Visuelle forhold Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet September 2008
3 Visuelle forhold Avedøre Havnevej- Baldersbæk Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for Nybygningsløsningen på strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af Trafikstyrelsen med assistance fra COWI, Claus Bjarrum Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab aps som en del af Trafikstyrelsens rådgivergruppe for København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder
5 Visuelle forhold Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Strækningen 9 Strategi 11 Konsekvenser når banen er bygget 12 Metode for undersøgelserne 13 Kortlægning, analyse og vurdering Strategi for landskab og arkitektur 13 13 Eksisterende forhold 15 Åbent land - Krydsning af Holbækmotorvej 15 Avedøresletten 15 Vestvolden 16 Brøndbyvester Boulevard 16 Brøndby Havebyer 16 Vallensbæk Landsby 17 Store Vejleådal - Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose 17 Landsby egnen 18 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 21 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 23 Grundløsningen 23 Løsningsmulighed, Tunnel under Vestvolden 28 Løsningsmulighed, Tæt på motorvejen ved Vestvolden 29 Løsningsmulighed, Nord om Kolonihaverne i Brøndby 31 Løsningsmulighed, Nord om Vallensbæk Sø 32 Overskudsjord 34 0-alternativet 37
7 Visuelle forhold Indledning Indledning Dette fagnotat indeholder en beskrivelse af de visuelle forhold samt en vurdering af, hvilke konsekvenser Nybygningsløsningen har for det visuelle udtryk i landskabet omkring nybygningen af en jernbane mellem København og Ringsted for strækningen mellem Avedøre Havnevej og Baldersbæk. På denne strækning er de mulige linjeføringer Grundløsningen Tunnel under Vestvolden Tæt på motorvejen ved Vestvolden Nord om Kolonihaverne i Brøndby Nord om Vallensbæk Sø Fagnotatet skal ses i sammenhæng med de fagnotater, der er udarbejdet for øvrige interesser på strækningen.
9 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Banen bliver en ny stor bestanddel i både byområder og i landskabet. Den kan i kraft af sin størrelse ikke gemmes væk, men må betragtes som et nyt element, der så hensigtsmæssigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til de eksisterende områder skal indpasses i omgivelserne og samtidig fremstå som en selvstændig og karakterfuld komponent. Banens etablering kan ikke undgå at medføre forandringer af såvel rekreativ som biologiske forhold i relation til de eksisterende byområder og landskabstyper. Der vil blive skabt nye barrierer, både fysisk og visuelt. Fysisk vil selve linjeføringen skabe store ændringer med skinner, master og gennemkørende tog, og på store dele af strækningen vil der fremkomme visuelle barrierer i form af de støjvolde og skærme, som nødvendigvis bliver en del af udtrykket omkring banen. Disse elementer vil sammen med de eksisterende motorvejsanlæg få store konsekvenser for anlæggets fremtræden i landskabet og komme til at betyde nye visuelle grænser og nye, kunstigt skabte horisonter. Figur 1. Linjeføring Strækningen Linjeføringen fra er overordnet karakteriseret som landzone med nærhed til fritidsfunktioner. Strækningen anlægges i en væsentlig del af fingerplanens grønne kiler, som en præget af motorvejsanlæg, Vestvold og Store Vejleådal. Grundløsningen krydser i afgravning under Holbækmotorvejen og gennem landskabet over den græsklædte Avedøresletten. Området har i kraft af dets bynære placering funktion som grønt friluftsområde med biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier. Avedøreslettens nordlige del afskæres og vil fremstå som et restareal. Da banen ligger under terræn vil det åbne udsyn over Vestvoldens forland ikke forsvinde. Vestvolden har en stærk, lineær struktur. Anlægget er fredet og er et vigtigt kulturhistorisk element. Eksisterende stisystemer opretholdes på tværs af banen, der
10 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé gennemskærer det skovklædte voldanlæg i afgravning og på bro over voldgraven. Vestvolden er i forvejen gennemskåret af Holbækmotorvejen og endnu en gennemskæring vil svække anlæggets lineære og sammenhængende rekreative forløb. Gennemskæringen vil opfattes stærkt visuel, som et nyt ar i det gamle voldterræn. En løsningsmulighed gennem Vestvolden er en tunnel. Denne løsning bevarer Vestvolden uberørt af et nyt baneanlæg efter etablering. Banen forløber i samme tracé som i ovenstående løsning langs motorvejen. Der er ingen visuelle konsekvenser ved denne løsning udover beplantningens etableringsfase. En anden løsningsmulighed i dette områder er en linjeføring, der føres i samme tracé som Holbækmotorvejen, i tunnel og afgravning under rampeudfletningerne. Denne løsning bevarer Vestvolden uberørt af et nyt baneanlæg samt undgår det kileformede restareal på Avedøresletten, som første løsning efterlader. Den visuelle sammenhæng i området vurderes uforstyrret, idet denne løsning undgår en fysisk og visuel fragmentering af arealet på Avedøresletten. Grundløsningen fortsætter efter Vestvolden i tunnel under Motorringvej 3 og rampeanlægget og videre primært i afgravning i en afstand til motorvejen igennem Brøndby Havebyer, De runde Kolonihaver. Brøndbyvej sænkes og banens forløb skifter til høj dæmning indtil krydsningen af Store Vejleådal. Tre af de runde havebyenheder forlægges. Alligevel vurderes det, at den resterende del af Brøndby Haveby kan opretholde en sin særlige karakter. Vallensbæk Landsby og Kirke påvirkes ikke visuelt, ligesom det tilbageblevne kulturlandskab, kendetegnet ved gamle husmandssteder ikke påvirkes visuelt. Rumligt og fysisk afskæres og lukkes et restareal mellem motorvej og bane, som bearbejdes landskabeligt. På denne delstrækning bryder linjeføringen igennem Vallensbæk Ridecenter. Forbindelse mellem rideanlæg og center etableres via stisystemer. På denne strækning i afgravning vil køremaster markere banens spor visuelt. En løsningsmulighed ved Havebyerne er en linjeføring i afgravning langs Holbækmotorvejens tracé. Denne løsningen bevarer Brøndby Havebyer uberørt af et nyt baneanlæg samtidig med tilbageblivende restarealer minimeres. Det vurderes, at linjeføringen ikke har væsentlige visuelle konsekvenser. Linjeføringen ledes syd omkring Vallensbæk Sø på dæmning, indtil den flugter søens sydlige kant, hvorefter banen falder ned i afgravning og underføres Motorring 4 i tunnel. Store Vejleådal er det mest markante landskabelige, overordnede træk på strækningen mellem København og Solrød. Det rekreative rum og søen omkranses fysisk og visuelt af dæmning og motorvejsfletning, som et isoleret og selvstændigt landskabsrum. Linjeføringen vil få store visuelle samt fysiske konsekvenser for hele området og vurderes at forringe områdets sammenhængende landskabskarakter samt rekreative funktioner væsentligt i kraft af barrierer og yderligere fragmentering af området. En løsningsmulighed i Store Vejleådal er en linjeføring, der løber nord om Vallensbæk Sø og følger motorvejens tracé på dæmning for ved sydenden af søen at krydse Motorring 4 på bro til Tranekilde Mark. Denne løsning tilgodeser de store rekreative og biologiske værdier samt de visuelle sammenhænge i Store Vejleådal, herunder Vallensbæk Ridecenters behov. Banen vil ikke fremtræde som en ny visuel barriere, men vil udtrykke sig som en ny kant mellem trafikkorridor, landskabskile og sø. Fra Motorring 4 løber banen i afgravning fra den første løsning eller på dæmning fra broen i den anden løsning gennem Tranegilde Mark og videre på det åbne landbrugsareal vest for motorvejen. Den fortsætter på dæmning til Baldersbæk. Linjeføringen vil have visuelle konsekvenser i forhold til det åbne landbrugslandskab. Dæmningen danner en markant grænse mellem eksisterende by og landområde. Den store motorvejsbro vil være et væsentligt visuelt infrastrukturelt træk, der vil tegne udfletningsanlægget på lang afstand.
