Lokal undervisningsplan for mureruddannelsens hovedforløb

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen

Lokal undervisningsplan for bager- og konditor-uddannelsen

Lokal undervisningsplan for personvognsmekaniker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Lokal undervisningsplan

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

1. hovedforløb. Version 8 Indledning. Målbeskrivelse. Personlige mål. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik.

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Hovedforløbet Godschauffør LUP

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Opfølgningsarrangement for praktikere fra de faglige udvalg, efteruddannelsesudvalgene og sekretariaterne herfor

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til autolakerer

Reformen og de grafiske erhvervsuddannelser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Generelt for erhvervsuddannelserne

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker

Lokal undervisningsplan for grundforløb 1

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

STENHUGGER PRAKTIK LOGBOG

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Bekendtgørelse om uddannelsen til murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP)

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Juni 2015 Afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelse Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Lokal undervisningsplan for den merkantile indgang på Djurslands Erhvervsskoler - sommer 08

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober højniveau, talentspor, eux

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

TØMRER PRAKTIK LOGBOG

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skiltetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Serviceassistentuddannelsen

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Transkript:

Lokal undervisningsplan for mureruddannelsens hovedforløb 6. marts 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Generelt for skolen... 3 1.1. Praktiske oplysninger... 3 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag... 3 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid... 4 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer... 4 1.5 Generelle eksamensregler... 5 1.6 Overgangsordninger... 5 2. Hovedforløb... 6 2.1 Praktiske oplysninger... 6 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag... 6 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger... 8 2.4 Undervisningen på hovedforløbet... 11 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik... 11 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik... 12 2.7 Bedømmelsesplan... 13 2.8 Eksamensregler... 14 2.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven... 14 2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr... 15 2.11 Overgangsordninger... 15 3. Niveau, læringsaktiviteter... 15 3.1 Læringsaktiviteter... 15 Beskrivelse af 1. hovedforløb version 8... 17 Beskrivelse af 2. hovedforløb version 8... 20 Beskrivelse af 3. hovedforløb version 8... 23 Beskrivelse af 4. hovedforløb version 8... 28 Beskrivelse af 5. hovedforløb/svendeprøve... 30 BILAG 2... 34 BILAG 3... 35 BILAG 4... 36 BILAG 5... 37 2

INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: 219 411 Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød Tlf. 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk Relevante links til flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: www.esnord.dk Skolens strategi og værdigrundlag: http://www.esnord.dk/media/122113/strategi-for-esnord_2015-2020_final.pdf Skolens organisationsplan: http://www.esnord.dk/media/148093/organisationsdiagram_2016_nyeste.pdf Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning, samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser, Esnord udbyder. 1.1. Praktiske oplysninger Esnord har i 2016 uddannelsesudbud i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Esnord har udbud af EUD-uddannelse i 3 af 4 hovedindgange: Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Der udbydes i alt 18 erhvervsuddannelser på Esnord (februar 2016), heraf 5 hvor der kun udbydes grundforløb. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: 3

Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elementer: Undervisning i teori eller praksis udgør 25 klokketimer og fra 1.8.2016 26 klokketimer Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter, ud over almindelige opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der desuden være en lærer tilstede. SP-undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP-undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. 4

Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest to uger efter elevens uddannelsesstart. 1.5 Generelle eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: http://www.esnord.dk/media/157308/eksamensreglement_eud.pdf 1.6 Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP, ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 5

2. HOVEDFORLØB Afsnit 2 beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i hovedforløbet på en specifik uddannelse. 2.1 Praktiske oplysninger LUP en for mureruddannelsen er udarbejdet af faglærergruppen, som underviser på både grundforløbet og hovedforløbet. Faglærergruppen i murerafdelingen består af 1 uddannelsesleder og 6 faglærere. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Denne udgave af LUP'en beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til murer (bekendtgørelse nr. 349 af 01/04/2015). 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis som eleverne skal blive en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 6

Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejdsog læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, it og fysisk udfoldelse arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskabet indenfor deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen. Se Esnords kvalitetssystem: http://www.esnord.dk/3263.aspx Andre temaer, som er i fokus i det pædagogiske arbejde, er: Undervisningsdifferentiering herunder talentspor Samlæsning Virksomhedsforlagt undervisning. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elevs standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for skoleforløbenes rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. I de forskellige undervisningssituationer differentieres ved hjælp af forskellige metoder, for eksempel Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Undervisningsdifferentiering er et vigtigt pædagogisk redskab. At differentiere betyder, at lærerne tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Det betyder, at 7

læreren forklarer fagligt stof, giver feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, med afsæt i elevernes forudsætninger. For at sikre, at eleverne udvikler deres kompetencer bedst muligt, skal lærerne løbende videreudvikle deres praksis for differentiering. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1 i udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder uddannelsesplanen, og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes: Elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed Elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi. Elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. På hovedforløbet arbejdes med specifikt med opbygning af følgende kompetencer jf. 4. 1) Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2) Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 3) Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4) Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5) Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6) Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7) Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8) Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8

9) Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10) Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11) Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12) Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13) Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 14) Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15) Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16) Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17) Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18) Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19) Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. Stk. 2. I EUX-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 1 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (HTX-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger. 2) Engelsk på B-niveau, jf. HTX-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 130 timer svarende til 5,2 uger. 3) Matematik på B-niveau, jf. HTX-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 140 timer svarende til 5,6 uger. 4) Fysik på B-niveau, jf. HTX-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 105 timer svarende til 4,2 uger. 5) Kemi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hfenkeltfagsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), uddannelsestid 75 timer svarende til 3 uger. 6) Teknologi på B-niveau, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 75 timer svarende til 3 uger. 7) Teknikfag på B-niveau, byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 100 timer svarende til 4 uger. 8) Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 9) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 10) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag, uddannelsestid 125 timer svarende til 5 uger. Stk. 3. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau. Stk. 4. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådant omfang, at der er mulighed for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i EUX-forløbet skal sikre synergien mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 2. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 5. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 9

Stk. 6. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i EUX-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede EUXforløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Stk. 7. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder, så de på et oplyst grundlag kan vælgeeventuelle niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. Kompetencevurdering for voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering for voksne så det afklares om de hører i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Et eksempel på et sådant skema ses her: Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Uddannelse: Navn: CPR-nr.: Ønske om specialpædagogisk støtte Ja Nej Hvis ja hvilken støtte it-rygsæk/støttetimer : Generel information Ja Nej Har udfyldt skemaet realkompetencevurdering, ansøgning med oplysninger forud for realkompetencevurderingen i det pågældende uddannelsesområde, hvor du påtænker uddannelse. Er afklaret jf. standardmeritten og der er gennemført en realkompetencevurdering. EUV EUV1 EUV2 EUV3 Standardmeritten har vist, at uddannelsen skal gennemføres som Varigheden af skoledelen v/ EUV1 Dage Uger Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på og hovedforløbet vil vare (jf. bilag) 10

Varigheden af skoledelen v/euv2 og EUV3 Dage Uger Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Grundforløb 2 vil vare jf. bilag Hovedforløbet vil vare jf. bilag Varighed af praktiktiden v/ EUV2 Mdr. Mdr. Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Praktiktiden vil vare jf. bilag OBS! ved afkortning af mere end 4 uger af skoledelen underrettes det faglige udvalg, som ligeledes træffer afgørelse om afkortning af praktiktiden til mindre end 2 år. (Skal være aftalt med lærestedet, hvis eleven har en uddannelsesaftale). Skoleophold på hovedforløbet Forslag til perioder Uger Hovedforløb 1 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 2 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 3 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 4 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 5 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 6 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 7 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 8 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 9 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Realkompetencevurdering gennemført: Periode: Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Realkompetencevurdering foretaget af: Dato: Fagansvarlig: 2.4 Undervisningen på hovedforløbet Da skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter for mureruddannelsen fremgå af afsnit 3. 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik I dette afsnit beskrives hvordan skolen helt håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder vurdering af en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik. På grundforløbet (GF2) Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde. Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier, SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi. Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne inviteres også, mødet er skemalagt. Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne. EMMA-samtalen SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen. Eleven kan optages i SKP hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne. Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivet søgende. Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på www.praktikpladsen.dk. 11

Optagelse i SKP Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav, regler, etc. SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på bagrund af EMMA-kriterierne. Der indgås en skoleaftale som uploades til elevplan.dk. I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål. Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder. Vurdering efter EMMA-kriterierne Praktikpladskonsulenterne har en løbende dialog med kontaktlærerne på grund- og hovedforløb, som fordrer at grundforløbseleverne gøres bekendt med optagelseskrav og vurdering til SKP. Før samtalen på orienteringsmødet af praktikpladskonsulenterne. Under samtalen af SKP-instruktørerne, kan eksempelvis være skriftlig dokumentation i form af mailkorrespondancer, eller lister med virksomhedernes stempler og underskrifter, som viser at eleven har haft en dialog om praktikpladspotentialet i virksomheden. Samt løbende i SKP af instruktørerne. Hvis eleven ikke lever op til EMMA-kriterierne, har SKP-instruktørerne og/eller vejlederne en dialog med eleven om perspektiverne for at opfylde disse kriterier. Udmeldelse af SKP Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler hvis regler, krav, kriterier ikke overholdes og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP. Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere, for at afdække elevens muligheder. 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Et af de bærende elementer i Esnord Praktikcenter er at skabe en hverdag for eleverne, der minder om den, de vil få i en virksomhed. Der er derfor lagt vægt på, at rammerne inden for de enkelte uddannelser afspejler de rammer og den kultur, eleverne vil møde, når de kommer ud i en virksomhed. Praktikcentret koordinerer og arbejder med at stille rammer til rådighed for, at SKP-eleverne får lært det, de skal ifølge praktikmålene, mens virksomheder selvfølgelig først og fremmest har løsning af opgaver fra kunder som fokus. Praktikcentret har derfor mulighed for at arbejde mere fokuseret med praktikmålene, end mange virksomheder har. Til gengæld er det sværere for praktikcentret at skabe en virkelighedstro virksomhedskultur og kundekontakt, fx at arbejde i private hjem. På Esnord prioriterer vi, at alle uddannelserne i praktikcentret har deres egne værksteder uafhængigt af skolens øvrige værksteder, dog er der på enkelte uddannelser behov for særlige installationer, hvor der samarbejdes med uddannelserne generelt, fx på VVS- og el-uddannelsen. Alle SKP-elever har endvidere mulighed for at benytte skolens undervisningslokaler, herunder computerrum til fx cv-skrivning. I skolepraktikken arbejder instruktørerne med afsæt i de enkelte uddannelsers praktikmål som enten beskrevet i fagets logbog, eller også er der udarbejdet lokale oversigter, som angiver uddannelsesplaner for såvel nye SKPlærlinge som for lærlinge, der kommer tilbage efter en kort aftale, delaftale eller kombinationsaftale. Disse planer og oversigter udgør tilsammen det fornødne overblik, som SKP-instruktørerne skal have for at kunne følge SKP-elevernes progression i forhold til de enkelte praktikmål. Progressionen evalueres ikke kun i forhold til VFU, men sandelig også i forhold til de daglige arbejdsopgaver i SKP-værksteder og køkkener, når eleverne i korte perioder 12

befinder sig i SKP på skolen. En af fordelene for SKP-instruktørerne er, at de kan etablere en dialog om praktikmål og koblingen til kompetencemålene på grund- og hovedforløb med underviserne på disse forløb. Esnord Praktikcenter har udarbejdet en skoleaftale, som er en erstatning for den uddannelsesaftale, SKP-eleven venter på at opnå. Skoleaftalen underskrives af SKP-instruktør og SKP-elev, herefter registreres og opbevares skoleaftalen i Esnords uddannelsesadministration. Desuden arbejder vi konkret på at evaluere eleverne, også når de fx har været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Til det formål har vi udarbejdet et dokument, hvor SKP-elev og virksomhed evaluerer forløbet samt de arbejdsopgaver, som eleven har deltaget i. I skemaet er der også felter, hvor elevernes faglige og personlige kompetencer vurderes det giver anledning til en fremadrettet dialog imellem virksomhed, elev og Esnord. 2.7 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan, fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: Løbende bedømmelser Afsluttende bedømmelser. De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. Den løbende bedømmelse sker i praksis både fra dag til dag, men også mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på hovedforløbet sker som følger: 6. Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode. Prøven er en projektprøve, som omfatter en teoretisk og en praktisk del, hvis udførelse og besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer. Opgaven udleveres til eleven den første dag på sidste skoleophold. Stk. 2. Svendeprøvens teoretiske del består af en mundtlig fremlæggelse på baggrund af den praktiske udførelse af prøven og en dokumentation udarbejdet af eleven under den sidste skoleperiode. Arbejdet med dokumentationen varer 40 timer. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Der gives én karakter for den teoretiske del. Stk. 3. Den praktiske del af svendeprøven består af en fremstillingsopgave, der løses inden for en varighed af 50 timer. Censorerne er til stede under bedømmelsen af fremstillingsopgaven. Der gives én karakter for den praktiske prøve. Stk. 4. For at der kan udstedes skolebevis, skal alle fag i hovedforløbet være bestået, jf. dog stk. 5 og 6, og hver af delprøverne i den afsluttende svendeprøve skal være bestået. Stk. 5. Elever i EUX-forløb er fritaget for det i stk. 4 nævnte krav til at bestå i grundfag, der afløses af gymnasiale fag. 13

Stk. 6. Hvis eleven ikke har opnået bestået i samtlige grundfag, men i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 4, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven opfylder målene for skoleundervisningen, eventuelt efter supplerende undervisning. Stk. 7. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af den samlede projektopgave. I det vægtede gennemsnit indgår den teoretiske prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/3. Stk. 8. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Stk. 9. Det faglige udvalg kan påtegne uddannelsesbeviset (svendebrevet) udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens: Faglige kompetencer Personlige kompetencer. De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag fx førstehjælp bedømmes dog med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel, dvs. man vurderer, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt. 2.8 Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: http://www.esnord.dk/media/157308/eksamensreglement_eud.pdf 2.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb. På mureruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a.: at rådgive og formidle samarbejde imellem skole og det lokale erhvervsliv at medvirke til, at praktikuddannelsen følger de mål og rammer, som er beskrevet i fagbilaget, bekendtgørelen og uddannelsesordningen i samråd med skolen at fastlægge undervisningsplanen for uddannelsen på skolen i samråd med skolen at sikre udbuddet af skolens valgfag og uddannelsens valgfri specialefag at rådgive det faglige udvalg i godkendelsen af lokale praktikvirksomheder at medvirke til at opklare og forlige en uoverensstemmelse mellem elev og praktikvirksomhed. inddragelse i skolens tilrettelæggelse af evt. skolepraktik og kvalitetssikring af elevernes uddannelse at arbejde med at skaffe de nødvendige praktikpladser i lokalområdet. 14

2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på hovedforløbet for mureruddannelsen fremgå af afsnit 3. 2.11 Overgangsordninger For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever, som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015, kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højst er et slip i uddannelsen mellem afslutningen af grundforløbet og start på uddannelsens hovedforløb på 2 måneder. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august 2015. Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de pågældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr. 1010 af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 3.1 Læringsaktiviteter Beskrivelse af læringsaktiviteter følger strukturen i Elevplan, som omfatter følgende punkter: Elevrettet beskrivelse Varighed Praktik 19-50 Skole 5 Praktik 22-30 Hovedforløb skole og praktik i antal uger Skole Praktik Skole Praktik 5 12-32 10 12-32 Skole 10 Praktik 19-25 Skole 5 15

Fag Hovedforløb Niveau Uger 1.H. 5 uger 2.H. 5 uger 3.H. 10 uger 4.H. 10 uger 5.H. 5 uger Vejledende varighed på fag. 35 5,0 5,0 10,0 10,0 5,0 Faget bidrager til følgende kompetencemål Bedømmelse Grundfag Teknologi E 2,0 1,0 1,0 2-5 - 19 Eksamen 7- trin-skala. 2,00 Udannelsesspecifikkefag Byggepladsindretning og affaldshåndtering Rutineret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 2-4 - 5-6 7-trinsskala. 1,00 Nivellering og afsætning Rutineret 0,5 0,5 9-11 Bestået/ikke bestået 0,50 Byggeri og energiforståelse Rutineret 1,0 1,0 18-19 7-trinsskala. 1,00 Byggeri og samfund Rutineret 1,0 1,0 2-3 - 4 7-trinsskala. 1,00 Byggeri og arbejdsmiljø Rutineret 1,0 1,0 2-4 - 5-6 - 7 7-trinsskala. 1,00 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 0,00 Murerteknik Avanceret 7,0 1,7 2,2 0,9 1,0 1,2 1-10 - 12-18 - 19 7-trinsskala. 7,00 Puds og overfladebehandling Avanceret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 10-16 - 19 7-trinsskala. 1,00 Fliseteknik Avanceret 2,5 1,0 0,5 0,5 0,5 10-14 - 15 7-trinsskala. 2,50 Gulvteknik Avanceret 1,5 0,5 0,5 0,5 10-13 - 14-15 7-trinsskala. 1,50 Tagarbejde Rutineret 1,0 1,0 10-12 - 17 7-trinsskala. 1,00 Restaurering Rutineret 0,2 0,2 1-10 - 15-16 - 17 Bestået/ikke bestået 0,20 Tegning Avanceret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 1-5 - 9-10 7-trinsskala. 1,00 Digitalt byggeri Rutineret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 2-3 - 9-10 7-trinsskala. 1,00 Byggeri og samfund Rutineret 0,5 0,5 2-3 - 4-5 7-trinsskala. 0,50 Systemstillads- jf. AT s uddannelseskrav Avanceret 2,8 2,8 Bestået/ikke bestået 2,80 Valgfag 0,00 Valgfagskatalog eller hvad skolen udbyder 2,0 1,0 1,0 Bestået/ikke bestået 2,00 Bonus fag - Tilvalg af uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer. Giver ikke ekstra tid Avanceret eller Expert Fliseteknik, konstruktioner og underlag Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Fliseteknik, materialer og natursten Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Fliser, design og værktøj Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Projekt og innovation, flisearbejde på væg og gulv Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Stilarter, æstetik og konstruktioner Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Overlukninger, gesims og facadeudsmykning Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Puds, overfladebehandling og fuge Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Projekt, restaurering og renovering Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Bæredygtighed, energirenovering og - optimering Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Energi - konstruktioner Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Energi - materialer Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Projekt, energirenovering og optimering Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Fagområde Murer Fagområde 8,0 2,0 4,0 2,0 Murværk som dekoration - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Gavle og gesimser - renovering - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Murværk - overlukninger - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt - murværk - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fagområde Flise Fagområde 8,0 Fliseteknik, konstruktioner og underlag - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fliseteknik, materialer og natursten - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fliser, design og værktøj - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt og innovation, flisearbejde på væg og gulv - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fagområde Energi Fagområde 8,0 Bæredygtighed, energirenovering og - optimering - Energi fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Energi - konstruktioner - Energi fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Energi - materialer - Energi fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt, energirenovering og -optimering - Energi fagområde Fagområde Restaurering og renoverings Fagområde 8,0 Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Stilarter, æstetik og konstruktioner - Restaurering og renoverings fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Overlukninger, gesims og facadeudsmykning - Restaurering Avanceret og renoverings fagområde 2,0 2,0 7-trinsskala. Puds, overfladebehandling og fuge - Restaurering og renoverings fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt, restaurering og renovering - Restaurering og renoverings fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fagområde Tag Fagområde 8,0 Tag - historik, konstruktion og planlægning - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Oplægning af tegl og betontagsten - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Tagarbejde, opmuring af skorsten og gavl - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt og innovation, tagarbejde - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Elevens arbejdstid Læringselementer 16

