Rusmidler på ungdomsuddannelser - en håndborg til lærere og vejledere

Rusmidler på ungdomsuddannelser - en håndborg til lærere og vejledere

Forfattere: Malene Skov Dinesen, Ineva ApS og Sine Christensen, Behandlingscenter Odense Udgivelsesår: 2011 Udgivelsessted: Odense Billeder: Modelfotos 1

Indhold INTRO 3 OM FLERE UNGE I UDDANNELSE 4 TEGN PÅ MISBRUG 5 UDFORDRINGER SOM LÆRER OG VEJLEDER 9 ERKENDELSE OG MOTIVATION 9 TILGANG 12 Systemisk tilgang 13 Konkrete værktøjer 14 CASES 15 Sandra 15 Martin 16 HVAD SKER DER I BEHANDLING? 18 Samtykkeerklæring 19 Eksempel på et afsluttet forløb: 20 Eksempel på uafsluttet forløb 20 VIDEN OM STOFFER 21 2

Intro I Behandlingscenter Odense (tidligere Rusmiddelcenter Odense) har man i perioden 2008-2011 arbejdet med projektet Flere unge i uddannelse. Projektet har fokus på unges forbrug af rusmidler, og formålet har været at unge med et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler er blevet hjulpet til en bedre livskvalitet og en større chance for at gennemføre deres uddannelse. Denne håndbog er skrevet som et resultat af projektet og henvender sig til lærere og vejledere på ungdomsuddannelser, som oplever, at der er udfordringer med rusmidler på skolen. Det kan være en enkelt eller ganske få elever, man vurderer har et overforbrug af rusmidler, eller det kan være mere generelt, hvis man oplever, at ungdomskulturen omkring rusmidler (herunder alkohol) med fordel kan tages op til drøftelse. Denne håndbog giver: Viden om hvilke tegn der er på misbrug. Indsigt i hvilke udfordringer man typisk står over for som vejleder i forhold til rusmidler. Indblik i hvad der skaber erkendelse og motivation hos unge med et rusmiddelproblem. Indblik i hvem de unge med misbrug er igennem en række casebeskrivelser. Konkrete værktøjer og ideer til, hvordan man kan få dialog med de unge om deres forbrug af rusmidler. Indsigt i hvordan et behandlingsforløb foregår. Ønsket med håndbogen er, at den er understøttende for en aftabuisering af rusmidler på ungdomsuddannelserne og giver konkret hjælp til vejledere og lærere. Dermed vil de i højere grad føle sig klædt på til at imødekomme de udfordringer, der findes på deres skole. Dette kan være at tage samtaler med de unge enten som led i brobygning til behandling og/eller som støtte til nedtrapning eller udtrapning af et uhensigtsmæssigt forbrug. 3

Om Flere unge i uddannelse Flere unge i uddannelse blev i 2008 igangsat som en del af Sundhedsstyrelsen satspulje Ung og Sund. Flere unge i uddannelse var et samarbejde mellem Ungeafdelingen på Behandlingscenter Odense, Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen og ungdomsuddannelserne i kommunen. I alt har 15 ungdomsuddannelser været involveret i projektet. Projektet har haft tre overordnede ben : Der er tilbudt anonym rådgivning til de unge. Rådgivningen har omhandlet den unges udfordringer med rusmidler eller deres bekymring for venner, familie eller andre. For gruppen af unge med egne udfordringer med rusmidler har et vigtigt element været brobygning til behandling på Behandlingscenter Odenses ungeafdeling. Der er gennemført undervisning og formidling til både de unge og til personalet på ungdomsuddannelserne. Undervisning har haft fokus på at give rusmiddelkompetencer, altså viden om og forståelse for rusmidler, deres effekter, virkninger osv. Der er etableret rusmiddelpolitikker på en række af de involverede skoler. Disse er etableret med størst mulig inddragelse af elever, og formålet har været at etablere politikker, der gensidigt forpligter skole og elever til en fornuftig håndtering af rusmidler. Der har i hele projektperioden været tilknyttet en ekstern evaluator, der igennem en større mængde interviews har bidraget med viden om projektets effekter samt viden til justeringer i processen. Evalueringen viser konkluderende, at projekt Flere unge i uddannelse har haft betydelig effekt i forhold til både at sikre fastholdelse af frafaldstruede elever samt skabe øget gavn af undervisningen hos en gruppe elever. Derudover viser den, at særligt undervisning og rådgivning har haft stor betydning for de unge. De tre tilknyttede projektmedarbejdere har arbejdet ud fra en relationsopbyggende, dialogisk og anerkendende tilgang, ligesom der er trukket på en helt række andre tilgange, værktøjer og metoder. Det viser sig helt centralt, at det er lykkes at skabe en tillidsfuld dialog med den unge, at der er en ikke fordømmende tone, og at der er plads til at tale om alt det andet. Derved får man en mulighed for at tale om og arbejde med rusmiddelproblematikkerne. 4

