Aftale vedr. tværkommunalt samarbejde om behandling for stof- og alkoholmisbrug



Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling jf. Serviceloven 101og 101a

Kolding Misbrugscenter

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Ydelseskatalog. Misbrugscenter Mariagerfjord

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service. Social- og Sundhedsforvaltningen Familie-Handicap

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Kvalitetsstandard For Social behandling af alkoholmisbrug

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Kvalitetsstandard. for. Horsens Kommunes behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sundhedslovens 141

Organisering De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet Målgruppe for tilbuddene Mål og værdier...

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

CENTER FOR AFHÆNGIGHED KVALITETSSTANDARDER

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Forord. Indsættes senere

Alkoholmisbrugsbehandling

Ekstraordinært møde. Dato 11. januar Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB. Stedfortræder

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Note Område Beløb i kr. Sundhedsudvalget Egentlige tillægsbevillinger Finansieret til/fra andre udvalg

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Social- og Sundhedsudvalget

Alkoholbehandling Sundhedslovens 141. Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelse Socialområdet 2014

1. Indledning Lovgrundlag Målgruppe Adgang til alkoholbehandling Formål med behandlingen

1. Bilag 2 Oversigt over rådgivningsydelser

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Analyse af den ambulante alkoholbehandling i Halsnæs Kommune. Indhold Formål Lovgivning i forbindelse med alkoholbehandling...

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Mødesagsfremstilling

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Frederikshavn Kommunes Kvalitetsstandard for Social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

Bilateral sundhedsaftale mellem Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Kapitel 27. Børnehuse

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Center for rusmiddel og forebyggelse

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

Baggrundsnotat vedr. entreprenøraftaler mellem de fynske kommuner

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

God Løsladelse. Infopakke september udgave

A F T AL E. mellem Langeland Kommune og Svendborg Kommune om drift af tilbud vedr. vederlagsfri behandling af borgere med stofmisbrug

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

Rammer for etablering af Alkohol- og stofrådgivningen

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

ADHD-handlingsplan 2012

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Transkript:

Aftale vedr. tværkommunalt samarbejde om behandling for stof- og alkoholmisbrug Oplæg til ny samarbejdsaftale for Behandlingscenter Nordenfjord med virkning fra 2014.

Aftale vedr. tværkommunalt samarbejde om behandling for stof- og alkoholmisbrug 1 Formål Mellem de deltagende kommuner, jævnfør 2, er indgået en samarbejdsaftale om fælles varetagelse af dele af stof- og alkoholbehandlingsindsatsen i de 4 kommuner. Samarbejdsaftalen har til formål at opfylde de enkelte kommuners forpligtelse på området i henhold til bestemmelserne i Lov om Social Service og Sundhedsloven, således at udførelsen af de i samarbejdsaftalens 3 skitserede opgaver, varetages af det tværkommunale behandlingscenter. 2 Aftalens parter De deltagende kommuner er: Jammerbugt Kommune Hjørring Kommune Frederikshavn Kommune Læsø kommune 3 Ydelser omfattet af aftalen Samarbejdsaftalen omfatter varetagelse af følgende opgaver: Alkoholbehandling for voksne ambulant behandling, jf. Sundhedsloven 141 Stofbehandling for voksne ambulant behandling, jf. Lov om Social Service 101 Tilbud til unge forløb for unge med stofmisbrug, jf. Lov om Social Service 101 Pårørendesamtaler, jf. Lov om Social Service 10 (ydes som en integreret del af behandlingen) For en beskrivelse af ydelserne henvises til bilaget Behandlingscenter Nordenfjord. Det bemærkes, at det kun er visse behandlingsydelser, der tilbydes gennem det tværkommunale samarbejde. Af opgaver, der ikke løses tværkommunalt, kan nævnes udredning af misbrugere, indberetning af behandlingen til nationale registre, forebyggelse af hepatitis C, substitutionsbehandling og åben anonym rådgivning. Det tværkommunale behandlingscenter tilbyder heller ikke døgnbehandling. 4 Organisering og styring Stk. 1. Det tværkommunale samarbejde er baseret på, at medarbejderne har ansættelsesforhold i de deltagende kommuner, men arbejder i det tværkommunale behandlingscenter og dermed løser opgaver for alle de deltagende kommuner. Hver kommune bidrager med et antal medarbejdere (normeringer) svarende til indbyggertallet. Stk. 2. Enhver myndighedsafgørelse i forbindelse med misbrugsbehandlingen påhviler den enkelte kommune. Visitationskompetencen er fortsat placeret i den enkelte kommune. Stk. 3. Det personalemæssige ansvar i juridisk forstand for de ansatte er placeret i de enkelte kommuner. Stk. 4. Bemyndigelsen til at lede og fordele arbejdet er uddelegeret til en projektleder, som medarbejderne refererer til i det daglige arbejde. Projektlederen har det daglige faglige, økonomiske og koordinerende ansvar for driften. 2

Stk. 5. Det overordnede ansvar for styring og ledelse af det tværkommunale samarbejde er forankret i en styregruppe bestående af direktører og fagchefer fra hver af de deltagende kommuner. Styregruppen træffer sine beslutninger ved enighed. Eventuelle ændringer i samarbejdsaftalen (f.eks. vedr. budget, normering, serviceniveau) drøftes i styregruppen og dernæst evt. i kommunalbestyrelserne. Styregruppen ansætter/afskediger projektlederen, som sekretariatsbetjener styregruppen. Stk. 6. Øvrige medarbejdere ansættes af de respektive kommuner, jf. kommunernes forpligtelse til at bidrage med et forholdsmæssigt antal medarbejdere svarende til indbyggertallet, ( 4, stk. 1). 5 Kommunal medfinansiering og regnskabsprincipper Behandlingscenter Nordenfjords økonomi er i udgangspunktet fastsat på baggrund af prisen på de ydelser, som kunne henføres til samarbejdets fire kommuner i forbindelse med etableringen. Budgettet er efterfølgende reguleret i forbindelse med den årlige budgetlægning i kommunerne og forudsættes overholdt gennem rammestyring. Stk. 1. De deltagende kommuners betaling (aconto) fastsættes på baggrund af en forholdsmæssig fordeling af udgifterne til det tværkommunale samarbejde. Som fordelingsfaktor anvendes indbyggertal. Stk. 2. Betalingen beregnes for et år af gangen. Senest den 1. april fremlægges et endeligt regnskab med indtægter og udgifter. I den forbindelse fastsættes de deltagende kommuners endelige betaling ved en forholdsmæssig fordeling af de faktiske udgifter i det foregående år. Senest den 1. juni orienteres de deltagende kommuner om budget og betaling for det følgende år. Stk. 4. Styregruppen godkender budgettet og er overfor de deltagende kommuner ansvarlig for overholdelsen af den samlede godkendte budgetramme for de enkelte regnskabsår. Projektlederen har det daglige ansvar for budgetopfølgning og orienterer styregruppen løbende hen over året om budgettet. Stk. 5. Eventuelle revisionsbemærkninger vedr. samarbejdsaftalens regnskab vurderes af styregruppen. 6 - Salg af overskudskapacitet Såfremt kommuner uden for dette samarbejde ønsker at benytte de i aftalen omfattede tilbud, kan det imødekommes mod betaling af en forud fastlagt betalingstakst, såfremt det i øvrigt er hensigtsmæssigt og kan gennemføres. 7 - Aftalens varighed Stk. 1. Tiltrædelse af aftalen forudsætter politisk godkendelse i de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. Stk. 2. Aftalen træder i kraft 1.januar 2014 og løber til og med 31. december 2015. Aftalen er uopsigelig i denne aftaleperiode. Aftalen løber herefter 1 år af gangen. Såfremt en aftalepart ikke senest 1. juli har meddelt styregruppen, at aftalen ikke ønskes forlænget for det kommende kalenderår, anses aftalen for forlænget med et kalenderår. Vedlagt Bilag: Oplæg til rammer for Behandlingscenter Nordenfjord 3