11 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Figur 2. Den nye bane følger Holbækmotorvejen på sydsiden, passerer Ring 3 og fortsætter til Vallensbæk Strategi Trafikstyrelsen har samordnet den designmæssige tilgang til projektet i en overordnet designstrategi, som vil være gældende for alle delprojekter. Banens udformning domineres af stramme funktionskrav og traditionelle baneelementer, hvilket sætter rammerne for den arkitektoniske udformning. Der er fokuseret på tilpasningsdygtighed i forhold til forskellige by- og landskabsmæssige sammenhænge og på gennemgående karaktertræk. Trafikstyrelsen og de arkitektfaglige rådgivere har arbejdet med principper for en landskabelig bearbejdning, ensartet behandling af broer og bygværker, og placering af støjskærme og andre fremtrædende elementer. Designstrategien vil blive udarbejdet som et særskilt notat, der også vil omhandle principper for den landskabelige bearbejdning bl.a. med anvendelse af overskudsjord. Banens linjeføring bevæger sig generelt i en korridor, som etableres på fire forskellige måder, og som udefra set vil få forskellig virkning. På strækninger, hvor sporene ligger lavt i forhold til det eksisterende terræn, vil der ske afgravninger. På disse strækninger vil banen være helt eller delvist skjult, afhængigt af banens dybde i forhold til det eksisterende terræn. Stort set gennem hele strækningen vil udelukkende køreledningsmaster markere banens spor. På strækninger, hvor banen ligger på niveau med det eksisterende terræn, vil støjvolde eller skærme danne nye visuelle linjer og kanter i landskabet. Støjvoldene vil blive beplantet eller fremstå som græsklædte skråninger. På strækninger, hvor banen løftes op i forhold til det eksisterende terræn, vil der blive bygget dæmninger. På disse strækninger vil banen blive et markant element og danne et selvstændigt forløb langs det eksisterende motorvejsanlæg. Dette vil blive forstærket af, at det visse steder vil blive nødvendigt at etablere støjskærme ovenpå dæmningen.
12 Visuelle forhold Ikke-teknisk resumé Endelig vil banen på visse strækninger blive lagt i tunneler, som ikke vil markere sig i landskabet. Strategien for placering af banen har som hovedprincip en linieføring, der i store træk følger Køge Bugt Motorvejens. Herved samles de to infrastrukturanlæg og barrierevirkningen søges samtidig minimeret og afværget ved hjælp af terrænløsninger og tilpasning til de eksisterende karakterområder og landskabstyper. Eksisterende rekreative passager er så vidt muligt fastholdt, og nye rekreative passager er etableret. Den ny jernbane bevæger sig således på store dele af strækningen langs med eksisterende vejanlæg. Det er tilstræbt, at nye restarealer mellem jernbanen og motorvejen får en størrelse og form, så de enten danner smalle eller at de bliver store nok til at kunne rumme nye rekreative eller naturorienterede funktioner. På de strækninger, hvor banen anlægges i større afstand til de eksisterende vejanlæg, kan der suppleres med nye rekreative tiltag på de tilstødende arealer, således at disse bliver tilskud til de omgivende lokaliteter og ikke blot henligger som uanvendelige restarealer, skabt af den nye jernbane. I disse områder kan forskellige tiltag i form af genanvendelse af overskudsjord betyde mulighed for etablering af nye rekreative programmer. Barrierevirkningen er generelt forsøgt minimeret gennem linjeføringens forløb og rekreative og landskabelige passager. De mange forskellige karakterområder, landskabs- og byzoner er registreret og behandlet og de foreslåede løsningsmodeller er så vidt muligt tilpasset eksisterende rum og sammenhænge. I dele af arealerne mellem jernbane og motorvej foreslås tilplantninger, så arealerne kan fungere som visuelle kvaliteter for forbipasserende og som tilholdssted for rovfugle. For at opnå et harmonisk og sammenhængende forløb af banen set som rumligt/landskabeligt element er linjeføringens længdeprofil tilpasset eksisterende terræn i videst muligt omfang. Eksisterende vejanlæg samt forhold omkring miljø og grundvand giver mange bindinger i forhold til linjeføringens længdeprofil disse er et vilkår for banens linjeføring, såvel i plan som i profil. Banens linjeføring er søgt tilpasset eksisterende terræn så den fremstår som nyt rumligt og landskabeligt element og så vidt muligt fremstår som et sammenhængende forløb med klare skift og overgange og mindst muligt variation i forhold til terrænet og kurver i plan. Det er tilstræbt, at banen får så lange stræk som muligt med samme relation til terræn og motorvej, som vilkårene kan rumme. Samtidig er det tilstræbt at opretholde eksisterende passager, rekreative stier og vandløb. Konsekvenser når banen er bygget Grundløsningen Grundløsningen medfører, at Avedøresletten yderligere underdeles og at Vestvolden gennembrydes med endnu et infrastrukturanlæg. Banen går gennem to af de runde haveanlæg ved Brøndby Haveby. Disse må flyttes mod vest. Ved Vallensbæk passerer banen mellem Vallensbæk Landsby og Vallensbæk Sø og præger herved landsbymiljøet og det flade landskab omkring. Løsningsmuligheder Løsningsmuligheden med tunnel under Vestvolden vil have færre visuelle konsekvenser end Grundløsningen. Løsningsmuligheden langs Holbækmotorvejen vil ligeledes have færre negative konsekvenser og vil ikke berøre Havebyerne i samme omfang som Grundløsningen.