Evalueringen viser også, at projektet har haft betydning for de involverede lærere og vejlederes oplevelse af at kunne håndtere rusmiddelproblematikker. De føler sig bedre klædt på til at tale med de unge om udfordringerne, og emnet er blevet mindre tabuiseret. Der har på nogle af de involverede skoler været en oplevelse af, at man tidligere ikke i tilstrækkelig grad var klædt på til at håndtere udfordringerne med rusmidler, hvilket for nogen har udløst frustration. Projektet har dermed også haft betydning for arbejdsmiljøet. Projektet har været en stor succes og har både givet gode effekter på de involverede skoler, ligesom man i løbet af projektet har fået værdifuld viden om, hvad der virker i mødet med de unge, hvilket den resterende del af denne håndbog vil omhandle. Tegn på misbrug Rusmidler er en del af de unges ungdomskultur, og de danske unge har et højt forbrug af primært alkohol, og dernæst hash som de mest udbredte rusmidler. Der er mange unge, der prøver rusmidler, men der er ikke mange, der udvikler et misbrug. De fleste unge har et eksperimenterende forbrug af rusmidler, mens ca. 6 % af de unge i aldersgruppen under 18 år udvikler et problematisk forbrug eller et decideret misbrug af rusmidler. Så hvornår bliver et forbrug til et misbrug, og et problem som kan få vidtrækkende konsekvenser for den unge? Hvornår går man fra at have et stort forbrug af alkohol igennem gymnasietiden, til at det er et for stort forbrug? Hvornår bliver unges eksperimentelle brug af for eksempel hash til et forbrug, der kan få den unge til at frafalde ungdomsuddannelsen? Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer misbrug således: Et forbrug af rusmidler, der har et omfang og sker på en måde, at det medfører legemlige, psykologiske og/eller sociale skader for den misbrugende eller dens omgivelser. Men hvordan opdager man et sådan misbrug? Hvilke tegn er der på misbrug? Når man taler med lærere og vejledere på ungdomsuddannelserne om emnet unge og misbrug, så er reaktionen ofte: 5

Med de symptomer I fortæller, der kunne være tegn på et misbrug ja, så kunne store set alle vores elever være hashrygere.. (lærer ved en erhvervsskole) Når man har en elev, der udviser uinteresse i sin skolegang, kommer for sent og isolerer sig, så kunne det være tegn på misbrug, men det kan være meget svært at se og opdage om en elev er i misbrug. At man skulle kunne se et eventuelt misbrug på deres røde øjne og en anderledes adfærd er ikke altid lige så nemt, og det er heller ikke et sikkert tegn på et misbrug: Hvad hvis kæreste lige har slået op, og man har grædt hele natten? Hvad hvis ens ændrede adfærd er et resultat af problemer på hjemmefronten med mor og far? For at få øje på elever med et misbrug, kræver det, at man som lærer eller vejleder er opmærksom på, at rusmidler kan være en del af en større problematik. Hvis man ikke har rusmidlerne med som en del af den optik, som man ser eleverne igennem, vil man ofte overse et eventuelt misbrug. Det betyder at for at opdage og se tegnene på et misbrug, må lærerne og vejledere have et basalt kendskab til rusmidlerne, og til hvilken betydning et forbrug/misbrug har for de unges fysiske og psykiske sundhed, deres sociale kompetencer og evne til indlæring. Når unge er i misbrug, vil der for eksempel ofte være koncentrations- og hukommelsesproblemer, fravær i de tidligere morgen og formiddagstimer, generelt øget fravær, isolation og manglende engagement i skolen og undervisningen. Misbrug af rusmidler giver en adfærd, som over tid vil påkalde sig opmærksomhed, hvis man ønsker at se det. Ved et forbrug af hash vil eleven ofte udvise træthed, uoplagthed og stor glemsomhed. De har ofte et stort fravær, der er fordelt primært på morgentimerne, da de kan have meget svært ved at komme op om morgenen. Hvis eleven har været i misbrug over længere tid, vil hashen have påvirket deres kognitive evner så meget, at de vil: 6

Have svært ved at fastholde den røde tråd i en samtale. Have svært ved at huske aftaler, lektier og aktiviteter. Have svært ved at finde de rigtige ord. Ofte føle sig misforstået og udenfor. Have svært ved at forstå komplekse problemstillinger og omsætte teori til praksis. Generelt have problemer med indlæring. Unge, der ryger (for) meget hash, vil ofte være rolige og tilbagelænede i undervisningen og ikke udvise hverken aggressiv eller konfronterende adfærd. Erfaringerne fra Flere unge i uddannelse viser, at der er flere eksempler på, at elever er blevet rost, fordi de pludselig er blevet rolige i klassen og har neddæmpet en problematisk adfærd. Disse elever har ofte haft en uopdaget ADHD og har været urolige i timerne. Eleverne er begyndt at ryge hash, så deres adfærd forandrede sig og gjorde dem stille og rolige. Dette blev opfattet positivt af lærerne, og derfor blev eleverne rost for deres tilpasning, mens de rent faktisk udviklede et misbrug. Ved et problematisk forbrug af feststoffer, som eksempelvis kokain, estacsy eller amfetamin, viser erfaringerne fra Flere unge i uddannelse, at den unge ofte havde fravær i starten af ugen. De vil ofte opleve tristhed, uoplagthed og træthed efter en weekend på kokain, amfetamin eller escstasy og vil blandt andet derfor have svært ved at komme i gang efter weekendens stofindtag. Kroppen er desuden fysisk udmattet efter indtagelse af disse stoffer. Dette skyldes dels på grund af selve stoffet, som giver forhøjet puls, og dels fordi de unge har belastet deres fysik yderligere ved at være vågen weekenden igennem samt eksempevis danset meget. Stofferne kan virke bedøvende på kroppens signalstoffer, og de unge kan have svært ved at mærke udmattethed, tørst, sult eller smerte. Dette kan betyde, at nogle unge vil presse kroppen til sit yderste, og derfor har kroppen brug for at restituere sig i begyndelsen af ugen. Stoffernes indvirken betyder også, at den unge kan opleve tristhed og lettere depressionstræk efter indtagelse af disse stoffer. Efter længerevarende 7

