Dansk Tennis - fra forening til forretning? Klaus Frejo University College T & B Sportsmanagement 2010
Klaus Frejo Cand. Scient. Adm. Aalborg Universitet 1997 (Speciale om rekruttering af frivillige ledere ) Formand for Aalborg Basketball Klub 1994 1997 Sportschef Viborg Sport 1997 2003 Direktør Viborg Golfklub 2003 2008 DIF underviser i ledelse siden 1998 Censor på de danske Erhvervsakademier 1999 2010. Uddannet NLP Master Coach 2008 Kommunal udviklingskonsulent DIF 2008-2009 Siden 1. august 2009 underviser i ledelse, organisation og strategi på sportsmanagement uddannelsen ved UCN T & B Har spillet, trænet og dømt basketball i 20 år. Har trænet U 12 drenge og piger i håndbold de seneste 3 år
De centrale spørgsmål Hvordan ser organiseringen af fremtidens tennisklub ud? Hvordan kan tennisklubberne tilpasse sig fremtidens konkurrencesituation i et stadig mere konkurrencepræget marked? Findes der frivillige i de danske tennisklubber om 10 år?
Megatrends 2010 og hvad de betyder for tennisklubberne Aldring Velstand Den unge forbruger Digital/web kommunikation online booking, facebook, messenger, twitter, virtuelle løbeklubber Teknologi i øvrigt Wii fitness, GPS løbeinstruktør Nyt tidsbegreb - fra industrisamfund til netværkssamfund Individualisering - storytelling og selviscenesættelse Sundhed som vigtigste politiske Globalisering idræt som verdensomspændende trends Miljø på dagsordenen
Udviklingen i befolkningens idrætsudøvelse Flere og flere dyrker idræt alene og uden for de etablerede foreninger Man kræver individualiserede tilbud og fleksible åbningstider og online booking Man vil prøve noget nyt og anderledes idræt bliver til selviscenesættelse Idræt bliver mere et spørgsmål om motion, sundhed og velvære end foreningsaktivitet Kravene til professionel instruktion og kvalitet stiger Der er sket et markant skifte fra totalt engagement i foreningerne til delvist engagement. De private helsecentre og private udbydere af idrætstilbud vokser konstant De kommunale idrætsanlæg er utidssvarende og har et kæmpe renoveringsefterslæb. Den professionelle eliteidræt stjæler opmærksomhed og økonomi Kravene og forventningerne fra det offentlige om foreningernes engagement i at løse bredere samfundsopgaver er stigende.
Udvikling i idrætstilbuddene Medlemmerne vil have høj kvalitet De primære konkurrenceparametre inden for idrætten er gået fra at handle om pris til at handle om: Kvalitet i træningen Gode faciliteter Fleksibilitet Online booking Værdier, branding, storytelling Hvis dette skal være muligt kræves der et øget fokus på hvorledes klubberne organiseres og opgaverne løses.
Hvad har denne udvikling betydet for idrætsforeningerne? Mange foreninger får stadig flere kunder og færre medlemmer Mange idrætsforeningerne bliver større Der kommer til stadighed nye foreninger og aktiviteter Der bliver mere forretning og mindre forening Der kommer flere på lønningslisterne De frivillige ledere får flere administrative opgaver og ansvar Mange idrætsforeninger er i dag mere en ramme om aktiviteter end om foreningsliv og fællesskab Demokratiet i foreningerne har det ofte svært Forskellige foreningstyper har individuelle problemstillinger
Forskellige typer af idrætsforeninger / sportsklubber forskellige udfordringer Den professionelle Sport Den Den professionelle sport sport De De private Motionstilbud Konkurrence Den Den frivillige foreningsidræt Konkurrence Den semiprofessionelle eliteklub Den lille specialiserede forening Den mellemstore forening Den store flerstrengede forening Udvikling
Udviklingen skaber behov for nytænkning i forhold til: Hvad det er for ydelser tennisklubberne skal levere for fortsat at kunne tiltrække medlemmer i konkurrence med andre idrætstilbud? Hvordan man skal organisere arbejdet med fremtidens tennisklubber for at sikre grundlaget for fremtidens udvikling og succes? Hvordan man kan sikre, at man forsat kan rekruttere frivillige ledere til klubberne?
