Den glemte faktor for succes med bløde kontaktlinser

FAGLIGT Håndtering: Den glemte faktor for succes med bløde kontaktlinser Hvordan en kontaktlinse håndteres er sjældent det første, der tages i betragtning, når der skal foretages et valg af hvilken linse, der skal ordineres, men det kan være vigtigere for patienter, end optikerne regner med. TEKST: ANNA SULLEY, KATHRINE OSBORN LORENZ OG PHILIPPE JUBIN RAPPORTERER. Når man tænker på oplevede barrierer for brug af kontaktlinser, kan det være patienternes frygt i relation til komfort, omkostninger eller berøring af øjet, der dukker op. Men forskning har vist, at det er mere sandsynligt, at det er nogle problemstillinger, som optikerne har en tendens til at overse, der er ansvarlige, nemlig at kontaktlinser er vanskelige at håndtere og det tager for meget tid. Ifølge en spørgeundersøgelse blandt mulige brugere af kontaktlinser er den primære ulempe ved kontaktlinser i forhold til briller, at de er tidskrævende eller vanskelige at tage af og på. 1 Komfort og synskvalitet er vigtige for nye brugere, men omkring halvdelen siger, at håndteringsaspekter er ekstremt vigtige, når de skal tage beslutning om at bruge kontaktlinser som deres primære form for synskorrektion. 2 Og den vigtigste faktor, der vil kunne opmuntre til linsebrug blandt de, der overvejer kontaktlinser, er let isætning og udtagning. 3 Problemstillinger omkring håndtering rangerer også højt blandt årsager til, at brugere af kontaktlinser stopper med at bruge linser, og næsten én ud af fire frafaldne brugere holder op inden for de første seks måneder. 4 Tidligere erfaringer synes at være afgørende, da en spørgeundersøgelse i UK viste, at hele én ud af fem af alle frafaldne brugere holder op inden for alene den første måned. 5 Helt for nyligt har en spørgeundersøgelse blandt optikere i UK indikeret, at næsten 4 ud af 10 brugere, der holder op, gør dette inden for den første måned, og den primære årsag er besvær med isætning og udtagning. 6 Nye brugere kan forventes at være sårbare over for problemer med håndtering af linser. Men let håndtering er også vigtig for etablerede brugere for at de skal holde fast ved kontaktlinser. Selv erfarne brugere kan afholde sig fra at opgradere til nye linsemuligheder, hvis håndteringsegenskaberne er dårligere. Mens håndtering klart er en vigtig faktor for patientaccept og for fortsat succes, har håndtering også klinisk betydning for 26

Håndtering er en afgørende faktor for succes med kontaktlinser TABEL 1: Vigtige linseegenskaber, der kan have indflydelse på håndteringen af bløde linser egenskaber og overfladeglathed) andre aspekter af brugen af kontaktlinser, der kan have indflydelse på øjensundhed, såsom overholdelse af udtagning ved dagens slutning (hvilket måske kan resultere i, at linserne forbliver i natten over) og minimering af kontaminering ved opretholdelse af god linsehygiejne under håndtering. Linsehåndtering er endvidere en faktor, der har indvirkning på klinikkens økonomi, fordi der skal bruges tid og ressourcer til undervisning i isætning og udtagning. En gennemgang af litteraturen afslører en overraskende lille opmærksomhed omkring denne kritiske faktor ved brug af kontaktlinser, endnu mindre omkring de specifikke elementer af linsehåndtering, som patienter finder vanskelige. Tiden er derfor inde til at lave en fornyet undersøgelse af, hvilken rolle håndtering spiller for succesfuld brug af kontaktlinser, og grave dybere i de inddragede problemstillinger. Bidragende egenskaber Materiale- og designegenskaber ved bløde kontaktlinser, der kan bidrage til håndterbarheden, er sammenfattet i tabel 1. Betragtninger vedrørende isætning og udtagning Hvor let isætning og udtagning er, afhænger af mange forskellige linseegenskaber. Nøglefaktorer for isætning er en linses tendens til at vende indersiden ud i emballagen, samt hvor let det er at åbne blisterpakningen og få linsen ud. En linses