forbrug/misbrug kan den unge opleve en regulær depression, som der skal medicineres for. Desuden oplever flere unge, at de efter et længerevarende misbrug udvikler social-angstlignende tilstande og vil isolere sig fra klassen. Også elevernes alkoholforbrug bør have en særlig opmærksomhed fra skolen. Alkohol er en stor del af unges festkultur, og erfaringerne fra Flere unge i uddannelse viser, at man bør være opmærksom på alkoholens betydning for de unge. Det er der flere årsager til. Alkohol er et gateway rusmiddel. Det betyder, at den første gang en ung prøver et andet rusmiddel end alkohol ofte er mens, at den unge er påvirket af alkohol. Alkohol skaber kontroltab, hvilket betyder, at man foretager valg, som man ikke ville have truffet i ædru tilstand. En anden årsag til særlig opmærksomhed omkring alkohol er, at flere unge oplever at blive ekskluderet socialt, hvis de ikke er en del af en fest- og drikkekulturen på særligt gymnasierne. Derudover er der unge, som udvikler afhængighed af alkohol. I Flere unge i uddannelse har det vist sig, at mange involverede lærere og vejledere oplever alkoholen som en naturlig del af det at være ung. Det vil sige, at man drikker som en del af festkulturen. Der er en legalisering af alkoholforbruget, og mange kan spejle deres egen ungdom i det og sige: Vi drak altså og rigtig meget, da jeg var ung. Dermed er der en almindelig accept af, at weekenderne på en ungdomsuddannelse kan være præget af alkoholindtag. Samtidig oplever mange lærere og vejledere, at det i stigende grad går ud over nogle unges skolegang. Evalueringen af Flere unge i uddannelse viser, at for en gruppe unge er det ikke en egentlig afhængighed af rusmidler, der udgør problemet. Det er derimod en afhængighed af det sociale liv, hvor alkohol og potentielt andre rusmidler er tilknyttet. Dette viser sig særligt på gymnasierne. En ung fortæller: Det handler om at kunne få det fede ud af sin brandert. Det vil sige, hvis man nu får det der billede (på facebook, red.), hvor man står sammen med to piger oppe på et bord, eller sådan noget, og danser, det er jo et godt billede at have. Det er jo et godt billede at kunne se sig selv bagefter og tænke: Jeg havde en rigtig fed aften lige der. 8

Erfaringerne fra Flere unge i uddannelse viser, at misbrug findes i alle sociale klasser og ved en bred differentieret elevgruppe. Den viser samtidig, at der i større eller mindre grad er misbrug på alle uddannelser. Der er altså ikke uddannelser, som kan sige sig fri for at have elever med et problematisk forbrug af eksempelvis hash, og derfor bør misbrug af rusmidler have en særlig opmærksomhed hos personalet på ungdomsuddannelserne. Udfordringer som lærer og vejleder Som lærer eller vejleder på en ungdomsuddannelse vil man uden tvivl blive konfronteret med de unges rusmiddelkultur. Som lærer eller vejleder kan det være en stor udfordring at håndtere problemer omkring rusmidler. Mange lærere og vejledere oplever ikke, at de har den tilstrækkelige kompetence til at gå til de unge, hvis de har en mistanke om, at de har et uhensigtsmæssige forbrug. Samtidig kan det særligt som lærer være et dilemma, om man overhovedet skal gå ind i de unges personlige problemer, eller om det er vejlederens og behandlingssystems ansvar. Erfaringerne i Flere unge i uddannelse peger på, at både lærer og vejleder kan have en afgørende funktion i forhold til at spotte et uhensigtsmæssigt forbrug. Derudover kan de have stor betydning i forhold til at hjælpe den unge til at erkende et eventuelt forbrug og understøtte motivation og parathed. For at få muligheden for dialog med den unge, er det vigtigt dels at have viden om rusmidler og dels at have en ikke-dømmende og anerkendende tilgang til de unge. Derfor må man gøre sig bevidst, om det er en opgave, som man har lyst til at gå ind i, da mange unge med rusmiddelproblemer har dårlige erfaringer med pædagoger, lærere eller andre. Det er derfor centralt at gøre sig bevidst, om man er i stand til at være autentisk i sin tilgang til de unge, og om man er parat til at investere den tid og energi, det kan kræve, at hjælpe den unge til at nedsætte eller stoppe sit forbrug af rusmidler. Erkendelse og motivation Erkendelsen af, at man har et problem og motivation for at gøre noget ved det, er et fuldstændigt nødvendigt udgangspunkt for at arbejde med en ung, som har et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. I Flere unge i uddannelse har man helt 9