Beskrivelse af 1. hovedforløb version 8 Indledning Hovedforløbets varighed: 5 uger = 25 dage På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Projekt beskrivelse/valg. Digitalt byggeri. Murerteknik. Fliseteknik. Tegning. Byggepladsindretning Den endelige færdiggørelse og finish af praktikopgaven. Hovedforløbet består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Alle fag skal gennemføres og bestås. Dette gælder følgende fag: Grundfag: Teknologi 1,0 uge, fagnr.: 10826 Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering 0,2 uge, fagnr.: 10959 Nivellering og afsætning 0,5 uge, fagnr.: 10960 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik 1,7 uge, fagnr.: 12750 Puds og overfladebehandling 0,2 uge, fagnr.: 12757 Fliseteknik 1,0 uge, fagnr.: 12758 Tegning 0,2 uge, fagnr.: 12897 Digitalt byggeri 0,2 uge, fagnr.: 3230 Målbeskrivelse Personlige mål Du viser, du kan tilrettelægge og udføre dit projekt på HF1 på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. At du viser, hvor god du er til at planlægge dit arbejde i teori og praktik. At du viser, hvor god du er til at holde orden på arbejdsstedet (skolen). At du viser, i hvilken grad du tager del i de fælles opgaver på hovedforløbet. At du viser, i hvilken grad du hjælper de andre elever. Mål for praktikfag Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende gulv- og flisearbejde. Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende murearbejde. Du skal kunne udføre vådrumsbehandling. Du skal indøve tildannelse af klinker og fliser med mekanisk værktøj. Du skal vænnes til at bruge personlige værnemidler i relation til maskinbearbejdning. 17

Grundfag: Teknologi (fagnr.: 10826) Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor. Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering (fagnr.:10959) Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik (fagnr.: 12750) Eleven kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde. Elevforudsætninger Første hovedforløb (HF1) er et forløb på rutine og avanceret niveau. Det indebærer at du tilrettelægger og udfører dit projekt på første hovedforløb på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. Arbejdsform I den teoretiske del arbejder du enten i gruppe eller alene med opgaverne. I den praktiske del arbejder du alene med opgaven. Ved dagens afslutning, er det en fælles opgave at rydde op. Opgaver udføres på baggrund af projektoplæggets beskrivelse. Bedømmelse Undervejs i forløbet evaluerer du sammen med faglæreren de praktiske og teoretiske mål og får i den sammenhæng løbende vejledning. Ved forløbets afslutning evaluerer du sammen med faglæreren de personlige mål og det samlede forløb. Bedømmelse af dine faglige kompetencer: Dine kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte bundne områdefag og de personlige mål. Alle fag på HF1 skal være bestået med minimum karakteren 02. I bedømmelsen vil der indgå: Alle dine afleverede opgaver og løsninger indgår i bedømmelsen af dit faglige niveau. De faglige emner i målbeskrivelserne, hvordan du anvender udstyr/værktøj, finder informationer og anvender disse. Hvordan du fuldfører din hverdag i forhold til sikkerhed for dig selv og andre, samt dine evner til at fungere på en byggeplads. Dit produktionskort / dokumentation. Bedømmelsen af dine faglige kompetencer bliver bedømt efter 7-trins skalaen. 18

