Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie, og det kan derfor være svært at vide, hvordan I bedst griber opgaven an. I kan læse om de formelle krav til bachelorafhandlingen i fagbeskrivelsen. 1 Denne vejledning er et supplement til fagbeskrivelsen og giver en række gode råd til, hvordan I får et godt projektforløb. De første overvejelser Torsdag i uge 41 afholder studievejledningen et informationsmøde om bachelorafhandlingen. Her har I mulighed for at høre mere om afhandlingen fra vejledere og studerende, der har skrevet bachelorafhandling tidligere, og I får mere at vide om de formelle rammer, herunder de frister I skal være opmærksomme på. Valg af emne Som noget af det første skal I overveje, hvilket emne I vil skrive om. I har meget stor frihed til at vælge jeres emne. Emnet skal ligge inden for et fagområde, som er relevant for HA(jur.)-studiet, men det behøver ikke være noget, som I direkte har fået undervisning i. Der kan være mange indgangsvinkler til at finde et emne. Er I stødt på en problemstilling i undervisningen, som var spændende? Har en faglig relevant diskussion i medierne fanget jeres interesse? Kender I en virksomhed, som har et problem, de gerne vil have behandlet? Emnet kan også udspringe af teorier eller modeller, som I er blevet undervist i. I skal arbejde med emnet i lang tid, så vær sikker på, at det noget, I synes, er spændende. I skal også overveje, hvordan I vil arbejde med emnet. Afhandlingen kan enten være en teoretisk opgave, hvor I behandler et mere abstrakt teoretisk problem, eller den kan tage udgangspunkt i et konkret problem (dvs. et problem, der konkret er opstået i en virksomhed, en organisation eller andetsteds). Den kan også inddrage cases til belysning af teoretiske problemstillinger. En del studerende synes, det er svært at finde et emne. Men I får uden tvivl det bedste resultat, når I selv har valgt det emne, I vil skrive om. I skal derfor ikke forvente, at vejlederen vil hjælpe jer med at finde emnet. Det er derfor jer, der skal komme med forslag til emnet, men en vejleder vil kunne hjælpe med at få afgrænset emnet. I skal også huske, at I ikke kan skifte emne senere i processen. Der er dog en vis frihed til indenfor den overordnede opgavetitel at ændre fokus undervejs. I skal også overveje, om emnet er egnet til en bachelorafhandling. For det første skal jeres bachelorafhandling være tværfaglig. Det vil sige, at I skal behandle både de juridiske og de økonomiske aspekter af emnet. Skal en eller flere af jer læse cand.merc. eller cand.merc.aud. er der særlige krav til, hvilke erhvervsøkonomiske fagområder I skal inddrage. Skal I læse cand.merc.(jur.), kan I vælge blandt de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske fagområder, der indgår i studiet. 2 For det andet skal I overveje, om jeres emne er slidt op, og der allerede er så mange, der har skrevet om det, at det ikke er 1 http://studerende.au.dk/fileadmin/www.asb.dk/tilstuderende/studievejledning/bachelorerhvervsoekonomi/bachelor afhandling/fagbeskrivelse_ba_ha_jur.pdf 2 Det kan I læse mere om i fagbeskrivelsen. http://studerende.au.dk/fileadmin/www.asb.dk/tilstuderende/studievejledning/bachelorerhvervsoekonomi/bachelor afhandling/fagbeskrivelse_ba_ha_jur.pdf 1
muligt at opfylde eksamensmålsbeskrivelsen på en hensigtsmæssig måde. Overvej omvendt, om emnet er så nyt, at det kan være vanskeligt at finde tilstrækkeligt med litteratur, da det er essentielt, at I kan finde retskilder, teorier og/eller empiri, der kan understøtte opgaven. Endelig skal I overveje, om emnet kan bære en bachelorafhandling. Det vil vejlederen også kunne hjælpe jer med at vurdere. Pas på, at I ikke får formuleret emnet for bredt. Det kan resultere i, at afhandlingen bliver for generel, og at I ikke kommer i dybden med problemstillingen. Det vil ofte være bedre at starte lidt snævrere, end I tror. På studieportalen er der en række forslag til, hvordan I kan få inspiration til valg af emne. 3 Gruppe eller på egne ben? Bachelorafhandlingen kan skrives alene, eller I kan skrive i en gruppe på maks. 4 studerende. Der er ingen tvivl om, at de bedste afhandlinger ofte er udarbejdet af en gruppe. Det kan være en fordel at arbejde i en gruppe, fordi det kan lette arbejdet på det praktiske plan, men den store fordel ligger i, at I løbende kan bruge hinanden til sparring, til at diskutere og til at vende teorier og idéer med. Men en bachelorafhandling er et stort arbejde, og det betyder oftest, at I kommer til at tilbringe mange timer sammen i gruppen, og at I hver især til tider vil skulle gå på kompromis for at få arbejdet i gruppen til at fungere. Det er derfor vigtigt, at gruppen fungerer fagligt godt sammen, men også at I fungerer godt sammen socialt. Inden I endeligt beslutter jer for at skrive sammen, er det derfor en god idé, at I afstemmer jeres forventninger til hinanden og jeres samarbejde, og at I sikrer, at I alle har samme mål med opgaven, særligt ambitionsniveauet. Det er nemlig ikke muligt at skifte gruppe undervejs i forløbet. 4 Skriver du alene, skal du ikke regne med, at dine medstuderende har tid til at forholde sig til din opgave, og det er heller ikke vejleders rolle at fungere som medlem af din gruppe. Skriver du alene, skal du altså regne med at være alene med opgaven. Det er der selvfølgelig også nogle, der foretrækker, og arbejder du bedst alene, er det måske den bedste løsning for dig. Selv om du skriver bachelorafhandlingen som del af en gruppe, er forsvaret individuelt, og I får individuelle karakterer. Du skal forvente at skulle kunne gøre rede for hele afhandlingen til det mundtlige forsvar, og du kan altså ikke nøjes med at henvise til, at det er en af de andre, der har skrevet afsnittet, der spørges ind til. Vejledningen I skal have en hovedvejleder og en bivejleder tilknyttet jeres afhandling. Det er jeres ansvar at kontakte de relevante vejledere og få lavet en aftale om vejledning. I kan se lister over mulige vejledere på studieportalen. 5 Enkelte vejledere vil kunne vejlede både ift. den juridiske og den erhvervsøkonomiske del. Hvis vejlederen accepterer at være enevejleder, kan I nøjes med at have én vejleder. Når I tilmelder jer bachelorafhandlingen, skal I angive en opgavetitel, og hvem der skal være jeres vejleder(e). I behøver ikke holde et møde med vejleder før tilmeldingen, såfremt I bliver enige om emnet og den overordnede problemstilling. Tilmeldingen skal afleveres 1. december, men for de fleste starter det reelle arbejde med afhandlingen først, når vintereksamen er overstået. Det kan dog være en god idé at holde et tidligt indledende møde med vejlederen, hvor I har fokus på, hvordan jeres problemformulering skal skæres til. Derved kan I så småt begynde at indsamle materiale, overveje struktur mv. Jo længere I er i processen inden semesterstart, jo mere tid har I til det reelle arbejde, når I først går rigtigt i gang. 3 http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/businessadm/vejledning/bachelorafhandling/foer-tilmeldingsfristen/ 4 Læs evt. mere om gruppearbejde her: Ea Feldfos Læsegrupper i Peter Stray Jørgensen og Lotte Rienecker Studiehåndbogen - for studiestartere på videregående uddannelser (2009) s. 132-137. 5 http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/businessadm/vejledning/bachelorafhandling/foer-tilmeldingsfristen/ 2
Når I for alvor går i gang, kan det været en god idé at holde et opstartsmøde med både hoved- og bivejleder. Her kan I hver især få afklaret jeres forventninger, og I kan sikre jer, at begge vejledere er enige om den retning, afhandlingen skal tage. Til brug for dette bør I lave et oplæg indeholdende: En nærmere beskrivelse af emnet og præcisering af, hvad der ligger i det (en indledende problemformulering). Herunder skal der være en begrundelse for emnevalget og problemafgrænsningen. En grov disposition for afhandlingen, herunder med kort angivelse af hvad der tænkes behandlet i dennes enkelte dele, redegørelse for de faglige synsvinkler, der tænkes anlagt, og de metoder, der vil blive anvendt. Dispositionen skal lægge op til en fremadskridende, logisk redegørelse. Foreløbig oversigt over de kilder og det materiale, der søges inddraget. I skal være opmærksomme på, at en tværfaglig afhandling stiller særlige krav til anvendelsen af teori, metode, indsamling af materiale og empiri. Forskellige fagområder stiller forskellige krav til bl.a. teori og metode. Det er derfor væsentligt, at I igennem jeres afhandlingsforløb løbende bruger begge vejledere til at sikre jer, at de valg, I foretager jer i forhold til teori, metode og empiri, er i overensstemmelse med fagområdets tradition. Møderne med jeres vejledere Brug det første møde til at få afklaret, hvad I kan forvente jer af jeres vejleder(e). Nogle vejledere har et vejlederbrev, som beskriver vejledningsprocessen. I de fleste tilfælde vil det være jer, der tager kontakt til jeres vejleder, når I har behov for det. Vejlederene har et begrænset antal timer til hver gruppe. I skal derfor sikre jer, at I får mest muligt ud af møderne. Sørg derfor at være godt forberedt til møderne med vejlederne og send gerne skriftligt oplæg inden mødet. Vejlederens opgave Vejlederne der skal godkende emnet er en slags konsulent for jer under udarbejdelsen af jeres afhandling. Vejledernes opgave er herunder at bistå med de mange små og store spørgsmål, der opstår omkring arbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Herunder skal vejlederne hjælpe med at sikre, at I ikke "kører af sporet". Endelig er det vejlederne, der forestår den mundtlige eksamination på grundlag af den skriftlige besvarelse (forsvaret). Vejlederne vil ud fra deres erfaring kunne give gode råd om, hvordan tingene bør gribes an. F.eks. kan I diskutere problemformuleringen, systematik, kildesøgning og metodeproblemer ved undersøgelsen med jeres vejledere. I kan endvidere "spille bolden op ad" jeres vejleder(e) for at efterprøve jeres egne ideer, argumentation og teser på de afgørende punkter. Men der er grænser for, hvor megen hjælp og hvilken slags hjælp jeres vejledere må give. Afhandlingen skal i sidste ende være udtryk for jeres arbejdsindsats, og I kan ikke forvente, at vejlederne vil fortælle, fx hvordan systematikken i jeres afhandling bør være, eller om det, I har skrevet, er rigtigt eller forkert. Vejlederne skal derfor heller ikke læse afhandlingen på forhånd og "sige god" for det, I har skrevet. Vejlederne vil normalt kun læse det, der er nødvendigt for at forstå de tekniske spørgsmål, der bliver stillet undervejs, og for at kunne vurdere, om sprog, struktur og fremstillingsteknik er acceptabel. Normalt vil en vejleder i denne forbindelse læse enkelte dele af afhandlingen, men stadig kun en mindre del (fx ca. 10 % eller 5-6 sider). For at I får noget ud af en sådan tilbagemelding, er det vigtigt, at I fx gør vejleder opmærksom på, om afsnittet er færdigt, men at der ikke er læst korrektur/sat kommaer, eller om det kun er tænkt som et udkast. I skal også sikre jer, at I har tid til at rette opgaven til på grundlag af den tilbagemelding, I får. I må ikke tage tilbagemeldingen som en forhåndsgodkendelse af det læste, da det alene er et udsnit af en tekst, som vejlederen læser løsrevet fra konteksten. Utilfredshed med vejledningen Er I ikke tilfredse med vejledningen, bør I give udtryk herfor over for vejlederen evt. institutlederen straks. Kun på den måde kan eventuelle mangler eller misforståelser blive afhjulpet. 3