Fremtidens serviceydelser Fremtidens medlemmer i tennisklubben forventer: Faciliteter i høj kvalitet især for kvinder betyder moderne faciliteter og omklædnings meget Træning og instruktion af veluddannede trænere Maksimal fleksibilitet i adgangen til at dyrke sin aktivitet Moderne kommunikation i form af aktiv hjemmeside, nyhedsbreve og især muligheder for online reservation af baner. For de unge medlemmer betyder dygtige trænere, et aktivt klubliv og klubbens image meget det skal være cool at gå til tennis. Hvis ikke disse krav opfyldes vil medlemsfremgangen ikke holde men de unge forsvinde igen inden for kort tid.
Hvad skal gøres? For at kunne efterleve disse krav er der behov for at foreningen forholder sig kritisk til sig selv og den måde som man gør tingene på: Der er behov for en drøftelse i bestyrelsen, af hvad det er for en type tennisklub man er og gerne vil være set i lyset af udviklingen. Målsætninger sat i relation til ressourcer og opbakning hvad er vores formål og hvad er vores mål? Elite kontra bredde Pris kontra kvalitet Medlemsstørrelse? Seniorklub kontra ungdomsklub
Hvad skal gøres? Man skal sikre en sund økonomi primært baseret på medlemmernes egenbetaling Der skal være accept af, at mange frivillige er projektmedarbejdere, som kun engagerer sig i ét projekt af gangen. Man skal udpege en lederansvarlig i bestyrelsen og gerne nedsætte et lederudvalg. De skal arbejde med:
Opgaver for den lederansvarlige 1. Beskriver klubbens funktioner og opgaver 2. Vurderer hvordan funktionerne og opgaverne skal struktureres 3. Fastlægger mål og ambitionsniveau for funktionerne 4. Udarbejder funktionsbeskrivelse 5. Vurderer hvilke forudsætningerne den enkelte samt hele ledelsesteamet bør have for at kunne løse funktionerne bedst muligt 6. Hvor skal vi lede efter lederne 7. Hvad kan vi tilbyde lederne 8. Hvordan henvender vi os til de nye ledere 9. Lav et uddannelsesprogram for alle ledere i klubben
Rekruttering via sociale cirkler Myten om det demokratiske kampvalg Realiteten er den demokratiske prikken på skulderen Det betyder at rekruttering reelt sker via de sociale cirkler og netværk 2 1 1 1 Bestyrelsen 1 2 3 3 2 1 2 3
Hvad skal gøres? Har vi mulighed for at adskille forening og forretning. Er der opgaver i vores klub, som vi bør betale os fra, så bestyrelsens tid og kræfter kan frigøres til det væsentligste? Der er behov for en stillingtagen til hvordan klubben er organiseret. Alt for mange foreninger har alt for store bestyrelser og udvalg, der reelt ikke har opgaver nok. I stedet bør man arbejde for at flytte kræfterne ud i udvalgene, hvor der er brug for kræfterne og hvor motivationen er i top. Der skal samtidig ske en reel uddelegering af beslutningskompetence og økonomisk budgetansvar fra bestyrelse til udvalg.
Gode mødevaner Hvad er det der gør, at et møde i en idrætsforening ikke kan afholdes på mindre end 3 timer?? Alt for mange foreninger møder sig ihjel uden at få ret mange resultater ud af møderne. Grundlæggende mødedisciplin er efter min mening en af de væsentligste områder at forbedre i idrætsklubberne i dag.
Vilkår for det gode møde Vilkårene for det gode møde er formuleret i en forretningsorden aftalt mellem de involverede parter. På det gode møde bruges langt den meste tid før og ikke under mødet! På det gode møde sker al kommunikation før og efter møde elektronisk. På det gode møde har man en udførlig dagsorden i god tid inden mødet, så deltagerne har mulighed for at forberede sig inden mødet. På det gode møde har man aftalt spillereglerne for mødet inden det starter På det gode møde beslutter man ikke noget,der ikke står på dagsordenen
Vilkår for det gode møde På det gode møde holder man de aftalte start og sluttidspunkter Det gode møde er ikke færdig før referatet er godkendt Det gode referat anfører præcist hvem der har ansvaret for at føre beslutninger ud i livet samt en deadline. Det gode referat giver et billede af det som er sket på mødet, på en måde så medlemmerne kan gennemskue hvad bestyrelsen reelt arbejder med. På det gode møde holdes bestyrelsernes interne drøftelser fortroligt og alle bakker op om beslutningerne der er truffet ved flertal.
Spørgsmål