13 Visuelle forhold Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Vurderingen af konsekvenserne for de visuelle forandringer som følge af den nye bane bygger på analyser af strækningen set i forhold til enkelte områder strækningen bevæger sig igennem. Metoden bygger på et forudgående registrerings- og analysearbejde indeholdende beskrivelser, registrering af karakterområder, kortlægning og rumlige analyser, der tilsammen danner grundlag for både kulturinteresse og for det landskabsarkitektoniske arbejde, som ligger til grund for denne vurdering af de visuelle konsekvenser. Metoden har været inddelt i faser: Kortlægning og vurdering samt landskabsstrategi. Der er udarbejdet en række dokumenter i forbindelse med det landskabsarkitektoniske arbejde. Kortlægning, analyse og vurdering Der er udarbejdet en Landskabskarakteranalyse. Formålet har været at kortlægge, inddele og vurdere strækningen i forhold til de områder, som banen støder op til eller krydser i sit forløb. Landskabsanalysen er udarbejdet for at sikre, at jernbanestrækningen indpasses så hensigtsmæssigt som muligt i landskabet. I analysen vurderes områdernes sårbarhed på baggrund af visuelle og rumlige analyser for de enkelte karakterområder. For hvert område er udarbejdet feltskemaer som dokumentation for resultaterne af den samlede landskabskarakteranalyse, udfyldt for henholdsvis den natur- og kulturgeografiske skrivebordsanalyse, for kortlægning i felten, samt for den rumlige og visuelle vurdering i felten. Landskabskarakteranalysen er foretaget i en korridor på ca.5 km s bredde omkring den planlagte linjeføring. Analysen tager udelukkende afsæt i de omgivelser, der ligger i umiddelbar nærhed af banen, hvilket betyder, at landskabet er analyseret i en mindre skala og ikke forholder sig til de store træk i landskabet. Analysen opdeler strækningen i 18 karakterområder og gennemgår hver enkelt område i forhold til eksisterende kvaliteter og områdernes sårbarhed mv. Strategi for landskab og arkitektur Dernæst er udarbejdet en Landskabsarkitektonisk strategi, som tager udgangspunkt i de landskabsæstetiske, funktionelle og rumlige forhold, som gør sig gældende langs Nybygningsløsningen. Landskabsstrategien forholder sig til de store landskabelige træk, som anlæg af banen vil få indflydelse på. Det skal sikres, at udarbejdelsen af anlægget og dets møde med by og land sker med hensyntagen til de forskelligartede interessenter og deres krav, samtidig med at en helhedsløsning både i stor og lille skala fastholdes. Visionen er at anlægge banen i forhold til de store landskabstræk og derved få banen til at fremstå som et karakterfuldt og selvstændigt landskabeligt element. at iscenesætte og forstærke kontrasten mellem korridor og åbne udsyn, så strækningen kan opleves i tydelige sekvenser i et forløb med rytme og afveksling. at tilpasse banen til de eksisterende lokaliteter, som den gennemskærer, så barrierevirkningen mindskes, og der tages hensyn til de mindre og særligt sårbare områder.
14 Visuelle forhold Metode for undersøgelserne at anvende mellemarealer som landskabeligt tilskud ved etablering af det nye anlæg. at genanvende overskudsjord til rekreative anlæg og nye landskaber. Den nye bane har vidt forskellige forudsætninger på grund af de meget forskellige landskabelige og bymæssige rum, den gennemskærer. Overordnet må det tilstræbes at de funktionelle og æstetiske sammenhænge i det eksisterende landskab ikke går tabt ved etablering af den nye bane. Dele af strækningen bevæger sig igennem områder, der har forbindelse til større landskabsrum, som modsvarer banens store skala. Banen kan i kraft af sin størrelse på visse dele af strækningen ses som et nyt selvstændigt landskabeligt element, og må i relation til dette have sin egen klarhed i lighed med de eksisterende regionale landskabstræk: Store Vejleådal, motorvejens linieføring og kyststrækningen samt til topografien. De steder hvor banen i særlig grad opleves som et markant landskabeligt element er i krydspunkter og åbninger, hvor landskabet kommer helt tæt på banen. Disse åbninger mod landskabet søges fastholdt og forstærket. Indvirkningen på landskabsrummet er på disse steder betragtet i forhold til den store regionale skala, samtidig med at uhensigtsmæssige barrierevirkninger på tværs er søgt minimeret. Linjeføringen går ligeledes igennem mere sammensatte områder. Banen er i disse områder søgt indpasset i de eksisterende forhold, således at der skabes mindst mulig barrierevirkning i forhold til de nære omgivelser. Landskabsstrategien er udført på baggrund af kortlægning af strækningen, der vurderer banen ud fra 3 skalatrin, som alle er relevante i forhold til banens visuelle fremtræden. De analyser der ligger til grund for denne del af bearbejdningen forholder sig således til elementer, rum, sammenhænge set i forhold til skala, overordnede landskabsrum samt typologier, og dækker et større fladeareal. Landskabsstrategien omfatter såvel de nære omgivelser omkring banen som de større landskabelige træk, den ny bane vil påvirke visuelt.
15 Visuelle forhold Eksisterende forhold Eksisterende forhold Strækningen fra Avedøre Havnevej til Baldersbæk er i dette fagnotat inddelt i 8 områder. Åbent land - Krydsning af Holbækmotorvej Landskabet mellem Avedøre Havnevej og Vestvolden består af åbne områder med landbrug og fritidsfunktioner. Området gennemskæres af Holbækmotorvejen og høje jordvolde langs vejanlægget. Nord for vejanlægget ligger en afdeling af Hvidovre hospital og mod syd ligger et boligområde. Området udgør en væsentlig del af fingerplanens grønne kiler. Dets tilstand er stærkt præget af motorvejsanlægget og vurderes isoleret set ikke sårbart. Figur 3. Avedøresletten set mod vest. Banen passerer under jordvolden til venstre og i afgravning mod højre Avedøresletten Landskabet ved Avedøre karakteriseres af en græsslette med markante levende hegn og spredt beplantning. Området har i kraft af dets bynære placering funktion som grønt friluftsområde med biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier. Området afgrænses af Holbækmotorvejen mod nord og Vestvolden mod vest. Græssletten har betydning som forland til Vestvolden og er en del af den rekreative og biologiske forbindelse til Vestvolden. Udsigten over græssletten vurderes til at være af en særlig visuel oplevelsesværdi. En støjvold danner i dag en fysisk og visuel barriere eller grænse mellem sletten og Holbækmotorvejen. Det åbne område er sårbart for gennemskæring, der vil formindske arealet og forringe dets værdi som friluftsområde. Sårbarheden bliver mindre jo tættere på motorvejen, man kommer.