I kan ikke klage over vejledningen i forbindelse med en eksamensklage, som er en klage over karakteren, heller ikke selv om I mener, det skyldes dårlig vejledning. Det er altså for sent at klage over vejledningen, når afhandlingen er indleveret og bedømt. Hvis I er utilfredse med den vejledning, der gives, må I tage det op med det samme, så der kan gøres noget ved det evt. således at der findes en ny vejleder. Arbejdsplanen I vil sandsynligvis opleve, at tiden går alt for hurtigt, når I skriver afhandlingen. Det er derfor vigtigt, at I allerede fra starten gør jer nogle overvejelser om det arbejde, I har foran jer. Det betyder, at I bevidst skal tage stilling til, hvordan I bedst tilrettelægger arbejdet på det praktiske plan, og at I på forhånd overvejer de problemer, der kan forventes at dukke op undervejs. I skal også lægge en realistisk tidsplan, som I så vidt muligt skal overholde. Her skal I tage højde for, at de forskellige dele af arbejdet kan tage meget forskellig tid. I den indledende fase vil I kunne opleve, at I bruger meget tid på at indsamle litteratur og få oparbejdet en grundlæggende viden om emnet. Mange oplever derfor, at de får skrevet forholdsvis lidt i starten, hvilket kan være frustrerende. Skal I have fat i en virksomhed, skal I være opmærksomme på, at det kan tage tid, hvis I ikke har kontakten på forhånd. Empiriske undersøgelser tager også forholdsvis lang tid. Sørg for, at I har tilstrækkelig tid til at få bearbejdet de indsamlede data. Jo længere I kommer i processen, jo bedre forståelse får I for jeres problemstilling. I skal derfor være forberedte på, at I vil skulle ændre i jeres problemformulering, den valgte systematik og jeres tidsplan undervejs. Metode Afhandlingen skal indeholde et metodeafsnit. Valg af metode er et spørgsmål om at vælge de værktøjer, I vil bruge til at besvare den problemformulering, der ligger til grund for jeres afhandling. I en tværfaglig afhandling er det nødvendigt, at I tager stilling til metoden både i forhold til de juridiske og den økonomiske del af afhandlingen. I skal se på de enkelte dele af jeres afhandling og vælge de metoder/værktøjer, der er egnede til at besvare de forskellige problemstillinger. Det kan derfor være nødvendigt at anvende flere forskellige metoder. I skal forklare, hvorfor de(n) valgte metode(r) er egnet til en behandling af de forskellige dele af problemformuleringen, dvs. hvordan I vil undersøge det, I vil undersøge, og hvorfor den måde, I vil gå til det på, skulle kunne give den viden, I søger. Brug af kilder Kildesøgning Det er vigtigt, at afhandlingen skrives på grundlag af en i forhold til emnet udtømmende kildesøgning. I er derfor nødt til at sætte tid af til at lave en grundig kildesøgning. Et centralt sted at starte kildesøgningen er universitetets biblioteker. Her stilles mange kilder til rådighed inden for juridisk informationssøgning, og desuden er der ofte mulighed for at hente personlig hjælp fx gennem book en bibliotekar -ordningen. Her kan I få en introduktion til databaser mv., hvor det kan være relevant at søge. Alt efter emnet skal I også søge efter udenlandske bøger, tidsskrifter m.v. Brug biblioteket i opstartsfasen, eller hvis I er gået i stå og trænger til nye input i skrivefasen. De fleste afhandlinger bygger på eller anvender i væsentligt omfang retsdogmatisk metode i forhold til de juridiske problemstillinger, afhandlingen rummer. Der er derfor også væsentligt, at I finder de relevante retskilder altså den relevante lovgivning (med forarbejder), domspraksis og efter omstændighederne også administrativ praksis. Med hensyn til den anvendte litteratur er det vigtigt, at I anvender seneste foreliggende udgave (hvis der ikke er specielle grunde til at vælge andre). I skal også anvende originalværkerne og ikke lægge andenhåndsbeskrivelser til grund. En anden vigtig indgang til stoffet er internettet. Det er væsentligt at søge her ikke blot via de sædvanlige søgemaskiner, men også via de hjemmesider og databaser, der er opbygget inden for mange retsområder. 4
