Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Alle, der er medlem af Bæredygtigt Landbrug som juridiske eller fysiske personer, er omfattet af stævningen, hvis indbetaling af medlemskontingent er modtaget senest 15.juni 2012. Bæredygtigt Landbrug afleverede sin stævning mod staten den 27.april. Alle, der var medlemmer pr. denne dato var omfattet af vores stævning og skal ikke selv gøre noget for at være medomfattet. Imidlertid får vi hele tiden mange nye medlemmer. Det er vi lykkelige over. For at give alle vore nye medlemmer, samt de der stadig melder sig ind, mulighed for at komme med i stævningen, har vi besluttet, at lave en ekstra stævning byggende på samme materiale, som omfatter alle de medlemmer, vi har fået siden 27.april. Det giver så alle, der ikke har været opmærksomme på at komme med i vores stævning, mulighed for at komme med i vores stævning og retssag, uden selv at skulle kontakte advokat og betale ekstra for dette. For at indmeldelsen skal være gyldig, skal man have indbetalt de 2000 kroner plus moms inden d. 15. juni. Da vi ikke ønsker en lang række skindindmeldelser har vi valgt denne løsning. Vi håber på forståelsen for dette. Af samme årsag er der nu oprettet et hurtigt indmeldelsessystem på vores hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Landbrugets stemme 8. juni 2012 Uge 23 Endnu en gang vil vi lykønske Landbrug og Fødevarer med stævningen af staten Vi håber at stævningen vil styrke alle danske fødevareproducenters mulighed for at vinde sagen mod staten. I fredagens Landbrugsavis er de to stævninger sat op ved siden af hinanden. Man ser tydeligt, at det er de samme argumenter, der anvendes. Det gør begge sager meget stærkere. Det ville være uheldigt, hvis vores modpart i sagen, statsadvokaturen, brugte den ene stævning mod den anden. Der er dog et punkt, som vi er uforstående overfor. Når nu vi i begge sager kan dokumentere. hvor store økonomiske konsekvenser vandplanerne og følgelovene har for den enkelte lodsejer, så er det uforståeligt hvorfor Landbrug & Fødevarer ikke kræver opsættende virkning mod planerne? Er det fordi, man alligevel ikke synes, at det er så alvorligt? Det virker inkonsekvent. Muligheden for at få opsættende virkning er overvejende sandsynlig, på grund af de meget store økonomiske konsekvenser. Det koster ikke noget at ansøge om opsættende virkning. Der er alt at vinde og ikke noget at tabe ved at ansøge. Det styrker vigtigheden, prioriteten og synligheden af stævningen, og viser at man mener det alvorligt. Landbrug & Fødevarers advokat hævder, at man ifølge Grundlovens 63 ikke kan få opsættende virkning. Grundlovens 63 er antikvarisk jura i national ret. Det er museumssnak. EU-retten har forrang over for grundloven. Forrangsprincippet betyder i praksis, at EU-retten har forrang for den danske grundlov. Grundlovens 63 har mening i gammeldags miljøret, men ikke i nutidig EU-ret. Der gælder den ikke. Betingelser for opsættende virkning: Gennem Domstolens praksis er Danmark pålagt at suspendere myndighedsudøvelse og generelle retsregler, når betingelserne herfor er opfyldt. Dette er anerkendt af Højesteret.
EU-Domstolen og Højesteret fastslår, at følgende betingelser skal være opfyldt: 1. Skadelidte (det samlede samfund og landbruget) påføres en skade, som er alvorlig og muligvis uoprettelig. 2. Landbruget og det samlede danske samfunds væsentlige interesser i at afværge risikoen for en sådan skadevirkning vejer tungest i afvejningen mellem disse og myndighedernes interesse i håndhævelse af de fastsatte indgreb. 3. At der efter foreløbig vurdering er et rimeligt grundlag for sagens førelse. Højesteret anerkender, som nævnt, adgangen til opsættende virkning, jf. forrangsprincippet. Derfor får vi medhold i vores begæring om opsættende virkning, hvilket vil sætte hele implementeringen af lovene i bero, ind til vi har vundet sagen. Hvilket der tilmed er væsentlig større sandsynlighed for at vi gør, når vi har fået opsættende virkning. Flere skridt baglæns Igennem de sidste måneder har vi fået sat dansk landbrug på dagsordnen; Natur og Landbrugskommissionen, fakta-høring i Folketinget, evaluering af de danske vandmiljøplaner og senest stævningen af staten. Vi har fået bragt landbruget ind i debatten på en positiv måde. Alt tegnede positivt ind til i tirsdag på Grundlovsdag. Der blev vi næsten slået tilbage til start. En gammel sag om ulovlig import af pesticider indtog forsiderne. En naiv stakkel taget med bukserne nede, eksperter der får udtrykt sig kluntet, en person i NaturErhvervstyrelsen der udleverer personfølsomme oplysninger om en lang række landmænd, der har købt gødning i udlandet (hvilket ikke er ulovligt) til Danmarks Radio og en række usande påstande om lukkede boringer og de importerede midlers forurening af grundvandet og risiko for kræftpåvirkning. Bæredygtigt Landbrug tager på det kraftigste afstand til ulovlig import af pesticider og gødning, der ikke er anmeldt til NaturErhvervstyrelsen. Var det, hvad vi så, eller var vi endnu en gang blevet offer for grov manipulation og fiktion. Det er ulovligt at importere pesticider, som ikke er godkendt i Danmark, eller som ikke har dansk etikette eller der ikke er blevet betalt afgift af. Men var det, vi så? Udsendelsen Bag om facaden - Landbrugets skjulte gift fuld af fejl og manipulation En biolog stod og fortalte at landbrugets gødning var skyld i at der kom for meget ålegræs. Konfronteret med denne udtalelse fra en af vore journalister, udtalte han, at det var slet ikke det han mente. Det er på grund af uklart vand i Mariager Fjord, og han kunne ikke dokumentere nogen sammenhæng med kvælstofgødning. Tilsvarende omkring de to boringer, som Danva hævdede var lukket hver uge, på grund af landbrugets sprøjtegifte. GEUS, som Danva hævder at have fået tallene fra, har slet ikke talt med eller udleveret noget til Danva i mere end to år. Sidste gang Geus oplyste noget om dette, var der lukket 5-6 boringer om året på grund af pesticider. Og det var vel at mærke ikke pesticider, som vi bruger i landbruget. Vi trevler alle løgnene op i udsendelsen og serverer dem for DR. Vi prøver at få dem til at beklage og rette. Nok for meget forlangt, men det giver dem en lærestreg til næste gang. Vi finder os ikke i misinformation og manipulation.
GEUS: Pesticider er ikke årsag til lukning af vandboringer I 2009 blev der lukket fire vandboringer på grund af at grænseværdien for pesticider var overskredet Når DANVA udtaler sig til pressen om, at der siden 2009 er lukket to vandboringer om ugen eller omkring 100 om året, fordi der er fundet for høje koncentrationer af pesticider i drikkevandet, er det en lodret løgn. Sandheden er, at DANVA får sin oplysninger om vandboringer og vandværker, som bliver taget ud af drift fra GEUS, og de seneste oplysninger DANVA har fået fra GEUS ligger helt tilbage til juni 2010, og drejer sig om perioden fra 1988-2008. Det siger Walther Brüch fra GEUS som tilføjer, at GEUS ikke kan bekræfte, at der er lukket to vandboringer om ugen sinde 2009 på grund af pesticider, fordi GEUS mangler oplysninger fra kommunerne om, hvor mange vandboringer er taget ud af drift for denne periode. Det er kommunerne, som indberetter mulige lukninger af vandboringer til GEUS, som siden lader disse oplysninger gå videre til DANVA. Walther Brüch siger, at GEUS heller ikke kan sige, hvorfor boringerne er taget ud af drift. Det kan være på grund af større eller mindre koncentrationer af pesticider, men det kan sagtens også skyldes tekniske årsåger som at boringen falder sammen eller fordi, man har fundet stoffer i drikkevandet, som intet som helst har med landbruget at gøre, siger Walther Brüsch. Når Lars Ficher fra DANVA bliver konfronteret med disse oplysninger og spurgt, hvor DANVA har sine informationer fra som de bruger som baggrundsmateriale, når de udtaler, at der er i snit lukker to vandboringer om ugen på grund af pesticider, bliver han lidt uklar i mælet. Jeg er ikke klar over, hvor vi har de her oplysninger fra, men det skal jeg prøve at undersøge nærmere. Jeg siger heller ikke at det alene skyldes for mange pesticider i drikkevandet, at de bliver taget ud af drift eller lukket. Mange gange har vi boringerne under observation i et stykke tid, og efter nogle uger, bliver mange af dem åbnet igen, siger Lars Fischer. I juni 2011 spurgte nuværende fødevareminister Mette Gjerskov daværende miljøminister Karen Ellemann, hvor mange vandboringer, der blev lukket fra 2002-2009 på grund af pesticider. Svaret fra ministeren var at f.eks. i 2006 blev der lukket 29 vandboringer af dem, var der kun en der skyldtes pesticider. I 2009 blev der lukket 117 vandboringer og af dem var der kun fire, der blev lukket på grund af at grænseværdien for pesticider var overskredet. Så de her oplysninger taler deres tydelige sprog, at DANVA s oplysninger om, at der lukker omkring 100 vandboringer om året, som hovedsageligt skyldes for mange pesticider, er grebet ud af den blå luft. Det er skræmmende, at oplysninger fra DANVA som er grebet ud af den blå luft, nu skal danne baggrund for en intens hetz mod landbruget i både trykte og elektroniske medier, siger dir. Vagn Lundsteen, Bæredygtigt Landbrug. Af Justinus Johannesen jujo@baeredygtigtlandbrug.dk
Ulovligheder er udtryk for et presset erhverv Der er ingen undskyldninger for ulovligheder i landbruget. Smugling er ulovligt, og Bæredygtigt Landbrug tager på det kraftigste afstand til ulovligheder. Det er ingen formildende omstændighed, at der er tale om pesticider, som er godkendt i nabolande som Tyskland og Sverige. Dansk lovgivning skal følges, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug. Ifølge Politiken har avisen fundet frem til ulovlig handel med blandt andet Isoproturon (IPU) og Butysan, som begge er godkendte pesticider i Sverige og Tyskland, hvor stofferne har været anvendt i 20 år. Det er altså pesticider, som er godkendt til brug i en lang række EU-lande, og de udgør ikke en trussel mod grundvandet. Gjorde de det, så var de altså aldrig blevet godkendt i vore nabolande. Isoproturon er ifølge en skrivelse fra kemikalieinspektionen under Miljøministeriet fra december 2011 optaget på EU s liste over stoffer, der lovligt kan indgå i pesticidmidler i EU, men produktet kan ikke godkendes i Danmark pga. risiko for grundvandsforurening. Før 1. juli 2011 stod Isoproturon på en dansk forbudsliste, men med den nye pesticidforordning blev forbudslisten ophævet. Alligevel må midlet ikke sælges eller anvendes i Danmark. Politiken og DR skriver tirsdag, at en navngiven jysk landmand ikke har indberettet importen af 2.200 tons kunstgødning. Det svarer cirka til 2 promille af det samlede danske forbrug af kunstgødning på et år. Det størrelsesforhold bliver ikke taget op i Politiken, og Bæredygtigt Landbrug vil gerne påpege, at et helt erhverv ikke fortjener at blive dømt på baggrund af, at 2 ud af hver 1000 tons ikke er blevet indberettet korrekt. Ifølge Vagn Lundsteen er sagen omkring den ulovlige import af pesticider og gødning et vink med en vognstang til politikerne om de meget store forskelle, som dansk landbrug har i konkurrenceforholdet til vore nabolande. De nationale forskelle bevirker blandt andet, at man på en svensk eller tysk mark kan producere et udbytte, der er 20-30 procent højere end landmanden på den danske side af grænsen, og det forhold kan have ført til, at enkelte landmænd i desperation har valgt at anskaffe de redskaber, som naboerne bruger med succes. Vi må desværre konstatere, at græsset er grønnere på den anden side af grænserne, slutter Vagn Lundsteen. Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk Ugens Gjerskov: Hadet til landbruget Man kan se det i Fødevareministerens øjne; Hun hader landbruget. Det er komplet uforståeligt, at en minister ikke nærer større følelser for det erhverv, som hun er minister for. I den forløbne uge udtalte Fødevareministeren, at landmænd kommer til at gå fra hus og hjem på grund af de bødeforlæg, der vil vælte ned over dem i fremtiden, hvis de bryder loven. Kære Mette: Lad justitsministeriet tage sig af juraen, og vend så venligst blikket mod dit eget ministerium. Landbruget har brug for en Fødevareminister, der vil arbejde for og sammen med landbruget ikke en, der vil modarbejde og afvikle det.
Ugens Auken: Ikke lighed for loven når det gælder landbruget Miljøminister Ida Auken skrev den 6. juni følgende i en pressemeddelelse: Det er klart, at det er et mindre problem, når en haveejer henter to myrelokkedåser, end at en landmand importerer ulovlige sprøjtemidler til sit landbrug. Kommentaren blev sagt efter en halvanden time lang stikprøve fangede 13 danskere, der havde været på indkøbstur i nogle grænsebutikker, med ulovligt importerede pesticider og insektgifte ved den dansk-tyske grænse. Her blev der blandt andet konfiskeret Roudup med tysk etiket, myregift, sneglegift ja, faktisk fandt kontrollen hele 23 forbudte stoffer på 90 minutter, og man må forvente, at problemet derfor er massivt. Landbrugets stemme Men hvorfor er det værre, når det er en landmand der bryder loven? Danske planteavlere er certificeret til at håndtere pesticider. Parcelhusejere ved næppe, hvor små doser der egentlig skal bruges før midlerne virker. Store koncentrationer i en parcelhushave kan alt for let finde vej til vandløb igennem dårligt vedligeholdte kloaksystemer og ved forkert brug. Eksempelvis er der ikke krav til randzoner ved en drikkevandsboring, der befinder sig i et byområde. Forkert brug af pesticider kan både i landbruget og i parcelhushaven føre til drikkevandsforurening. Alligevel mener miljøministeren ikke, at landmanden og haveejeren er lige for loven. Det er vist på tide, at der udstedes tilladelse til at benytte pesticider. Du må jo heller ikke sælge et jagtgevær til folk uden jagttegn, eller lade folk køre bil uden kørekort. Tak for donationer Tak til mange, der allerede har doneret beløb til stævningen. Vi er nu på vej mod de 700.000 kroner. Vi er yderst taknemmelige for den store støtte. Pengene placeres på en spærret konto, kun til stævningssagen. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: 3208 10816831 Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Når sagen er vundet, kan generalforsamlingen beslutte at overskydende saldo blive returneret forholdsmæssigt til donatorer. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen