Referat modtaget af Nis Olsen, TS redaktionen Levende havn Lemvig, 27. februar 2016 Levende Havn også i fremtiden var titlen på den høring, Lemvig Træskibslaug i samarbejde med Produktionsskolen Nordvestjylland og Folkeuniversitetet havde arrangeret lørdag 27. februar. Omkring 50 deltagere hørte fem oplægsholdere og diskuterede mulighederne for at give havnene en ny fremtid. De fem oplægsholdere var Jørgen Nørby, formand for teknik udvalg i Lemvig kommune, Anders Bloksgaard, direktør for Limfjordsmuseet i Løgstør, Rasmus E. Casper, projektleder for Legeskibet Lilla Dan og Gerlev Idrætshøjskole, Merete Ettrup, formand for Træskibs Sammenslutningen, og Bjarne Tingkær Sørensen, formand for Nordvestjysk Fjordkultur i Struer. Ordstyrer var Lars Ebbensgaard, formand for Folkeuniversitetet i Lemvig. Efter velkomst fra John Fischer, forstander for Produktionsskolen Nordvestjylland, fortalte Henning Thøgersen, formand for Lemvig Træskibslaug, om lauget, der blev stiftet i 2009, da fiskeriet var slut på havnen efter omkring 100 år. Det er hurtigt glemt, at der for 25 år siden lå 50 velholdte nordsøkuttere i havnen. I 2009/10 iværksatte kommunen en ny havneplan, som skal inddrage nye funktioner i området, fritidsaktiviteter og nærliggende boliger. JØRGEN NØRBY var høringens første oplægsholder. Han opridsede historien for Lemvig, der indtil 50 erne var Danmarks største fiskerihavn. I dag er affolkning kommunens største problem. Fiskeauktionen lukkede i 2008, Thyborøn har overtaget som kommunens fiskerihavn. I stedet arbejder byrådet med at fastholde Lemvig som en levende havn, men baseret på helt andre aktiviteter end hidtil. Skal ikke være Hornbæk, men vil bevare noget at det autentiske miljø, som vi lokale også kan lide. Politisk tro på, at havnen stadig skulle være baseret på de erhverv, der var knyttet til havnen, gammel erhvervshavn, tilknyttet forskellige interessegrupper. Vi vil også gerne have turisme, men hvis det hele bliver ryddet op, forsvinder autentiteten, og det vil vi ikke have. Finde gylden middelvej, hvor der er plads til alle og blive en havn, som folk gerne vil besøge. Resultatet er at omlægge havnen, så den også baseres på turisme, gæstesejlere. Havneanlæggene var nedslidte, det har været kæmpe investeringer, som senere mangedoblet. Terrænet synker 1-2 cm om året, området ved beddingen har sat sig 1,20 meter siden 1950. Siden 2012 er der reparere moler og bygge højtvandsværn, der slynger sig hen ad kajerne. Børnene i den lokale billedskole lavede relieffer, som er støbt ind i betonmuren til højvandssikringen. Vandt betonprisen for projektet. Højtvandsværnet virkede, da Bodil kom. Bodil tog til gengæld ydermolen.
