Det er let at udføre symbolske beregninger fra hovedskærmen. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 57

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er let at udføre symbolske beregninger fra hovedskærmen. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 57"

Transkript

1 Kapitel 3: Symbolsk manipulation 3 Resumé af symbolsk manipulation Brug af udefinerede eller definerede variable Brug af tilstandene Exact, Approximate og Auto Automatisk reduktion Forsinket reduktion af visse indbyggede funktioner Indsættelse af værdier og definition af begrænsninger Oversigt over menuen Algebra Almindelige algebraiske operationer Oversigt over menuen Calc Almindelige regneoperationer Brugerdefinerede funktioner og symbolsk manipulation Fejlmeddelelse om manglende hukommelse Særlige konstanter i symbolsk manipulation Dette kapitel er en oversigt over de grundlæggende begreber inden for symbolsk manipulation ved udførelse af algebraiske operationer eller regneoperationer. Det er let at udføre symbolske beregninger fra hovedskærmen. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 57

2 Resumé af symbolsk manipulation Løs ligningssystemet 2x ì 3y = 4 og ë x + 7y = ë 12. Løs den første ligning, så x er udtrykt ved y. Indsæt udtrykket for x i den anden ligning, og find værdien af y. Indsæt dernæst y- værdien i den første ligning for at finde værdien af x. Trin ³ TI.89 Taster TI.92 Plus Taster Display 1. Vis hovedskærmen, og ryd indtastningslinien. Løs ligningen 2x ì 3y = 4 for x. 1 vælger solve( på menuen Algebra. Du kan også skrive solve( direkte fra tastaturet eller vælge den i Catalog. " MM 1 2X 3YÁ4 bxd " MM 1 2X 3YÁ4b Xd 2. Begynd at løse ligningen ë x + 7y = ë 12 for y, men tryk ikke på endnu. 1 X «7YÁ 12bYd 1 X«7YÁ 12bYd 3. Brug operatoren with til at udskifte udtrykket for x, der blev beregnet ud fra den første ligning. Det giver værdien af y. Í C 2Í C Operatoren with vises som på skærmen. Brug funktionen automatisk indsætning til at fremhæve det sidste svar i historikområdet og indsætte det på indtastningslininen. 4. Marker ligningen for x i historikområdet. CCC CCC 5. Indsæt det markerede udtryk i indtastningslinien ved hjælp af automatisk indsætning. Indsæt dernæst den værdi af y, som blev beregnet ud fra den anden ligning. Í C 2Í C Løsningen er: x = ë 8/11 og y = ë 20/11 Dette eksempel er en demonstration af symbolsk manipulation. En éttrinsfunktion er tilgængelig til løsning af systemer eller ligninger. (Se side 73). 58 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

3 Brug af udefinerede eller definerede variable Når du udfører algebraiske operationer, er det vigtigt, at du forstår virkningen af at bruge udefinerede og definerede variabler. Ellers kan du få et tal som resultat i stedet for et forventet algebraiske udtryk. Hvordan udefinerede og definerede variable behandles Tips: Når du definerer en variabel, bør du bruge mere end et tegn i navnet. Reservér navne med ét tegn til symbolske beregninger. Når du indtaster et udtryk, der indeholder en variabel, behandler TI-89 / TI-92 Plus variablen på en af to måder. Hvis variablen er udefineret, behandles den som et algebraisk symbol. Hvis variablen er defineret (selv om den er defineret som 0), erstattes den af sin værdi. For at se hvorfor dette er vigtigt, kan du antage, at du vil finde den første afledede af xò med hensyn til x. Hvis x er udefineret, er resultatet formodentlig det, du forventede. Hvis x er defineret, er resultatet måske ikke det, du forventede. Svaret 75 kunne være misvisende, med mindre du ved, at 5 tidligere var blevet gemt i variablen x. Afgørelse af, om en variabel er udefineret Metode: Indtast variabelnavnet. Eksempel: Hvis defineret, vises variabelværdien. Bemærk: Brug 2 til at få vist en liste med definerede variabler, jvf. beskrivelsen i kapitel 21. Brug funktionen gettype. Hvis udefineret, vises variabelnavnet. Hvis defineret, vises variabeltypen. Hvis udefineret, vises NONE. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 59

4 Sletning af en defineret variabel Du kan gøre en defineret variabel udefineret ved at slette den. Hvis du vil slette: En eller flere givne variable Skal du gøre følgende: Brug funktionen DelVar. Bemærk: Yderligere oplysninger om mapper findes i kapitel 5. Alle variable med ét bogstav som navn (a z) i den aktuelle mappe Du kan også slette variable ved hjælp af skærmbilledet VAR-LINK ( 2 ), jvf. beskrivelsen i kapitel 21. I hovedskærmens menu Clean Up vælges 1:Clear a-z. Du bliver opfordret til at trykke på for at bekræfte sletningen. Midlertidig tilsidesættelse af en variabel Med with operatoren ( ) kan du: Midlertidigt tilsidesætte en variabels definerede værdi. Bemærk: Yderligere oplysninger om operatoren står på side 67. Midlertidigt definere en værdi for en udefineret variabel. Operatoren with ( ) skrives ved at trykke på: TI.89: Í TI.92 Plus: 2 Í 60 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

5 Brug af tilstandene Exact, Approximate og Auto Indstillingerne af tilstandene Exact/Approx, som er beskrevet kort i kapitel 2, påvirker direkte den præcision, hvormed TI-89 / TI-92 Plus beregner et resultat. I dette afsnit beskrives disse tilstandsindstillinger, da de har at gøre med symbolsk manipulation. EXACT-indstillingen Når Exact/Approx = EXACT, bruger TI-89 / TI-92 Plus eksakt rational aritmetik med op til 614 cifre i tælleren og 614 cifre i nævneren. EXACT-indstillingen: Ændrer irrationale tal til standardformat, så vidt det er muligt uden at tilnærme dem. F.eks. ændres 12 ændres til 2 3 og ln(1000) ændres til 3 ln(10). Omregner flydende decimaltal til rationale tal. ændres 0.25 f.eks. til 1/4. Funktionerne solve, csolve, zeros, czeros, factor,, fmin og fmax anvender udelukkende eksakte symbolske algoritmer. Disse funktioner beregner ikke tilnærmede resultater i EXACT-indstillingen: Nogle ligninger som f.eks. 2 x = x giver løsninger, som ikke alle kan udtrykkes ved funktioner og operatorer på TI-89 / TI-92 Plus. Ved sådanne ligninger beregner EXACT ikke tilnærmede løsninger. 2 x = x har f.eks. en tilnærmet løsning x , men den vises ikke i EXACT-indstillingen. Fordele Resultaterne er eksakte. Ulemper Når du anvender mere komplicerede rationale tal og irrationale konstanter, kan beregningerne: Bruge mere hukommelse, hvilket kan bevirke, at hukommelsen bruges op, før løsningen er klar. Tage længere tid. Give uhåndterlige resultater, der er sværere at gennemskue end flydende decimaltal. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 61