16 Visuelle forhold Eksisterende forhold Vestvolden Vestvolden er en del af forsvarsanlægget Københavns Sø og Landsbefæstning fra slutningen af 1800-tallet og er bygget som en ring omkring København. Anlægget strækker sig fra Utterslevmose i nord til Avedøre i syd og danner i dag en vigtig rekreativ og biologisk forbindelse omkring København. De karaktergivende elementer i området er de skovklædte voldanlæg med kanal, voldterræn og voldgrav. Området har en stærk overordnet, lineær struktur. Vestvolden er fredet og er et vigtigt kulturhistorisk element. Anlægget er opbygget med markante terrænformer: forterræn, som er 16 m. bred, våd grav og 18 m. høj vold. Fæstningsværket er sprunget i skov, hvilket slører det oprindelige voldterræn og giver oplevelser af mindre lukkede rum med udsigt til området udenfor. Kanalens forløb gennem området er et sammenhængende rumforløb og forstærker voldens lineære struktur. Vestvolden vurderes sårbar i forhold til forringelser af områdets funktion som spredningskorridor og rekreativt område samt som kulturhistoriske element. Brøndbyvester Boulevard Området ved Brøndbyvester Boulevard består af en åben, græsklædt flade mod syd, der er præget af rekreativ udnyttelse og nærheden til større motorvejsudfletninger. De karaktergivende landskabselementer i området er den åbne flade. Fladen er klart afgrænset af beplantning til alle sider. Der er udsigt til Brøndby Strand højhusene, der virker som orienteringspunkt i området. Store dele af området er rekreativt udnyttet med stier som Elefantstien, fodboldbaner i den nordlige del og golfbaner i den sydlige del. Områdets tilstand vurderes som middel. Brøndby Havebyer Brøndby Havebyer består bl.a. af De runde kolonihaver. Kolonihaverne er anlagt i 1964 og udgøres af 25 cirkelformede bebyggelsesplaner, der hver bliver delt op i lagkagesnit. Mellem de cirkelformede bebyggelser er der grønne plæner med plads til boldspil og leg. Kolonihaverne fremstår udadtil som et sammenhængende areal klart afgrænset af grønne flader med golfbaner, skov og agilitybaner. Området som helhed har en klar rekreativ værdi. Tilstanden vurderes at være god. Sårbarheden vurderes til stor, idet haverne udgør et hele med klart definerede og karakteristiske formelementer.
17 Visuelle forhold Eksisterende forhold Figur 4. Brøndby Havebyer Vallensbæk Landsby Området ved Vallensbæk Landsby består af et karakteristisk landsbyområde med kirke, mindre marker og levende hegn, der markerer resterne af den oprindelige stjerneudskiftning. Området består derudover af et rideanlæg og flere husmandssteder. Rumligt og visuelt er området præget af stjerneudskiftningen. De karaktergivende elementer i området er Vallensbæk Landsby med kirken og kirkeomgivelserne. Tilstanden vurderes til middel. Helhedsbilledet og det kulturhistoriske islæt forstyrres af nærheden af store infrastrukturanlæg, som landskabeligt og rumligt skaber afgrænsninger. Store Vejleådal - Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose Store Vejleådal strækker sig fra Albertslund og ud til Køge Bugt. Ådalen er aflejret som tunneldal og er det mest markante landskabelige, overordnede træk på strækningen mellem København og Solrød. Ådalen er afgrænset og markeret i landskabet og fremtræder tydeligt som et åbent stræk. Dette er et væsentligt visuelt træk. Ådalen er en betydelig spredningskorridor og har landskabelig, biologisk, visuel og rekreativ værdi som et bynært fritidsområde. De rekreative og biologiske værdifulde naturområder er: Tueholm Sø, Vallensbæk Sø, Store Vejle Å, Vallensbæk Mose og Tranegilde Mose. De karaktergivende elementer i landskabet er den åbne moseflade med punktvise bevoksninger, søer, markante terrænformer, skovpartier og engstrøg. Landskabskarakteren er stærk og tilstanden vurderes til at være god. Sårbarheden vurderes som stor især mod syd. Området er følsomt overfor nye tekniske anlæg, der kan medføre yderligere støj, barriereeffekt og/eller opsplitning af landskabet.
18 Visuelle forhold Eksisterende forhold Figur 5. Vallensbæk Sø set mod syd. Landsby egnen Landsby - egnen består af et åbent landbrugslandskab med landsbyer og spredt bebyggelse. Området har primært værdi som fritids-landbrugsareal, men udnyttes også rekreativt. Landskabet udgøres af åben, flad landbrugsslette, der præges af store landsbykerner, fritliggende gårde og husmandssteder, der knytter sig til smalle knækkede vejforløb. Omkring landsbyer, gårde og husmandssteder, samt ved åer, små moser og markskel findes træbevoksninger, der danner transparente vægge i landskabet. Landsby egnen er inddelt i delområder, hvoraf områderne: Lille Vejleådal, Kildebrønde Kirke med omgivelser, Kildebrønde Mark, Kildebrøndebæk og Grevebækken er indeholdt i fagnotat vedr. delstrækning 3. Området omkring Tranegilde Mark adskiller sig fra de resterende delområder. Skovpartier syd og vest for landsbyen og den grønne afgrænsning vest for Store Vejleådal giver området en veldefineret rumlig kant med smukke udsigter over Tranegilde Mose og Vallensbæk Mose. Det ellers flade terræn falder markant det sidste stykke ned mod Store Vejleådal og det lavtliggende moseområde. Området påvirkes af støj fra motorvejsanlæggene nordvest og sydøst for landsbyen. Gårde og husmandssteder ligger spredt på den åbne flade og markerer sig som fritliggende enheder med bevoksning omkring. Holbækmotorvejen og sammenfletningen med Vallensbækgrenen ligger i området omkring Tranegildemark som store infrastruktursystemer. Områdets tilstand er påvirket af infrastruktur og højspændingsmaster, der krydser det flade terræn. Landskabet er som helhed sårbart over for større terrænændringer, der vil forstyrre indtrykket af landsbyerne samt spredt liggende gårde i landskabet.