Havnen er gået fra at være aktiv plads til at laste og losse til aktivt byrum. Binde havnen sammen med byen: nu stadig aktivitet på havnen, når byen lukker ned. Bjergbanen kører stadig, der er legeplads, og havnen bruges til aktiviteter f.eks. beachvolley, kræmmermarked. I 2013 blev der laver skaterpark ovre på Østhavnen, der ellers var udlagt til erhvervsbyggeri. Alle kan nu se, at vi skal udvikle Østhavnen i samme retning, ikke til boligbyggeri. I 2014 blev vedtaget planer om landingsplads for nichefiskeri med nybygget hus til landing af østers, hummer osv., der skal leveres til gourmetrestauranter. I 2016 kører et Realdania-projekt med udvikling af Østhavnen samtidig med, at vi kan bevare vores bedding fremad. Der er en aktiv smed, som driver beddingen, og Jørgen Nørby tror på, at den aktive bedding kan udvikles. Der er også planer om nybygning af hus med sejlerfaciliteter på den tidligere isværksgrund. For byrådet handler det om at ændrer havnen fra en aktiv fiskerihavn til et nyt aktivt m område med andre aktiviteter. ANDERS BLOKSGAARD berettede i sit indlæg om, at Løgstør er involveret i EU-projekt om, hvordan man kan styrke havnene og styrke lokale kulturmiljøer, hvor vi kan lære meget af svenskerne. Løgstør havn bevarer mange kulturmiljømæssige perler og tænker fremadrettet på at få brugere til at samarbejde om fremtiden. Han gav et historisk tilbageblik for havnene i Limfjorden, der er startet som naturhavne ofte i forbindelse med handelspladser, hvor de med tiden udviklede sig til arbejdspladser og til porte ud til verden udenfor. Løgstør havn er inde i en sund udvikling. Men udviklingen rummer også held. Løgstør fejrer 500 år i år, omkring 1900 var havnens glansperiode med mange arbejdspladser, siden gik det ned ad bakke, kulturmiljøer forfaldt, men der kom ikke noget nyt, så de fik lov til at være der. Småt med fiskeriet i fjorden i dag, men miljøet af små skure er bevaret, det fortæller en historie. Ofte er det noget, der forsvinder først på en havn, hvis en virksomhed vil til. En pyroman brændte meget af i begyndelse af 90 erne, men kommunen tillod folk at bygge skurene op igen. Også fyr og vagervæsenets gamle hus er bevaret. Kulladen og kulgården, kulkranen sprængt i luften under krigen. Men kulladen bevaret. Der er bygget restaurant i stil med den gamle arkitektur.
Flere små huse fra lodsvæsnet og fiskeriet samt en lille, gammel fiskeforretning er bevaret. Det gamle lodshus også bevaret, lodsvæsen i Løgstør siden 1776, stoppede i 2015. Huset bevaret med sigte på maritim aktivitet. Det er nu havnefogedkontor, måske station til redningsvæsnet, museets sjægtelaug har også adgang. Dobbeltfyret og fiskerihavnen. Fyret er statsligt. Endnu en lille fiskeforretning bevaret, i dag er det verdens mindste galleri. Bedding og bådebyggeri, begge aktive endnu. Mange beddinger forsvundet i Limfjorden, heldigvis bevaret i Løgstør. Den drives nu af frivillige og museet, vigtigt kulturmiljø, der skal bevares. Det er glædeligt, at Lemvig tænker på beddingen som en bestanddel af havnen i fremtiden, den er en af de sidste store beddinger, der er bevaret i Limfjorden. I Løgstør er dampskibsbroen også bevaret, og bruges nu til rekreative udfoldelser. På havnetrappen bader flere hundrede børn og unge. Havnens omskabelse under titlen Fra Arbejdsplads til Legeplads. Gæstesejlere i Kanalhavnen, optællinger ved Aggersundbroen viser, at erhvervstrafikken er for nedadgående, fritidssejlere overhaler erhvervsskibene omkring 1975. Mange profiterer på sejlerne. Men kulturarven lever, husk det. Løgstør skal være en attraktiv og levende havn for dem, der har båd, men den skal også være det for dem uden båd. Kan bruges til for eksempel gastronomiske events. Men ikke til boliger, en bolighavn er en død havn. Tilgængelighed er vigtig et sted man vil gå en tur, skab adgang til vandet, rum på vandet, vinterbadehus, idræt på havne arealer, en million danskere vil dyrke fritidsinteresser på vandet. Projekt i støbeskeen: Løgstør Marina. Kulturhavnen kan ikke følge med belastningen om sommeren, vil derfor udvide med ny marina, skal ligge nordøst i tidligere industriområde. Planer om boliger til at finansiere det, hvordan gør man det uden at ødelægge noget: Husene orienteret udad væk fra skibene. Har også udtænkt kile i havnen, et sted hvor folk kan komme hen, selvom de ikke har en båd. Hele Anders Bloksgaards præsentation kan læses på dette link: http://prezi.com/0rxttxfrr 8/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc=ex0shar. RASMUS E. CASPER fortalte om Legeskibet og Gerlev Idrætshøjskole. Lemvig var en af de bedste destinationer for Legeskibet i 2015 med meget engagerede lokale folk.