evne til at stå op på fingeren, og hurtigt vise om linsen vender ret eller vrang, er andre vigtige egenskaber. Processen, der er inddraget i udtagning af bløde linser, er krumning af en tynd, elastisk plade. Under pres vil linsen bule ud, hvis belastningen når en kritisk værdi, der påvirkes af egenskaber, såsom elastisk modulus og tykkelse. Linsens bagside er frit understøttet, men også udsat for de kræfter, der binder den til corneas overflade. Den kritiske kompressionsbelastning skal overvinde denne yderligere kraft, for at der kan forekomme krumning. Kompressionskraft kommer fra friktion af fingrene, der bevæger sig på linsens forside. Hvis bøjningsstivheden er lav (påvirket af en lavere elastisk modulus og/eller tykkelse), er der behov for en mindre friktionskraft. Ved en lavere friktionskoefficient (CoF) er der behov for mere fingerkraft for at opnå krumning. 7 Materialeegenskaber Moderne kontaktlinser hvad enten de er af silikonehydrogel (SiH) eller hydrogel har en række materiale- og overfladeegenskaber, således at forskellige linsetyper skal håndteres meget forskelligt. Som ved komfort er det ikke blot én egenskab, der styrer dette subjektive mål for ydeevne. Producenter stræber nu efter en balance mellem egenskaber, der kan give optimal komfort, optimalt syn og optimal fysiologisk ydeevne, men også linser, der er lette at håndtere. Udviklingen inden for SiH-materialer, siden den første af disse linser dukkede op i 1999, har rettet opmærksomheden ikke blot mod iltydeevnen, men også mod andre fysiske egenskaber, hvoraf mange har betydning for håndtering. Førstegenerations-SiH-materialer var baseret på silikoneindhold, der gav høj iltgennemgang, og reduktion af vandindholdet førte til linser, der var stivere og mindre modstandsdygtige over for deformation end hydrogeler. 8 Selvom de tidlige SiH-linser viste minimale hypoksiske effekter, blev en forøget incidens af mekaniske komplikationer tilskrevet deres høje modulus. 9 Nogle brugere observerede en forbedring i håndtering med disse materialer, især ved skift fra hydrogeler. Men dette opnåedes kun på bekostning af større årvågenhed omkring linserne og længere tilpasning. 10 Hvis sådanne linser blev båret med indersiden ude, var der rapporter om udfladning af cornea på grund af den højere modulus. Mens stivere linser kan bevare deres form under isætning, kan de være vanskeligere at tage ud af øjet. En lavere modulus hjælper ved udtagning, da det er mere sandsynligt, at linsen krummer. 7 Fremkomsten af nyere generationer af SiHmaterialer fra 2004 med signifikant lavere moduli (fleksibilitet), der var mere sammenlignelige med hydrogelers moduli, resulterede» 27

FAGLIGT Tværsnit af en række kantdesigns på endagslinser (20x forstørrelse, -5.00DS), som kan have indflydelse på linsehåndteringsegenskaberne (JJVC Data on file 2013) i linser med bedre startkomfort, en reduktion i mekaniske komplikationer og håndtering og holdbarhed tilsvarende mange hydrogellinser. 11 Overfladeegenskaber, såsom CoF, spiller helt klart også en rolle. En glat overflade er ønskelig, så friktionen reduceres og linsen føles behagelig, når øjenlåget bevæger sig over overfladen under blink. Overfladeegenskaber med lav friktion har vist sig at være stærkt forbundet med komfort ved dagens afslutning. 12,13 Selvom man måske kan have den opfattelse, at en glattere overflade vil være vanskeligere at tage ud af øjet, har linser med høj glathed ikke nødvendigvis anderledes håndteringsegenskaber end de med en overflade med lav glathed. Så selvom overfladens friktionsegenskaber kan bidrage til håndtering, er adhæsive kræfter en vigtigere faktor. Jo mindre en linse klæber til cornea, jo mindre en fingerkraft er nødvendig for at inducere krumning, og jo lettere er den således at tage ud. Et nyere forsøg evaluerede det indbyrdes forhold mellem målt friktionskraft og påført normal kraft ved brug af en modificeret dynamisk CoF (dcof)-metode. 