Information om erstatning til efterladte efter besættelsestidens ofre Januar 2014 Med denne pjece ønsker vi at give et overblik over, hvad der sker, når man bliver enke eller enkemand efter en person, der har modtaget en hædersgave og/eller en månedlig ydelse efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre. Som efterladt har man mulighed for at overtage hædersgaven og selv få udbetalt en månedlig løbende ydelse. Som samlever er der også mulighed for at modtage ydelse og hædersgave. Der er ikke mulighed for at få andre ydelser end dem, vi her beskriver. Ydelser tilkendes efter en konkret vurdering i Arbejdsskadestyrelsen. I pjecen har vi beskrevet, hvad der skal til for at kunne modtage en hædersgave og en månedlig ydelse. Venlig hilsen Arbejdsskadestyrelsen 1
Allerførst Når man mister sin ægtefælle, er man ofte i vildrede med, hvad man skal gøre. Vi vil her oplyse, hvad man selv kan gøre, og hvordan sagen vil forløbe. Allerførst skal man hurtigst muligt meddele dødsfaldet til Arbejdsskadestyrelsen, som udbetaler den månedlige ydelse. Meddelelsen skal også gives til Statens Administration, som udbetaler hædersgaven. Se telefonnumre og e-post-adresser bagerst i pjecen. Det er vigtigt, at Arbejdsskadestyrelsen bliver oplyst om dødsfaldet så hurtigt som muligt, så en eventuel udbetalt månedlig ydelse til afdøde, kan blive stoppet i tide. Hvis ikke, vil den erstatning der uberettiget er blevet udbetalt, blive modregnet i begravelseshjælpen. Der ydes kun begravelseshjælp, når den oprindelige modtager afgår ved døden. Den oprindelige modtager er den person, som har fået sin sag anerkendt efter loven som modstandsmand eller -kvinde, har været i koncentrationslejr, er blevet såret under besættelsestiden, sejlede i krigsfarvand eller var færøsk fisker og fiskede i krigsfarvand. 2
Fuldmagtshaver Når efterladte får hjælp fra familiemedlemmer eller andre, skal vi bruge en fuldmagt, som giver denne person lov til at modtage oplysninger i sagen eller helt at handle på den efterladtes vegne. Man kan få tilsendt skema til fuldmagt ved at kontakte Arbejdsskadestyrelsen telefonisk. Fuldmagtsskema kan også udskrives via styrelsens hjemmeside på www.ask.dk. Hædersgave Hædersgaven er skattefri og udgør for tiden 16.100 kroner om året, som udbetales kvartalsvist med 4.025 kroner. Hædersgaven reguleres ikke, men der er tradition for, at Folketinget hæver hædersgavebeløbet ved særlige mærkedage for besættelsen. Hædersgaven bortfalder ikke, hvis man indgår nyt ægteskab. Efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre har efterladte enker/enkemænd og samlevere ret til at få overført hædersgaven, hvis to betingelser kan opfyldes: 1. Efterladte og afdøde var gift i mindst 5 år, eller samlever har levet sammen med og været helt eller delvist forsørget af afdøde i mindst 5 år. 2. Efterladte ikke har udvist nationalt uværdig optræden under besættelsestiden, for eksempel samarbejdet med besættelsesmagten. Hvis afdøde kun modtog en hædersgave, vil den blive overført til den efterladte, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt. Den efterladte kan også søge om at få udbetalt en erstatning i form af en månedlig løbende ydelse. En sådan ansøgning kan 3