6 APPROXIMATEindstillingen Når Exact/Approx = APPROXIMATE, omregner TI-89 / TI-92 Plus rationale tal og irrationale konstanter til flydende decimaltal. Der er dog følgende undtagelser: Visse indbyggede funktioner forventer, at et af deres argumenter er et heltal, og vil så vidt muligt ændre dette tal til et heltal. Eksempel: d(y(x), x, 2.0) ændres til d(y(x), x, 2). Heltalseksponenter med flydende decimalkomma omregnes til heltal. Eksempel: x 2.0 ændres til x 2, selv i tilstanden APPROXIMATE. Funktioner som solve og (integrate) kan bruge både den eksakte symbolske og den tilnærmede numeriske metode. Disse funktioner springer over alle eller nogle af deres symbolske metoder i tilstanden APPROXIMATE. Fordele Hvis eksakte resultater ikke er nødvendige, kan det spare tid og/eller bruge mindre hukommelse end EXACT-indstillingen. Tilnærmede resultater er af og til mere kompakte og gennemskuelige end eksakte resultater. Hvis du ikke har planer om at bruge symbolske beregninger, ligner tilnærmede resultater de resultater, man får med almindelige lommeregnere. Ulemper Resultater med udefinerede variable eller funktioner udviser ofte ufuldstændige forkortelser. F.eks. kan en koefficient, som skulle være 0, blive vist som et lille tal som f.eks E-11. Ved symboliske operationer som f.eks. beregning af grænseværdier og integration er sandsynligheden for at få et tilfredsstillende resultat mindre med tilstanden APPROXIMATE. Tilnærmede resultater er af og til mindre kompakte og gennemskuelige end eksakte resultater. Du foretrækker f.eks. måske at få vist 1/7 i stedet for Kapitel 3: Symbolsk manipulation

7 AUTO-indstillingen Når Exact/Approx = AUTO, anvender TI-89 / TI-92 Plus eksakt rational aritmetik alle steder, hvor operanderne er rationale tal. Ellers anvendes aritmetik med flydende decimaltal, når de rationale operander er omregnet til flydende decimaltal. Flydende decimaltal er med andre ord bestemmende. Eksempel: 1/2 1/3 bliver til 1/6 men 0.5 1/3 bliver til Denne decimaltalsdominans omfatter også udefinerede variable og elementer i lister eller matricer. Eksempel: (1/2-1/3) x + (0.5 1/3) y bliver til x/ y og {1/2-1/3, 0.5 1/3} bliver til {1/6, } I AUTO-indstillingen beregner funktioner som solve så mange løsninger som muligt nøjagtigt og anvender derefter tilnærmede numeriske metoder, hvis det er nødvendigt for at beregne yderligere løsninger. På tilsvarende måde anvender (integrate) tilnærmede numeriske metoder, når eksakte numeriske metoder ikke fungerer. Fordele Eksakte resultater vises, når det er praktisk, og tilnærmede numeriske resultater vises, når eksakte resultater er upraktiske. Du kan ofte styre formatet på et resultat ved at angive nogle koefficienter som enten rationale tal eller flydende decimaltal. Ulemper Hvis du kun er interesseret i eksakte resultater, kan det være spild af tid at få tilnærmede resultater. Hvis du kun er interesseret i tilnærmede værdier, kan det være spild af tid at få eksakte resultater. Desuden kan hukommelsen blive overbelastet, når du leder efter disse eksakte resultater. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 63

8 Automatisk reduktion Når du skriver et udtryk på indtastningslinien og trykker på, reducerer TI-89 / TI-92 Plus automatisk udtrykket efter sine regler for standardreduktion. Regler for standardreduktion Alle de følgende regler anvendes automatisk. Du kan ikke se mellemresultaterne. Hvis en variabel har en defineret værdi, erstattes variablen med sin værdi. Hvis variablen er defineret som en anden variabel, erstattes variablen med sin værdi i den korteste form (kaldes infinit opslag). Bemærk: Yderligere oplysninger om mapper, se kapitel 5. Bemærk: Se Forsinket reduktion af visse indbyggede funktioner på side 66. Standardreduktion ændrer ikke variable, der anvender stinavne til at angive en mappe. x+class\x reduceres f.eks. ikke til 2x. For funktioner: Argumenterne reduceres. (Nogle indbyggede funktioner forsinker reduktion af visse af deres argumenter). Hvis funktionen er indbygget eller brugerdefineret, anvendes funktionsdefinitionen på de reducerede argumenter. Derefter erstattes funktionsudtrykket med dette resulat. Numeriske deludtryk kombineres. Produkter og summer sorteres i rækkefølge. Produkter og summer, der indeholder udefinerede variable, sorteres efter det første bogstav i variabelnavnet. Udefinerede variable fra r til z antages at være sande variable og placeres i alfabetisk rækkefølge i begyndelsen af en sum. Udefinerede variable fra a til q antages at repræsentere konstanter og placeres i alfabetisk rækkefølge i slutningen af en sum (men før tal). Faktorer og led, der er ens, samles. 64 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

9 Udtryk, der indeholder nuller og 1- taller, udregnes. Dette flydende decimaltal bevirker, at numeriske resultater vises som flydende decimal. Hvis et flydende decimalt heltal angives som en eksponent, behandles det som et heltal (og frembringer ikke et flydende decimaltal). Polynomiomsbrøker forkortes med stønte frelles diviser. Polynomier udregnes, hvis ingen kortere form findes. Fællesnævnere etableres, hvis ingen kortere form findes. Ingen kortere form Funktionalligninger udnyttes. F.eks: ln(2x) = ln(2) + ln(x) og sin(x)ñ + cos(x)ñ = 1 Ingen kortere form Hvor lang er reduktionsprocessen? Afhængigt af, hvor kompliceret en indtastning, et resultat eller et mellemudtryk er, kan det tage lang tid at udregne et udtryk og bortforkorte fællesnævnere ved en reduktion. Du kan afbryde en reduktionsproces, som tager for lang tid, ved at trykke på. Du kan derefter prøve at reducere blot en del af udtrykket. (Brug automatisk indsætning til at indsætte hele udtrykket på indtastningslinien, og slet derefter de uønskede dele). Kapitel 3: Symbolsk manipulation 65

10 Forsinket reduktion af visse indbyggede funktioner Som regel reduceres variable automatisk til deres korteste form, før de indsættes i en funktion. For visse funktioner udsættes reduktion dog til efter, at funktionen er udført. Funktioner, der anvender forsinket reduktion Funktioner, der anvender forsinket reduktion, har et obligatorisk var-argument, der udfører funktionen med hensyn til en variabel. Disse funktioner har mindst to argumenter med det generelle format: function(udtryk, var [,... ]) Bemærk: Ikke alle funktioner, der anvender et var-argument, anvender forsinket reduktion. F.eks.: solve(x^2ì xì 2=0,x) d(x^2ìxì2,x) (x^2ì xì 2,x) limit(xñ ì xì 2,x,5) Bemærk: Du kan tildele van en talværdi, hvis du vil, afhængigt af situationen. For en funktion, der anvender forsinket reduktion, gælder: 1. Variablen var reduceres til sin korteste form, hvor den stadig er en variabel (selv om den kunne reduceres yderligere til et tal). 2. Funktionen udføres og anvender variablen. 3. Hvis var kan reduceres yderligere, indsættes denne værdi i resultatet. F.eks.: x kan ikke reduceres. Bemærk: I eksemplet til højre beregnes differentialkvotienten af xò for x=5. Hvis xò oprindeligt blev reduceret til 75, ville du få diffentialkvotienten af 75, men det var ikke det, du ønskede. x reduceres ikke. Funktionen anvender xò og erstatter x med 5. x reduceres til t. Funktionen anvender tò. x reduceres til t. Funktionen anvender tò og erstatter t med Kapitel 3: Symbolsk manipulation