Processen i Lemvig er det, jeg rejser rundt i hele landet med Legeskibet for at promovere visionstilgang til havneudviklingen og byplanlægningen, inddrage lokale kræfter i fortællingen, historikken, finde nye bevægelseselementer i samarbejde med Realdania. Projekt Legeskibet startede i 2015 med fokus på havnebyer, hvor der bliver lavet udviklingsplaner, og der er arealer til rådighed. Vil gerne inspirere til en forandring af havnebyernes blå rum med udgangspunkt i kulturhistorie, kreativitet, leg og bevægelse. Det skal ikke være traditionelle legepladser, men kikke på arealernes historie og bringe det i spil. Målet er at introducere fællesskabsstyrkende og sundhedsfremmende aktiviteter i havnebyernes blå rum. Skonnerten LILLA DAN besøger havnene og arrangerer Leg på kaj: skoletilbud, der kører alle hverdage, hvor børn modtager legeundervisning, men også lærer om det maritime univers på skibet. Og lærer om børneborger inddragelse. Det kan ske, fordi man hverken behøver store strukturer eller dyre installationer. Målet er at facilitere opstart af processer, der fører frem til aktiviteter i samarbejde med havnens aktører. Der sker også en anderledes form for dialog om bord på skibet, hvor lokale aktører, politikere, brugere inviteres ud på sejltur for at diskuterer visioner for havnen. Det er processer, der igangsættes med input fra Gerlev Idrætshøjskole og Syddansk universitet. I 2015 besøgte Legeskibet 24 byer og var i kontakt med mere end 33.000 mennesker. I 2016 kommer det til omkring 25 havne, mange steder en uges ophold. Han nævnte København som eksempel: Big city, big money rules, havneudviklingen skal finansiere en metroring. Islands Brygge virker, fordi der intet er gjort, der kommer mange mennesker. Kalvebod Brygge er derimod plastret til med højhuse og et dødt område. Papirøen, en enorm gammel lagerhal med små gadekøkkener, er sort af mennesker. Nordhavn er solgt til højestbydende uden en plan for byrummet. Et andet eksempel er Helsingør måske Danmarks smukkeste kulturhavn med Kronborg, kulturværft, søfartsmuseum. Men hvor er menneskene? På arkitekttegningerne, men ikke i virkeligheden. I Odense er Byens Ø et stort projekt. Planen er at styrke interessen, så det kan sælges til højestbydende. Der er afsat plads til en to meter bred havnepromenade og en gangbro fra banegården ud til åen. Kalundborg går den modsatte vej, vil gerne trække folk til Vestsjælland ved at bringe havnen og naturen i spil. Sjællands Klitmøller? De unge vil have kajaksejlads og kitesurfing. Byen satser på udendørs faciliteter og havnepark midt i havnen, hvor DLG-silo rives ned og erstattes med havnepark, hvor man lægger vægt på rekreative muligheder og mulighed for at få gamle skibe ind.