bevist ikke presset eller tvunget de unge til rådgivning, selv om det har været åbenlyst, at de har haft et problem. En projektmedarbejder fortæller: Hvis jeg har haft samtaler, hvor den unge har fastholdt, at de ikke havde et problem, har jeg ikke gjort yderligere ved det. Jeg har fortalt dem, at de altid er velkommen til at kontakte mig, også hvis de har bekymringer for andre. Det giver ikke mening at presse dem til at snakke mere, hvis de ikke er motiveret for det. Så nytter det alligevel ikke noget. Men hvis jeg har kunne få en snak i gang om noget andet end rusmidler, problemer derhjemme, med kæresten eller andet, så har det ofte givet en åbenhed, der har gjort det nemmere at få hul på snakken om rusmidler. De unge oplever, at de ved rigtig meget om alkohol og stoffer. Mange føler sig fuldt klædt på i forhold til virkninger, bivirkninger, afhængighedsrisiko og så videre. At denne viden ofte bygger på myter og forkerte fakta ændrer ikke på rigtig mange unges oplevelse af, at de har styr på det. De unge har derfor en fornemmelse af, at de tager deres valg på et velkvalificeret grundlag. Dermed opstår erkendelsen af, at de har et problem ofte som en proces, hvor de langsomt bliver bevidste om, at rusmidlerne påvirker deres dagligdag på en negativ måde. Det kan være i forbindelse med hashforbruget, der har været en social ting, som pludselig går over til at være noget, man også gør alene. Samtidig kan det være erkendelsen af, at det bliver sværere og sværere at passe sin skolegang. For nogle kræver det en større nedtur at erkende et overforbrug, og det kan vise sig igennem fysiske reaktioner enten under en rus eller som en generel dårlig fysisk tilstand. Når erkendelsen er opstået, kan der stadig være lang vej til at blive motiveret til en ændring. Erfaringerne fra Flere unge i uddannelse er, at motivationen ofte findes uden for den unge selv. De motiveres af at se deres forældre blive meget kede af det, få sat stolen for døren af kæresten eller ikke være i stand til at leve op til andres forventninger, hvis de ikke får styr på deres forbrug. Motivationen kan også skabes igennem en sanktion fra uddannelsesstedet, hvor man kræver, at eleven indgår et behandlingsforløb, hvis man skal fortsætte på skolen. For mange af de unge misbrugeres vedkommende har de oplevet en række fiaskoer i deres liv, ligesom mange har dårligt selvværd. Derfor findes motivationen sjældent i et personligt drevet ønske om et bedre liv og en bedre livskvalitet. Motivationen kan blive understøttet igennem ny viden om rusmidler. I Flere unge i uddannelse har der været gode erfaringer med undervisning, som i mange tilfælde har udløst unge i rådgivningen. Undervisningen har omhandlet rusmidlers virkninger 10

og bivirkninger, herunder eksempelvis hvor længe hash er i kroppen, og hvordan det påvirker præstationsniveauet. Netop denne erkendelse af, at man også i de perioder imellem, at man ryger hash, har en væsentlig nedsættelse af funktionsniveauet, har gjort indtryk på mange unge i projektet. Dermed er en vigtig erfaring fra projektet, at undervisning har understøttende virkning i forhold til de unges erkendelse og motivation. Når erfaringer både i Flere unge i uddannelse og andre projekter viser, at motivationen er altafgørende for at igangsætte en proces omkring nedsættelse eller stop af rusmidler, bliver opgaven for lærer eller vejleder at skabe den tillid og relation, der gør det muligt at kunne tale med den unge om det, der skaber motivationen. Mange af de lærere og vejledere, der har været involveret i Flere unge i uddannelse, fortæller, at de bliver afvist af de unge, når de forsøger at tale med dem om en mistanke om et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. De oplever, at rigtig mange af de unge afviser blankt, at de har et problem, hvilket gør det rigtig svært at vide, hvordan man tager det næste skridt. Ifølge projektmedarbejderne i Flere unge i uddannelse er det hensigtsmæssigt at give udtryk for en bekymring for den unge frem for en anklage. I al sin enkelthed handler det altså om at sige, at: Jeg bliver bekymret for dig og for din skolegang, når jeg kan se, at du har så meget fravær i stedet for at spørge: Har du et problem med rusmidler?. Hvis den unge alligevel afviser, er den eneste mulighed at forsikre sig om, at den unge føler sig inviteret til at vende tilbage. Hvis den unge er motiveret til at igangsætte en nedtrapning eller et stop af forbruget af rusmidler, er det netop motivationen, der skal understøttes og skal bære den unge igennem processen. Samtidig skal man være bevidst om som lærer og vejleder, at motivationen og overskuddet til at kæmpe imod vil svinge meget i løbet af processen. Når motivationen er høj, kan den bedste løsning være at understøtte den unge i at starte i reel behandling i et rusmiddelcenter. Her kan den unge starte på et forløb, som i overordnede træk skitseres i afsnittet Behandling senere i håndbogen. I Flere unge i uddannelse er erfaringerne, at mange unge har brug for en hjælpende hånd for at starte i behandling. Det kan være i form af, at vejleder eller lærer ringer til rumsiddelcenteret og laver en aftale om indskrivning, ligesom det for nogle kan være en stor hjælp at blive fulgt til døren. 11

