7.5 TI-92 Vejledning 10



Relaterede dokumenter
Kapitel 12 : Flere emner i graftegning 201

I tabellen vises en liste med værdier for den uafhængige variabel, og desuden den tilsvarende værdi for den afhængige variabel.

Kapitel 19: Praktiske eksempler

Brugervejledning. Cabri Geometry TI-89 / TI-92 Plus

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Kapitel 5: Delte skærmbilleder

Det er let at udføre symbolske beregninger fra hovedskærmen. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 57

Undervisningsbeskrivelse

Parameterkurver. Kapitel 7:

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Din brugermanual TEXAS INSTRUMENTS TI-89

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin by bernitt-matematik.dk 1

ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018

Gratisprogrammet 27. september 2011

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal

Årsplan matematik 8. klasse

Analytisk indeks. Analytisk indeks 501

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

IDAP manual Analog modul

Undervisningsbeskrivelse

Fagplan og mål for matematik 7-9 klasse

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Repetition til eksamen. fra Thisted Gymnasium

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

MATEMATIK. Formål for faget

Symantec Enterprise Vault

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Færdigheds- og vidensområder

Kapitel 8: Polære grafer

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 19/20

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... Indledning. KAPITEL ET... Kom videre med Excel. KAPITEL TO Referencer og navne

Årsplan for 5. klasse, matematik

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE.

kapitlet, bør du kende indholdet i kapitel 6: Grundlæggende grafik. I en 3D-graf af en ligning for z(x,y), defineres positionen for et punkt

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

matematik grundbog trin 1 preben bernitt grundbog trin by bernitt-matematik.dk 1

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

GeoMeter håndbogen. GeoMeter v (The GeoMeter s Sketchpad Version 4.02)

I. SMART Board. I. SMART Board... 1 II. Forord... 2 III. Smartboard værktøjskasse IV. Turorials... 3 V. SMART Notebook... 4

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Matematika rsplan for 6. kl

Årsplan i matematik klasse

Lad os prøve GeoGebra.

Klasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

TI-89 / TI-92 Plus / Voyage 200 Cabri Geometry

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Et CAS program til Word.

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

TI-Nspire Technology Version 3.2 Versionsnoter

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

15 Løsning af ligninger

Undervisningsbeskrivelse

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

Dagens program. Velkommen og præsentation.

1. Graftegning i Derive

Matematikhuset hjælp. Matematikhuset Mikro Værkstedet A/S

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.

REDCAPS DATADICTIONARY. Ekport og overblik over datadictionary Redigering af instrumenter via datadictionary Import a datadictionary

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Øvelser til Eksamensopgaver i matematik

Windows XP - generelt...1. <Start> - venstre menu... 6 <Start> - Alle programmer... 7 Tilbehør - Spil... 7

3. klasse 6. klasse 9. klasse

MULTI 6 Forenklede Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Klik på menupunktet Format og herunder Units (eller skriv units på kommandolinien)

Statistik og sandsynlighed

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

GEOMETER-BANALITETER DEC SIDE 1

Matematik - undervisningsplan

Undervisningsbeskrivelse

Matematik. Matematiske kompetencer

Kompendium til Geogebra

Din brugermanual NOKIA

Årsplan matematik 7. Klasse

Opgave Opgave 2 Andengradsligningen løses, idet. Opgave er en løsning til ligningen, da:

Undervisningsbeskrivelse

Geometri i plan og rum

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 2015/2016. Uge Tal - Eleven har viden om regningsarternes hierarki. Mundtlig evaluering Skriftlige prøver Kan kan næsten cirkel

Transkript:

TI-92 Vejledning

TI-92 VEJLEDNING TI-92 Geometry er udviklet af TI og forfatterne til Cabri Geometry IIè, der arbejder på Université Joseph Fourier, Grenoble, Frankrig. TI-92 Symbolic Manipulation er udviklet af TI og forfatterne til programmet DERIVEë, der arbejder på Soft Warehouse, Inc., Honolulu, Hawaii. En særlig tak til: Franck Bellemain Université Joseph Fourier, Grenoble, Frankrig J. Douglas Child Rollins College, Winter Park, Florida, USA Franklin Demana The Ohio State University, Columbus, Ohio, USA Arne Engebretsen Greendale High School, Greendale, Wisconsin, USA Michael Keyton St. Marks School of Texas, Dallas, Texas, USA Jean-Marie Laborde Université Joseph Fourier, Grenoble, Frankrig Dennis Mick Carroll College, Waukesha, Wisconsin, USA Richard O Farrell Carroll College, Waukesha, Wisconsin, USA David Stoutemyer Soft Warehouse, Honolulu, Hawaii Charles Vonder Embse Central Michigan University, Mount Pleasant, Michigan,USA Bert Waits The Ohio State University, Columbus, Ohio, USA Fra Texas Instruments deltog: Chris Alley, Jeff Crump, Bob Fedorisko, José Fernández, Linda Ferrio, Bud Gerwig, Doug Glazar, Danny Gremillion, Jim Hammerquist, Lauren Holmes, Vonnie Howard, Jeff Janis, Darrell Johnson, John Powers, Russ Rosenquist, David Stone, Glen Thornton, Julio Valella, Michell Wood Macintosh er et varemærke, der tilhører Apple Computer, Inc. Cabri Geometry II er et varemærke, der tilhører Université Joseph Fourier. TI-GRAPH LINK, VAR-LINK, og CBL er varemærker, der tilhører Texas Instruments Incorporated. Copyright 1995, 1996 Texas Instruments Incorporated.

Vigtigt Texas Instruments giver ingen garanti, hverken udtrykt eller underforstået, herunder, men ikke begrænset til, underforståede garantier for salgbarhed og egnethed til et bestemt formål, for programmateriale eller trykt materiale. Denne type materiale stilles alene til rådighed, som det måtte forefindes. Texas Instruments kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for specielle, affødte, tilfældige eller følgeskader i forbindelse med eller som måtte opstå på grund af købet af eller anvendelsen af disse materialer, og Texas Instruments eneste ansvar uanset handlingsform, kan ikke overstige udstyrets købspris. Desuden kan Texas Instruments ikke forpligtes ved krav af nogen art i forbindelse med anvendelsen af disse materialer. ii

Indholdsfortegnelse Denne brugsanvisning beskriver, hvordan du anvender TI-92. I indholdsfortegnelsen finder du oplysninger om, hvordan du kommer i gang samt detaljerede oplysninger om funktionerne i TI-92. Sådan bruges denne vejledning... viii Kapitel 1: Kom godt i gang Kapitel 2: Sådan bruges TI.92 Kapitel 3: Grundlæggende grafik Kapitel 4: Tabeller Klargøring af TI-92...2 Udførelse af beregninger...4 Tegning af en funktion...7 Konstruktion af geometriske figurer...9 Tænd og sluk for TI-92...14 Indstilling af skærmkontrast...15 Tastaturet...16 Hovedskærmen...19 Indtastning af tal...21 Indtastning af udtryk og instruktioner...22 Formater på viste resultater...25 Redigering af et udtryk på indtastningslinien...28 TI-92-menuer...30 Valg af et program...33 Indstilling af tilstande...35 Brug af CATALOG til at vælge en kommando...37 Lagring og genkald af variabelværdier...38 Genbrug af en tidligere indtastning eller det seneste resultat...40 Automatisk indsætning af en indtastning eller et resultat fra historikområdet...42 Indikatorer på statuslinien i skærmbilledet...43 Resumé af grundlæggende grafik...46 Oversigt over trinene i tegning af funktioner...47 Indstilling af Graph-tilstanden...48 Definition af funktioner til tegning af grafer...49 Valg af funktioner til tegning af grafer...51 Angivelse af displayformat for en funktion...52 Definition af tegnevinduet...53 Ændring af grafformatet...54 Tegning af de markerede funktioner...55 Visning af koordinater med den bevægelige markør...56 Sporing af en funktion...57 Brug af zoom til at undersøge en graf...59 Brug af matematikværktøjer til at analysere funktioner...62 Resume af tabeller...68 Oversigt over trinene i oprettelse af en tabel...69 Indstilling af tabelparametre...70 Visning af en automatisk tabel...72 Oprettelse af en manuel (spørge-) tabel...75 iii