14 Denne teknik åbner mulighed for bestemmelse af dcof og kræfterne (AF) mellem linsen og de modstående mucinoverflader. Linser med en højere AF og lavere dcof kan være sværere at tage ud af øjet, og linser med en højere AF og dcof kan være lettere at tage ud på grund af en større friktionskraft mellem fingerspidserne og linsen. Yderligere arbejde er nødvendigt for at sammenligne resultaterne ved klinisk anvendelse i et bredere spekter af linsetyper for, hvor lette de er at tage ud, sammen med effekten på komfort og linsebevægelse ved dagens afslutning. Design og parametre Foruden materialeegenskaber spiller linsedesign og parametre også en rolle. Linsetykkelse har en tydelig effekt på mange aspekter af linsehåndtering, og midtperifer tykkelse har en særlig indvirkning. En for stor tykkelse i dette område reducerer linsekomforten, men en for lille tykkelse påvirker håndteringen, 15 omend en tyndere linse kan være lettere at tage ud på grund af krumning. Linsestyrke har en indvirkning, da lave minus-styrker generelt er sværere at håndtere ved isætning på grund af lav stivhed (mindre linsevolumen) i den optiske zone. Linser med stor diameter, kan vanskeliggøre isætning i nogle øjne med små palpebrale åbninger eller stramme øjenlåg. Forskelle i kanttykkelse og design kan også forventes at medføre, at linser håndteres forskelligt. Fotomikrografier af en række kommercielt tilgængelige linser viser meget forskellige kantprofiler.13 Jo tykkere en kant, jo sværere er en linse teoretisk set at tage ud, mens en tyndere kant kan være en hjælp ved udtagning, da denne kan fremme krumning. Et edge-off -design kan gøre det sværere at se, om linsen vender indersiden ud. Producenter inkorporerer endvidere forskellige designtræk for at lette håndtering, idet håndteringsfarver er tilgængelige i mange linser, og der er inkorporeret inversionsindikatorer i nogle linsemærker. Emballering og modalitet Andre elementer i linsehåndtering er blistereller opbevaringsetui- og emballage- eller opbevaringsløsningen. Variationer i blisterform og foliedesign kan have indflydelse på, hvor let den er at åbne. Og linser kan være lettere at tage ud af nogle blisterpakninger end andre. Additiver i emballage- eller opbevaringsløsningen påvirker, hvordan linsen føles og interagerer med finger og øje, i lighed med brugen af fugtningsdråber, og præparater til tørre øjne på linsen før isætning. Hvad angår linsemodalitet, er håndtering stadig et problem ved døgnbrug af linser, og færdigheden med at tage linser ud er mindst lige så vigtig som ved linser, der tages ud dagligt, om ikke vigtigere. Selvom endagslinser ikke nødvendigvis håndteres anderledes end genanvendelige linser, antages emballagedesign og løsning at være af større vigtighed, når en ny blister skal åbnes hver dag. Flad-pakke-emballage er blandt de strategier, der aktuelt anvendes til at lette håndteringen, og kan muligvis medvirke til at minimere mikrobiel kontaminering på den indre linseoverflade. 16 Patientfaktorer En anden vigtig faktor, blandt alle aspekter ved håndtering af kontaktlinser er patientens fingerfærdighed og evne til at lære, hvordan de skal sættes i og tages ud. Der skal tages hensyn til ældre brugere, og i nogle tilfælde kan der være behov for, at familiemedlemmer hjælper med linsehåndtering. 17 Personer med presbyopi og endvidere personer med svær grad af hyperopi, kan have vanskeligt ved at se deres linser og følgeligt vanskeligt ved at håndtere disse. Anbefal anvendelse af et forstørrelsesspejl til isætning og udtagning, og de kan rådes til om nødvendigt, at bære briller ved udtagning af linser fra etuiet og rengøring af disse. Bekymringer i forbindelse med håndtering kan være en af årsagerne til, at optikere ikke anbefaler kontaktlinser til yngre børn, selvom forsøg har vist, at de kan have lige så stor succes med kontaktlinser som teenagere. 8 til 11-årige børn er lige så egnede som 12 til 17-årige teenagere, når det drejer sig om pleje af deres kontaktlinser. 18 9 ud af 10 børn i alderen 8-11 år udstyret med endagslinser, sagde, at de enten aldrig har haft et problem, eller normalt ikke har problemer med at håndtere linserne.19 Andre forfattere har fundet, at yngre børn er godt egnede til at håndtere linser og klare brug og pleje af linser. 20 Vask og tørring af hænder er vigtige procedurer i forbindelse med kontaktlinsehygiejne, og disse faktorer har endvidere indvirkning på, hvor let isætning og udtagning er. Smuds på linsen eller kontaminering med creme, sæbe eller parfume på grund af util- 28

strækkelig håndvask, kan betyde gentagne forsøg på isætning. Grundig tørring af hænderne (med et fnugfrit håndklæde) forebygger ikke blot, at linsen kommer i kontakt med vandhanevand, men vil medvirke til at den ikke klæber til en våd finger frem for øjet. På trods heraf har undersøgelser vist, at mere end 4 ud af 10 brugere af kontaktlinser (42 %) vasker deres hænder, men lader dem være våde under linsehåndtering. 21 Udfordringer ved linsehåndtering Kun få kliniske forsøg har haft linsehåndtering som et primært udfald og de fleste rapporter i litteraturen henviser kun til håndtering eller håndterbarhed, som en af en række variabler, og der gives kun få oplysninger om hvilket element, der er inddraget. Forfatterne kan angive antallet af patienter, der ikke inkluderes i et studie eller udtræder på grund af håndteringsproblemer, hvilket giver en indikation om håndteringssuccesen. I et forsøg med nye brugere, der var udstyret med en endagslinse i silikonehydrogel (narafilcon A, 1-DAY ACUVUE TruEye ), trådte for eksempel kun 1 ud af 38 forsøgsdeltagere ud af forsøget, på grund af manglende evne til at håndtere linserne korrekt. 22 Der er for nyligt blevet udført en serie af forsøg, til specifik undersøgelse af aspekter af håndtering hos nye og eksisterende brugere og forskelle i linsehåndtering mellem linsetyper. I et nyligt håndteringsforsøg (ikkeudleverende, dobbeltblindet, randomiseret, bilateralt, overkrydsning) så 47 nye brugere en video, der demonstrerede isætning og udtagning af linserne, og blev udstyret med et ikke-forsøgsrelateret kontaktlinsemærke for at blive fortrolig med kontaktlinsehåndtering (omend den ikke blev sat i øjet). De blev herefter filmet under deres forsøg på at udføre disse procedurer ved anvendelse af to endagslinsetyper af silikonehydrogel (narafilcon A, 1-DAY ACUVUE TruEye og delefilcon A, DAILIES TOTAL1 ). 23 En af iagttagelserne var, at forsøgspersonerne i gennemsnit brugte 30 sekunder til at manøvrere med linsen efter udtagning fra blisterpakningen, og de fleste forsøgspersoner tabte linsen mindst én gang under processen med at forsøge at isætte den, hvilket syntes at skyldes ubehændighed og ikke noget ved selve linsen. Blink, når linsen nærmede sig øjet, fastholdelse af øjenlågene i den korrekte position og, at linsen sad fast på fingeren, var blandt udfordringerne ved isætning. De fleste havde betydeligt besvær med at lokalisere linsen på øjet før udtagning. Andre udfordringer ved udtagning var: problemer med at få fingrene tæt nok på linsen til at tage den ud, at linsen flyttede sig til sclera, men blev blinket tilbage på plads, og at de klemte sammen over linseoverfladen. Forsøgspersonens attitude var meget vigtig for succes ved håndtering. De, der forblev rolige og beslutsomme, var generelt i stand til at gennemføre disse opgaver med begge linsetyper hurtigere. De, der blev synligt ophidsede eller frustrerede, brugte generelt længere tid uanset linsetype. Nogle forsøgspersoner med lange fingernegle syntes mere tøvende, både i forhold til at håndtere linserne og berøre deres øjne. Der blev anvendt en række teknikker til isætning og udtagning, især til at holde øjenlågene. Yderligere forsøg til bestemmelse af forskelle i oplevelsen af håndtering mellem nye og erfarne brugere af kontaktlinser, inddrog 192 unge patienter i alderen 18-29 år.24 Disse forsøg var blindede, bilaterale forsøg, der anvendte endagslinser af hydrogel. Mens betydningen af komfort, syn og linsernes holdbarhed var næsten den samme for nye og erfarne brugere, tillagde nye brugere håndteringsprocessen større betydning. Den gennemsnitlige isætningstid for nye brugere var ca. 9 minutter, mens den for eksisterende brugere i den samme aldersgruppe (18-25 år) var ca. 40 sekunder. For udtagning var gennemsnitstiden for nye brugere 1,7-2,5 minutter og ca. 13 sekunder for eksisterende brugere. Oplevelser af håndtering blandt teenagebrugere er også blevet undersøgt.25 I en blindet online-spørgeundersøgelse blandt 302 teenagere i alderen 13-19 år, der havde brugt én af to endagslinser af hydrogel (etafilcon A eller nelfilcon A) i mere end seks måneder, var næsten alle (98 %) enige i, at det var afgørende at få en rigtig start med kontaktlinserne. En tilsvarende andel (96 %) sagde, at det at få linser, der var lette at håndtere, var meget eller ekstremt vigtig ved den første ordinering af kontaktlinser. Forskelle i ydeevne Selvom vi intuitivt godt ved, og patienter rapporterer, at linser kan håndteres meget forskelligt, er der for nyligt fremkommet forsøg, der bekræfter forskelle i håndteringsydeevnen mellem endagslinsetyper, når de anvendes af nye og eksisterende brugere. I det ikke-udleverende forsøg blev FaceTime ipad-applikationen (hvor ipad en anvendes som et spejl) benyttet til at optage 43 nye brugeres isætning og udtagning af endagslinsetyper af silikonehydrogel (1-DAY ACUVUE TruEye (1DATE) og DAILIES TOTAL1 (DT1)) i en praksisopsætning.26 Forsøgspersonerne blev instrueret i at vaske og tørre deres hænder før isætning og udtagning af linserne, og der var maksimalt 20 minutter til rådighed til hver linse. Forsøgspersonerne var ikke klar over, at der blev taget tid på dem, men de var klar over at forløbet blev optaget.» 29

FAGLIGT Samlet set var 1DATE betydeligt nemmere at tage ud for forsøgspersonerne end DT1, omend der ikke var nogen signifikant forskel i den samlede håndtering. Næsten 1 ud af 4 (23 %) rapporterede, at oplevelsen med linseudtagning var rimelig god eller dårlig med DT1 sammenlignet med kun 1 ud af 11 (9 %) med 1DATE. Mere slående var det, at mediantiden for udtagning for DT1 var 2 minutter 17 sekunder mod blot 27 sekunder for 1DATE fem gange længere for DT1. 6 af de 42 forsøgspersoner (14 %) var ude af stand til at tage én eller flere af DT1-linserne ud inden for tidsrammen på 20 minutter. Forskelle i, hvor let udtagningen er, mellem endagslinsen 1-DAY ACUVUE MOIST (1DAM) og DT1 er også blevet undersøgt i et dobbeltblindet, bilateralt, overkrydsningsbrugerforsøg, der inddrog 181 eksisterende kontaktlinsebrugere. 27 Mere end 1,5 gange flere forsøgspersoner sagde, at 1DAM var let at tage ud (76 % vs. 47 %), og 4,3 gange flere samtykkede i, at DT1 føltes som om den sad fast i mit øje (56 % vs. 13 %). Den samlede håndtering for 1DATE blev undersøgt i et 12-måneders forsøg, hvor 31 forsøgspersoner, der var nye brugere af linsen, vurderede håndteringsegenskaber efter to ugers og én måneds brug. 22,28 På begge tidspunkter vurderede 96 % den samlede håndterbarhed til en top tre-placering ( god, meget god eller fortræffelig ), og alle forsøgspersoner vurderede linserne i disse tre kategorier, hvad angår holdbarhed. Efter to uger vurderede alle linsen i top tre for dens bevarelse af formen under håndtering, hvilket er en nøgleegenskab for nye brugere. Mellem 2-ugers- og 1-måneds-tidspunkterne steg alle vurderinger, og de fortsatte med at blive bedre i løbet af et år. Den samlede håndtering blev vurderet fortræffelig af 38 % på 2-ugers-tidspunktet, men 61 % efter ét år. Der var tilsvarende forbedringer for specifikke egenskaber, herunder linsens evne til at holde formen. Alle forsøgspersoner vurderede nemhed ved isætning og udtagning, som meget god til fortræffelig efter et års brug. Hvorfor betyder håndteringen noget Betyder forskelle i håndteringen mellem linser noget, og er problemer med håndtering virkelig et problem, når man ved, at linser bliver lettere at håndtere og tager mindre tid at sætte i og tage ud, efterhånden som man får mere og mere øvelse? Evidensen for, at håndtering betyder noget, er overbevisende i flere henseender. Drop-outs Undersøgelser blandt frafaldne brugere tyder på, at håndtering er en afgørende faktor for succes med kontaktlinser. Selvom ubehag gennemgående er den primære årsag til frafald, er håndteringsvanskeligheder blevet rangeret blandt de mest almindelige bidragende faktorer, der er identificeret i større undersøgelser af drop-outs. I 2002 rapporterede Young et al 29, at vanskelighed med håndtering var blandt top fire-årsagerne til at standse brugen. Og i et forsøg med brug af moderne kontaktlinser blev kunne ikke lide, eller fandt håndtering af linserne for besværlig rangeret som nr. 5 blandt årsagerne til at holde op med at bruge linser. 4 Helt for nyligt har en spørgeundersøgelse blandt 502 optikere i UK vist, at de har oplevet, at 39 % af de nye brugere, der holdt op med at bruge linser, gjorde dette i den første måned, hvor de mest almindelige årsager var besvær med isætning/udtagning (58 %) og ubehag/tørhed (57 %).6 Dette adskiller sig fra de vigtigste årsager til, at langtidsbrugere faldt fra, som var ubehag/ tørhed (70 %) og utilfredshed med niveauet af synskorrektion (40 %). Forbrugerundersøgelser viser endvidere, at let isætning og udtagning kan være en vigtigere faktor, end kliniske forsøg tyder på. Ca. halvdelen af alle unge frafaldne i alderen op til 18 år (51 %) sagde, at årsagen til, at de holdt op med at bruge kontaktlinser, var, at de "havde besvær med at sætte dem i/tage dem ud. Tallet for 18 til 24-årige frafaldne var 20 % og for 25 til 29-årige 25 %. 30 Praksissens effektivitet og profitabilitet Praksissens økonomi er en yderligere faktor, da undervisning i brug af kontaktlinser lægger beslag på en stor del af personalets tid og ressourcer. Linser, der tager længere tid at håndtere og som følge heraf længere tid at lære at håndtere, vil skabe mindre profit pr. time for praksissen. I UK er det almindelig praksis, at undervisningen uddelegeres. I de fleste praksisser udføres undervisning i isætning og udtagning af optikassistenter (56 %), hvor optikere overvåger den resterende del.6 Uddelegering skal afbalancere evnen til at undervise effektivt mod den tid, den lægger beslag på, og omkostningen for praksissen. Den estimerede omkostning pr. time, der er nødvendig for at dække praksistiden, uden at forbinde dette med salg af produkt, er ca. 150 (1350 DKK) for optikere og 60-75 (550-700 DKK) for optikassistenter.31 Omkostningen for praksissen kan derfor være betydelig, hvis patienterne efterfølgende falder fra på grund af håndteringsproblemer Tabel 2: Tips til hjælp til linsehåndtering i praksis egenskaber ningen, afbalancér evne vs. tid vs. omkostning for praksis ret undervisningsområde med faciliteter til vask af hænder taktlinser, opløsninger, renseservietter, et hyperope personer) skriftlig og mundtlig instruktion tage linsen på eller sætte linsen i" i stedet for at sætte den i øjet eller anbringe den på øjet åbne, og øjenlågene holdes fast i den kor- hvorfor det er vigtigt hænderne ud over at vaske dem mærkninger - og forklar, at processen bliver lettere med øvelse patientinstruktionsvejledninger, kontak- links til websites, videoer og udtagning ved de første efterfølgende kontrolbesøg besøg 30

og ikke fortsætter med at købe linser. Skemalagte undervisningssessioner kan være et problem, når de holder personalet væk fra andre opgaver, og kan medføre tabt salg. Forretnings flowet kan blive afbrudt, fordi personalet ikke er tilgængeligt. Stor efterspørgsel på undervisningssessioner kan medføre yderligere ventetid for patienterne, og hektiske anstrengelser for at indhente det. Manglende selvtillid Dårlig håndtering kan også medføre manglende selvtillid blandt nye brugere, som kan skade deres mulighed for succesfuld brug. Et forsøg har sat fokus på, at næsten 1 ud af 5 uhensigtsmæssigt fremmødte på en skadestue i UK (18 %) viste sig at have vanskeligheder med kontaktlinsehåndtering, såsom manglende evne til at tage dem ud samt forskubbede eller tabte linser.32 Det er derfor vigtigt, at patienterne ikke forlader praksissen, før de er sikre i håndteringen af deres linser. Støtte og rådgivning Tiltag til afhjælpning af sådanne problemer indbefatter, at man sikrer sig, at alle patienter uden besvær kan tage linserne ud, før de forlader praksissen, og forsyner dem med omfattende supportmateriale, som et supplement til undervisningssessionen. Udlevering af skriftlige og illustrerede samt mundtlige instruktioner og, stigende, adgang til videodemonstrationer og links til hjemmesider bør være en integreret del af processen og bør udbygges ved hvert besøg. 33 Støtte i de tidlige stadier er afgørende, dog er det, på trods af det høje oplevede niveau af frafald blandt nye brugere, kun 13 % af optikere i UK, der rutinemæssigt ringer i løbet af de første få dage efter start på brug af linser, for at høre hvordan det går.6 Der er et bredt spekter af støtteredskaber til at hjælpe patienter med linsehåndtering, herunder brochurer og online-videoer, på kontaktlinseproducenters hjemmesider og fra foreninger, såsom British Contact Lens Association (BCLA). En nyligt introduceret App, ACUVUE LensPal, indeholder videodemonstrationer, der demonstrerer isætning og udtagning af linser. Den er særlig nyttig i starten, når man første gang skal vænne sig til kontaktlinser. Den giver også personlige tips og råd, der er baseret på, hvordan patienten gør fremskridt, samt påmindelser om, hvornår linser skal udskiftes, og øjenundersøgelser skal bestilles. Andre råd kan være at begrænse tiden, hvor linserne er på, i de første par dage efter start, således at udtagning finder sted på et tidspunkt, hvor patienterne kan ringe til praksissen, hvis de har problemer.34 Der bør også udleveres et nødnummer i tilfælde af problemer udenfor praksissens åbningstid. Vær opmærksom på, at patienter kan have behov for at tage deres linser ud i uvante omgivelser i tilpasningsperioden. Der er flere tips til at lette håndteringen i praksis i tabel 2. Konklusioner Som vi har set, kan spørgsmålet om, hvordan kontaktlinser håndteres, være en vigtigere faktor for succes med kontaktlinser, end optikere måske regner med. Selvom komfort, syn og øjensundhed er nøgleegenskaber ved brug af kontaktlinser, bør håndterbarhed ikke overses. Potentielle brugere kan måske afskrækkes fra at prøve kontaktlinser på grund af en opfattelse af, at de er tidskrævende og vanskelige at håndtere. Ud af de, der prøver, vil mange falde fra i løbet af de første ugers eller måneders brug på grund af håndteringsvanskeligheder. Og langtidsudsigterne for succesfuld brug kan ødelægges af dårlig linsehåndteringsydeevne. Det er nødvendigt at investere tid og ressourcer i kontaktlinseundervisning, og dette kan have en stor indvirkning på praksissens effektivitet og profitabilitet. Tidlige erfaringer er afgørende, og at få en god begyndelse med effektiv undervisning og støttemateriale er et vigtigt skridt for, at nye brugere vil opleve fremtidig succes og tilfredshed. Håndtering af en kontaktlinse er en kompleks proces og mange faktorer, ikke mindst optikerens valg af linse, spiller en rolle. Forskellige linser kan og vil håndteres meget forskelligt og frembyde forskellige udfordringer. Den følelsesmæssige virkning af, at patienten er i stand til succesfuldt at isætte og udtage linser den første gang, bør ikke undervurderes. Husk, at linser med optimale håndteringsegenskaber kan være til glæde for dine patienter, og din praksis. Referencer 1. Gallup Study of the US Consumer Contact Lens Market, 2012. 2. Neophyte Handling Study, PSL Research, 2013. 3. Ruston DM, Sencer S, Holmes NJ et al. Contemporary insights to increase contact lens penetration. Poster presentation at British Contact Lens Association Clinical Conference 2012. 4. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW et al. The impact of contemporary contact lenses on contact lens discontinuation. Eye & Contact Lens 2013;39:1 93-99. 5. Incidence Study, Albermarle Marketing Research, May 2011. 6. Contact Lens Retention Research, Reed Business Insight, September 2013. 7. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013. 8. Franklin A. Stiffness and elasticity of contact lens materials. Optician May 7 2004 9. Evans K and Pult H. How important are surface properties for successful contact lens wear? Optician 2012. 10. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW et al. Comfort and adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear. Eye & Contact Lens 2008;34:4 215-223. 11. French K. The performance of galyfilcon A. Optician 2008;236 6181 18-21. 12. Brennan N. Contact lens based correlates of soft lens wearing comfort. Optom Vis Sci 2009; 86: E-abstract 90957 13. Brennan N and Morgan P. Clinical highs and lows of Dk/t. Part 2 Modulus, design, surface more than just fresh air. Optician 2009;238:6218 26-30. 14. Kakkassery J, Johnson B, Aeschlimann R et al. Evaluation of frictional forces and dynamic adhesion properties of commercial silicone hydrogel contact lenses. Poster at American Academy of Optometry Annual Meeting 2013. 15. Lorenz et al. US Patent No 6,454,409 BI, 2002. 16. Nomachi M, Sakanishi K, Ichijima H et al. Evaluation of diminished microbial contamination in handling of a novel daily disposable flat pack contact lens. Eye Contact Lens 2013;39:3 234-238. 17. Zadnick K. Contact lenses in the geriatric patient. J Am Optom Assoc 1994;65:3193-7. 18. Walline JJ, Jones LA, Rah MG et al. Contact lenses in pediatrics (CLIP) study: chair time and ocular health. Optom Vis Sci 2007;84:896-902. 19. Walline JJ, Long S and Zadnik K. Daily disposable contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci 2004;81:255-9. 20. Soni PS, Horner DG, Jimenez L et al. Will young children comply with and follow instructions to successfully wear soft contact lenses? CLAO J 1995;21:2 86-92. 21. Stone R. The importance of compliance: focusing on the key steps. Poster presentation at British Contact Lens Association Clinical Conference 2007. 22. Morgan PB, Chamberlain P, Moody K et al. Ocular physiology and comfort in neophyte subjects fitted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2013;36:3 118-25. 23. Neophyte Contact Lens Video Analysis, PSL Research, 2013. 24. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2009. 25. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2012. 26. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013 27. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013. 28. Morgan P. Personal Communication, 2013. 29. Young G, Veys J, Pritchard N et al. A multicentre study of lapsed contact lens wearers. Ophthal Physiol Opt 2002;22 516-527. 30. US Consumer Segmentation, Johnson & Johnson, 2008. 31. Bansal S. Personal Communication, 2013. 32. Radford CF, Gastaldo-Brac V and Hill AR. Attendance of contact lens wearers at an ophthalmic accident and emergency unit. Ophthal Physiol Opt 1998;18:1 63-65. 33. Bennett ES and Henry VA Eds. In Clinical Manual of Contact Lenses, Third Edition. Lippincott, Williams & Wilkins, 2009. 34. Morgan P. Optimising contact lens wear for a lifetime of use. Optician 2013;245:6400 32-37. OM FORFATTERNE: Anna Sulley er associeret direktør for Medical Affairs ved Johnson & Johnson Vision Care, hvor Kathy Osborn Lorenz er Leder af Global Strategic Claims in Global Medical Affairs og Philippe Jubin er Ledende ingeniør og chef i the R&D Design Engineering Group. 31