Underskiftsafsnit for de deltagende kommuner Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Frederikshavn Kommune Læsø Kommune 4

Bilag til Aftale om vedr. tværkommunalt samarbejde om behandling for stof- og alkoholmisbrug Oplæg til rammer for: BehandlingsCenter Nordenfjord Et tværkommunalt misbrugsbehandlingstilbud fra 1. maj 2011 Varetager: Behandling for alkoholmisbrug Behandling for stofmisbrug Særlig indsats for unge med stofmisbrugsproblemer Pårørendesamtaler 5 5

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 8 1.1 Juridisk samarbejdsaftale... 8 2. Ydelser og model for organisering og visitation... 9 2.1 Ydelser... 9 2.2 Visitation og sagsgang... 10 3. Organisering af og principper for Behandlingscenter Nordenfjord... 12 3.1 Styring og ledelse... 13 3.2 Behandlingscenter Nordenfjord med 3 afdelinger... 13 3.2.1 Ansættelsesforhold og -vilkår... 15 4. Behandlingstilgang og ydelser... 16 4.1 Behandlingsprincipper og -metoder... 16 4.1.1 Behandlingstilgang... 16 4.1.2 Fleksibilitet i anvendelsen af gruppebehandling... 17 4.2 Ydelser i Behandlingscenter Nordenfjord... 17 4.2.1 Ydelsernes lovgrundlag... 18 4.2.2 Individuel behandling stof og alkohol... 18 4.2.3 Gruppebehandling stof og alkohol... 18 4.2.4 Ungeindsatsen - Det mobile ungeteam... 19 4.2.5 Pårørendesamtaler... 20 4.3 Øvrige forhold omkring Behandlingscenter Nordenfjord... 20 4.3.1 Psykologisk bistand ifm. udredning og behandling... 20 4.3.2 Lægekonsulent og psykiater... 20 4.3.3 Generelt om samarbejdet, herunder forpligtende netværkssamarbejde... 21 5. IT-faciliteter... 22 5.1 IT-systemer... 22 5.2 www.bcnf.dk... 22 5.3 Telefoni og e-mail... 22 6. Økonomi og personale... 23 6.1 Den økonomiske ramme... 23 6.2 Den personalemæssige ramme... 23 6.3 Fordelingsnøgle... 24 6.3.1 Kommunernes forholdsmæssige bidrag af medarbejdere... 24 6.4 Budget... 24 6.4.1 Lønudgifter... 25 6.4.2 Kontorhold og IT... 25 6.4.3 Husleje... 25 6.4.4 Transportudgifter... 26 6.4.5 Uddannelse og supervision... 26 6.4.6 Diverse... 26 6.5 Regnskabsprincipper og efterregulering... 26 6.6 Salg af overskudskapacitet... 27 6.7 Aftalens varighed... 27 Bilag 1: Ydelser, der forankres i den enkelte kommune... 28 Udredning og indberetning... 28 Fælleskommunal udredningsmanual... 28 Indberetning til nationale registre... 28 6

Forebyggelse af hepatitis C... 29 Substitutionsbehandling... 29 Åben anonym rådgivning... 29 Udslusning og opsøgende indsats... 29 Generel forebyggelse... 30 Bilag 3: Ydelseskatalog... 31 Behandling for alkoholmisbrug... 33 Behandling for stofmisbrug... 35 Særlig indsats for unge med stofmisbrugsproblemer... 37 Pårørendesamtaler... 39 7

1. Indledning Opgaverne i Region Nordjyllands Misbrugscenter overgik til kommunal drift pr. 1.5.2011. I oktober 2010 vedtog byrådene i de involverede kommuner samt regionsrådet den delingsaftale, som definerer delingen af Region Nordjyllands Misbrugscenters aktiver og passiver, rettigheder og pligter. Fire nordenfjordske kommuner (Hjørring, Frederikshavn, Læsø og Jammerbugt) besluttede i den forbindelse at se på, om nogle af opgaverne med fordel kan løses i fællesskab mellem to eller flere af de nævnte fire kommuner. Formålet med at etablere en tværkommunal opgaveløsning på misbrugsbehandlingsområdet er at fastholde en høj kvalitet i misbrugsbehandlingen for borgerne i det nordlige Nordjylland. Dette opnår de 4 kommuner ved at sikre et bæredygtigt misbrugsbehandlingsmiljø med den tyngde af opgaver, der skal til for at fagområdet udvikles og vedligeholdes. På denne måde styrkes fastholdelses- og rekrutteringsmulighederne på området. For de enkelte kommuner, betyder det tværkommunale samarbejde om behandling muligheden for et tæt samspil mellem den sociale indsats og den behandlingsmæssige indsats overfor borgeren. Det er således tanken, at der vil kunne opnås en højere faglig kvalitet og synergieffekt ved at samle misbrugsbehandlingen i en fælles enhed, i modsætning til at hver kommune etablerer sin egen behandlingsenhed. Nøgleordene for etableringen af et tværkommunalt tilbud og den fremtidige indsats er kvalitet, fleksibilitet og mobilitet. Oplægget i denne rapport er en skitse til, hvordan det tværkommunale samarbejde kan organiseres og gribes an. Principperne i oplægget vil løbende skulle justeres og udvikles i takt med, at de deltagende kommuner efter implementeringen i maj 2011 får konkrete erfaringer med samarbejdsog behandlingsmodellerne. Der lægges op til, at samarbejdsaftalen skal gælde frem til udgangen af 2015. 1.1 Juridisk samarbejdsaftale Denne rapport er et bilag til Aftale vedr. tværkommunalt samarbejde om behandling for stof- og alkoholmisbrug. 8

2. Ydelser og model for organisering og visitation Følgende afsnit beskriver de tilbud, der omfattes af det tværkommunale samarbejde, samt skitse til organisering, visitation og sagsgang. 2.1 Ydelser Følgende opgaver overgik pr. 1. maj 2011 til de nordjyske kommuner fra Region Nordjyllands Misbrugscenter: Udredning Substitutionsbehandling og forebyggelse af hepatitis C Ambulant og dagbehandling, stof og alkohol Pårørendesamtaler om stof og alkohol Forældrerådgivning om rusmidler Åben anonym rådgivning Det mobile ungeteam (anonyme samtaleforløb + behandlingsforløb for unge med stofmisbrug) 9

Kommunalt Regionalt Tværkommunalt 2.2 Visitation og sagsgang Følgende diagram viser opgaverne på misbrugsområdet: Åben rådgivning (kommunal) Behandling målrettet unge (det mobile ungeteam) Individuelle samtaler (ambulant behandling) Henvendelse Udredning og indberetning (kommunal) Visitation (kommunal) Udslusning og opsøgende indsats Forebyggende indsatser herunder anonym rådgivning Substitutionsbehandling og forebyggelse af hepatitis C Lægelig visitation Ressourceteams, som alle kan trække på Specialkompetencer (lægekonsulent, psykolog, psykiater mv.) (Tværkommunal) Erfa, supervision, uddannelse mv. (tværkommunal) 10

Af ovenstående figur fremgår hvilke opgaver, der løses tværkommunalt og ikke-tværkommunalt. I forhold til de opgaver, der løses af kommunerne, påhviler det den enkelte kommune at tilrettelægge indsatsen og organiseringen heraf (se bilag 1 for beskrivelse af disse ydelser). Ligesom det er frit for den enkelte kommune at tilrettelægge opgaverne i forhold til vedtagne værdier og målsætninger for området. Den indsats, som løses tværkommunalt, er udførelsen af behandlingsindsatsen. De socialfaglige indsatser løses i den enkelte kommune, men i tæt samspil med behandlerne i den tværkommunale enhed. Behandling kan overordnet defineres som en målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning. Behandlingen er en individuelt tilrettelagt indsats, der tager udgangspunkt i en udredning, en visitation, en udarbejdet social handleplan og en behandlingsplan 1. Medarbejdere i den enkelte kommune varetager udredningen, visitationen og den sociale handleplan i tæt samarbejde med den fælleskommunale enhed, som er specialiseret i at udarbejde behandlingsplanen og tilrettelægge den individuelle behandlingsindsats. Tilstedeværelsen af en tværkommunal behandlingsindsats betyder også, at der er et forum for erfaringsudveksling og sparring mellem de socialfaglige medarbejdere og behandlerne, ligesom der vil blive arbejdet med faglig udvikling og fælles uddannelsesinitiativer. På denne måde opnås en løbende opkvalificering af misbrugsområdet i kommunalt regi og ikke mindst en sikring af den helhedsorienterede indsats overfor de borgere, som har behov for misbrugsbehandling. 1 Stofmisbrug i socialfagligt perspektiv, Servicestyrelsen 2010, s. 39) 11

3. Organisering af og principper for Behandlingscenter Nordenfjord Behandlingscenter Nordenfjord er etableret som et tværkommunalt samarbejde, hvortil de deltagende kommuner leverer medarbejderressourcer og bidrager med fysiske rammer og faciliteter, og som modydelse får leveret misbrugsbehandling. Indholdet i centret ejes i princippet af de respektive kommuner, som indgår i det tværkommunale samarbejde. Der er ikke tale om tværkommunalt ejerskab af aktiver og passiver i form af personale, bygninger og øvrige faciliteter mv. i den forstand som et 60 selskab vil indebære 2. Illustration af model for tværkommunal indsats Hjørring Læsø Behandlingscenter Nordenfjord Jammerbugt Frederikshavn Pilene i figuren skal illustrere, at der fra kommunerne flyder medarbejderressourcer og fysiske lokaliteter, mens der fra Behandlingscenter Nordenfjord flyder misbrugsbehandlingsydelser. 2 Kommunale fællesskaber ( 60 selskaber) oprettes og drives som selvstændige selskaber. Den enkelte kommune overdrager suverænitet og løfter opgaven ud af kommunen og ind i en fælles enhed. Der er tale om en selvstændig juridisk enhed, som styres af et fælles tværkommunalt organ en bestyrelse, som typisk vil bestå af direktører samt evt. politikere. Der styres efter en række vedtægter. Der skal etableres eget samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation. 12

3.1 Styring og ledelse Behandlingscenter Nordenfjord ledes af en tværkommunal styregruppe samt en projektleder, som står for den daglige drift. Styregruppen består af direktører og fagchefer fra hver af de deltagende kommuner. Styregruppens opgave er at sikre en høj kvalitet i indsatsen i det tværkommunale behandlingscenter i overensstemmelse med det aftalte serviceniveau. Styregruppen skal desuden afgøre tvister om den tværkommunale indsats samt monitorere indsatsen i samarbejde med projektlederen af den tværkommunale indsats. Styregruppen træffer beslutning om forslag til justering i serviceniveau (som skal behandles politisk) samt regulering af parametrene i finansieringsmodellen. Det er endvidere styregruppen, der beslutter, hvem der skal være projektleder af den tværkommunale indsats. Styregruppen afholder møder 2 gange årligt eller efter behov. Til Behandlingscenter Nordenfjord tilknyttes en projektleder som daglig leder med henblik på at understøtte det tværkommunale samarbejde. Projektlederen er bindeled til kommunerne og har det daglige faglige og koordinerende ansvar for driften af den tværkommunale indsats. Det ledelsesmæssige ift. at lede og fordele arbejdet for de medarbejdere, der tilknyttes det fælleskommunale behandlingscenter, delegeres fra kommunerne til projektlederen. Projektlederen refererer selv til ledelsessystemet i den kommune, hvor pågældende har ansættelsesforhold. Projektlederen deltager i styregruppemøderne for at orientere styregruppen om den daglige drift og faglige indsats. Projektlederen skal desuden være tovholder på det forpligtende netværkssamarbejde, ligesom vedkommende har ansvaret for den overordnede faglige evidensbaserede udvikling af behandlingsindsatsen samt tilrettelæggelsen af uddannelsesinitiativer og supervision. Det sidste kan bredes ud, så det involverer andre fagområder i kommunerne f.eks. tilrettelæggelse af temadage, der også er relevante for medarbejderne i socialpsykiatrien. Projektlederen har det daglige ansvar for driften af den tværkommunale indsats og den overordnede udvikling af behandlingsmodellen. Psykologerne koordinerer den konkrete behandlingsindsats. Den behandlingsmæssige koordination skal sikre følgende i Behandlingscenter Nordenfjord: Et overblik over behandlingsforløbene fra start til slut Sammenhæng mellem behandlernes kapacitet og opgavemængden En koordinering af behandlingsindsatsen på tværs af kommunerne Psykologerne har dermed en kvalitetssikrende rolle, idet de skal sikre, at der er en rød tråd i behandlingsindsatsen, og at behandlingskonceptet følges. Psykologerne varetager desuden screening af borgere, indgår i sparring omkring indsatser og i udviklingen af indsatserne for den enkelte borger. 3.2 Behandlingscenter Nordenfjord med 3 afdelinger Behandlingsindsatsen i Behandlingscenter Nordenfjord varetages af mobile behandlingsteams, som knyttes til 3 afdelinger i de 4 kommuner. Muligheden for at komme ud i nærmiljøerne og nå de borgere, som ellers ville have svært ved at følge et behandlingsforløb, er et væsentlig argument for at etablere mobile behandlingsteams. De mobile behandlingsteams vil sikre et fagligt bæredygtigt behandlingsmiljø, samtidig med at kommunerne ved at gå sammen sikrer, at der er en tilstrækkelig volumen til, at behandlingstilbuddene er økonomisk bæredygtige, og der kan ydes en faglig kvalificeret indsats. Der er en sådan fleksibilitet i behandlingsteamene, at det er muligt at flytte ressourcer mellem teamene, hvis der er behov for det i en periode. 13

Misbrugsbehandlerne udfører individuel behandling lokalt i alle 3 afdelinger. Når der foregår individuel behandling i en afdeling, møder misbrugsbehandleren ind i den pågældende afdeling og har sin arbejdsplads her. For at sikre medarbejderne et fagligt bæredygtigt behandlingsmiljø samt en base for deres arbejdsliv, vil de dog i udgangspunktet have basis i en af Behandlingscentrets afdelinger. Den gruppebaserede behandling forudsætter, at der inden for et afgrænset geografisk område er et tilstrækkeligt antal klienter, der matcher og kan profitere af gruppebehandling. Med udgangspunkt i et fleksibelt behandlingskoncept vil det blive tilstræbt at kunne tilbyde gruppebehandling i alle afdelinger. Behandlingscenter Nordenfjord Projektleder Afdeling Hjørring Afdeling Frh/Læsø Individuelle ambulante samtaler Det Mobile Ungeteam Afdeling Jammerbugt Gruppebehandling, når hold kan samles Individuelle ambulante samtaler Det Mobile Ungeteam Gruppebehandling, når hold kan samles Individuelle ambulante samtaler Det Mobile Ungeteam Gruppebehandling, når hold kan samles Ad.hoc. Behandlingsforløb lokalt, f.eks. Skagen, Læsø, Hirtshals, hvis der er i en periode er grundlag for ekstra indsats Misbrugsbehandling leveret af Behandlingscenter Nordenfjord tilbydes i udgangspunktet i alle kommuner i form af en afdeling i hver kommune. Derudover er der efter behov mulighed for at etablere misbrugsbehandling i andre områder af kommunerne, end der hvor afdelingen er placeret. Kommunerne har mulighed for at tilrettelægge den øvrige kommunale misbrugsindsats og øvrige sociale indsats i tilknytning til afdelingerne, herunder den kommunale substitutionsbehandling, udredning, åbne rådgivning mv. 14

3.2.1 Ansættelsesforhold og -vilkår Medarbejderne har ansættelsesforhold i de respektive kommuner. Det personalemæssige ansvar i juridisk forstand for de ansatte er derfor fortsat placeret i de enkelte kommuner, mens den daglige personaleledelse uddelegeres til projektlederen. De medarbejdere, der leveres til Behandlingscenter Nordenfjord refererer til projektlederen og har deres daglige base i enheden. Ved uoverensstemmelser løses disse i samspil mellem ledelsen i den kommune, hvor medarbejderen er ansat, projektlederen og medarbejderen. Selv om medarbejderne juridisk set er hjemmehørende i de respektive kommuner, udarbejdes fælles instrukser på områder, som er særlige for arbejdet i behandlingscentret f.eks. en fælles sikkerhedsinstruks omkring håndtering af vold og trusler. Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser med kompetenceafklaringer for projektleder, psykologer samt misbrugsbehandlere og øvrigt personale, som tilknyttes det tværkommunale center. 15

4. Behandlingstilgang og ydelser Behandlingscenter Nordenfjord løser behandlingsopgaverne ved etablering af behandlingsteams, som har mulighed for at udføre behandlingen lokalt efter efterspørgsel. Formålet med at organisere indsatsen i mobile behandlingsteams er at sikre et fagligt bæredygtigt og fleksibelt behandlingstilbud, som samtidig er mobilt og som i udgangspunktet kan tilbyde behandling i klienternes nærmiljø. Behandlingsgarantien betyder, at kommunerne skal iværksætte behandling for både alkohol- og stofmisbrugere senest 14 dage efter, at misbrugeren har henvendt sig til kommunen for at komme i behandling. 4.1 Behandlingsprincipper og -metoder 4.1.1 Behandlingstilgang Behandlingstilgangen i Behandlingscenter Nordenfjord har udgangspunkt i kognitive og adfærdsterapeutiske principper. Kognitiv adfærdsterapi er en specialiseret evidensbaseret behandlingsform. Inden for den kognitive misbrugsbehandling betragtes misbrug af rusmidler som en psykisk ubalance, og i behandlingen arbejdes der på at omstrukturere den afhængiges tanker og følelser for derigennem at ændre den uhensigtsmæssige adfærd. Den kognitive behandlingsmodel anvendes individuelt og tilpasses således, at den matcher den enkeltes funktionsniveau, problematik og behandlingsbehov. Der er god effekt ved at kombinere den kognitive tilgang og den adfærdsterapeutiske tilgang. Nye målgrupper f.eks. udviklingshæmmede med misbrug kan ikke i tilstrækkelig grad profitere af den kognitive tilgang og har behov for en mere praktisk pædagogisk indsats. I de tilfælde, hvor borgeren ikke er så stærk kognitivt, kan der med fordel arbejdes ud fra adfærdsterapeutiske redskaber såsom hjemmeopgaver og øvelser, således at der er fokus på learning by doing. På baggrund af en vurdering af den enkeltes behov kan andre tiltag også inkluderes i misbrugsbehandlingen. Det kan eksempelvis være psykiatrisk eller psykologisk vurdering og udredning. Misbrugsbehandlingens fremtidige tilknytning til den kommunale organisation forventes at betyde, at der også bliver et endnu bedre samspil mellem misbrugsbehandlingsindsatsen og de øvrige indsatser, som er væsentlige for at give borgeren en helhedsorienteret indsats. F.eks. forhold omkring bolig, job, familie, uddannelse mv., som er vigtige for at behandlingsindsatsen får effekt. Behandlingstilgangen i Behandlingscenter Nordenfjord tager udgangspunkt i en kvalificeret udredning, som foretages af kommunerne. De 4 kommuner arbejder med den samme metode til udredning af den enkelte borgers misbrugsmønster. Der udarbejdes en fælles udredningsmanual til anvendelse i alle fire kommuner. Den fælles tilgang sikrer, at udredningen afdækker de forhold, der erfaringsmæssigt skal tages i betragtning for at opnå effekt af behandlingen. Dermed sikres borgeren at behandlingsforløbet sammensættes på den bedst tænkelige måde efter vedkommendes særlige behov. Den misbrugsfaglige udredning og handleplan skal indtænkes i de sociale handleplaner. Udarbejdelsen af en social handleplan, som er det overordnede redskab til at sikre en sammenhængende handleplan i bl.a. komplekse borgerforløb, er imidlertid et kommunalt ansvar. Behandlingsmæssigt anvendes samme behandlingstilgang og principper i forhold til både alkoholog stofmisbrugere. Stofmisbrugerne og alkoholmisbrugerne har imidlertid forskellige karakteristika, som gør, at de i gruppebehandlingen ikke behandles i samme gruppe. Hos stofmisbrugerne er der en hyppigere forekomst af anden psykisk lidelse, gruppen bærer i højere grad præg af vanskelig- 16