Svendborg et andet positivt eksempel. Der er bred bevidsthed om, at havnen er vigtig. En aggressiv havneudviklingsplan med flere hundrede boliger blev sat i stå, processen blev gentænkt og startet forfra. Legeskibet havde en fed visionssejlads, fik planlæggerne i dialog med brugerne. Det er en vigtig pointe, at byudvikling ikke kun behøver at foregå blandt planlæggerne, men også gennem strategisk samarbejde med de aktører, der skal bruge rummene, f.eks. skolerne. En kæmpehal til idræt virker ikke længere, det gjorde det engang. Om ti år måske nye brugere med nye interesser. MERETE ETTRUP fortalte om havnene, set fra træskibenes side i forhold til brugen, skibenes kulturhistorie, håndværket, sejladsen. Et eksempel er Holbæk, hvor erhvervshavnen er lukket og omdannet til beboelse og kontorer. Kommunalt projekt, hvor mange nye aktører er interesserede, men ingen af dem med maritim baggrund. Træskibs Sammenslutningen repræsenterer Danmarks sejlende kulturarv, ældre brugsfartøjer, i dag er de fleste lystfartøjer. Foreningen samler godt 440 skibe, fordelt på 120 havne i Danmark. TS har frihavsaftale med 81 havne, Lemvig også frihavn, var i 2015 værtshavn for TS pinsestævne, tak til Lemvig for et fantastisk pinsetræf med et forbilledligt samarbejde med kommunen. TS bestyrelsen i gang med at oprette kontor med fastansatte, som kan gå i dialog med politikere, kommuner og andre interessenter omkring havnene. Strategien er at finde ud af, hvad er potentialet for disse skibe, og bruge skibene på anden måde. De gamle skibe er aktiv historiefortælling, som kommer ud til borgerne og gør historien levende og involverende - det, som alle museer og kulturministeriet drømmer. Det er både brug og bevaring. TS-flåden har potentiale til reklame. Og skibene skaffer elever til søfartsskolerne, samt til de tilbageværende gamle erhverv. Tilbage til eksemplet med Holbæk, hvor den tidligere aktive trafikhavn blev bebygget med store karreer for 10-15 år siden ligesom det er sket i andre danske provinshavne. Nu er vi i gang med version 2 af havneudviklingsproces. For nu sidder der havneudvalg og spekulerer på hvordan skaber vi aktivitet i den havn?
De gamle brugsfartøjer er anderlede end de moderne både. Der er omkring 600 tilbage i Danmark, og mange af dem kan ikke komme ind i marinaer, vi har brug for kajerne, hvor der tidligere var erhvervshavn. Da Holbæk Skibsværft lukkede i 2007 kæmpede en lokal forening for at få lov til at drive beddingerne videre. Det lykkedes at få en aftale med kommunen, så de fungerer stadig, blandt andet brugt til nogle af Nationalmuseets skibe. Sidste år lavede kommunen en aftale med Nationalmuseet om, at galeasen ANNA MØLLER skal stå i Holbæk under et tre år langt restaureringsprojekt. Det er kommunen med rette stolt af, nu har det pludseligt værdi, at beddingerne med nød og næppe blev bevaret. Merete ser udfordringer for fremtidens havn. Der skal være plads til både nye og gamle brugere, men det kræver, at man definere, hvad er et maritimt miljø, og hvem bærer de traditionelle maritime erhverv videre, handler det om æstetik eller ægthed? Fremtidens levende havn kræver, at man bruger erfaringerne, gode og dårlige, at der er en gensidig respekt for brugerne behov, et realistisk syn på projekter undersøg det eksisterende, der skal bygges videre på, vis respekt for ressourcer og viden om de lokale miljøer. BJARNE TINGKÆR SØRENSEN fortalte om erfaringerne fra Struer havn, hvor et stort opfyldt areal ville passe til en slags oplevelsescenter med værksteder og smedjer. Men politik kom på tværs, så det blev til boliger i stedet. Et gammelt værft blev også væltet, området købt af nogen med stor pengepung, og så blev der