19 Visuelle forhold Eksisterende forhold Figur 6. Landskabet ved Kildebrøndemark
21 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Mens banen bygges bliver en række arealer omkring selve baneanlægget eksproprieret midlertidigt. Disse arealer skal bruges til blandt andet arbejdspladser og arbejdsveje. Derfor skal der ryddes for beplantning, bygninger, belægninger osv. Visuelt vil arealerne fremstå som arbejdsområder, der bliver placeret, så de påvirker landskabet mindst muligt. Efter anlægsperioden bliver arealerne genetableret, så der ser ud som før, blot med ny beplantning og nye belægninger osv.
23 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundløsningen Strækningen fra Avedøre Havnevej til Baldersbæk er i dette fagnotat inddelt i 8 områder. Figur 7. Krydsning af Holbækmotorvejen Åbent land - Krydsning af Holbækmotorvej Langs det åbne landbrugsland fra Avedøre Havnevej til Brøndbyøstervej ledes banen i afgravning. Brøndbyøstervej hæves over Holbækmotorvejen for at banen kan gå under og videre i tunnel under Holbækmotorvejen for at fortsætte på den sydlige side af motorvejen i afgravning. Banen ligger forsænket i forhold til det eksisterende terræn og i plan placeres den i tilknytning til motorvejens tracé. Der vil ikke være betydelige visuelle konsekvenser på denne strækning med undtagelse af Brøndbyøstervej, som hæver sig over Holbækmotorvejen. Der vil derfor ikke blive iværksat særlige afværgeforanstaltninger udover retablering af eksisterende støjvolde. Avedøresletten Banen bevæger sig i afgravning fra tunnelen under Holbækmotorvejen til Vestvolden og afskærer et kileformet areal på den nordlige del af Avedøresletten foran Vestvolden, omkring Stavnsbjerggård.
24 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Figur 8. Der krydses under Holbækmotorvejen i en spids vinkel. Det ny anlæg vil få konsekvenser for området omkring Avedøresletten, da den nordlige del af sletten afskæres, og området derved mister sin udstrækning og den sammenhængende landskabskarakter. Området er i forvejen under pres fra byen. En yderligere afskæring af den store sammenhængende flade vil forringe områdets værdi som friluftsområde. Den afskårne kile tæt ved motorvejen, vil fremstå som et restareal. Som en del af afværgeforanstaltningerne kan den eksisterende støjvold, som i dag afgrænser området ud mod motorvejen, omformes og genetableres i form af støjvolde på hver side af banen. Da banen ligger under terræn vil det åbne udsyn over Vestvoldens forland ikke forsvinde, men master fra banen vil komme til syne og forstyrre det rene kig over sletten. Den primære afværgeforanstaltning vil være at friholde arealet for beplantning og sikre et åbent, afgræsset areal, der fastholder sammenhængen til den åbne, ubrudte slette og udgør forlandet til Vestvolden. Vestvolden Linjeføring i afgravning fortsætter gennem Vestvolden. Afgravningen skærer gennem Vestvoldens to beplantede voldanlæg med en lav bro, som føres over kanalen. Vestvolden er i forvejen gennemskåret af Holbækmotorvejen og endnu en gennemskæring vil svække anlæggets lineære og sammenhængende rekreative forløb. Gennemskæringen vil opfattes stærkt visuel, som et nyt stort ar i det gamle voldterræn.
25 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Figur 9. Banen passerer lavt gennem Vestvolden og under Motorring 3. Figur 10. Passage af vestvolden i en afgravning og på bro over vandet Ved at nedsætte hastigheden på denne passage er det som afværgeforanstaltning blevet muligt at placere gennemskæringen af Vestvolden så tæt på motorvejen som muligt og dermed sikre størst mulig visuel, kulturel og rekreativ sammenhæng for voldanlægget. Brøndbyvester Boulevard Banen fortsætter i tunnel under Motorringvej 3 og rampeanlægget. Ved Brøndbyvester Boulevard skifter banen fra afgravning til terræn på et kort stykke indtil Midlergårdsvej. Brøndbyvester Boulevard sænkes under banen. I skoven løber banen under terræn i afgravning. Banens længdeprofil skifter på denne strækning i relativt små intervaller. Dette får visuelle konsekvenser for strækningens udtryk, særligt omkring skiftene mellem afgravning og dæmning, hvor masterne vil bevæge sig op fra afgravning og ned igen
26 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen på den åbne flade inden fredsskoven. Der har derfor under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt. Brøndby Havebyer Banen føres i afgravning gennem kolonihaverne og nyttehaverne. Tre af de runde haveby-enheder samt koloni- og nyttehaverne med adgang til Mosebjergvej inddrages. Brøndbyvej sænkes og banens forløb skifter til høj dæmning indtil krydsningen af Store Vejleådal. Banen løber i afgravning gennem kolonihaveområdet. Som afværge-foranstaltning er det muligt, at de tre runde bebyggelsesenheder, der må fjernes, kan genplaceres på den åbne mark mellem de to eksisterende kolonihaveområder ved Mosebjergvej. Det vurderes, at Brøndby Haveby dermed kan opretholde en helhed og sin særlige karakter ved denne genetablering. Den åbne mark vil forsvinde som åndehul, hvilket flytter eventuelle rekreative udfoldelser på denne mark til de skovområder, der omkranser kolonihaverne. Figur 11. Brøndby Haveby og Brøndbyvester Boulevard Vest for havebyerne ligger et område med blandt andet regnvandsbassiner, nyttehaver og Ejendommen Brøndbyvej 150. Dette område gennemskæres ligeledes af Grundløsningens linjeføring og må som konsekvens heraf nedlægges. Mellem motorvejen og den nye bane vil der være et restareal, der kan anvendes til genanvendelse af anlæggets overskudsjord. Jævnfør afsnittet Overskudsjord. Vallensbæk Landsby Linjeføringen løber i afgravning og krydser gennem det eksisterende kulturlandskab i nær afstand til motorvejen. Vallensbæk Landsby og Vallensbæk Kirke påvirkes ikke direkte, men det gør en del af det tilbageblevne kulturlandskab, som blandt andet er kendetegnet ved de gamle husmandssteder med køkkenhaver og græsningsfolde. Linjeføringen ledes mellem Kirkebredgård og Korsagergård på den ene side og Tjørnagergård på den anden. Tjørnagergård vil med banens gennemskæring blive nedlagt ligesom ridehuset ved Korsagergården (en del af Vallensbæk ridecenter). På den anden side af Vejlegårdsvej bryder linjeføringen igennem Vallensbæk Ridecenter
27 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen og afskærer denne fra sine ridebaner, hvilket vil få store konsekvenser for rideanlæggets nuværende status som nationalt og internationalt rideanlæg. Køreledningsmaster vil markere banens spor visuelt. Linjeføringen krydser Bækrenden, Horsestien og Kirkebakke Allé. For at mindske det nye anlægs barrierevirkning opretholdes som afværgeforanstaltning Horsestien og Bækrenden rørlægges. Store Vejleådal - Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose Linjeføringen ledes syd omkring Vallensbæk Sø i afstand fra det eksisterende vejanlæg og følger terrænet, indtil den flugter søens sydlige kant. Vejlegårdsvej løftes op dæmning, så banen kan krydse under vejen. Herefter føres banen igen ned i afgravning og underføres Motorring 4 i tunnel. Figur 12. Grundløsningen løber under Vejlegårdsvej, syd om Vallensbæk Sø og videre under motorvejen Det rekreative rum og søen med vandskiklubben som daglige brugere af søen omkranses fysisk og visuelt af dæmning og motorvejsfletning, som et isoleret og selvstændigt landskabsrum uden rumlig og visuel sammenhæng til Store Vejleådals store gennemgående landskabelige træk. Som afværgeforanstaltning har der under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt. Dertil kommer, at tværgående passager som faunapassager og rekreative stier for såvel fodgængere som ryttere opretholdes og føres under banen. Linjeføringen vil få store visuelle samt fysiske konsekvenser for hele området og vurderes at forringe områdets sammenhængende landskabskarakter samt rekreative funktioner væsentligt i kraft af barrierer og yderligere fragmentering af området. Landsby - egnen Banen løber i afgravning fra tunnelen under motorvejen gennem Tranegilde Mark og stiger på det åbne landbrugsareal vest for motorvejen til dæmning før Ishøj Stationsvej ca. 4 meter over terræn til Baldersbæk.