11 Substitution af værdier og fastlæggelse af begrænsninger Med operatoren with ( ) kan man midlertidigt substituere værdier i et udtryk eller angive indskrænkninger i talområdet. Anvendelse af operatoren with Substitution af en variabel Operatoren with ( ) skrives ved at trykke på: TI.89: Í TI.92 Plus: 2 Í For hver forekomst af en given variabel kan man indsætte et tal eller et udtryk. Differentialkvotienten af xò i x = 5 Hvis du vil indsætte for flere variabler samtidigt, skal du bruge den boolske operator and. Substitution af et simpelt udtryk Bemærk: acos(x) er forskellig fra a*cos(x). For hver forekomst af et simpelt udtryk kan du indsætte en variabel, en numerisk værdi eller et andet udtryk. Substitution af sin(x) med s viser, at udtrykket er et polynomium i termer af sin(x). Ved at erstatte et hyppigt anvendt (eller langt) led kan du vise resultaterne i en mere kompakt form. Substitution af komplekse værdier Man kan indætte komplekse værdier på samme måde som andre værdier. Bemærk: Oversigt over komplekse tal findes i bilag B. Tips: For at få det komplekse tal i skal du trykke på 2). Du kan ikke blot skrive i på tastaturet. Alle udefinerede variable behandles som reelle tal i symbolske beregninger. For at kunne regne med komplekse symbolske variable må du definere en kompleks variabel. F.eks.: x+yi! z Du kan derefter bruge z som en kompleks variabel. Du kan også bruge Z_. Yderligere oplysninger får du under _(understregning) i Bilag A. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 67

12 Begrænsninger i substitution Substitution sker kun, når der er en nøjagtig overensstemmelse med det, der skal substitueres. Kun x 2 blev erstattet, ikke x 4. Definer substitutionen med simplere led for at få en mere fuldstændig b tit ti Uendelige løkker kan forekomme, når man definerer en substitutionsvariabel udtrykt ved sig selv. sin(x) x=x+1 Substituerer sin(x+1), sin(x+1+1), sin(x+1+1+1) osv. Når man angiver en substitution, der bevirker en uendelig løkke, sker følgende: En fejlmeddelelse vises. Når du trykker på N, vises en fejl i historikområdet. Internt sorteres et udtryk efter reglerne for automatisk reduktion. Derfor passer produkter og summer måske ikke med den rækkefølge, som du skrev dem i. Tips: Anvend funktionen solve for at få hjælp til at afgøre, hvordan substitution for en enkelt variabel skal se ud. Som hovedregel bør du substituere for en enkelt variabel. Substitution for mere generelle udtryk (enten mø cñ =e eller cñøm=e) virker måske ikke, som du forventer. Ingen overensstemmelse med substitutionen 68 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

13 Angivelse af indskrænkninger i talområdet Mange ligninger og transformationer er kun gyldige inden for et bestemt talområde. F.eks.: ln(xù y) = ln(x) + ln(y) sinê (sin(q)) = q kun hvis x og/eller y ikke er negative kun hvis q ë p/2 og q p/2 radianer Anvend operatoren with til at angive indskrænkningen i talområdet. Tips: Indtast ln(xù y) i stedet for ln(xy). Ellers tolkes xy som en enkelt variabel med navnet xy. Tips: For eller skal du trykke à eller  på tastaturet. Du kan også anvende 2I8 eller 2 2 til at vælge dem fra en menu. Da ln(xù y) = ln(x) + ln(y) ikke altid er gyldig, sammentrækkes logaritmerne ikke. Med en indskrænkning er ligningen gyldig, og udtrykket reduceres. Da sinê(sin(q)) = q ikke altid er gyldig, reduceres udtrykket ikke altid. Med en indskrænkning kan udtrykket reduceres. Brug af substitutioner vs. definition af en variabel I mange tilfælde kan du opnå samme virkning ved at definere variablen som ved at substituere den. Substitution er dog at foretrække i de fleste tilfælde, fordi variable kun defineres for den aktuelle beregning og ikke påvirker efterfølgende beregninger. Substitution af x=1 påvirker ikke den næste beregning, Obs: Når x er defineret, kan det påvirke alle beregninger, der involverer x (indtil du fjerner x). Hvis du gemmer 1!x, gælder dette også for de efterfølgende beregninger. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 69

14 Oversigt over menuen Algebra Du kan bruge menuen Algebra til at vælge de mest bengttede algebraiske funktioner. Menuen Algebra Fra hovedskærmen trykker du på for at få vist: Bemærk: I bilag A er der en komplet beskrivelse af hver funktion og dens syntaks. Denne menu kan også kaldes fra menuen MATH. Tryk på 2I, og vælg derefter 9:Algebra. Menupunkt solve factor expand zeros approx comdenom propfrac nsolve Beskrivelse Løser en ligning med hensyn til en given variabel. Der angives kun reelle løsninger trods tilstandsindstillingen Complex Format. Viser resultater med "and" og "or", der forbinder løsninger. (For at få komplekse løsninger skal du vælge A:Complex fra menuen Algebra.) Faktoropløser et udtryk med hensyn til alle dets variabler eller blot en given variabel. Udvikler et udtryk med hensyn til alle dets variable eller blot en given variabel. Angiver værdierne for en given variabel, der gør et udtryk lig nul. Vises som en liste. Beregner så vidt muligt et udtryk ved hjælp af flydende decimaltalsregning. Dette svarer til at anvende 3 til at sætte Exact/Approx = APPROXIMATE (eller at anvende til at beregne et udtryk). Beregner en fællesnævner for alle led i et udtryk og omregner udtrykket til en uforkortelig brøk. Angiver et udtryk som en ægte brøk. Angiver en enkelt løsning for en ligning som et flydende decimaltal (i modsætning til solve, som kan vise flere løsninger i rationalt eller symbolsk form). 70 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

15 Menupunkt Trig Beskrivelse Viser undermenuen: Complex texpand tcollect Udvikler trigonometriske udtryk med summer af vinkler og multipla af vinker. Samler produkterne med hele eksponenter af trigonometriske funktioner til summer af vinkler og multipla af vinker. tcollect er det modsatte af texpand. Viser undermenuen: Disse funktioner er de samme som solve, factor og zeros; men de beregner også komplekse resultater. Extract Viser undermenuen: Bemærk: Funktionerne left og right anvendes også til at angive et givet antal elementer eller tegn fra venstre eller højre side af hhv. en liste eller en tegnstreng. getnum Anvender comdenom og angiver derefter den deraf resulterende tæller. getdenom Anvender comdenom og angiver derefter den deraf resulterende nævner. left right Angiver venstre side af en ligning eller en ulighed. Angiver højre side af en ligning eller en ulighed. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 71

16 Almindelige algebraiske operationer I dette afsnit vises der eksempler på nogle af de funktioner, der kan udføres fra menuen Algebra. Udførlige oplysninger om alle funktioner findes i bilag A. Nogle algebraiske operationer kræver ikke nogen specialfunktion. Addition og division af polynomier Du kan addere eller dividere polynomier direkte uden at bruge en specialfunktion. Faktoropløsning og udvikling af polynomier Anvend funktionerne factor ( 2) og expand ( 3). factor(udtryk [,var]) for at faktoropløse med hensyn til en variabel expand(udtryk [,var]) for delvis udvikling med hensyn til en variabel Faktoropløs x 5 ì 1. Udregn derefter resultatet. Bemærk, at factor og expand udfører modsatrettede operationer. Find et tals primfaktorer Med funktionen factor ( 2) kan du gøre mere end blot at faktoropløse et polynomium. Du kan finde et rationalt tals primfaktorer (enten et heltal eller en brøk med heltal). Find delvise udviklinger Med den valgfrie var-værdi, som hører til funktionen expand ( 3), kan du foretage en delvis udvikling, som samler variable med samme eksponent. Foretag en fuldstændig udvikling af (xñìx) (yñìy) med hensyn til alle variable. Foretag derefter en delvis udvikling med hensyn til x. 72 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