Tilgang I det nedenstående afsnit vil de metoder, der er anvendt i rådgivningssamtaler med de unge, blive præsenteret. Det er altså metoder, der i Flere unge i uddannelse er indgået som helt centrale elementer for at understøtte de unge i som førsteprioritet at starte i behandling eller alternativt som en understøttende løbende dialog. Flere unge i uddannelse har overordnet set bygget på en relations- og dialogfremmede metode. Erfaringerne i projektet viser, at skabelsen af relationen mellem den unge og rådgiveren (lærer eller vejleder) er afgørende for muligheden for at tale om det, der er vigtigt, og det som kan hjælpe til nedtrapning eller til helt at stoppe forbruget. Mange af de unge, der har rusmiddelproblemer, har som før beskrevet andre personlige udfordringer, og mange har mødt en række andre rådgivere, vejledere, sagsbehandlere, pædagoger og i det hele taget personer fra systemet. Disse møder er for mange af de unge blevet oplevet som meningsløse, og de har aldrig eller meget sjældent oplevet at blive lyttet til eller anerkendt. Derfor er det afgørende, at man i mødet med den unge møder ham eller hende, der hvor han eller hun er. Denne gruppe af unge afkoder ifølge projektmedarbejderne i Flere unge i uddannelse hurtigt, hvorvidt man er autentisk og reel interesseret i dem. Hvis de fornemmer, at man ikke er autentisk, er det så godt som umuligt at få dem i tale. Modsat kan man opnå en stor fortrolighed og åbenhed, hvis relationen bliver opbygget. En projektmedarbejder fortæller: I virkeligheden tror jeg, at det for mange af de unge, vi har mødt, er første gang, de snakker med et voksent menneske, der virkelig lytter til dem. En ung fortæller om rådgivningen i Flere unge i uddannelse : Altså normalt plejer jeg ikke at åbne mig så meget over for folk. Men (rådgiveren, red.) hende jeg kan rigtig godt lide at snakke med hende. Rigtig meget endda. Jeg føler, at jeg kan åbne mig rigtig meget over for hende og fortælle hende alt. Jeg synes, hun er rigtig flink. Og hun er ikke ligesom alle andre. I Flere unge i uddannelse har grundtanken været, at et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler ofte er en måde at håndtere andre problemer i den unges liv. Dermed bliver det vigtigt ikke at fordømme og pege fingre af de unges forbrug af rusmidler. I stedet kan det virke understøttende at være i reelt og gensidig respektfuld dialog med den unge om hans eller hendes oplevelser og tanker om forbruget. Naturligvis 12

samtidig med at man forstyrrer deres forestillinger om, at eksempelvis hash ikke har nogen skadelig virkning. Dermed bliver en samtale ofte en åben dialog, hvor man taler både om rusmidler og om de omkringliggende problemer. Igen må man som lærer eller vejleder gribe fat i den unges egen motivation frem for at diktere, hvornår, hvordan og hvor meget de eksempelvis skal nedsætte forbruget. Systemisk tilgang I Flere unge i uddannelse har en væsentlig inspiration været den systemiske tilgang. Her er blandt andet anerkendelse og det ovenfor beskrevne relationsopbyggende bærende elementer. En anden vigtig del af den systemiske tilgang er nysgerrighed. I samtaler med den unge om rusmidler kommer nysgerrigheden blandt andet til udtryk ved, at man går på opdagelse i den unges oplevelse af, hvordan for eksempel hash hjælper dem i deres hverdag, hvilke fordele der er ved rygning af hash for netop dem, og hvordan de bruger hashen. Grundtanken er at igennem at være nysgerrig og stille spørgsmål, vil den unge selv komme frem til sine konklusioner, hvilket dermed vil have en større forankring i den unge. Igennem nysgerrighed og spørgsmål opnår man mellem den unge og lærer/vejleder en koordineret forståelse for, hvordan den virkelighed den unge står i ser ud. Når denne kontekst er skabt, er det muligt at skabe refleksion og forhåbentlig lyst til forandring hos den unge. Dette gøres igen igennem at stille nysgerrige spørgsmål, der nu retter sig mere mod, hvordan livet med et mindre eller helt ophørt forbrug vil se ud. I relation til nysgerrigheden og det at stille spørgsmål til de unge fremhæver projektmedarbejderne de uærbødige spørgsmål eller det at sætte sig selv i spil. Uærbødige spørgsmål skal forstås som en opfordring til at se efter andre historier, holdninger eller perspektiver end dem, der umiddelbart kommer frem i samtalen. Det handler dermed blandt andet om også at stille de spørgsmål, der er på kanten, og som umiddelbart for den unge kan virke skæve. Det kan være spørgsmål om, hvem der har allermest ud af at være misbrugende, hvad det værste ville være ved at stoppe misbruget og så videre. De uærbødige spørgsmål kan have stor effekt i forhold til at se på sagen med nye øjne og skabe refleksion. 13

Gennem nysgerrighed, koordinerede forståelser og uærbødige spørgsmål skabes der således en platform en kontekst hvor relationen skaber mulighed for at indgå i en dialog, som igen udvider de koordinerende forståelser, der giver mulighed for uærbødige spørgsmål, der igen styrker relationen. Det er altså en særlig proces, hvor relationen hele tiden bliver styrket, og hvor netop relationen kontinuerligt virker tilbage på processen. Fælles forståelser Nysgerrighed Relation Dialog Uærbødige spørgsmål Konkrete værktøjer Ud over tilgangen til samtalen har man i Flere unge i uddannelse arbejdet med en række konkrete værktøjer, som er anvendt i samtalerne. De centrale værktøjer er: - Mindfulnessøvelser. - Registreringsskemaer vedrørende forbrug, som de unge skulle udfylde imellem rådgivningerne, således at de selv bliver opmærksomme på, hvor meget de forbruger, og at et nedsat forbrug er tydeligt. - Øvelser hvor den unge skulle lære at registrere egne følelser. Dette med afsæt i, at en stor gruppe af disse unge har vanskeligt ved at fornemme sig selv i relationer. Dette er en kompetence, der viser sig tydeligere, når man ikke er i misbrug, og derfor er det vigtigt for nogle unge, at de bliver styrket i det. - Øvelser hvor den unge skal lære at fortælle menneskerne omkring dem, hvordan de oplever deres handlinger. Disse øvelser handler om at styrke den unges 14

kompetence til at tydeliggøre egne følelser, blandt andet i relation til forældre, venner og andre. - Udlevere hæfte om facts vedrørende hash. - Visuelle værktøjer, herunder mindmaps, tegninger og andet. Disse værktøjer er brugt konkret under samtalerne for at have noget visuelt at tale ud fra. Det er vigtigt at sige, at der kan være en lang række andre værktøjer, der kan have god effekt for de unge. Det handler om at anvende de værktøjer, man som lærer eller vejleder føler sig godt tilpas med, og som den unge er motiveret for at bruge. Det vil meget sjældent være hensigtsmæssigt at bruge alle værktøjer i processen med en enkel ung. Cases Nedenstående er to caseeksempler på to fiktive unge, der har været igennem rådgivning. Sandra Sandra betegnes som umotiveret, og hun har et forbrug af hash, som hun ikke betragter som et problem. Hun betegnes som ressourcesvag. Sandra bliver henvist til rådgivning af sin studievejleder. Hun har meget fravær og har åbent fortalt, at hun ryger hash dagligt. Hun er ikke motiveret til at modtage rådgivning, da hun ikke mener, at hendes hashrygning er et problem. Sandra følges dagligt til skolen med en gruppe elever, der går på en anden uddannelse. De er sammen om eftermiddagen efter skole, hvor de ryger hash indtil aften. Hun har ingen anden omgangskreds. Til rådgivningssamtalen beder Sandra fortælle lidt om sig selv. Sandra fortæller, at hun synes hash er det fedeste, hun nogensinde har prøvet - at hun bare elsker at ryge! Rådgiveren beder Sandra fortælle om de fordele og goder, som hashen giver 15

hende. Sandra fortæller om hyggen og samværet med vennerne, som hun ellers ikke ville have haft uden hashen. Da rådgiveren spørger til om, der er ulemper med at ryge hash, kan Sandra ikke komme i tanke om noget. Selv om Sandra ikke selv mener, at hashen er et problem, vil hun alligevel fortsat gerne mødes med rådgiveren. De næste to gange bruger Sandra på at fortælle om, hvor dejligt det er for hende at ryge hash. Rådgiveren lytter og er undersøgende sammen med Sandra omkring hendes positive oplever af hashen. Rådgiveren begynder at stille Sandra spørgsmål vedrørende om hun en gang vil have familie, og hvordan hashen passer ind der om Sandra stadig så vil ryge, når hun har børn? Om Sandra ser sig selv have et forbrug af hash, når hun er færdig med sin uddannelse og får arbejde? Hvordan hun ser andre, der ryger hash er det sådan hun ser sig selv? For hashen skal vel have en plads, når den er et gode for hende? Rådgiveren bliver ved at gå ind på Sandras præmis om, at hashen er et gode og stiller spørgsmål ud fra det perspektiv. I et forsøg på at skabe erkendelse får Sandra til opgave at skrive ned, hver gang hun ryger hash, indtil de mødes næste gang. Sandra og rådgiveren gennemgår næste gang hendes hashforbrug og skriver forbruget over hver dag ned på tavlen, så det bliver helt tydeligt for Sandra, hvor meget hun egentlig ryger. Sandra bliver chokeret, da hun ser forbruget over en uge. Hun gentager mange gange, at så meget ryger hun slet ikke. Rådgiveren fortæller Sandra om hashens virkning på kroppen. Hvilke oplevelser man kan have, når man har et forbrug som hendes. Sandra lytter og siger pludselig: det er jo hashen der fucker det hele op! Og derfra begynder rådgiveren og Sandra at arbejde med, hvad der vil ske, hvis Sandra reducerede i sit forbrug. Efter mange samtaler og flere mislykkede forsøg på at reducere sit forbrug gik Sandra i behandling. Martin Martin betegnes som motiveret. Han har et erkendt uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler og betragtes som ressourcesvag. 16

Martin kontakter selv rådgiveren på sin skole. Han fortæller, at han er træt af at have det dårligt på grund af stoffer. Han er bekymret, fordi han er begyndt at blive bange, når han er sammen med andre mennesker. Martin er meget pludseligt rykket fra sin barndomsby til Odense. Han er ensom og ved ikke om, det var det rigtige, han gjorde. Han synes selv, at der er rigtig mange ting, som han ikke ved, hvordan han skal få styr på. Rådgiveren er nysgerrig og undersøgende på de ting, som Martin har fortalt om. Rusmidlerne er ikke det centrale omdrejningspunkt, men derimod alt det, der er udenom, heriblandt angst og ensomhed, og igennem spørgsmål får Martin talt sig ind på rusmidlernes betydning på de forskellige områder. Rådgiveren er nysgerrighed på, hvordan Martin oplever at være ensom, hvordan han oplever at være angst, hvornår han oplever angsten, hvad er det, han gerne vil have styr på, hvad er det, han oplever, der sejler for ham? Undersøgelse af alle disse felter giver både Martin og rådgiveren en fælles forståelse af hans situation. Martin begynder at fortælle om, hvordan han bruger hashen. At han altid har set den som en ven eller hjælper, som han kalder den. I den by, som han tidligere boede i, var der mange fester. Han var populær, der var masser af muligheder for at feste, og hashen blev brugt til at slappe af på efter weekender med fart, kokain- og amfetaminforbrug. Men forbruget eskalerede, og da hans stedfar (som han har været meget glad for) pludselig dør, rykker han væk fra byen for at prøve at stoppe misbruget, men det er rigtigt svært for ham at stoppe. Rådgiveren beder Martin fortælle mere om, hvordan forbruget forandrede sig, og hvorfor han tænker, at det endte sådan. Martin fortæller om festerne, vennerne og alt det sjove. Men at han også godt kunne lide den følelse af ligegyldighed, som han oplevede, når han var skæv. For som han siger: Det er nogen gange lidt rodet derhjemme. Min biologiske far er alkoholiker, og jeg er tit ret bekymret for ham. Så kan jeg nogen gange ikke få fat i ham og det kan jeg ikke li. Min mor og min stedfar arbejder rigtigt meget, og min søster og jeg hjalp dem tit (Cafeejere, red.). Så kom vi ikke altid af sted i skole for man var bare helt færdig. 17

Nu er min søster også ved at ryge ud i misbrug så hende er jeg også meget bekymret for! Martin fortæller, at det er gået fra at være noget, han selv oplevede at have kontrol over, til at det var noget han behøvede for ikke at tænke så meget over det hele. Rådgiveren spørger, hvad Martin tænker, at hashen hjælper ham med i forbindelse med alle de bekymringer, som han har. Martin opdager i samtalen, at det slet ikke er hyggeforbrug mere, men at det udelukkende er trang samt for at dulme angst og bekymringer, hvilket betyder, at hashen bremser ham i mange ting. Igennem fire samtaler får han talt sig mere og mere motiveret til at tage et endeligt hashrygestop. Han ønsker ikke at komme i egentlig behandling, men vil bare stoppe selv, og se om det går. Hvad sker der i behandling? Når den unge ønsker aktivt at gøre noget ved sit misbrug, så er det oplagt at få formidlet kontakt til behandling. Det er ikke muligt at gå i anonym behandling for et stofmisbrug. Behandling for et alkoholmisbrug er anonymt, men behandling for et misbrug af de illegale rusmidler er ikke anonymt. Der kan eksistere mindre projekter, hvor det er muligt at deltage anonymt, men der vil der ofte være særlige forudsætninger, der skal være opfyldt, før man kan deltage i et sådant forløb. I den ordinære behandling i et behandlingscenter skal man oplyse sit personnummer. Dette krav om registrering møder ofte stor modstand fra den unges side, og erfaringerne fra Flere unge i uddannelse er, at mange unge dropper behandlingen, fordi de ikke ønsker at blive registeret. Men at oplyse sit CPR. nummer betyder ikke, at oplysninger om den unge vil kunne flyde frit rundt i systemet. Det er ikke sådan, at fordi man er indskrevet i behandling, at eksempelvis ens læge, skole eller arbejdsplads automatisk vil få oplysning om dette. 18

Samtykkeerklæring Der laves samtykkeerklæring, som den unge over 18 år underskriver. Hvis den unge er under 18 år, er det forældre eller værge, der skal underskrive. Man skal underskrive en samtykkeerklæring, der tillader, at Behandlingscenteret må give oplysningerne om den unge videre. Men det er kun, hvis Behandlingscenteret bliver bedt om disse oplysninger, at de bliver videregivet. Derfor vil det ikke være oplysninger, som uddannelsessted, arbejdsgiver eller øvrige instanser automatisk vil få oplyst. Når den unge henvender sig til Ungeafdelingen, indkaldes der til en "Visitationssamtale" indenfor max. 14 dage i henhold til behandlingsgarantien. Visitationen er en registrering og indskrivning af den unge, hvor man gennem samtale og udfyldning af et skema (ASI - Addiction Serverty Index) kommer igennem spørgsmål som: Misbrug, stoffer, mængde, hyppighed med mere Økonomiske forhold, skole, job med mere Den unges fysiske helbred Kriminalitet Historik og familie Den unges opvækst og netværk Hvad har den unge af tanker om det kommende behandlingsforløb? Igennem samtalen vil man også forsøge at afdække den unges motivation til behandling og undersøge om, der er andre samarbejdspartnere, der skal inddrages i behandlingsforløbet. Hvis den unge har brug for det, kan der både bestilles tid ved Ungeafdelingens læge eller ved psykologen. Efter visitationssamtalen udarbejdes der en visitationsrapport, der behandles på et møde i Ungeafdelingen. På mødet laves en behandlingsplan for den unge, og der vælges en individuel behandler. Den unge kommer til behandling, som ofte består i samtaler cirka hver 14. dag hos sin behandler. Den unge kan, udover samtaler, også modtage akupunktur, lægehjælp, psykologkonsultation og eventuel medicinsk behandling. 19

Eksempel på et afsluttet forløb: Christian er 17 år og går på produktionsskole. Han har gennem de seneste 3 år haft en hashmisbrug, men har nu besluttet sig for, at han vil stoppe med at ryge hash. Studievejlederen på skolen har ofte haft samtaler med Christian på grund af hans høje fraværsprocent, og Christian har tidligt i deres kontakt fortalt om sit misbrug. Da Christian begynder at snakke om at stoppe med at ryge hash, har studievejlederen fundet telefonnummeret til Ungeafdelingen frem til Christian, og han har selv kontaktet dem for at få en aftale. Christian kommer til visitationssamtale og starter efterfølgende med at komme til samtale hver 14. dag. Ifølge hans behandlingsplan ønsker Christian at stoppe helt med hashen og ikke kun reducere sit forbrug. Han ønsker at starte på tømreuddannelsen efter sommer og vil der være helt hashfri. I løbet af de næste seks måneder arbejder Christian og hans behandler på at trappe Christian helt ud af hashrygningen. Christian arbejder blandt andet med at få skabt sig fritidsaktiviteter, så han ikke sidder derhjemme efter skole og keder sig. Han arbejder med at få dyrket nogen af de få venner, som han har, der ikke ryger hash, og han arbejder med at vænne sin krop af med for eksempel at få en aftenjoint til at falde i søvn på. Han kommer ind i behandlingscentret cirka en gang om ugen (udover hans samtaletid ved en behandler) og modtager øreakupunktur for at reducere uro, abstinenser og rastløshed. Efter seks måneders behandling kan Christian udskrives af behandling som hashfri. Christian har under hele forløbet haft god kontakt til studievejlederen, som har støttet op omkring fastholdelse i uddannelsen, og Christian selv har været stærkt motiveret for at stoppe sit forbrug. Eksempel på uafsluttet forløb Sandie er 19 og går på HG, men er på grund af et stort fravær i stor risiko for at blive smidt ud af sin uddannelse. Sandie har gennem det sidste år haft et stort forbrug af hash i løbet af ugen samt amfetamin i weekenderne. Hun vil gerne stoppe med at ryge og tage stoffer,og har forsøgt flere gange de sidste par måneder, men uden held. Nu har hun selv kontaktet behandlingsafdelingen for at få hjælp. Hun kommer fra en almindelig familie og har to små brødre. Hun er bange for, at hun må droppe sin uddannelse på grund af sit fravær, og fordi hun har meget svært ved at følge med i 20

undervisningen. Sandie har, efter hun er startet på HG, fået en ny omgangskreds, hvor der ofte ryges, og hun går flittigt i byen i weekenderne med en anden pige. Sandie har fået en tid til det første visitationssamtale, men ringer om morgen for at aflyse. Hun havde glemt, at hun skulle noget med skolen og kan ikke komme til den aftalte tid. Sandie får en ny tid til visitationssamtale. Sandie dukker op til samtalen og gennemgår skemaet sammen med visitatoren. Hun vil meget gerne stoppe med at ryge og tage stoffer og mener ikke selv, at det bliver så svært nu, da hun har hjælp fra Behandlingscenteret, og da hun denne gang er helt indstillet på at stoppe. Sandie får en tid til samtale hos hendes behandler, men udebliver til den 1. samtale. Behandleren ringer Sandie op og spørger, hvor hun bliver af. Sandie troede, at det først var dagen efter. Der aftales en ny tid, samt at behandleren sender en sms dagen før for at minde hende om aftalen. Sandie kommer til den aftalte samtale. Hun har endnu ikke reduceret sit forbrug af rusmidler, og der tales om, hvordan Sandie kan undgå at komme i situationer, hvor det er svært at sige nej tak til stoffer. Sandie skal til næste gang registrere, hvor meget hash hun egentlig ryger i løbet af ugen. Sandie får en ny tid til næste samtale. Ugen efter ringer Sandie til sin behandler og aflyser tiden, da hun er blevet smidt ud af HG på grund af fravær, og derfor skal ud og søge job. Behandleren og Sandie aftaler et nyt møde næste uge. Sandie møder ikke op til aftalen og tager ikke telefonen, når behandleren forsøger at få fat i hende. Viden om stoffer Der findes mange forskellige historier og myter om stofferne og deres virkning. Hvis du gerne vil vide mere om stoffer - hvilken virkning de har, hvilken risiko der er og hvordan de ser ud - så klik ind på Sundhedsstyrrelsens hjemmeside. www.sst.dk www.netstof.dk Vil du teste dig selv i forhold til din viden om stoffer, om hash eller hvordan du skal forholde dig i situationer der omhandler stoffer - så klik ind på nedenstående links! 21

Test din viden om hash http://www.sst.dk/publ/publ2006/cff/hash_vaerktoejskasse/5_test.pdf Test din viden om stoffer og test dig selv i forhold til situationer der omhandler stoffer www.stofinfo.sst.dk/forsiden/test_dig_selv.aspx Ungeafdelingens adresse og telefonnummer: Behandlingscenter Odense Ungeafdelingen Slotsgade 7 i gården, 5000 Odense C Tlf: 63 75 26 30 22