tage noget længere tid at behandle, da vi først skal undersøge, om afdøde ville have været berettiget til at modtage en månedlig løbende ydelse. Erstatning som månedlig ydelse Erstatning til efterladte udbetales som en månedlig ydelse. Efterladte ægtefæller har ret til en månedlig løbende ydelse svarende til 50 procent af afdødes årsløn, hvis afdøde selv har modtaget en månedlig løbende ydelse, og hvis tre betingelser kan opfyldes: 1. Enke/enkemand og afdøde som udgangspunkt var gift og havde været gift i mindst 5 år 2. Enke/enkemand ikke har udvist nationalt uværdig optræden under besættelsestiden, for eksempel samarbejdet med besættelsesmagten. 3. Dødsårsagen kan henføres til forholdene under besættelsen. For efterladte samlevere gælder, at de har ret til en månedlig løbende ydelse svarende til 25 procent af afdødes årsløn, hvis afdøde selv har modtaget en månedlig løbende ydelse, og hvis tre betingelser kan opfyldes: 1. Samlever har levet sammen med og helt eller delvist har været forsørget af afdøde i mindst 5 år. 2. Samlever ikke har udvist nationalt uværdig optræden under besættelsestiden. 3. Dødsårsagen kan henføres til forholdene under besættelsestiden. Den månedlige løbende ydelse er livsvarig. Men hvis den efterladte indgår nyt ægteskab, bortfalder ydelsen. Hvis den nye ægtefælle afgår ved døden, kan ydelsen genoptages, hvis den efterladte henvender sig til os. 4
Udgangspunkt for beregningen af den månedlige ydelse Den månedlige ydelse kaldes i loven for en rente. Den månedlige ydelse reguleres hvert år per 1. april og følger de statsansattes lønregulering. Den maksimale månedlige ydelse er for tiden 13.173 kroner (per 1. april 2013), svarende til en årlig ydelse på 158.076 kroner. Den månedlige ydelse indtægtsreguleres efter, hvor høj en øvrig indtægt den efterladte enke/enkemand eller samlever har. Den månedlige ydelse og den efterladtes øvrige indtægt må sammenlagt højst udgøre 316.152 kroner om året (per 1. april 2013). Hvis den efterladtes månedlige ydelse og øvrige indtægt sammenlagt overstiger 316.152 kroner om året (per 1. april 2013), vil den månedlige ydelse blive nedsat, så den samlede årlige indtægt ikke overstiger 316.152 kroner. De øvrige indtægter, der lægges til grund for beregningen, skal oplyses til Arbejdsskadestyrelsen i et skema, som vi sender ud sammen med anerkendelsen af enkesagen. Indtægtsskemaet skal udfyldes med oplysninger om forventet, fremtidig indtægt og returneres til os. De første to år efter at ydelsen er tilkendt, indtægtsreguleres ydelsen ud fra den oplyste indtægt i skemaet. De efterfølgende år indtægtsreguleres ydelsen automatisk ud fra øvrige indtægter oplyst i årsopgørelsen fra SKAT og det sker ud fra skatteåret to år tilbage. For eksempel blev ydelsen fra 1. april 2013 indtægtsreguleret ud fra indtægter i årsopgørelsen for 2011. Hvis den øvrige indtægt i 2011 sammenlagt med erstatningen i 2013 var højere end det maksimale beløb for erstatning og øvrig indtægt i 2013, blev den månedlige ydelse sat ned per 1. april 2013. 5
De allerfleste efterladte modtager den fulde månedlige ydelse, da deres øvrige indtægt ikke overstiger det maksimale beløb for erstatning og øvrig indtægt. Begravelseshjælp Der er ret til begravelseshjælp, når den oprindelige modtager afgår ved døden. Hvis afdøde alene har modtaget hædersgave og ikke på noget tidspunkt har modtaget en månedlig løbende ydelse, skal efterladte selv søge om at få udbetalt begravelseshjælp. Det sker ikke automatisk. Der er ikke ret til begravelseshjælp til boet, når den efterladte enke/enkemand eller samlever afgår ved døden. Begravelseshjælpen bliver udbetalt til den efterladte så hurtigt som muligt. Beløbet bliver indsat på pågældendes NemKonto. Hvis der er en samlever, vil beløbet blive udbetalt til den person, som skifteretten oplyser, at boet er blevet udlagt til. Begravelseshjælpen er 12.280 kroner i 2014. Beløbet bliver reguleret hvert år den 1. januar. Hvis vi har fået meddelelsen om dødsfaldet så sent, at den næste månedlige ydelse allerede er sat ind på afdødes konto, trækkes beløbet fra begravelseshjælpen, og resten vil blive indsat på efterladtes NemKonto. Hvis ydelsen overstiger beløbet på begravelseshjælpen, beder vi om at få differencen returneret til Arbejdsskadestyrelsens bankkonto. Sagens videre forløb Når vi får meddelelsen om dødsfaldet, bliver den efterladte oprettet i vort sagsbehandlingssystem hurtigst muligt, efter at vi har fået personens CPR-nummer oplyst. 6