17 Løsning af en ligning Anvend funktionen solve ( 1) til at løse en ligning med hensyn til en given variabel. solve(equation, var) Løs x + y ì 5 = 2x ì 5y med hensyn til x. Bemærk, at solve kun viser det endelige resultat. For at se mellemresultaterne kan du manuelt løse ligningen trin for trin. Bemærk: En operation som f.eks. 2 Ù subtraherer 2x fra begge sider. x «y 5 Á 2x 5y 2 x y «5 p 1 Løsning af et lineært ligningssystem Bemærk: Matrixfunktionerne simult og rref findes ikke på menuen Algebra. Anvend 2I4 eller Catalog. Betragt et sæt ligninger med to ubekendte: 2x ì 3y = 4 ë x + 7y = ë 12 Løs dette ligningssystem ved hjælp af en af følgende metoder. Metode Brug funktionen solve til en ettrinsløsning. Eksempel solve(2xì3y=4 and ëx+7y=ë12,{x,y}) Anvend funktionen Se resumeet i begyndelsen af dette kapitel, hvor solve med løsningerne er til x = ë 8/11 og y = ë 20/11. substitution ( ) til trinvis manipulation. Anvend funktionen simult på en matrix. Indtast koefficienterne som en matrix og højre side som en konstant søjlematrix. Anvend funktionen rref på en matrix. Indtast koefficienterne som en udvidet matrix. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 73

18 Find nulpunkterne i et udtryk Tips: For eller skal du skrive à eller Â. Du kan også bruge 2I8 eller 2 2 til at vælge dem fra en menu. Anvend funktionen zeros ( 4). zeros(udtryk, var) Anvend udtrykket x ù sin(x) + cos(x). Find nulpunkterne med hensyn til x i intervallet 0 x og x 3. Anvend operatoren with til at angive intervallet. Find ægte brøker og fællesnævnere Bemærk: Du kan bruge comdenom med et udtryk, en liste eller en matrix. Anvend funktionerne propfrac ( 7) og comdenom ( 6). propfrac(rationalt udtryk [,var]) comdenom(udtryk [,var]) Foretag divisionen (x 4 ì 2xñ + x) / (2xñ + x + 4). Omregn derefter svaret til et forhold mellem en fuldstændig udviklet tæller og en fuldstændig udviklet nævner. Bemærk, at propfrac og comdenom udfører modsatrettede operationer. I dette eksempel: 31 x for ægte brøker med hensyn til en variabel for fællesnævnere, der samler variablens ens eksponenter Hvis du udfører dette eksempel på din TI-89 / TI-92 Plus, ruller funktionen propfrac ud af skærmbilledet. er resten ved division af x 4 ì 2xñ +x med 2xñ +x+4. xñ 2 ì x ì 15/8 er kvotienten Kapitel 3: Symbolsk manipulation

19 Oversigt over menuen Calc Du kan bruge menuen Calc til at vælge ofte anvendte regnefunktioner. Menuen Calc Fra hovedskærmen trykker du på for at få vist: Bemærk: I bilag A er der en fuldstændig beskrivelse af hver funktion og dens syntaks. Bemærk: Symbolet d for differentiation er et specialsymbol. Det får du ikke frem ved at indtaste D på tastaturet. Anvend 1 eller 2 =. Menupunkt d differentiate Beskrivelse Denne menu kan også kaldes fra menuen MATH. Tryk på 2Iog vælg derefter A:Calculus. Beregner differentialkvotienten af et udtryk med hensyn til en given variabel. integrate Beregner integralet af et udtryk med hensyn til en given variabel. limit G sum Π product fmin fmax arclen taylor nderiv nint desolve Beregner grænseværdien for et udtryk med hensyn til en given variabel. Beregner et udtryk ved diskrete variabelværdier inden for et interval og beregner derefter summen. Beregner et udtryk ved diskrete variabelværdier inden for et interval og beregner derefter produktet. Finder mulige værdier for en given variabel, der minimerer et udtryk. Finder mulige værdier for en given variabel, der maksimerer et udtryk. Angiver et udtryks buelængde med hensyn til en given variabel. Beregner en Taylor-polynomi-et formel for et udtryk med hensyn til en given variabel. Beregner den numeriske afledede af et udtryk med hensyn til en given variabel. Beregner et integral som et flydende decimaltal ved hjælp af kvadratur (en tilnærmelse med vægtede summer af integrandens værdier). Løser mange differentialligninger af 1. og 2. orden symbolsk med eller uden begyndelselsbetingelser Kapitel 3: Symbolsk manipulation 75

20 Almindelige regneoperationer I dette afsnit vises eksempler på nogle af de funktioner, der findes på menuen Calc. I bilag A findes udførlige oplysninger om alle funktioner. Integration og differentiation Anvend funktionerne integrate ( 2) og d differentiate ( 1). (udtryk, var [,nedre] [,øvre]) d (udtryk, var [,rækkefølge]) her kan du angive integratiousgrcenser eller en integrationskonstant Bemærk: Du kan kun integrere et udtryk. Du kan differentiere et udtryk, en liste eller en matrix. Bestern en grænseværdi Bemærk: Du kan finde en grænseværdi for et udtryk, en liste eller en matrix. Beregn integralet xñùsin(x) med hensyn til x. Beregn differential-kvotienten af resultatet med hensyn til x. Anvend funktionen limit ( 3). limit(udtryk, var, punkt [,retning]) * Find grænseværdien af sin(3x) / x, hvor x går mod 0. For at få d skal du anvende 1 eller 2 =. Du kan ikke blot skrive D på tastaturet. negativ = fra venstre positiv = fra højre udeladt eller 0 = begge Bestern et Taylorpolynomium Vigtigt: Tilstanden Degree med skalainddeling p/180 kan bevirke, at resultaterne vises i et andet format. Anvend funktionen taylor ( 9). taylor(udtryk, var, rækkefølge [,punkt]) Find et 6. grads Taylorpolynomium for sin(x) med hensyn til x. Gem resultatet som en brugerdefineret funktion med navnet y1(x). Tegn derefter sin(x) og Taylorpolynomiet. Hvis dette udelades, foretages udvikling ud fra punktet 0 Graph sin(x):graph y1(x) 76 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

21 Brugerdefinerede funktioner og symbolsk manipulation Du kan anvende en brugerdefineret funktion som et argument for TI-89 / TI-92 Plus s indbyggede algebraiske funktioner og regnefunktionerne. Oplysninger om, hvordan du opretter en brugerdefineret funktion Se følgende afsnit: Oprettelse og beregning af brugerdefinerede funktioner i kapitel 5. Tegning af en funktion, der er defineret på hovedskærmen og Tegning af en funktion, der består af flere dele i kapitel 12. Oversigt over indtastning af en funktion i kapitel 17. Udefinerede Funktioner Tips: Du vælger d på menuen Calc ved at trykke på 1 (eller tryk 2 = på tastaturet). Du kan anvende funktioner som f(x), g(t), r(q) osv., der ikke er blevet tildelt en definition. Disse udefinerede funktioner giver symbolske resultater. F.eks: Anvend DelVar for være sikker på, at f(x) og g(x) ikke er defineret. Find derefter differentialkvotienten af f(x)ù g(x) med hensyn til x. Funktioner med et enkelt udtryk Tips: Du vælger limit på menuen Calc ved at trykke på 3. Du kan anvende brugerdefinerede funktioner, der består af et enkelt udtryk. F.eks.: Anvend til at oprette en brugerdefineret secansfunktion, hvor: sec(x) = 1 cos(x) Find derefter grænseværdien for sec(x), hvor x går mod p/4. Anvend Define til at oprette en brugerdefineret funktion h(x), hvor: Tips: Du vælger på menuen Calc ved at trykke på 2 (eller tryk 2 < på tastaturet). Du vælger taylor ved at trykke på 9. h(x)= 0 x sin(t) / t Find derefter et 5. grads Taylor-polynomium for h(x) med hensyn til x. Define h(x)= (sin(t)/t,t,0,x). Kapitel 3: Symbolsk manipulation 77

22 Funktioner med flere udtryk eller funktioner med et enkelt udtryk Brugerdefinerede funktioner, der består af flere udtryk, bør kun anvendes som et argument for numeriske funktioner (som f.eks. nderiv og nint). I nogle tilfælde kan du evt. oprette en tilsvarende funktion, der består af et enkelt udtryk. Forestil dig f.eks. en funktion, der består af to dele. Når: anvender du udtrykket: x < 0 ë x x 0 5 cos(x) Tips: Du kan benytte computertastaturet til at skrive en længere tekst og derefter benytte TI-GRAPH LINK til at sende den til TI-89 / TI 92-Plus. Yderligere oplysninger får du i kapitel 18. Tips: Du vælger nint på menuen Calc ved at trykke på B:nInt. Opret en brugerdefineret funktion, der består af flere udtryk. Funktionen har følgende form: Func If x<0 Then Return ë x Else Return 5cos(x) EndIf EndFunc Foretag derefter en numerisk integration af y1(x) med hensyn til x. Define y1(x)=func:if x<0 Then:... :EndFunc Opret en tilsvarende brugerdefineret funktion, der består af et udtryk. Tips: Du vælger på menuen Calc ved at trykke på 2 (eller tryk 2 < på tastaturet). Anvend TI-89 / TI-92 Plus s indbyggede funktion when. Foretag derefter en integration af y1(x) med hensyn til x. Define y1(x)=when(x<0,ëx, 5cos(x)) Tryk på for at få et decimaltalsresultat. 78 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

23 Fejlmeddelelse om manglende hukommelse TI-89 / TI-92 Plus gemmer mellemresultater i hukommelsen og sletter dem, når beregningen er udført. Afhængigt af, hvor indviklet beregningen er, kan TI-89 / TI-92 Plus løbe tør for hukommelse, før resultatet er beregnet. Frigørelse af hukommelse Slet unødvendige variable, især lange variable. Anvend 2 som beskrevet i kapitel 21 til at vise og slette variable og/eller Flash-applikationer. I hovedskærmen: Ryd historikområdet (ƒ 8) eller slet unødvendige historikpar. Du kan også anvende ƒ 9 til at reducere det antal historikpar, der vil blive gemt. Anvend 3 til at sætte Exact/Approx = APPROXIMATE. (For resultater med et stort antal cifre bruger dette mindre hukommelse end AUTO eller EXACT. For resultater, (kun har få cifre, bruger dette mere hukommelse.) Forenkling af problemer Del problemet op i mindre dele. Del solve(aù b=0,var ) op i solve(a=0,var ) og solve(b=0,var ). Løs hver del for sig og kombiner resultaterne. Hvis mange udefinerede variable kun forekommer i en bestemt kombination, kan du erstatte denne kombination med en enkelt variabel. Hvis m og c kun forekommer som mùcñ, erstatter du mùcñmed e. I udtrykket (a+b)ñ + (a+b)ñ, erstatter du (a+b) med c og 1 ì (a+b)ñ cñ + cñ anvender. I løsningen erstatter du c med (a+b). 1 ì cñ Ved udtryk, der har en fællesnævner, erstatter du summerne i nævnerne med entydige nye udefinerede variable. I udtrykket x añ +bñ + c + y añ +bñ + c, erstatter du añ +bñ + c med d og anvender x d + y. I løsningen erstattes d d med añ +bñ + c. Indsæt kendte tal værdier for udefinerede variable på et tidligere tidspunkt, især hvis de er simple heltal eller brøker. Omformulér et problem for at undgå eksponenter i brøkform. Udelad relativt små led, og find en tilnærmelse. Kapitel 3: Symbolsk manipulation 79

24 Særlige konstanter i symbolsk manipulation Resultatet af en beregning kan indeholde en af de særlige konstanter, der beskrives i dette afsnit. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at angive en konstant som en del af indtastningen. x=x er sand for alle værdier af x. true, false Disse angiver resultatet af en ligning eller et boolsk udtryk. 5<3 For at skal du trykke på: TI.89: TI.92 Plus: 2 R Denne notation angiver et arbitrært heltal, som repræsenterer et hvilket som helst heltal. Når et arbitrært heltal forekommer flere gange i samme indtastning, nummereres hver forekomst fortløbende. Når 255 er nået, starter den fortløbende nummerering af arbitrære heltal igen Nulstil med Clean Up 2:NewProb. En løsning findes for hvert heltalsmultiplum af p. repræsenterer et arbitrært heltal, men denne notation fastlægger uafhængige vilkårlige heltal. ˆ, e Tegnet ˆ skrives ved at trykke på: TI.89: * TI.92 Plus: 2 * Tegnet e, skrives ved at trykke på: TI.89: s TI.92 Plus: 2 s ˆ repræsenterer uendelig, og e repræsenterer konstanten (grundtal for den naturlige logaritme). Disse konstanter anvendes ofte i både indtastninger og resultater. undef Dette angiver, at resultatet er udefineret. Matematisk udefineret ˆ (ubestemt fortegn) En ikke entydig grænseværdi 80 Kapitel 3: Symbolsk manipulation

Kapitel 6: Symbolsk manipulation

Kapitel 6: Symbolsk manipulation Kapitel 6: Symbolsk manipulation 6 Resumé af symbolsk manipulation...84 Brug af udefinerede eller definerede variabler...85 Brug af tilstandene Exact, Approximate og Auto...87 Automatisk reduktion...90

Læs mere

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit.

Med TI-89 / TI-92 Plus kan du også sammenligne eller manipulere binære tal bit for bit. Kapitel 20: Talsystemer 20 Resumé af talsystemer... 344 Indtastning og omregning af talsystemer... 345 Udførelse af matematiske beregninger med hexadecimale og binære tal... 346 Sammenligning eller manipulation

Læs mere

I tabellen vises en liste med værdier for den uafhængige variabel, og desuden den tilsvarende værdi for den afhængige variabel.

I tabellen vises en liste med værdier for den uafhængige variabel, og desuden den tilsvarende værdi for den afhængige variabel. Kapitel 13: Tabeller 13 Resumé af tabeller... 222 Oversigt over trinene i oprettelse af en tabel... 223 Indstilling af tabelparametre... 224 Visning af en automatisk tabel... 226 Oprettelse af en manuel

Læs mere

FlexMatematik B. Introduktion

FlexMatematik B. Introduktion Introduktion TI-89 er fra start indstillet til at åbne skrivebordet med de forskellige applikationer, når man taster. Almindelige regneoperationer foregår på hovedskærmen som fås ved at vælge applikationen

Læs mere

Manual til TI-89. Af: Martin Kyhl og Andreas Kristansen. Med denne i hånden til eksamen burde de fleste opgaver kunne løses på få minutter.

Manual til TI-89. Af: Martin Kyhl og Andreas Kristansen. Med denne i hånden til eksamen burde de fleste opgaver kunne løses på få minutter. Manual til TI-89 Af: Martin Kyhl og Andreas Kristansen Med denne i hånden til eksamen burde de fleste opgaver kunne løses på få minutter. Indholdsfortegnelse 0 Indledning...3 0.1 Forord...3 0.2 Syntax

Læs mere

Kapitel 12 : Flere emner i graftegning 201

Kapitel 12 : Flere emner i graftegning 201 Kapitel 12 : Flere emner i graftegning 12 Resumé af flere emner i graftegning... 202 Lagring af datapunkter fra en graf... 203 Tegning af en funktion, der er er defineret på hovedskærmen... 204 Tegning

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25 Slide 1/25 Indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Slide 2/25 Om undervisningen Hvorfor er vi her? Hvad kommer der til at ske? 1) Teoretisk gennemgang ved tavlen. 2) Instruktion i eksempler. 3) Opgaveregning. 4) Opsamling.

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet

Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord

Læs mere

Opgaver til Maple kursus 2012

Opgaver til Maple kursus 2012 Opgaver til Maple kursus 2012 Jonas Camillus Jeppesen, jojep07@student.sdu.dk Martin Gyde Poulsen, gyde@nqrd.dk October 7, 2012 1 1 Indledende opgaver Opgave 1 Udregn følgende regnestykker: (a) 2342 +

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

JavaScript. nedarvning.

JavaScript. nedarvning. JavaScript er et sprog, der kan give en hjemmeside mere funktionalitet og gøre den interaktiv, så den reagerer på læsernes handlinger. CGI (Common Gateway Interface) har hidtil været de protokoller, man

Læs mere

Komplekse Tal. 20. november 2009. UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

Komplekse Tal. 20. november 2009. UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Komplekse Tal 20. november 2009 UNF Odense Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Fra de naturlige tal til de komplekse Optælling af størrelser i naturen De naturlige tal N (N

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Epistel E2 Partiel differentiation

Epistel E2 Partiel differentiation Epistel E2 Partiel differentiation Benny Lautrup 19 februar 24 Funktioner af flere variable kan differentieres efter hver enkelt, med de øvrige variable fasthol Definitionen er f(x, y) x f(x, y) f(x +

Læs mere

Lineære ligningssystemer

Lineære ligningssystemer enote 2 1 enote 2 Lineære ligningssystemer Denne enote handler om lineære ligningssystemer, om metoder til at beskrive dem og løse dem, og om hvordan man kan få overblik over løsningsmængdernes struktur.

Læs mere

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 14. juni 019 Opgave 1 (6 point) En

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Matematiske metoder - Opgaver

Matematiske metoder - Opgaver Matematiske metoder - Opgaver Anders Friis, Anne Ryelund 25. oktober 2014 Logik Opgave 1 Find selv på tre udtalelser (gerne sproglige). To af dem skal være udsagn, mens det tredje ikke må være et udsagn.

Læs mere

1. Montering af papirrullen 2. Udskiftning af blækrullen Bemærk: 2. Udskiftning af batterier

1. Montering af papirrullen 2. Udskiftning af blækrullen Bemærk: 2. Udskiftning af batterier Strimmelregner 1. ontering af papirrullen Sæt [] knappen til "NP" (non print) stilling 1) Åben printer-låget 2) Sæt papirrullen på 3) Klip papirkanten lige med en saks og indsæt papirets forkant i printerens

Læs mere

Dokumentation af programmering i Python 2.75

Dokumentation af programmering i Python 2.75 Dokumentation af programmering i Python 2.75 Af: Alexander Bergendorff Jeg vil i dette dokument, dokumentere det arbejde jeg har lavet i løbet opstarts forløbet i Programmering C. Jeg vil forsøge, så vidt

Læs mere

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler

Læs mere

Allan C. Malmberg. Terningkast

Allan C. Malmberg. Terningkast Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig

Læs mere

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Kom i gang-opgaver til differentialregning Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke

Læs mere

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014 Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.

Læs mere

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver

Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =

Læs mere

Differentialligninger. Ib Michelsen

Differentialligninger. Ib Michelsen Differentialligninger Ib Michelsen Ikast 203 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Ligninger og løsninger...3 Indledning...3 Lineære differentialligninger af første orden...3

Læs mere

Brug af TI-83. Løsning af uligheder: Andre ikke simple uligheder løses ved følgende metode - skitseret ved et eksempel : Løs uligheden

Brug af TI-83. Løsning af uligheder: Andre ikke simple uligheder løses ved følgende metode - skitseret ved et eksempel : Løs uligheden Brug af TI-83 Løsning af andengradsligninger med TI-83 Indtast formlerne for d, og rødderne og gem dem i formellagrene u,v eller w. Gem værdierne for a, b og c i lagrene A, B og C Nedenstående display

Læs mere

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004

DATALOGI 1E. Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen DATALOGI 1E Skriftlig eksamen torsdag den 3. juni 2004 Opgaverne vægtes i forhold til tidsangivelsen herunder, og hver opgaves besvarelse bedømmes

Læs mere

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 14. juni 019 Opgave 1 (6 point) En

Læs mere

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 14. juni 19 Opgave 1 (6 point) En funktion

Læs mere

Håndtering af TI-89 på AK

Håndtering af TI-89 på AK Håndtering af TI-89 på AK INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS Adgangskursus 2. semester April 2003 Klasse: Gruppen: A11 Søren Rasmussen Ulrich Bærentsen Edin Omic Jan Pedersen Vejledere: Laurids Østergaard Jette

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Monotoniforhold Der gælder følgende sætninger om en differentiabel funktions monotoniforhold:

Monotoniforhold Der gælder følgende sætninger om en differentiabel funktions monotoniforhold: Side 21 Oversigt over undervisningen i matematik - 2x 05/06 Der undervises efter: Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 Claus Jessen, Peter Møller og

Læs mere

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel

Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel Arne Jensen c 23 1 Introduktion I disse noter formulerer og beviser vi Taylors formel. Den spiller en vigtig rolle ved teoretiske overvejelser, og også

Læs mere

Algebra - Teori og problemløsning

Algebra - Teori og problemløsning Algebra - Teori og problemløsning, januar 05, Kirsten Rosenkilde. Algebra - Teori og problemløsning Kapitel -3 giver en grundlæggende introduktion til at omskrive udtryk, faktorisere og løse ligningssystemer.

Læs mere

9.1 Egenværdier og egenvektorer

9.1 Egenværdier og egenvektorer SEKTION 9.1 EGENVÆRDIER OG EGENVEKTORER 9.1 Egenværdier og egenvektorer Definition 9.1.1 1. Lad V være et F-vektorrum; og lad T : V V være en lineær transformation. λ F er en egenværdi for T, hvis der

Læs mere

Grundlæggende regneteknik

Grundlæggende regneteknik Grundlæggende regneteknik Anne Ryelund, Mads Friis og Anders Friis 14. oktober 2014 Indhold Forord Indledning iii iv 1 Regning med brøker 1 1.1 Faktorisering i primtal.............................. 3 1.2

Læs mere

Knud Nissen TI-89. introduktion og eksempler

Knud Nissen TI-89. introduktion og eksempler Knud Nissen TI-89 introduktion og eksempler Knud Nissen TI-89 introduktion og eksempler (DK) Copyright 2000 by Texas Instruments Skærmbillederne er lavet ved hjælp af det TI-GRAPH LINK ekstraudstyr, der

Læs mere

OPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning

OPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning OPGAVER 1 Opgaver til Uge 4 Store Dag Opgave 1 Approksimerende polynomier. Håndregning a) Find for hver af de følgende funktioner deres approksimerende polynomiumer af første og anden grad med udviklingspunkt

Læs mere

Udskrivning og sletning af tilbageholdte job Genkendelse af formateringsfejl Kontrol af udskriftsjob Reservation af udskriftsjob

Udskrivning og sletning af tilbageholdte job Genkendelse af formateringsfejl Kontrol af udskriftsjob Reservation af udskriftsjob Når du sender et job til printeren, kan du angive i driveren, at printeren skal tilbageholde jobbet i hukommelsen. Når du er klar til at udskrive jobbet, skal du gå til printeren og bruge kontrolpanelets

Læs mere

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient

i tredje sum overslag rationale tal tiendedele primtal kvotient ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender hældnings a hældningskoefficient lineær funktion lagt n resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn formel andengradsligning

Læs mere

Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS

Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS Some like it HOT: Højere Ordens Tænkning med CAS Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2001 I år er det første år, hvor CAS-forsøget er et standardforsøg og alle studentereksamensopgaverne derfor foreligger

Læs mere

Varmeligningen og cosinuspolynomier.

Varmeligningen og cosinuspolynomier. Varmeligningen og cosinuspolynomier. Projekt for MM50 Marts 009 Hans J. Munkholm 0. Praktiske oplysninger Dette projekt besvares af de studerende, som er tilmeldt eksamen i MM50 uden at være tilmeldt eksamen

Læs mere

Elementær Matematik. Tal og Algebra

Elementær Matematik. Tal og Algebra Elementær Matematik Tal og Algebra Ole Witt-Hansen 0 Indhold Indhold.... De naturlige tal.... Regneregler for naturlige tal.... Kvadratsætningerne..... Regningsarternes hierarki...4. Primtal...4 4. Nul

Læs mere

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6. 1. Figuren viser grafen for en funktion f. Aflæs definitionsmængde og værdimængde for f. # Aflæs f

Læs mere

TI-30X B og TI-30X S. Foregående indtastninger # $ Sidste svar %i. Generelle oplysninger. Operationernes rækkefølge.

TI-30X B og TI-30X S. Foregående indtastninger # $ Sidste svar %i. Generelle oplysninger. Operationernes rækkefølge. TI-30X B og TI-30X S Videnskabelige regnemaskiner Texas Instruments 7800 Banner Dr. Dallas, TX 75251 U.S.A. Texas Instruments Holland B.V. Rutherfordweg 102 3542 CG Utrecht - The Netherlands ¾ www.ti.com/calc

Læs mere

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.

Vi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe. 0.1: Ringe 1. Definition: Ring En algebraisk struktur (R, +,, 0,, 1) kaldes en ring hvis (R, +,, 0) er en kommutativ gruppe og (R,, 1) er en monoide og hvis er såvel venstre som højredistributiv mht +.

Læs mere

Differentialregning Infinitesimalregning

Differentialregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel

Læs mere

TI-92 / TI-92 Plus. Skærmen består af fire dele: En menulinje, et historikområde, en indtastningslinje og nederst en statuslinje:

TI-92 / TI-92 Plus. Skærmen består af fire dele: En menulinje, et historikområde, en indtastningslinje og nederst en statuslinje: TI-92 / TI-92 Plus TI-92 har et væld af indbyggede funktioner og i dette lille hæfte kan vi kun stifte bekendskab med nogle ganske få udvalgte, der har til formål at vise den regnekraft og fleksibilitet,

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013) Introduktion til Laplace transformen (oter skrevet af ikolaj Hess-ielsen sidst revideret marts 23) Integration handler ikke kun om arealer. Tværtimod er integration basis for mange af de vigtigste værktøjer

Læs mere

Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0.

Et udtryk på formena n kaldes en potens med grundtal a og eksponent n. Vi vil kun betragte potenser hvor grundtallet er positivt, altså a>0. Konkrete funktioner Potenser Som udgangspunkt er brugen af potenser blot en forkortelse for at gange et tal med sig selv et antal gange. Hvis a Rskriver vi a 2 for a a a 3 for a a a a 4 for a a a a (1).

Læs mere

PeterSørensen.dk : Differentiation

PeterSørensen.dk : Differentiation PeterSørensen.dk : Differentiation Betydningen af ordet differentialkvotient...2 Sekant...2 Differentiable funktioner...3 Bestemmelse af differentialkvotient i praksis ved opgaveløsning...3 Regneregler:...3

Læs mere

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen 1 10. november 2015. Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen Potensrækker Morten Grud Rasmussen 1 10 november 2015 Definition og konvergens af potensrækker Definition 1 Potensrække) En potensrække er en uendelig række på formen a n pz aq n, 1) hvor afsnittene er

Læs mere

Digitale periodiske signaler

Digitale periodiske signaler KAPITEL FEM Digitale periodiske signaler For digitale signaler, som er periodiske, gælder det, at for alle n vil hvor det hele tal er perioden. g(n + ) = g(n), (5.) Af udtrykkene ses det, at periodiske

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Kom hurtigt i gang Maplesoft, 2014

Kom hurtigt i gang Maplesoft, 2014 Kom hurtigt i gang Maplesoft, 014 Kom hurtigt i gang med Maple Start Maple. Opstartsbilledet sådan ud Klik på knappen New Document, og du får nyt ark altså et blankt stykke papir, hvor første linje starter

Læs mere

De Komplekse Tal. Johan Martens og Jens-Jakob Kratmann Nissen 27/8-2011. God made the natural numbers; all else is the work of man.

De Komplekse Tal. Johan Martens og Jens-Jakob Kratmann Nissen 27/8-2011. God made the natural numbers; all else is the work of man. De Komplekse Tal Johan Martens og Jens-Jakob Kratmann Nissen 27/8-2011 1 Tal God made the natural numbers; all else is the work of man. Kronecker Det er ikke meningen, at vi skal dykke ned i teologien

Læs mere

Lommeregnerkursus 2008

Lommeregnerkursus 2008 Mikkel Stouby Petersen Lommeregnerkursus 008 Med gennemregnede eksempler og øvelser Materialet er udarbejdet til et kursus i brug af TI-89 Titanium afholdt på Odder Gymnasium. april 008 1. Ligningsløsning

Læs mere

Ligeværdige udtryk. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Vejledning til Ligeværdige udtryk 2

Ligeværdige udtryk. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Vejledning til Ligeværdige udtryk 2 VisiRegn ideer 4 Ligeværdige udtryk Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Ligeværdige udtryk 2 Elevaktiviteter til Ligeværdige udtryk 4.1 Ligeværdige

Læs mere

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at

Læs mere

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde. Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske

Læs mere

Projekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projekter: Kapitel 7 Projekt 79 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projekt 79 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projektet giver et kig ind i metodee i modee talteori Det kan udbygges med

Læs mere

MATEMATIK B. Videooversigt

MATEMATIK B. Videooversigt MATEMATIK B Videooversigt 2. grads ligninger.... 2 CAS værktøj... 3 Differentialregning... 3 Eksamen... 5 Funktionsbegrebet... 5 Integralregning... 5 Statistik... 6 Vilkårlige trekanter... 7 71 videoer.

Læs mere

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Teoretiske Øvelsesopgaver: Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere

Læs mere

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATRICER og LINEÆRE LIGNINGER med inddragelse af programmerne TI-Nspire og Maple 0 4 4 0 0 0 4 x x x x 5 udgave 05 FORORD Dette notat viser hvorledes man kan dels kan løse lineære

Læs mere

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER

MATRICER LINEÆRE LIGNINGER MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATRICER og LINEÆRE LIGNINGER med inddragelse af programmerne TI-Nspire og Maple 0 3 4 3 4 0 3 0 3 0 3 4 x x x x 4 udgave 04 FORORD Dette notat giver en gennemgang af de matrixoperationer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015/16 Institution Vid Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik B Hasse Rasmussen

Læs mere

Polynomier. Frank Villa. 26. marts 2012

Polynomier. Frank Villa. 26. marts 2012 Polynomier Frank Villa 26. marts 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 2

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

Kapitel 8: Polære grafer

Kapitel 8: Polære grafer Kapitel 8: Polære grafer 8 Oversigt af polær tegning... 122 Oversigt over trinene i tegning af polære ligninger... 123 Forskelle mellem polær tegning og funktionstegning... 124 I dette kapitel beskrives,

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 4 Morten Grud Rasmussen 17. september, 013 1 Homogene andenordens lineære ODE er [Bogens afsnit.1] 1.1 Linearitetsprincippet Vi så sidste gang, at førsteordens

Læs mere

Den ideelle operationsforstærker.

Den ideelle operationsforstærker. ELA Den ideelle operationsforstærker. Symbol e - e + v o Differensforstærker v o A OL (e + - e - ) - A OL e ε e ε e - - e + (se nedenstående figur) e - e ε e + v o AOL e - Z in (i in 0) e + i in i in v

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...

Læs mere

Uendelige rækker og Taylor-rækker

Uendelige rækker og Taylor-rækker Uendelige rækker og Taylor-rækker Thomas Bolander, DTU Informatik Matematik: Videnskaben om det uendelige Folkeuniversitetet i København, efteråret 200 Thomas Bolander, FUKBH 0 s. /24 Forhold mellem endelighed

Læs mere

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016 Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 16 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende

Læs mere

Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10

Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10 Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side af 0 Bernoullis differentialligning Den logistise differentialligning er et esempel på en ie-lineær differentialligning Den logistise differentialligning

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder Matematisk modellering og numeriske metoder Morten Grud Rasmussen 5. september 2016 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

Kapitel 3: Modeller i Derive

Kapitel 3: Modeller i Derive 3. Modeller i Derive 3.1 Indledende knæbøjninger For at regne på modeller i Derive skal vi bruge FIT-funktionen som tilpasser et datasæt til et vilkårligt udtryk med lineære parametre ved hjælp af mindste

Læs mere

Kapitel 4 Løkker i C#

Kapitel 4 Løkker i C# Kapitel 4 Løkker i C# Løkker en vigtig del af alle programmeringssprog, og C# er ikke andeles. En løkke er en måde at udføre en del af koden gentagne gange. Ideen er at du fortsætter med at udføre en opgave

Læs mere

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab.

Regning. Mike Vandal Auerbach ( 7) 4x 2 y 2xy 5. 2x + 4 = 3. (x + 3)(2x 1) = 0. (a + b)(a b) a 2 + b 2 2ab. Mike Vandal Auerbach Regning + 6 ( 7) (x + )(x 1) = 0 x + = 7 + x y xy 5 7 + 5 (a + (a a + b ab www.mathematicus.dk Regning 1. udgave, 018 Disse noter er en opsamling på generelle regne- og algebraiske

Læs mere

Vejledning for anvendelse af PensionsIndberetningssystem PI

Vejledning for anvendelse af PensionsIndberetningssystem PI Vejledning for anvendelse af PensionsIndberetningssystem PI PNN PENSION 190503/AMB Indholdsfortegnelse 1. INDBERETNINGER... 3 2. SØG INDBERETNING... 4 3. NY INDBERETNING... 5 4. INDLÆS FIL... 7 5. INDTAST

Læs mere

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) AUGUST 2006 AARHUS UNIVERSITET H.A. NIELSEN & H.A. SALOMONSEN Opgave. Lad f betegne funktionen f(x,y) = x 3 + x 2 y + xy 2 + y 3. ) Angiv gradienten f. 2) Angiv

Læs mere

DPSD undervisning. Vejledning til rapport og plan opsætning

DPSD undervisning. Vejledning til rapport og plan opsætning DPSD undervisning Vejledning til rapport og plan opsætning Side 1 Vejledning Oversigt over vejledningerne Opret en simpel listerapport... 2 Opret en krydstabuleringsrapport... 14 Opret en visualiseringsrapport...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 2014 Institution Vid Gymnasier, Rønde Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Matematik B Ann Risvang

Læs mere

Oversættere Skriftlig eksamen onsdag d. 25. januar 2006

Oversættere Skriftlig eksamen onsdag d. 25. januar 2006 Københavns Universitet Naturvidenskabelig Embedseksamen Oversættere Skriftlig eksamen onsdag d. 25. januar 2006 Eksamenstiden er to timer. Opgavernes vægt i procent er angivet ved hver opgave. Den skriftlige

Læs mere

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc Formler i Calc Regneudtryk Sådan skal det skrives i Excel Facit 34 23 =34*23 782 47 23 =47/23 2,043478261 27³ =27^3 19683 456 =KVROD(456) 21,3541565 7 145558 =145558^(1/7) 5,464829073 2 3 =2*PI()*3 18,84955592

Læs mere

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org

Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org. OpenOffice.org Kom i gang med... Kapitel 11 Math: Formelredigering med OpenOffice.org OpenOffice.org Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2005 til bidragsyderne som er oplistet i afsnittet Forfattere.

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen. december 16 1 Numerisk integration og differentiation 1.1 Simpsons regel Antag, at vi har en funktion f på intervallet I = [a,

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

Regneark II Calc Open Office

Regneark II Calc Open Office Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage

Læs mere

18 Multivejstræer og B-træer.

18 Multivejstræer og B-træer. 18 Multivejstræer og B-træer. Multivejs søgetræer. Søgning i multivejssøgetræer. Pragmatisk lagring af data i multivejstræer. B-træer. Indsættelse i B-træer. Eksempel på indsættelse i B-træ. Facts om B-træer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns

Læs mere

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019 Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 14. Juni 2019 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende

Læs mere

Praktiske Maple Ting. - Hvis du skal indsætte kvadratroden, et integrale, lambda, osv. Så skriv eks. Sqrt, int, eller lambda, tryk escape og du kan

Praktiske Maple Ting. - Hvis du skal indsætte kvadratroden, et integrale, lambda, osv. Så skriv eks. Sqrt, int, eller lambda, tryk escape og du kan Praktiske Maple Ting. - Hvis du skal indsætte kvadratroden, et integrale, lambda, osv. Så skriv eks. Sqrt, int, eller lambda, tryk escape og du kan så vælge tegnet. - For at definere noget, eks en x værdi,

Læs mere