Dokumentationen af det anvendte materiale Det er væsentligt, at kilderne anvendes og dokumenteres korrekt og udtømmende. Det sidste sker dels i litteraturlisten, dels i fodnoterne. Fodnoterne skal anbringes de relevante steder i teksten for at dokumentere og underbygge det skrevne og skal være så tydelige, at vejleder og censor via kilden kan finde frem til en uddybning. Noter anvendes til at angive kilder og andre oplysninger, der ellers ville afbryde den fortløbende læsning af teksten. I noterne anføres altså f.eks. dokumentation i form af kilder til det i teksten anførte, relevante sidespring og sideoplysninger, nærmere oplysninger om forfattere, der mener anderledes, end teksten når frem til, m.v. I skal generelt dokumentere alt anvendt materiale således, at det kan verificeres af læseren. Fx bør udskrift af centrale dele af foretagne interviews vedlægges som bilag. I relation til interviewstof er det meget vigtigt, at det fremgår klart af afhandlingen, hvem af de interviewede, der er taget til indtægt for hvad og hvorvidt der er tale om forfatterens gengivelse af den interviewedes holdning eller ordrette citater af det sagte, om det er et forkortet resumé eller andet. Endvidere må retskilder, der ikke er alment tilgængelige, efter omstændighederne medtages som bilag (fx en utrykt dom eller lign.). I forhold til eventuelle bilag skal I kun medtage det materiale, der er helt centralt for afhandlingen, men som ikke er alment tilgængeligt og forudsat det er for omfattende til at blive citeret i tilknytning til teksten. Litteraturlisten Som en del af bachelorafhandlingen skal I udarbejde en litteraturliste. Heri skal I angive de kilder, I har anvendt. Det omfatter videnskabelig litteratur, anvendte retsafgørelser, lovforarbejder, rapporter, samt benyttede databaser og hjemmesider herunder med angivelse af tidspunktet, på hvilket de er refereret. Har I været i kontakt med erhvervsvirksomheder, bør det også fremgå af litteraturlisten. Litteraturlisten skal indeholde de komplette referencer (udgave og årstal for udenlandske fremstillingers vedkommende normalt også forlag og tryksted for artiklers vedkommende det nøjagtige offentliggørelsessted med årstalsangivelse for offentliggørelsen). Litteraturlisten bør være alfabetisk og evt. inddelt efter kategori (litteratur, rapporter, retspraksis, m.v.) Sprog Hvad angår afhandlingens sproglige form skal I huske, at sproget er væsentligt. Det er derfor en del af eksamensmålbeskrivelsen, at afhandlingen er skrevet i et klart og korrekt sprog med anvendelse af korrekt terminologi. Hvis I ved, at det ikke er jeres stærke side, eller hvis I fx ikke er gode til at sætte kommaer, er det særligt vigtigt, at I har tilstrækkelig god tid til at få opgaven læst igennem og rettet til. Skriveformen Skriveformen bør følge læsernes forudsætninger. I en bachelorafhandling kan I regne med, at læserne (først og fremmest vejledere og censor) kender almindelige juridiske regler og fænomener, henholdsvis almindelige økonomiske teorier. Men stol ikke på, at læseren véd alt det, I véd om netop jeres emne. Husk, at I hele tiden må forklare jer, således at læseren kan følge med. Plagiat Alle indleverede afhandlinger køres igennem Urkund, som er det plagieringskontrolsystem, der anvendes på AU. Hvis I er i tvivl om, hvad der er plagiat, så læs pjecen undgå eksamenssnyd. 6 6 http://medarbejdere.au.dk/fileadmin/www.medarbejdere.au.dk/hovedomraader/business_and_social_sciences/urk UND/Undgaa_eksamenssnyd_.pdf 5
I må bl.a. ikke skrive af fra bøger eller andet uden at oplyse, at der er tale om afskrift eller et sammenfattende referat. I må derimod gerne citere andre med tydelig angivelse af, at der er tale om citat (brug f.eks. anførselstegn) og en udførlig kildehenvisning. Evalueringskriterier Bedømmelsen af en afhandling tager udgangspunkt i en vurdering af graden af opfyldelse af eksamensmålsbeskrivelsen. Denne finder I i fagbeskrivelsen. 7 Det er væsentligt, at I læser denne, så I er klar over, hvad det er for kriterier, afhandlingen bliver bedømt på. Bedømmelsen er baseret på en samlet vurdering af den indleverede afhandling og forsvaret. Litteratur om juridiske afhandlinger Lars Henrik Gam Madsen: www.lhgm.dk/praktisk-forskning.pdf Ole Bruun Nielsen: Juraspecialet: en håndbog (2011) Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (2012) 7 http://studerende.au.dk/fileadmin/www.asb.dk/tilstuderende/studievejledning/bachelorerhvervsoekonomi/bachelor afhandling/fagbeskrivelse_ba_ha_jur.pdf 6