Personlige kompetencer: Dine personlige kompetencer vil blive evalueret i forhold til, hvordan du fungerer i de forskellige undervisningssituationer, og der vil blive evalueret i forhold til kompetencer, der er væsentlige for at kunne fungere på en arbejdsplads. I evalueringen vil indgå: Dine evner til at samarbejde, herunder kommunikationsevne. Dine evner og lyst til at tage ansvar og vise initiativ til at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Dine evner til at overholde aftaler og tid. Litteraturliste: Murerbogen: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 1. hovedforløb. Puds før og nu: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 1.hovedforløb. Fliser og klinker: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 1. hovedforløb. Andet: Diverse brochurer fra producenter. Kompetencemål forbundet med første hovedforløb 1. Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2. Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 3. Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4. Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5. Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6. Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7. Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8. Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 9. Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10. Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11. Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12. Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13. Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 19

14. Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15. Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16. Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17. Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18. Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19. Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. Valg af fagområde: Inden 1. hovedforløb afslutter, skal skolen informeres om valg af fagområde. Du skal skriftligt vælge fagområde v/ afslutning af 1. Hovedforløb. Målene for de enkelte fagområder er beskrevet i bilagene: Murer-fagområde Bilag 1 Flise-fagområde Bilag 2 Energi-fagområde Bilag 3 Restaurerings og renoverings-fagområdet Bilag 4 Tag-fagområde Bilag 5 Beskrivelse af 2. hovedforløb version 8 Indledning Hovedforløbets varighed: 5 uger = 25 dage. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Projekt beskrivelse/valg. Digitalt byggeri. Murerteknik. Fliseteknik. Tegning. Byggepladsindretning Den endelige færdiggørelse og finish af praktikopgaven. Hovedforløbet består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Alle fag skal gennemføres og bestås. Dette gælder følgende fag: Grundfag: Teknologi, 1 uge, fagnr.: 10826 Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering 0,2 uge, fagnr.:10959 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: 20

Murerteknik 2,2 uge, fagnr.: 12750 Puds og overfladebehandling 0,2 uge, fagnr.: 12757 Fliseteknik 0,5 uge, fagnr.: 12758 Gulvteknik 0,5 uge, fagnr.: 12762 Tegning 0,2 uge, fagnr.: 12897 Digitalt byggeri 0,2 uge, fagnr.: 3230 Målbeskrivelse Personlige mål Du viser, du kan tilrettelægge og udføre dit projekt på HF2 på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. At du viser, hvor god du er til at planlægge dit arbejde i teori og praktik. At du viser, hvor god du er til at holde orden på arbejdsstedet(skolen). At du viser, i hvilken grad du tager del i de fælles opgaver på hovedforløbet. At du viser, i hvilken grad du hjælper de andre elever. Mål for praktikfag Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende gulv- og flisearbejde. Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende murearbejde. Du skal kunne udføre vådrumsbehandling. Du skal indøve tildannelse af klinker og fliser med mekanisk værktøj. Du skal vænnes til at bruge personlige værnemidler i relation til maskinbearbejdning. Grundfag: Teknologi (fagnr.: 10826) Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering (fagnr.:10959) Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik (fagnr.: 12750) Eleven kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde Elevforudsætninger 2. Hovedforløb er et forløb på rutine og avanceret niveau. Det indebærer, at du tilrettelægger og udfører dit projekt på 2. hovedforløb på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. Arbejdsform I den teoretiske del arbejder du enten i gruppe eller alene med opgaverne. I den praktiske del arbejder du alene med opgaven. Ved dagens afslutning, er det en fælles opgave at rydde op. 21