Indholdsfortegnelse (fortsat) Kapitel 5: Delte skærmbilleder Kapitel 6: Symbolsk manipulation Kapitel 7: Geometri Resumé af delte skærmbilleder...78 Aktivering og deaktivering af Split Screen-tilstanden...79 Valg af aktivt program...81 Resumé af symbolsk manipulation...84 Brug af udefinerede eller definerede variabler...85 Brug af tilstandene Exact, Approximate og Auto...87 Automatisk reduktion...90 Forsinket reduktion af visse indbyggede funktioner...92 Indsættelse af værdier og definition af begrænsninger...93 Oversigt over menuen Algebra...96 Almindelige algebraiske operationer...98 Oversigt over menuen Calc...101 Almindelige regneoperationer...102 Brugerdefinerede funktioner og symbolsk manipulation...103 Fejlmeddelelse om manglende hukommelse...105 Særlige konstanter i symbolsk manipulation...106 Resumé af geometri...108 Geometri: Grundlæggende viden...109 Håndtering af filoperationer...116 Angivelse af programindstillinger...117 Markering og flytning af figurer...120 Sletning af figurer fra en konstruktion...121 Oprettelse af punkter...122 Oprettelse af linier, liniestykker, halvlinier og vektorer...124 Oprettelse af cirkler og buer...127 Oprettelse af trekanter...129 Oprettelse af polygoner...130 Konstruktion af vinkelrette og parallelle linier...132 Konstruktion af midtnormaler og vinkelhalveringslinier...134 Oprettelse af midtpunkter...135 Overførsel af måleværdier...136 Oprettelse af et geometrisk sted...138 Omdefinition af punkter...139 Parallelforskydning af figurer...140 Drejning og ligedannethedstransformation af figurer...141 Oprettelse af spejlinger og inverse figurer...146 Måling af figurer...149 Bestemmelse af ligninger og koordinater...151 Udførelse af beregninger...152 Indsamling af data...153 Kontrol af figurers egenskaber...154 Figurer i bevægelse...156 Kontrol af, hvordan figurer vises...158 Tilføjelse af beskrivende oplysninger til figurer...161 Oprettelse af makroer...164 Punkter på værktøjsmenuerne i Geometry...167 Pegeværktøjer og termer, der anvendes i Geometry...169 Praktiske genveje...170 iv

Kapitel 8: Data/Matrix editoren Kapitel 9: Statistik og datategning Kapitel 10: Yderligere funktioner i hovedskærmen Kapitel 11: Parameterkurver Kapitel 12: Polære grafer Kapitel 13: Tegning af talfølger Resumé af data/matrix-editoren...172 Oversigt over listevariable, datavariable og matrixvariable...173 Start af en indtastning i data/matrix-editoren...175 Indtastning og visning af celleværdier...177 Indsætning og sletning af rækker, søjler eller celler...180 Definition af en søjleoverskrift med et udtryk...182 Brug af funktionerne Shift og CumSum i en søjleoverskrift...184 Sortering af søjler...185 Gem en kopi af en listevariabel, datavariabel eller matrix variabel..186 Resumé af statistik og datategning...188 Oversigt over trinene i statistiske analyser...192 Udførelse af en statistisk beregning...193 Statistiske beregningstyper...195 Statistiske variabler...197 Tegning af statistiske data...198 Statistiske tegningstyper...200 Brug af Y=-editoren med statistiske tegmimger...202 Tegning af og sporing på en statistisk tegning...203 Brug af frekvenser og grupper...204 Hvis du har systemet CBL (ekstraudstyr)...206 Lagring af indtastninger i hovedskærmen som kommandolinier..210 Klip, kopier og sæt ind...211 Oprettelse og beregning af brugerdefinerede funktioner...213 Brug af mapper til lagring af uafhængige variabelsæt...216 Hvis en indtastning eller et resultat er for stor(t)...219 Resumé af tegning af parameterkurver...222 Oversigt over tegning af parameterkurver...223 Forskelle mellem tegning af parameterkurver og funktioner...224 Resumé af polær tegning...228 Oversigt over trinene i tegning af polære ligninger...229 Forskelle mellem polær tegning og funktionstegning...230 Resumé af tegning af talfølger...234 Oversigt over trinene i tegning af talfølger...235 Forskelle mellem tegning af talfølger og funktioner...236 Indstilling af tegning med akser til time, web eller custom...240 Brug af tegning med netgrafer...241 Brug af tegninger med custom-akser...244 Brug af talfølger til at opstille tabeller...245 Sammenligning mellem talfølgefunktioner i TI-92 og TI-82...246 v

Indholdsfortegnelse (fortsat) Kapitel 14: 3D-graftegning Kapitel 15 : Flere emner i graftegning Kapitel 16: Teksteditoren Resumé af 3D-graftegning...248 Oversigt over trinene i 3D-graftegning...249 Forskelle mellem 3D- og funktionstegning...250 Flytning af markøren i 3D...253 Rotation og /eller elevation af visningsvinklen...255 Ændring af koordinatakserne og visningsformatet...257 Resumé af flere emner i graftegning...260 Lagring af datapunkter fra en graf...261 Tegning af en funktion, der er er defineret i hovedskærmen...262 Tegning af en funktion, der består af flere dele...264 Tegning af en familie af kurver...266 Brug af tograftilstanden...267 Tegning af en funktion eller en omvendt funktion på en graf...270 Tegning af en linie, cirkel eller tekstetiket på en graf...271 Lagring og åbning af et billede af en graf...275 Animation af en serie grafbilleder...277 Lagring og åbning af en grafdatabase...278 Resumé af tekstoperationer...280 Begynd en indtastning med teksteditoren...281 Skrivning og redigering af tekst...283 Skrivning af specialtegn...286 Indtastning og udførelse af kommandolinier...288 Oprettelse af en rapport...290 Kapitel 17: Programmering Resumé af programmering...294 Kørsel af et eksisterende program...296 Start af en indtastning i programeditoren...298 Oversigt over indtastning af et program...300 Oversigt over indtastning af en funktion...303 Kald af et program fra et andet program...305 Brug af variabler i et program...306 Strengoperationer...308 Betingelsestest...310 Brug af If, Lbl og Goto til at styre programforløbet...311 Brug af løkker til at gentage en gruppe kommandoer...313 Konfiguration af TI-92...316 Indtastning af input fra brugeren og udskrift af output...317 Oprettelse af en tabel eller en graf...319 Tegning i tegnevinduet...321 Brug af en anden TI-92 eller en CBL (ekstra)...323 Fejlsøgning i programmer og fejlhåndtering...324 Eksempel: Brug af alternative metoder...325 vi

Kapitel 18: Håndtering af hukommelse og variabler Resumé af håndtering af hukommelse og variabler...328 Kontrol og nulstilling af hukommelse...330 Visning af VAR-LINK-skærmbilledet...331 Håndtering af variabler og mapper med VAR-LINK...333 Indsætning af et variabelnavn i et program...335 Overførsel af variabler mellem to TI-92...336 Overførsel af variabler under programkontrol...339 Kapitel 19: Praktiske eksempler Bilag A: Funktioner og instruktioner i TI.92 Bilag B: Referenceoplysninger Bilag C: Service og garanti Indeks 1: Problemet med en stolpe der skal rundt om et hjørne...342 2: Udledning af formlen for andengradsligningens rødder...344 3: Udforskning af en matrix...346 4: Løsning af cos(x) = sin(x)...347 5: Find det mindste overfladeareal for et parallelepipedum...348 6: Kør en tekst med selvstudium i teksteditoren...350 7: Opløsning af en polynomiumsbrøk...352 8: Statistisk analyse: Filtrering af data efter kategorier...354 9: Et CBL-program til TI-92...357 10: Analyse af kurven for en bold...358 11: Visning af komplekse rødder i et tredjegradspolynomium...360 12: Et problem fra Euklidisk geometri...362 13: Oprettelse af en tredelingsmakro i Geometry...364 14: Løsning af et almindeligt opsparingsproblem...367 15: Et eksempel på afbetaling...368 16: Find rationale, reelle og komplekse faktorer...369 17: En simpel funktion til at finde egenværdier...370 18: Simulering af udtrækning uden tilbagelægning...371 Smart søgning...374 Alfabetisk oversigt over operationer...377 Fejlmeddelelser i TI-92...472 Tilstande i TI-92...480 Tegnkoder i TI-92...484 Tegntabeller i TI-92...485 Komplekse tal...489 Nøjagtighed...491 Systemvariabler og reserverede navne...492 Hierarkiet EOSé (Equation Operating System)...493 Batterier...496 I tilfælde af vanskeligheder...498 Oplysninger om TI-produktservice og garanti...499 Analytisk indeks...501 Geometri-indeks...514 vii

Sådan bruges denne vejledning De fleste mennesker vil begynde at anvende et nyt produkt, inden de har læst den medfølgende instruktionsbog. Når det gælder TI-92, kan du udføre flere typer beregninger, uden at du behøver at åbne vejledningen. Ved at læse i det mindste nogle af kapitlerne i bogen og skimme gennem resten, kan du lære nogle funktioner, som gør, at du kan anvende TI-92 mere effektivt. Sådan er vejledningen opbygget TI-92 indeholder en mængde forskellige typer funktioner og programmer (hovedskærm, Y=-editor, tegnevindue, geometri osv.) som er beskrevet i denne vejledning. Vejledningen er opdelt i tre større dele. Kapitel 1 9 handler om funktioner, der ofte anvendes af dem, der lige er startet med at bruge TI-92. Kapitel 10 19 handler om funktioner, som du måske ikke anvender til at begynde med (afhængigt af din situation). I bilagene findes nyttige referenceoplysninger samt oplysninger om service og garanti. Hvilke kapitler skal du læse? I starten har du måske ikke behov for at anvende alle funktioner i TI-92. Du kan derfor, ligesom i en opslagsbog, nøjes med at læse de kapitler, som berører dig. Hvis du vil: Danne dig et oveblik over TI-92 og dens funktioner Sætte dig ind i en bestemt funktion eller et bestemt emne skal du læse: Kapitel 1 Indeholder trinvise instruktioner i, hvordan du udfører beregninger, tegner grafer, konstruerer geometriske figurer osv. Kapitel 2 Indeholder almen information om, hvordan du anvender TI-92. Selvom kapitlet hovedsageligt handler om at arbejde i hovedskærmen, gælder mange af oplysningerne for alle TI-92 s funktioner. Det relevante kapitel Hvis du eksempelvis vil lære, hvordan du tegner en graf, går du til kapitel 3: Grundlæggende grafik. De fleste kapitler starter med et trin-for-trin eksempel, som illustrerer en eller flere af de funktioner, der beskrives i kapitlet. Selvom du ikke behøver at læse hvert kapitel, bør du skimme igennem hele vejledningen og læse det, som interesserer dig, mere indgående. Du finder måske en funktion, som kan være nyttig, som du ikke ville kende til, hvis du ikke havde bladet igennem bogen. viii