rejst et nyt højhus midt i havnen. I 1998 fik Nordvestjysk Fjordkultur stillet et gammelt lagerpakhus til rådighed, installerede maskiner og arbejdede på bådene om vinteren. Det bærende er fællesskab på kryds og tværs, folk samarbejder og får noget med hjem. Der er 125 medlemmer, 80 er aktive. Vil formidle fjordkulturen samen med museer og kommunen. Men havnen er også ejet af Holstebro. Havnen har store ubenyttede arealer, har lige lukket hele oliehavnen. Havnens økonomi er dårlig. Konference om ideudvikling om Struer Havn sammen med LAC og kommunen. Der er indkaldt erhvervsfolk, men vi må ikke glemme sammenhængen og tænke tankerne sammen. Ellers får vi ingen varig løsning. NF vil gerne lave masterplan i samarbejde med kommunen, museet, færgelauget og laver partnerskabsaftale med kommunen. Vores bygning på havnen skal færdigrestaureres, maskiner
gøres lovlige, der skal være adgang for andre grupper, samt særudstillinger, når bygningen er tom for både. Bygningen kan gøres færdig på to år. Nordvestjysk Fjordkultur har fået lavet træskibskaj, hvor bådene er repræsenteret i sejlsæsonen. Også samarbejde med charterskibe som MAJA og MARILYN ANNE. Struer bliver 100 år som købstad i 2017, men specielt fokus på historien som industriby, der er opbygget omkring DSBs trafikknudepunkt. Efter frokost og underholdning med Træskibslaugets Shantykor var der debat, styret af Lars Ebbensgaard. Her følger udpluk: Der var ros fra flere sider til kommunen for borgerinddragelse i forhold til havnen, hvor det også er vigtigt at have historien med. Der var også ros for oprettelsen af skaterbanen ved Østhavnen, og der blev efterlyst mere levende kultur på havnen og mulighed for, at unge af begge køn kunne mødes. Der blev også forespugt om mulighed for sluse ved Thyborøn, som kunne mindske udsvingene i vandstanden i Lemvig. JØRGEN NØRBY afviste, at det er realistisk at bygge sluse ved Thyborøn, fordi det ifølge en fælleskommunal undersøgelse vil koste en milliard bare et snævre høfderne ind. I forhold til Østhavnen spurgte han med udgangspunkt i skaterbanen: Hvorfor ikke lave verdens fedeste legeplads på resten af Østhavnen? Vi har ikke behov for mere byggeri. Nu er Realdania i gang med vurdering, de ser på beddingen, den er unik og hverken til salg eller diskussion. Realdania ser på, hvordan Østhavnen kan bygges sammen med resten af havnen, hvori indgår erhvervsbedding og byggeri til servicefaciliteter. RASMUS CASPER ser det som en visionær ide med stort legeområde, måske Danmarks bedste. De, som har modet til at etablere sådan et område, vil også få en generation af unge, der bliver præget af det, de bliver kreative og innovative, hvis de har adgang til legeområde, og de får kærlighed til stedet, så de vender tilbage efter uddannelse. Og som skaterbanen viser, er det godt at tage udgangspunkt i det miljø, som er der. Tag ungdomsuddannelserne med, evt. gymnasiet. I Skelskør tales der om at lave science-legeplads, som kan være udendørs undervisningslokale til skolerne, i forhold til klimatilpasning, fjordkultur, fjordhaverne. MERETE ETTRUP roste Lemvig for at se på detaljerne og havnens forskellige brugere. Hun mindende om, at det er vigtigt ikke at lave løsninger for de næste 100 år, det kan vi ikke vide, hvordan bliver. Vigtigt med bruger-og borgerinddragelse, for eksempel er det et problem for de