heder ud over misbruget, og endelig er gruppen ofte yngre og udviser en større ustabilitet end gruppen af alkoholmisbrugere. Forudsætningen for at have et mere stabilt behandlingsforløb for alkoholmisbrugere er derimod bedre, fordi brugerne oftere er ældre, og oftere også er tilknyttet arbejdsmarkedet. 4.1.2 Fleksibilitet i anvendelsen af gruppebehandling Behandlingscenter Nordenfjord vil afprøve en behandlingsmodel, hvor gruppebehandlingen anvendes meget fleksibelt og knyttes tættere sammen med de ambulante individuelle samtaler. Tidligere erfaringer har vist, at det kan være vanskeligt at samle hold på 8-10 deltagere til deltagelse i gruppebaseret dagbehandling 3-4 gange ugentligt, sådan som konceptet har været i Region Nordjyllands Misbrugscenter. Der er behov for en model, der tillader en større matchning af de enkelte klienters misbrugsprofil, aktuelle misbrug samt eventuelle psykiske problemstillinger. Fordelen ved gruppebehandling er, at borgerne lærer af hinandens erfaringer, får et bredere perspektiv på egen livssituation og får hjælp til at danne sociale netværk med andre, der ønsker at komme ud af sit misbrug. Fleksibiliteten består i at indføre løbende optag til gruppebehandling, tilrettelægge forløb i mindre men bedre matchede grupper, der giver mulighed for at etablere tilbud til særlige målgrupper, samt lukke op for at det er muligt at deltage i både gruppebehandling og samtidig indgå i et individuelt ambulant samtaleforløb. De små hold kan evt. håndteres af én medarbejder. Gruppebehandlingskonceptet dækker både alkoholbehandling og stofbehandling dog hver for sig. Det er muligt at deltage i grupperne på tværs af kommunerne. For borgere, som både går til individuelle ambulante samtaler samt deltager i gruppebehandling, kan det betyde, at de tilknyttes to forskellige adresser. Det tilstræbes at lave gruppebehandling lokalt, men ved manglende efterspørgsel oprettes holdet der, hvor flest har lettest ved at komme til. Gruppebehandlingsmodellen kan opsummeres til følgende karakteristika: Løbende optag Varigheden af deltagelse i gruppebehandling er forskellig og afhænger af den enkelte klients behov Mindre grupper på 5-6 deltagere Matchning af deltagere ift. bl.a. misbrugsprofil, aktuelt misbrug mv. I det følgende konkretiseres ydelserne i Behandlingscenter Nordenfjord. 4.2 Ydelser i Behandlingscenter Nordenfjord Ydelserne i Behandlingscenter Nordenfjord deles i det følgende op i stof- og alkoholbehandling, indsatsen overfor unge samt pårørendesamtaler. Ydelseskatalog er vedlagt som underbilag 3. Behandlingscenter Nordenfjord yder ambulant behandling gennem individuelle samtaler til alkoholmisbrugere og stofmisbrugere. Den individuelle behandling foregår lokalt i de 3 afdelinger. Herudover yder behandlingscentret gruppebehandling til stof- og alkoholmisbrugere. Gruppebehandlingen foregår i udgangspunktet lokalt i de 3 afdelinger, men ved lav efterspørgsel placeres gruppebehandlingen i den nærmeste større afdeling. Borgerens behandlingsplan vurderes løbende i et samspil med den sagsbehandler, som har visiteret borgeren til behandling. Behandlingsplanen justeres om nødvendigt. 17

Det mobile ungeteam har sin egen særlige målgruppe - unge under 25 år og udgør sit eget team. Det mobile ungeteam vil få base i Hjørring afdelingen, men vil i praksis arbejde ude i marken dvs. møde de unge, hvor de færdes i nærmiljøet. Det mobile ungeteam arbejder sammen med de øvrige team i behandlingscentret. 4.2.1 Ydelsernes lovgrundlag Lovgrundlaget for alkoholbehandling er Sundhedslovens 141: Kommunerne tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere, som iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Behandlingen skal ydes anonymt hvis borgeren ønsker det. Lovgrundlaget for stofbehandling er Servicelovens 101: Kommunerne tilbyder behandling af stofmisbrugere, som skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Lovgrundlaget, der ligger til grund for Det Mobile Ungeteams ydelser, er Servicelovens 101: Kommunerne tilbyder behandling af stofmisbrugere, som skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Samt Servicelovens 11: Kommunerne skal sørge for at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtiget til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. 4.2.2 Individuel behandling stof og alkohol Borgeren kommer til samtale med en behandler i den lokale afdeling, typisk én gang ugentligt, men hyppigheden afhænger af en individuel vurdering. Varigheden af den enkelte samtale er ca. en time, men kan variere efter den enkeltes behov. Under dele af forløbet er der hjemmearbejde. Pårørende inddrages i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt. Varigheden af den ambulante behandling kan variere, men varer normalt 3-6 måneder for alkoholmisbrugere og 6-9 måneder for stofmisbrugere. Misbrugsbehandleren vurderer gennem de individuelle samtaler om borgeren kan profitere af behandling i gruppe, evt. som supplerende behandling til de individuelle samtaler. Hvis dette er tilfældet, motiveres borgeren til at deltage i gruppebehandling og matches til en gruppe. Den individuelle behandling for alkoholmisbrug kan ske anonymt, såfremt borgeren ønsker dette. 4.2.3 Gruppebehandling stof og alkohol Borgeren kommer til behandling i gruppe 1-2 gange ugentligt (evt. suppleret med individuel ambulant behandling se ovenfor). Der vil typisk være tale om mindre grupper af 5-6 deltagere. Der er tale om en vejledende beskrivelse, idet gruppebehandlingsforløbene løbende vil blive tilpasset de individuelle behov, der viser sig 3. 3 Gruppebehandlingen er således ikke så intensiv som dagbehandling defineres som af Servicestyrelsen. Dagbehandling har i Servicestyrelsens definition en intensitet på 3-5 gange om ugen af højst 2 timer pr. gang 18

Der er løbende optag til gruppebehandling. De enkelte deltagere matches, så de passer bedst muligt sammen. Under dele af forløbet er der hjemmearbejde. Pårørende inddrages i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt. Den gruppebaserede behandling for alkoholmisbrug kan ske anonymt, såfremt borgeren ønsker dette. Muligheden for etablering at gruppebehandlingstilbud vurderes løbende, men grundlaget - deltagere og ressourcer har ikke været til stede i den første projektperiode i BCNF. 4.2.4 Ungeindsatsen - Det mobile ungeteam Ungeindsatsen retter sig mod unge med stofmisbrug og indeholder 3 typer tilbud: Anonyme forløb, ambulante forløb og forældre/pårørende samtaler. Anonyme forløb for unge med stofproblemer Behandlingscenter Nordenfjord yder gennem Det Mobile Ungeteam anonyme forløb for unge med stofproblemer. Det anonyme forløb består af op til 3 forebyggende og motiverende samtaler. Samtalerne foregår hovedsageligt i den unges nærmiljø. Det kan eksempelvis være i hjemmet, på skolen eller på en institution. Det mobile ungeteam varetager den forebyggende og motiverende samtale med de unge, som har påbegyndt et eksperiment med stoffer. Formålet med disse samtaler er at stoppe eksperimenterne, før de udvikler sig til et decideret misbrug. En af metoderne til dette er at afdække eventuelle problemer og sårbarheder i den unges liv, som kan være årsagen til brugen af stoffer. Familien, kommunen, skolen og andre samarbejdspartnere, som kan bidrage til at løse den unges problemstillinger, inddrages i det omfang det er relevant og hensigtsmæssigt. Det Mobile Ungeteam kan desuden foretage en udredning, der kan ligge til grund for et eventuelt videre behandlingsforløb. Forældre, fagfolk fra eksempelvis skoler, institutioner eller kommuner, såvel som de unge selv kan henvende sig. Ambulante behandlingsforløb for unge med stofproblemer Det ambulante behandlingsforløb iværksættes typisk efter et anonymt forløb. Samtalerne foregår hovedsageligt i den unges nærmiljø. Det kan eksempelvis være i hjemmet, på skolen eller på en institution. Ved opstart af et behandlingsforløb, skal kommunen involveres, da de er den bevilgende myndighed. Såfremt den unge er under 18 år, skal forældrene give deres samtykke. Det behandlingsmæssige udgangspunkt er kognitiv adfærdsterapi. Der arbejdes med skemaer sammen med den unge, for derigennem at synliggøre konsekvenser for den unge ved et misbrug/forbrug af stoffer. Et ambulant behandlingsforløb varer typisk 4-6 måneder, og der er oftest samtaler en gang om ugen. Samtalerne foregår individuelt, men da det også er givende for misbrugsbehandlingens succes, inddrages forældrene gerne i en samtale. Desuden kan det være gavnligt at en eventuel 19

kommunal kontaktperson eller sagsbehandler deltager. Det er dog op til den unge at godkende, hvem der kan deltage i samtalen. Forældre/pårørende samtaler og rådgivning Det mobile ungeteam tilbyder forældrerådgivning til de forældre, som har unge tilknyttet teamet. Dette foregår både som rådgivningssamtaler i hjemmet, samt via forældreaftener, hvor det er muligt at møde andre, som er i samme situation som en selv. Desuden gives forældrerådgivning til forældre, som har en ung med et stofmisbrug, som vedkommende ikke ønsker at ændre på. Forældrene har mulighed for at få råd og vejledning om rammer, grænser for og motivation af den unge. 4.2.5 Pårørendesamtaler Med bevidsthed om, at et misbrug i en familie berører alle familiemedlemmer tilbyder Behandlingscenter Nordenfjord pårørendesamtale med borgerens ægtefælles, samlever, børn og forældre. Formålet er at give specifik hjælp til de pårørende med de relevante problemer, de måtte have som følge af deres pårørendes misbrug. Desuden får de pårørende mulighed for at få generelt indblik i, hvad det indebærer for borgeren at være i behandling. 4.3 Øvrige forhold omkring Behandlingscenter Nordenfjord 4.3.1 Psykologisk bistand ifm. udredning og behandling På baggrund af de nuværende erfaringer i Region Nordjyllands Misbrugscenter anbefales en større brug af psykologiske og psykiatriske vurderinger med henblik på at afdække hvilke borgere, der har brug for psykiatrisk behandling, og hvilke borgere, der har øvrige behandlingskrævende psykologiske problematikker. Det er målet, at udredningsmedarbejderne i kommunerne kan gøre brug af psykologerne i Behandlingscenter Nordenfjord til screening af borgere, hvor gruppebehandling og døgnbehandling kan komme på tale. I hvor stort et omfang, psykologerne kan varetage denne opgave, må komme an på en afprøvning i praksis, idet der ikke på nuværende tidspunkt er overblik over efterspørgslen på ydelsen, eller hvor meget tid, psykologerne vil komme til at anvende på de øvrige funktioner. Det er ønskværdigt, at psykologerne kan inddrages til screening ift. at opdage, om der er psykisk lidelse, dobbeltdiagnoser, kognitive skader og mere komplicerede misbrugsmæssige forhold. Denne funktion er også væsentlig i forhold til de borgere, som allerede er i behandling på Behandlingscenter Nordenfjord. 4.3.2 Lægekonsulent og psykiater Lægekonsulenterne overdrages til kommunerne sammen med deres opgaver på samme vis som de øvrige medarbejdere. Kommunerne er blevet tildelt en forholdsmæssig andel af lægekonsulentens lønsum. I forhold til lægekonsulentens opgaver og arbejdstilrettelæggelse er det foreløbigt aftalt mellem de 4 kommuner at videreføre samarbejdet som hidtil med 1 ugentlig konsultationsdag i henholdsvis Frederikshavn og Hjørring. Der tilrettelægges konsultationstid i Jammerbugt Kommune ved behov herfor. Der ønskes på sigt en nærmere analyse af mulighederne for at optimere samarbejdet mellem kommunerne og lægekonsulenten. 20

Lægekonsulenten inddrages primært ved udredning og visitation til substitutionsbehandling og opfølgning herpå. Lægekonsulenten er ikke en del af personalenormeringen i Behandlingscenter Nordenfjord, da substitutionsbehandlingen er placeret i kommunerne. Det er dog muligt efter behov for behandlingscentret at trække på lægekonsulenten for rådgivning og vejledning i forbindelse med behandlingsforløbene. Der er således indlagt en trækningsret, som omkostningsfrit stilles til rådighed af kommunerne. Det skal være muligt at trække på psykiatrisk bistand. Der er behov for større tilgængelighed til psykiater end der er i dag, hvilket vil kunne kvalificere behandlingen. Det skal overvejes, om der på sigt skal tilknyttes en ren psykiatrisk funktion. 4.3.3 Generelt om samarbejdet, herunder forpligtende netværkssamarbejde Nedsættelse af tværkommunale netværksgrupper har til formål at sikre en videndeling med henblik på en fortsat fælles vision for og kvalitetsudvikling af misbrugsbehandlingen i de 4 kommuner. Alle medarbejdere i kommunerne med tilknytning til misbrugsområdet skal have glæde af at deltage i netværkssamarbejdet. Det skal understreges, at det skal være et forpligtende samarbejde med fokus på fælles erfaringsudveksling, efteruddannelse og supervision. Netværksgrupperne kan desuden være initiativtagere og igangsættere af tværkommunale forsøgs- og udviklingsprojekter og samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner. De tværkommunale netværksgrupper danner endvidere grundlag for, at kommunerne kan drøfte muligheden og principperne for udveksling af personale på tværs af kommunegrænser ifm. f.eks. længerevarende sygdom, opsigelser mm. Det anbefales, at der samarbejdes om fælles informationsmateriale, kampagner mv. i relation til f.eks. forebyggelse ift. unge. Arbejdet kan koordineres via de tværkommunale netværksgrupper og projektlederen. Udover de skitserede opgaver bør der også indgås tværkommunalt samarbejde omkring udarbejdelse af fordelagtige samarbejdsaftaler med f.eks. private tilbud, samt samarbejde og erfaringsudveksling i forhold til kvalitative og økonomisk fordelagtige behandlingstilbud. 21

5. IT-faciliteter Medarbejderne skal alle have adgang til det nødvendige IT-udstyr. Mobilt udstyr vil være hensigtsmæssigt, da udstyret da hænger sammen med medarbejderen og ikke lokaliteten. 5.1 IT-systemer Jammerbugt Kommune udvælges som leverandør af IT-systemer, så alle medarbejdere har den samme IT-platform. Dette indbefatter, at Jammerbugt Kommune er systemejer med ansvar for at stille IT-udstyr til rådighed og supportere kommunerne heri. Alle medarbejdere i Behandlingscenter Nordenfjord oprettes som IT-brugere i den kommune, som er systemleverandør. Pågældende kommune kompenseres økonomisk for at være IT-leverandør/systemejer. Der er behov for følgende IT-platform i Behandlingscenter Nordenfjord: Standard Windows opsætning med tilhørende programmer (f.eks. Ms-office, Internetbrowser mv.) Økonomisystem Hjørring Kommunes økonomisystem anvendes Klientsystem/ESDH-system (elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem) Jammerbugt Kommune stiller således ovenstående IT-systemer til rådighed for det tværkommunale samarbejde. Da medarbejderne personalemæssigt i juridisk forstand er tilknyttet kommunerne, har medarbejderne samme personalerettigheder og skal kunne modtage de samme informationer, som de øvrige ansatte i pågældende kommune. Dette krav imødekommes ved at stille en citrixløsning til rådighed, således at medarbejderne kan logge sig ind på ansættelseskommunens netværk. 5.2 www.bcnf.dk Der er udarbejdet en hjemmeside for Behandlingscenter Nordenfjord med beskrivelse af de forskellige tilbud, åbningstider mv. Sekretærer/administrative medarbejdere har ansvar for løbende opdatering af hjemmesiden. 5.3 Telefoni og e-mail Der er indkøbt mobiltelefoner til personalet. Behandlingscenter Nordenfjord har egne telefonnumre. Personalet tildeles Behandlingscenter Nordenfjord emailadresse,@bcnf.dk. 22

6. Økonomi og personale I følgende afsnit beskrives den økonomiske og personalemæssige ramme for det Behandlingscenter Nordenfjord, herunder fordeling af udgifter mellem de deltagende kommuner. 6.1 Den økonomiske ramme Der tages udgangspunkt i en økonomisk driftsramme for Behandlingscenter Nordenfjord svarende til de fire deltagende kommuners tidligere forbrug af ydelser, der løses i Behandlingscenter Nordenfjord. Kommunernes udgifter til køb af ydelser i Misbrugscentret i 2009 Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø I alt Ambulant behandling - alkoholmisbrugere 537.180 496.230 102.165 40.740 1.176.315 Ambulant behandling - Stofmisbrugere 324.135 430.080 108.045 862.260 Dagbehandling - Alkoholmisbrugere 254.388 953.520 127.716 1.335.624 Dagbehandling - Stofmisbrugere 594.028 336.396 66.348 996.772 Trækningsretten (medtaget med 50%) 4 224.464 240.165 139.402 7.100 611.131 Mobilt ungeteam (ambulant forløb) 112.081 372.338 91.962 576.381 Mobilt ungeteam (anonymt forløb) 186.076 153.540 115.155 7.677 462.448 I alt 2.232.352 2.982.269 750.793 55.517 6.020.931 I henhold til opgørelse fra Region Nordjyllands Misbrugscenter var de 4 deltagende kommuners forbrug i Region Nordjyllands Misbrugscenter på 18,7 mio. kr. i 2009. I forhold til de ydelser, der fremover løses tværkommunalt, udgør forbruget ca. 6,0 mio. kr. (jf. tabel ovenfor). Da der er lagt op til, at det fremtidige samarbejde skal holdes indenfor den nuværende økonomiske ramme, betragtes de 6,0 mio. kr. som den økonomiske ramme for Behandlingscenter Nordenfjord. Det er besluttet, at udgifterne til husleje betales af de enkelte kommuner. Budgettet for Behandlingscenter Nordenfjord er derfor på ca. 5,5 mio. kr. Der lægges op til en løbende evaluering af samarbejdet med mulighed for løbende økonomiske og personalemæssige tilpasninger på baggrund af efterspørgslen. 6.2 Den personalemæssige ramme Det forventede normeringsbehov i Behandlingscenter Nordenfjord estimeres med afsæt i de personaleressourcer, der for nuværende anvendes i Misbrugscentret ift. de opgaver, der fremover løses tværkommunalt. Det vurderes på den baggrund, at Behandlingscenter Nordenfjord bemandes med 11 fuldtidsstillinger, der fordeler sig med nedenstående kompetencer: 1 projektleder (37 timer) 2 psykologer (37 timer) 2 administrative medarbejdere (18,5 timer) 2 misbrugskonsulenter til ungeindsats (37 timer) 4 De kommunale udgifter til Misbrugscentrets såkaldte trækningsret omfatter bl.a. forældrerådgivning, åben anonym rådgivning, uddannelse og udvikling mv. - fordeles med 50% til henholdsvis Behandlingscenter Nordenfjord og kommunerne. Det skyldes, at nogle af opgaverne fremover bliver kommunale, mens andre behandlingsrelaterede opgaver fremover placeres i det tværkommunale behandlingscenter. 23

5 misbrugsbehandlere, stof og alkohol (37 timer) Der er ved fordelingen taget højde for, at medarbejderne som udgangspunkt skal bemande tre afdelinger, jf. afsnit 3.2. Medarbejderne arbejder som udgangspunkt udelukkende i Behandlingscenter Nordenfjord. Undtagelsen herfor er de to administrative medarbejdere, som er ansat halvtids i Behandlingscenter Nordenfjord. De administrative medarbejdere vil også skulle arbejde for den pågældende kommune, hvor de er ansat, såfremt medarbejderne er ansat med mere end 18,5 time pr. uge. Der er behov for en administrativ medarbejder i hver af afdelingerne i Hjørring og Frederikshavn, men der forventes ikke at være en opgavetyngde, der nødvendiggør to fuldtidsansatte administrative medarbejdere. De administrative medarbejdere har en blækspruttefunktion herunder telefonpasning, bogføring, posthåndtering mv. 6.3 Fordelingsnøgle Kommunernes bidrag til Behandlingscenter Nordenfjord beregnes på baggrund af indbyggertal. Fordeling efter indbyggertal Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø I alt Indbyggertal 36,6419% 39,3321% 22,8571% 1,1688% 100 % Kommunalt bidrag i kroner 2.206.184 2.368.158 1.376.210 70.373 6.020.925 Kommunalt bidrag omregnet til antal medarbejdere 4,0 4,3 2,5 0,1 11 Hver kommune bidrager med et antal medarbejdere (normeringer) svarende til indbyggertallet. Kommunernes bidrag af medarbejdere (lønudgiften) og øvrige faciliteter (f.eks. bygninger/lokaler) modregnes den kommunale betaling til Behandlingscenter Nordenfjord. Da indbyggertallet og ikke forbruget - anvendes som fordelingsnøgle, vil kommunernes forholdsmæssige andel være den samme over årene, da indbyggertallet varierer marginalt. 6.3.1 Kommunernes forholdsmæssige bidrag af medarbejdere Behandlingscenter Nordenfjord tilføres medarbejdere med de relevante kompetencer fra hver kommune. Er kommunerne ikke i stand til at levere medarbejdere med de rette kompetencer, er det den tværkommunale styregruppes ansvar i samarbejde med projektlederen at ansætte medarbejdere med de relevante kompetencer. Den ansatte tilhører herefter personalejuridisk den kommune, som ikke opfylder sin andel af personalerammen. Der kan mellem kommunerne indgås aftale om, at én kommune leverer medarbejdere til fællesskabet på vegne af en anden kommune, således det sikres, at Behandlingscenter Nordenfjord bemandes med medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Sådanne aftaler mellem kommunerne er desuden nødvendige for at få personalekabalen til at gå op, således de deltagende kommuner ikke er nødsaget til at ansætte medarbejdere på under 37 timer pr. (f.eks. skal Jammerbugt bidrage med 2,5 medarbejder). 6.4 Budget Den økonomiske ramme for Behandlingscenter Nordenfjord tager afsæt i de fire kommunernes forbrug af de ydelser forud for etableringen af Behandlingscenter Nordenfjord. Dette svarer til et 24

budget for Behandlingscenter Nordenfjords på i alt 5,5 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Udgifterne til husleje er placeret i de enkelte kommuner. Budget for Behandlingscenter Nordenfjord Lønudgifter Kontorhold og IT (IT-drift og support, herunder indkøbs- og driftsudgifter til pc, mobiltelefon, printer, papir mv.) Transportudgifter Uddannelse og supervision Diverse I alt 5.050.000 kr. 200.000 kr. 150.000 kr. 25.000 kr. 25.000 kr. 5.450.000 kr. Overhead i form f.eks. udgifter til HR-afdeling, juridisk bistand, politisk servicering mv. er ikke medregnet, da det er kommunale opgaver/services, der ikke er forankret i det tværkommunale samarbejde. Ved behov for f.eks. juridisk bistand er den enkelte kommune forpligtet til at levere denne kompetence. Den kommune, som pågældende borger tilhører, har leveringsforpligtelsen. Der tages stilling til løn- og prisregulering i forbindelse med den årlige budgetlægning i kommunerne. 6.4.1 Lønudgifter Lønudgifterne er estimeret ud fra et personalegrundlag på 12 medarbejdere svarende til 11 fuldtidsstillinger og med afsæt i lønniveauet i det nuværende regionale misbrugscenter. Lønudgifter 1 projektleder (37 timer) 650.000 kr. 2 psykologer (37 timer) 1.150.000 kr. 2 administrative medarbejdere (18,5 timer pr. medarbejder) 350.000 kr. 2 misbrugskonsulenter til ungeindsats (37 timer) 900.000 kr. 5 misbrugsbehandlere, stof og alkohol (37 timer) 2.000.000 kr. I alt - 12 medarbejdere (11 fuldtidsstillinger) 5.050.000 kr. Det tilstræbes, at behandlingscentret har mindst én medarbejder med økonomifaglige kompetencer - f.eks. ift. bogføring. Såfremt behandlingscentret ikke kan stille de nødvendige kompetencer til rådighed, indgås aftale om køb af bistand f.eks. køb hos en af de deltagende kommuner, der kan levere kompetencen, jf. afsnit 6.3. 6.4.2 Kontorhold og IT Der må i forbindelse med opstart af behandlingscentret påregnes etableringsomkostninger til indkøb af kontorinventar borde, stole mv. Der betales en årlig fast udgift til den kommune, der er IT-systemleverandør. Idet der i budgettet det første år er indarbejdet en udgift til indkøb af kontorfaciliteter og IT-udstyr, forventes det, at den årlige udgift i år 2 og fremover er væsentlig mindre. 6.4.3 Husleje Misbrugsbehandlerne dækker et geografisk område svarende til de 4 deltagende kommuner. 25

Udgifterne til husleje er placeret i de enkelte kommuner. Ved etablering af behandlingsforløb andre steder (f.eks. Læsø, Skagen, Hirtshals) er det som udgangspunkt den enkelte kommune, der i samarbejde med behandlingscentrets projektleder har ansvaret for at finde egnet lokale. Disse lokaler stilles som udgangspunkt omkostningsfrit til rådighed af pågældende kommunen. Én kommune udvælges som leverandør af IT-system, således at alle medarbejdere har den samme IT-platform, jf. afsnit 5. Dette indbefatter, at pågældende kommune er systemejer med ansvar for IT-sikkerhed og support. Pågældende kommune kompenseres økonomisk herfor. 6.4.4 Transportudgifter Der forventes et stort kørselsbehov, da behandlingscentret dækker et meget stort geografisk område. Transportudgifterne omfatter (primært) den individuelle behandling, der skal foregå i nærmiljøet (f.eks. i Skagen, Hirtshals, Læsø). Derudover kan der være transport mellem de tre afdelinger. Det mobile ungeteam opererer i nærmiljøet de steder, hvor de unge færdes. Det mobile ungeteam har således et stort kørselsbehov. Det fremtidige kørselsbehov forventes dog lidt mindre med kun 4 kommuner som arbejdsområde. Det mobile ungeteam har i dag en bil til rådighed, som overdrages til Hjørring Kommune i forbindelse med overtagelsen af misbrugscentrets opgaver. Bilen stilles også fremadrettet til rådighed for det mobile ungeteam, hvorfor udgifterne hertil afholdes af Behandlingscenter Nordenfjord. Det skal undersøges, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lease yderligere en eller flere biler. 6.4.5 Uddannelse og supervision Udgifter til uddannelse og supervision er skønnet til 25.000 kr. årligt. Udover udgifter til efteruddannelse er der etableret interne erfa-grupper, jf. afsnit 4.3.3. 6.4.6 Diverse Denne post dækker over diverse udgifter som f.eks. mødeforplejning og andre udgifter, der bl.a. ikke er indeholdt i huslejen. 6.5 Regnskabsprincipper og efterregulering De deltagende kommuners betaling (aconto) fastsættes på baggrund af en forholdsmæssig fordeling af Behandlingscenter Nordenfjords udgifter. Som fordelingsfaktor anvendes indbyggertal (jf. afsnit 6.3) Såfremt efterspørgsel er markant større end forventet med deraf afledte udgifter som konsekvens, tilføres Behandlingscenter Nordenfjord ressourcer svarende til opdriften. Sådanne og andre problemstillinger drøftes i den tværkommunale styregruppe. Betalingen beregnes for et år af gangen. Senest den 1. april fremlægges et endelig regnskab med indtægter og udgifter. I den forbindelse fastsættes de deltagende kommuners endelige betaling ved en forholdsmæssig fordeling af de faktiske udgifter i det foregående år. Senest den 1. juni orienterer Behandlingscenter Nordenfjord de deltagende kommuner om budget og betaling for det følgende år. Styregruppen godkender budgettet og er overfor de deltagende kommuner ansvarlig for overholdelsen af den samlede godkendte budgetramme for de enkelte regnskabsår. Projektlederen har 26