28 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Grundløsningen afskærer den nordøstlige del af Tranegilde Mark. Efter at have krydset motorvejen i tunnel, ledes banen videre i afgravning og skifter til at løbe på dæmning ved gården Tjørneholm tæt på Ishøj Stationsvej. Linjeføringen vil have visuelle konsekvenser i forhold til det åbne landbrugslandskab. Banen føres på dæmning, der ledes langs kanten af Ishøj industriområde. Hermed dannes en ny grænse mellem eksisterende by og landområde, der kan lede opmærksomheden mod udsigten over det åbne landskab vest for banen. Som afværgeforanstaltning har der under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt. Dertil kommer, at tværgående passager som eksisterende veje, faunapassager og rekreative stier opretholdes. Den afskårede nordøstlige del af Tranegilde Mark vil være et tilbageblivende restareal, hvor kan være mulighed for at genanvende af dele af anlæggets overskudsjord. Ligeledes kan der i dette område være mulighed for at indarbejde dyrkningsskråninger. Løsningsmulighed, Tunnel under Vestvolden Denne løsning er udarbejdet med det formål at finde en linjeføring, der bevarer Vestvolden uberørt af et nyt baneanlæg efter etablering. Løsningen undgår i tillæg det kileformede restareal på Avedøresletten, som Grundløsningen efterlader. Linjeføringen starter ved Brøndbyøstervej og forløber frem til Havebyer i Brøndby Kommune. På strækningen forløber banen i samme trace som Holbækmotorvejen og underføres i tunnel Vestvolden. Løsningen ved Vestvolden kan betragtes som en afværgeforanstaltning i forhold til Grundløsningen. Avedøresletten Banen bevæger sig i trug fra tunnelen under Holbækmotorvejen til Vestvolden og afskærer et kileformet areal på den nordlige del af Avedøresletten foran Vestvolden, omkring Stavnsbjerggård. Det ny anlæg vil få konsekvenser for området omkring Avedøresletten, da den nordlige del af sletten afskæres, og området derved mister sin udstrækning og den sammenhængende landskabskarakter. Området er i forvejen under pres fra byen. En yderligere afskæring af den store sammenhængende flade vil forringe områdets værdi som friluftsområde. Den afskårne kile tæt ved motorvejen, vil fremstå som et restareal. Som en del af afværgeforanstaltningerne kan den eksisterende støjvold, som i dag afgrænser området ud mod motorvejen, omformes og genetableres i form af støjvolde på hver side af banen. Da banen ligger under terræn vil det åbne udsyn over Vestvoldens forland ikke forsvinde. Den primære afværgeforanstaltning vil være at friholde arealet for beplantning og sikre et åbent, afgræsset areal, der fastholder sammenhængen til den åbne, ubrudte slette og udgør forlandet til Vestvolden. Vestvolden Linjeføring ledes under Vestvolden i tunnel. Der er ingen visuelle konsekvenser ved denne løsning udover beplantningens etableringsfase. Brøndbyvester Boulevard Banen fortsætter i trug under Motorringvej 3 og rampeanlægget. Mellem Motorring 3 og Brøndbyvester Boulevard skifter banen fra trug til afgravning og forsætter i afgravning under Brøndbyvester Boulevard og Midlergårdsvej, der begge hæves.
29 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Der er ingen visuelle konsekvenser i det banen ligger dybt. Landskabsmæssigt afskæres de rekreative områder som boldbaner og fredskov. Som afværgeforanstaltning har der under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt. Løsningsmulighed, Tæt på motorvejen ved Vestvolden Denne løsning er udarbejdet med det formål at finde en linjeføring, der bevarer Vestvolden så uberørt af et nyt baneanlæg som muligt uden at anvende tunnel. Løsningen undgår i tillæg det kileformede restareal på Avedøresletten, som Grundløsningen efterlader. Linjeføringen starter ved Avedøre Havnevej og forløber frem til Kirkebakke Allé i Vallensbæk Kommune. På strækningen forløber banen i samme trace som Holbækmotorvejen og underføres i tunnel rampeanlæggene til udfletningen til Motorring 3. Løsningen ved Vestvolden kan betragtes som en afværgeforanstaltning i forhold til Grundløsningen. Avedøresletten Linjeføringen løber i trug langs motorvejen i samme trace som denne og føres nord om naturcentret Stavnsbjerggård. Arealet til rekreative interesser i området omkring Vestvolden og Avedøresletten formindskes med bredden af banens trace. Det vurderes, at interesserne i øvrigt er uforstyrrede. Den visuelle sammenhæng i området vurderes ligeledes uforstyrret, idet denne løsning i forhold til Grundløsningen undgår en fysisk og visuel fragmentering af arealet på Avedøresletten. Vestvolden Banen føres i tunnel under Motorring 3 og rampeanlæggene til udfletningerne. Efter Vestvolden føres banen op på terræn sammen med Holbækmotorvejen. Arealet til rekreative interesser i området på Vestvolden vurderes uforstyrrede. Den visuelle sammenhæng i området vurderes ligeledes uforstyrret, idet løsningen efterlader Vestvolden uden en visuel gennemskæring til anlægget. Derved tilføjes Vestvolden ikke yderligere gennembrydninger af infrastruktur og bevares i nuværende tilstand som en kulturhistorisk, biologisk og rekreativt anlæg og forbindelse.