Vi meddeler vort bogholderi, at modtageren er afgået ved døden. Herefter stopper bogholderiet den månedlige ydelse. Her er det vigtigt at vide, at alle månedlige ydelser er forudbetalt. Vort bogholderi undersøger, om der er indsat for meget på afdødes konto. Vi ved herefter, om enken/enkemanden skal have den fulde begravelseshjælp, eller om for meget udbetalt ydelse skal modregnes i begravelseshjælpen. Efterladte vil på samme tidspunkt modtage det første brev, som drejer sig om at give samtykke til, at vi i Arbejdsskadestyrelsen må indhente oplysninger fra Rigsarkivet, Statens Seruminstitut (dødsårsagsregistret), hospitaler, sygehuse, SKAT og CPRregistret med flere. Når vi har modtaget samtykke, beder vi Statens Seruminstitut om at sende hele dødsattesten til os, for kun på side 2 er dødsårsagen angivet. Vi skal bruge denne oplysning for at vurdere, om dødsfaldet skyldes andre årsager end forholdene under besættelsestiden. For eksempel vil efterladte ikke kunne modtage erstatning, hvis døden indtræffer ved en udefra kommende ulykke. Vi er nødt til at bede om disse oplysninger, da efterladte kun får udleveret dødsattestens side 1. For at mindske sagsbehandlingstiden beder vi hospital eller sygehus om en kopi af journalen, hvis vi har fået oplyst, hvor døden indtraf. Hvis modtageren afgik ved døden i hjemmet eller på plejehjem, beder vi Statens Seruminstitut (dødsårsagsregistret) om dødsattestens side 2. Vi beder i samme brev om samtykke til at indhente oplysninger samt om at få kopi af vielsesattesten, også fordi der står, hvad efterladtes døbenavn var. Denne oplysning er vigtig, for at Rigsarkivet kan finde eventuelle registreringer om personen under tidligere navn. Rigsarkivet skal nemlig ifølge loven undersøge, om 7
personen har optrådt nationalt uværdigt efter 65. Hvis det ikke har været tilfældet, kan den efterladte anerkendes efter loven om erstatning til besættelsestidens ofre. Hvis Rigsarkivet har registreringer, der kan tyde på national uværdig optræden, vil vi efter en konkret vurdering meddele, at der ikke er ret til at få udbetalt ydelser efter loven. Det sker dog meget sjældent. Hvis efterladte er født efter 1928, vil vi ikke indhente oplysninger fra Rigsarkivet, da efterladte efter al sandsynlighed har været for ung til at optræde nationalt uværdigt under besættelsestiden. Ved anerkendelsen Ved anerkendelsen vil efterladte modtage brev om anerkendelse som efterladt og afgørelse om, at hædersgaven vil blive overført til den efterladte. Denne afgørelse vil samtidig blive sendt til Statens Administration, som udbetaler hædersgaven med tilbagevirkende kraft fra dødsfaldets dato. Statens Administration modregner det hædersgavebeløb, som allerede var blevet udbetalt til afdøde. Sammen med brev om, at efterladte er anerkendt efter loven og brev om overførsel af hædersgave, vedlægger Arbejdsskadestyrelsen et skema om kontooplysninger, som skal udfyldes og sendes til Statens Administration. Vi vedlægger også et skema om forventet indtægt, som skal udfyldes så nøjagtigt som muligt og returneres til Arbejdsskadestyrelsen. Her beder vi om kopier af alle pensionsordninger og brevet fra kommunen om folkepensionen. Alle beløb, der skrives på skemaet, skal være bruttobeløb, altså før der er trukket skat. Når vi har modtaget skemaet med alle pensionsoplysninger, vil vi beregne, hvor meget den månedlige ydelse vil blive. 8
Denne og alle afgørelser efter denne lov kan ankes til Ankestyrelsen. Adressen er nævnt på sidste side. Ved afvisning Hvis betingelserne for anerkendelse og ydelser efter loven ikke er opfyldt, vil efterladte få mulighed for at komme med bemærkninger og yderligere oplysninger, inden styrelsen træffer en afgørelse om at afvise sagen. Vi sender med andre ord en partshøring. Beregningen af den månedlige ydelse Hvis den månedlige ydelse sammenholdt med efterladte øvrige indtægt er højere end maksimumbeløbet, vil den månedlige ydelse blive nedsat på grund af for høj øvrig indtægt. Inden vi træffer afgørelse om erstatning, sender vi brev om partshøring. Bag på dette brev kan efterladte komme med oplysninger, som vi ikke allerede har modtaget. Vi sender afgørelsen cirka 14 dage efter, hvis vi ikke hører noget. Hvis den månedlige ydelse sammenholdt med efterladte øvrige indtægt er lavere end maksimumsbeløbet, vil vi sende afgørelsen hurtigst muligt, efter at erstatningen er beregnet. Den første månedlige ydelse vil blive sat ind på efterladtes NemKonto den førstkommende måned efter klagefristens udløb. Alle ydelser udbetales forud den sidste hverdag i hver måned, hvor pengene er til disposition. Der trækkes skat af beløbet, og vort bogholderi får automatisk løbende oplysninger om, hvilken trækprocent der skal benyttes. 9
Hvis man selv vil sætte sin trækprocent op, kan man ringe til vores bogholderi, som vil sørge for det. Hvis der sker ændringer i indkomsten, skal man selv henvende sig til SKAT eller benytte SKAT s Tast-selv-service. Vi kan ikke ændre på fradrag eller sætte trækprocenten ned. Hvis man vil have sat den månedlige ydelse ind på en anden konto end NemKontoen, skal de nye kontooplysninger indsendes til os i brev eller med e-post. Tilgodehavende erstatning og eventuelt refusionskrav Der vil som regel være et tilgodehavende beløb, der skal udbetales i erstatning. Det tilgodehavende beløb dækker erstatning i perioden tilbage fra dødsfaldet og frem til den første udbetaling af det månedlige beløb sker. Det tilgodehavende beløb vil blive sat ind på efterladtes NemKonto, når vi har fået svar fra Udbetaling Danmark på, om de har et refusionskrav. Som offentlig myndighed er vi forpligtet til at fradrage i det tilgodehavende beløb, hvis der er et refusionskrav og sende det til Udbetaling Danmark. Det kan for eksempel være for meget udbetalt boligydelse eller noget lignende. Udbetaling Danmark har godt 4 uger til at svare på, om de har et refusionskrav. Herefter kan vi beregne det tilgodehavende beløb til den efterladte. Hvis der er refusionskrav, vil beløbet blive trukket fra, efter at skatten er trukket, og resten af beløbet vil blive sat ind på efterladtes NemKonto sammen med den kommende måneds ydelse. Efterladte vil herefter modtage brev fra os om beløbets størrelse, og om der er fratrukket refusionskrav samt dette beløbs størrelse. Sagen er herefter færdigbehandlet. 10
Som hovedregel er sagsbehandlingstiden 3 5 måneder. Hvis De har spørgsmål, er De velkommen til at kontakte os. Vores telefontid er mandag til fredag klokken 10-12. Arbejdsskadestyrelsen Politisk Juridisk Sekretariat Enheden for besættelsestidens ofre og SU-sager Sankt Kjelds Plads 11 2100 København Ø Telefon: 72 20 60 00 E-post: ask@ask.dk Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk 11
Andre nyttige adresser: Statens Administration, pensionskontoret Landgreven 4 Postboks 2191 1017 København K Telefon: 33 95 48 88 E-post: statens-adm@statens-adm.dk Ankestyrelsen Amaliegade 25 Postboks 9080 1022 København K Telefon: 33 41 12 00 E-post: ast@ast.dk 12