større træskibe, hvis en havn fyldes op med pælepladser. Det er også udfordring med boliger på havnen, blandingen af boliger, erhverv og rekreative områder. Når boligerne kommer tæt på, bliver havneaktiviterne irriterende morgen, aften og i weekenden. Boliger har andre interesser end erhvervsliv på havnen. Hvem skal vige? Merete Ettrup sidder i Friluftsrådets bestyrelse, hvor der årligt udloddes 60 mio. kr. Rådet har netop fokus på sammen med Nordea at sikre friluftslivet i byudviklingen. ANDERS BLOKSGAARD nævnte Løgstør, hvor tilvækst af turisme fører til øget bosætning, blandt andet med flere og flere nordmænd. De efterspørger, at der er noget autentisk på havnen derfor glædeligt, at autensiteten tænkes ind i Lemvig, at den gamle bedding bevares. Hvad er en god havn? For sejlerne er det gode toiletter, og at havnefogeden er til stede. Ålborg, gamle vestre bådehavn, altid fyldt, folk kan lide charmen. I den nye marina er der derimod altid plads. Skive har en fin havn, men mangler charmen. I Nykøbing havn er der altid plads, mens Glyngøre altid er fyldt. Det handler om at skabe adgang til vandet og bevare kulturmiljøet. Tænk på at bevare livet på havnen, inden I placerer boligerne. BJARNE TINGKÆR fremhæve inddragelse af brugere på et tidligt tidpunkt, så man ikke bare præsenteres for et dyrt færdigt oplæg fra et konsulentfirma. Får synliggjort interesseforskellene, få dem anerkendt og så starte derfra med fælles dagsorden. Det skal ikke være nogle, der sidder og hvisker politikerne noget i ørene. MERETE ETTRUP tilføjede, at problemet med boliger er, at beboerne forbinder dem med ro og fred. Men på havnen skal vi have en masse aktivitet. Der sker også det, at alt, der skal ske her på havnen, skal i høring, så når den første karre ligger der, så begynder beslutningerne at tage en ny drejning, for så bliver værkstederne ikke vedtaget JØRGEN NØRBY påpegede bevidstheden om de udfordringer, de store skibe har. Ønsker også fremover at få besøg af de store, sender straks invitation til Legeskibet i 2017. Servicefaciliteter på havnen, der mangler vi lidt endnu, men det kommer. Vi skal ikke have flere boliger på vores havn, heller ikke i den nærmeste politiske planlægning. Lægger ikke yderligere ud til erhverv, men passer på, at der stadig er plads til erhverv. Bygger nyt hus til østers-landing, prøver at få liv i lidt fiskeri igen. Fjordhaverne er et rigtig spændende projekt, glæder os til at få sat i gang til foråret. Ikke flere boliger på havnen, vi har dem, vi skal have. Lemvig havn så tæt på byen, hvor der er ubeboede bygninger, så der er masser af potentiale. Går i gang med stort byfornyelsesprojekt i gaderne ned mod havnen, så der kan evt. bygges nye boliger der. DIRIGENTEN havde en besked fra gymnasiets rektor. Han vil gerne benytte havnen til biologiundervisningen og til friluftsliv, som er en del af undervisningen, eleverne bruger roklubben allerede, vil også gerne arbejde sammen med produktionsskolen om søfartslinje. Fiskerilinje ikke for at gøre dem til fiskere, men for at de kan blive oplyst om deres egen egn. Det giver unge herned. Helge Thomsen, formand for lokalafdelingen af cyklistforbundet, foreslog at søge cyklistforbundet om tilskud til cykellegebane, der kunne ligge ved siden af skaterbanen.
John Fischer oplyste, at produktionsskolen har sjægter, men også anskaffet en hurtiggående RIB-båd for at få de unge på vandet. Der skal også være plads til kajakker og vandski. JØRGEN NØRBY sagde, at cykelbanen ikke er glemt, men der er mange jern i ilden med Geopark osv. Kajakroerne får kajakkaj til foråret, den er bestilt. Han tilføjede, at kommunen har brugt 100 millioner kroner på havnen de sidste 6-8 år, vi er alle stolte, meget store investeringer, vi har været inde i, vi tror, det har været en god forretning. Politisk er der nu et godt samarbejde. Har ikke brug for evindelig politiske kampe, så kommer vi ikke fremad. Henning Thøgersen afsluttede høringen med tak til oplægsholdere og deltagere for gode indput, som kan bruges i det videre arbejde.