30 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Figur 13. Vestvolden Brøndbyvester Boulevard Banen føres i 10 meter dybt trug i motorvejens trace. Brøndbyvester Boulevard hæves over motorvej og over bane med en vejbro. Visuelt vil banens master delvist være synlige og markere banens forløb. Banens forløb vil aflæses i tæt sammenhæng med motorvejens forløb som en samlet transportkorridor. Brøndby Kommunes genbrugsstations arealer og Brøndbyvesters vandværk skal forlægges til en endnu ikke afklaret placering. Brøndby Havebyer Overføring af Brøndbyvester Boulevard på bro vil visuelt påvirke de nærtliggende arealer. Det vurderes, at den nye bro vil falde naturligt ind i området. Banen føres i afgravning igennem kolonihaverne. Ved Brøndbyvej og regnvandsbassiner hæves banen på dæmning og krydser en mindre bebyggelse. Herefter ledes banen under Vallensbæk Torvevej i afgravning. Banen løber i afgravning gennem kolonihaveområdet. Som afværgeforanstaltning vil det betyde, at de tre runde bebyggelsesenheder, der må fjernes, kan genplaceres på den åbne mark mellem de to eksisterende kolonihaveområder ved Mosebjergvej. Det vurderes, at Brøndby Haveby kan opretholde sin særlige karakter ved denne genetablering. Den åbne mark vil forsvinde som åndehul, hvilket flytter eventuelle rekreative udfoldelser på denne mark til de skovområder, der omkranser kolonihaverne. Vest for Havebyerne føres banen langs motorvejen og Brøndbyvej forlægges, så bane og vej løber parallelt et stykke (jævnfør fagnotat om veje og stier). Restarealet mellem motorvej og banen giver mulighed for at opretholde de eksisterende aktiviteter og funktioner, som regnvandsbassin og nyttehaver. Den trekantede kile med dyrkningsarealer gennemskæres af linjeføringen og efterlader et område delt i to lige store dele, der eventuelt kan anvendes til genanvendelse af anlæggets overskudsjord. Jævnfør afsnittet Overskudsjord.
31 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Vest for havebyerne ligger et område med nyttehaver. Dette område gennemskæres ligeledes af Grundløsningens linjeføring og må som konsekvens heraf nedlægges. Desuden må enkelte villaer i dette område nedlægges samt kommunens genbrugsstation ved Brøndbyvej. Vallensbæk Landsby Banen føres i afgravning. Løsningen afsluttes lige efter Kirkebakke Allé og løber ind i Grundløsningen. Vallensbæk Landsby og Vallensbæk Kirke påvirkes ikke direkte, men det gør en del af det tilbageblevne kulturlandskab, som blandt andet er kendetegnet ved de gamle husmandssteder med køkkenhaver og græsningsfolde. Linjeføringen ledes mellem Kirkebredgård og Korsagergård på den ene side og Tjørnagergård på den anden. Tjørnagergård vil med banens gennemskæring blive nedlagt ligesom ridehuset ved Korsagergården (en del af Vallensbæk ridecenter). På den anden side af Vejlegårdsvej bryder linjeføringen igennem Vallensbæk Ridecenter og afskærer denne fra sine ridebaner, hvilket vil få store konsekvenser for rideanlæggets nuværende status som nationalt og internationalt rideanlæg. Køreledningsmaster vil markere banens spor visuelt. Linjeføringen krydser Bækrenden, Horsestien og Kirkebakke Allé. For at mindske det nye anlægs barrierevirkning opretholdes som afværgeforanstaltning Horsestien og Bækrenden rørlægges. Løsningsmulighed, Nord om Kolonihaverne i Brøndby Løsningen er udarbejdet med det formål at finde en linjeføring, der bevarer Brøndby Havebyer uberørt af et nyt baneanlæg. Linjeføringen starter ved Avedøre Havnevej og forløber frem til Horsestien i Vallensbæk Kommune. På strækningen trækkes banen tæt på motorvejens trace, hvorfor denne løsning har mindre tilbageblivende restarealer end Grundløsningen. Den samlede løsning kan betragtes som en afværgeforanstaltning til Grundløsningen i Kolonihaverne i Brøndby. Brøndbyvester Boulevard Banen ledes i afgravning indtil Brøndbyvester Boulevard, hvor den føres over Brøndbyvester Boulevard og Midlergårdsvej. Derefter ledes den igen i afgravning til den krydser Sønder Ringvej i tunnel. Banen føres på den sydlige side af Sydgårdsvej, derved undgås det at nedlægge Brøndbyvester vandværk og Brøndby Kommunes genbrugsstation. Efter genbrugsstation trækkes banen tæt på motorvejens trace, hvorved tilbageblivende restarealer mellem banen og vejen minimere. Banens længdeprofil skifter på denne strækning i relativt små intervaller. Dette får visuelle konsekvenser for strækningens udtryk, særligt omkring skiftene mellem afgravning og på terræn, hvor masterne vil bevæge sig op fra dybet og ned igen på den åbne flade inden fredsskoven. Visuelt vil banen være synlig i landskabet som mastetoppe i afgravning og på terræn. Genbrugsstation og vandværk vil efterlades omkranset af banen og motorvej. Som afværgeforanstaltning har der under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt.
32 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Brøndby Havebyer Banen ledes langs med motorvejens trace i afgravning, hvorfor den eksisterende gasledning forlægges til en endnu ukendt placering. Banen føres under Sønder Ringvej i tunnel og fortsætter derfra i afgravning igennem regnvandsbassin og materielgård. Der er få visuelle konsekvenser da de cirkelformede Havebyer bevares i nuværende tilstand og banen kobles til den eksisterende infrastruktur. Regnvandsbassiner, Kommunes materielgård og nogle få nyttehaver bliver forlagt til en endnu ukendt placering. Som afværgeforanstaltning har der under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt. Figur 14. Brøndby Haveby og Brøndbyvester Boulevard Fra Brøndby Havebyer til Horsestien De visuelle konsekvenser for den resterende del af Løsningen Nord om Kolonihaverne i Brøndby svarer til konsekvenserne på Grundløsningen. Løsningsmulighed, Nord om Vallensbæk Sø Løsningen er udarbejdet med det formål at finde en linjeføring, der tilgodeser de store rekreative og biologiske værdier samt de visuelle sammenhænge i Store Vejleådal, herunder Vallensbæk Ridecenters behov. Linjeføringen starter lige før Sønder Ringvej og forløber frem til Baldersbæk. Den samlede løsning kan betragtes som en afværgeforanstaltning til Grundløsningen i dette område. Vallensbæk Landsby På denne strækning ledes banen i afgravning langs med motorvejens trace. Banen trækkes helt ud til motorvejens trace. Et enkelt hus på Kirkebakke Allé nedrives, og Tjørneagergård vil blive stærkt påvirket af den nye bane, da denne vil ligge lige foran hovedbygningen.
33 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Banens forløb kobler sig til den eksisterende trafikkorridor og vil derved mindske den visuelle påvirkning af landskabet. Det vurderes, at landsbymiljøet ved Vallensbæk Landsby og Vallensbæk Kirke samt kulturlandskabet med dens gamle husmandssteder holdes fri for påvirkning i væsentlig grad. Store Vejleådal - Vallensbæk Sø og Vallensbæk Mose Banen anlægges i kontakt med Holbækmotorvejen og ledes nord om søen langs vejanlæg. Linjeføringen kobler sig til den eksisterende trafikkorridor, og forøger dennes udstrækning. Banen etableres på en dæmning, der ligger under vejbanens tracé. Efter søen ledes banen på bro over motorvejsudfletningen. Herefter forsætter banen på dæmning over Tranegilde Mark. Jernbanen anlægges tæt op ad motorvejen og friholder dermed de rekreative interesser syd for motorvejen. Det vurderes, at løsningen tilgodeser rekreative interesser som visuelle landskabsarkitektoniske påvirkninger. Jernbanen vil i højere grad opleves som en del af den eksisterende transportkorridor, Holbækmotorvejen, og vil ikke fremstå som et nyt uafhængigt landskabselement. Banen vil udtrykke sig som en del af det samlede trafikanlæg og vil med sit aftrappende dæmningsanlæg forme en ny søbred med mulighed for etablering af en ny stiforbindelse, der kan tilføre en fuld stiforbindelse rundt søen. Banen vil ikke fremtræde som en ny visuel barriere, men vil udtrykke sig som en ny kant mellem trafikkorridor, landskabskile og sø. Afværgeforanstaltningerne kan være nye rekreative stier som Mosestien og Vejleåstien. Der er således mulighed for at etablere en sti langs den nye dæmning for at skabe en samlet sti rundt om søen. Søens vandareal formindskes på grund af dæmningens skråningsanlæg. En udvidelse af vandarealet mod syd forventes udført som erstatning for det mistede areal. Figur 15. I løsningsmuligheden følger banen motorvejen nord om Vallensbæk Sø og fortsætter over motorvejen på en lang bro
34 Visuelle forhold Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Landsby egnen Banen ledes på dæmning indtil strækningen mødes ved Baldersbæk Banen afskærer den nordøstlige del af Tranegilde Mark lidt længere mod nord end grundløsningen. Efter at have krydset motorvejen på bro ledes banen videre på dæmning. Broen over motorvejen er af en anselig størrelse. Den vil have visuel påvirkning dels fra de omkringliggende landskaber samt for bilister, der vil kunne følger broen over en lang strækning. Der er fokus på at løse dette bygværk, så det karakterfuldt og harmonisk indpasses. Baneføringen desuden vil have visuelle konsekvenser i forhold til det åbne landbrugslandskab. Banen føres på en højere dæmning end i grundløsningen. Denne ledes langs kanten af Ishøj industriområde og danner hermed en ny grænse mellem eksisterende by og landområde, der kan lede opmærksomheden mod udsigten over det åbne landskab vest for banen. Gården ved Tranegilde Mark, Winthersmindevej 102, må nedlægges i denne løsning. Som afværgeforanstaltning har der under fastlæggelse af linjeføringen været fokus på at få så lange rolige forløb, som det er teknisk muligt. Dertil kommer, at tværgående passager som eksisterende veje, faunapassager og rekreative stier opretholdes. Den afskårede nordøstlige del af Tranegilde Mark vil være et tilbageblivende restareal, hvor kan være mulighed for at genanvende af dele af anlæggets overskudsjord. Ligeledes kan der i dette område være mulighed for at indarbejde dyrkningsskråninger. Overskudsjord Det tilstræbes, at den opgravede rene og lettere forurenede jord genanvendes i videst muligt omfang, hvor det er miljømæssigt og anlægsteknisk acceptabelt, herunder indbygning i dæmninger, landskabsmodellering og evt. i støjvolde. Der vil være overskudsjord i forbindelse med etableringen af strækningen fra Baldersbæk til Solrød. En del af jorden bliver som del af selve anlægget genanvendt i form af støj-jordvolde. Støjvoldene udformes, hvor det er muligt og ønskeligt, så de kan opnå dobbeltfunktioner i forhold til på den ene side at skærme for støjen og på den anden side giver tilskud til rekreative anlæg med skråningsanlæg, der muliggør indarbejdelse af nye og eksisterende rekreative rum. Støjvoldenes udformning må ske under hensyntagen til eksisterende forhold, mht. arealbehov og skråningernes hældningsgrader. Det er derudover hensigten at anvende overskudsjord som nye tilskud til rekreative arealer eksempelvis med programmer som: udsigtshøje, motocrossbaner, stiliserede bakkelandskaber - anvendelser der vil få identitetsgivende effekter og spænde over flere skalaer og dermed blive en del af et nyt rekreationslandskab. Der er i projektet angivet forslag til arealer, hvor der kan være mulighed for at placere jord i volde til støjafskærmning eller genanvende jord i forbindelse med plantning af erstatningsskov, ved etablering af dyrkningsskråninger eller til landskabsmodellering. Hvor store mængder jord, der kan placeres i de pågældende områder, samt om der kan placeres lettere forurenet jord på disse områder, er endnu ikke undersøgt. Bygherren vil indgå i dialog med de respektive myndigheder om placering af overskudsjorden. Det kan forventes, at myndighederne vil stille krav om afdækning af forurenede materialer med ren jord, dvs. at lettere forurenet muldjord ikke kan anvendes som slutafdækning. Der henvises til: