Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å



Relaterede dokumenter
Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Tværgående samarbejde om beredskab ved oversvømmelse - planlægning, ansvar og kommunikation

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan

Præsentationens indhold :

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Klimatilpasning i København

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser.

Myndighedsbehandling? Borger-behandling? Hvordan kommer man godt igennem?

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Notat Side 1 af august 2013 Ref.: CRJ

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Udbyder Titel Dato. 20. januar 14. juni Viborg, København, Roskilde, Skanderborg

Den samlede økonomi. Resume

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Konference: Vand, stormflod og befolkning

Sagsbehandler: Peter Müller

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN

Tillæg 2 til Spildevandsplan :

Tillæg til spildevandsplan

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

Afgørelse om genåbning af prisloftet for 2013 som led i den ekstraordinære ansøgningsrunde for klimatilpasning

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 14

Københavns Miljøregnskab

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Projektet koster i alt 19,1 mio. kr., og kommunen giver 11,1 mio. kr. i støtte til det. De yderligere 2,0 mio. kr. til stier betaler kommunen 100%.

Fra konkret klimatilpasning til tværgående samarbejde

Højvandsbeskyttelse af Korsør

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 27. december 2013.

Baseret på disse forslag lod kommunen et skitseprojekt udfærdige af Orbicon.

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Oplæg til M&T udvalgsmøde Møde: 13. jan 2011 Vedr: Usserød Å og Beredskabsplan.

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen for Sønderholm.

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

Anlægsarbejde i Tordenskjoldsgade og Parallelvej

Resume. Spildevandsplan

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

Velkomst og kort om partnerskabet 19. november v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Deltagere: Kim Røgen (KRØ) Bestyrelsesformand Jens Jørgen Nygaard (JJN) Bestyrelsesmedlem (næstformand) Karsten Søndergaard (KSØ) Bestyrelsesmedlem

Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Anlæg af kloak i otte kolonihaveforeninger langs Aarhus Å samt godkendelse af tillæg til lejekontrakt mellem HF Søvang og Aarhus Kommune.

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af bro over Gels Å i st. 4590, ca. 300 m vest for Kaltoftvej 1

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

Vandteam VANDLØBSREGULATIVER

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan. Forslag

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Separatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Udviklingsaftale i Center for Teknik og Miljø. Udviklingsaftale for området Center for Teknik og Miljø Afdeling Miljø og natur

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Indstilling. Plan for sejlads og fiskeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten nik og Miljø. Den 8. maj Natur og Miljø

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Singapore en by med vand

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan

Historien om Aarhus havn

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser?

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

ABC i vandløbsrestaurering

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

tilpasningsplan Marts 2014

4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier

Underhåndsbud ønskes på forundersøgelse af projektforslag til naturgenopretning af Suså mellem Bavelse sø og Holløse mølle

Ansøgning til vandløbsmyndigheden om. klimatilpasning af dele af Nexø

Ny drift. Nye anlæg. Udviklingsstrategi. Omstilling, effektivisering og innovation

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE

Transkript:

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand A/S

Masser af vand og mere i fremtiden

Klimatilpasning, Århus Midtby Aarhus - en typisk dansk købstad ved vandet

Spildevandsplanen en afgørende ramme Planen er en forudsætning for byens vækst - byens vand er en integreret del af byens vækst Klimatilpasning og sanering lokal håndtering af regnvand separering af fælleskloaksystemer plads til kontrollerede oversvømmelser sluse og pumper i Aarhus Å

Byens vand er en integreret del af byens vækst Tid og plads til vandet forebyggelse Vil du herske over naturen, må du adlyde dens love Francis Bacon, 1561-1626) Fysisk planlægning med respekt for vand - Vind med vandet i stedet for at kæmpe imod vandet Mere vand i byen, i landskabet, flere engsøer, vandområder og regnvandsbassiner Diger og sluser helbredelse når forebyggelse er for sent

Den centrale del af Aarhus ved forhøjet vandstand

Slusen med pumper og terrænhævning Idé og koncept: Teknik og Miljø, Aarhus Kommune med sparring af Aarhus Vand A/S Bygherre: Aarhus Kommune www.urbanmediaspace.dk/dokk1 Finansiering: Aarhus Vand A/S 95 % Aarhus Kommune 5 % Drift: Aarhus Vand A/S Rådgiver: Alectia

Anlægget har to hovedfunktioner: Tag- og overfladevand: Beskyttelse af midtbyen mod oversvømmelse ved skybrud ved aktivt at anvende åen som et meget langstrakt magasin til forsinkelse for tag- og overfladevand Havvand: Beskyttelse af midtbyen mod stormflod op til kote 2,5

Aarhus Midtby uden beskyttelse ved mundingen af Aarhus Å. Aarhus Midtby med beskyttelse ved hævning af terræn ved havnen og etablering af højvandsluse og pumper

Projektet i Pixi-udgaven En prop i åen i form af en sluse En hævning af terrænet omkring proppen, så vandet ikke kan løbe udenom Pumper løfter åvandet ud i havnen, når proppen er i, så vi ikke oversvømmes af indvandet

Hensyn til natur, miljø, sejlads, fiskenes frie vandring og arkitektur: Slusen skal lukkes, når havvandsstanden overskrider en valgt kote (lukkekote) med henblik på at minimere oversvømmelser Slusen skal være lukket så få gange og kort tid som muligt af hensyn til faunapassage mellem havn og å

Miljøhensyn Lukkekote (vandstand i havnen) for slusen Hvor ofte lukkes slusen Hvor længe er den lukket Hvilket tidspunkt på året Fiskepassage Fokus på opgang i efterår og nedgang i forår Indpasning i stram geometri Kanopassage Kanoer og småbåde Tilstrækkelig vanddybde og lave vandhastigheder

Den frilagte å gennem byen

Diget

Arkitektonisk indpasning i by- og havnemiljøet Det nødvendige ca. 350m lange dige mellem bymidten og havet indbygges som del af vejanlæg og pladser der hæves til den nødvendige højde på kote 2,5 Ingen anlægsdele over terræn Pumpestation under terræn Nedgangsdæksler udføres forsænket under terræn og med samme overflade som veje og pladser Sluseporte beklædes med maritimt træ

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus. DANSK VAND KONFERENCE 2013 Mogens Bjørn Nielsen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand

Disponering: Hvorfor er slusen interessant for Aarhus Vand? Vandselskabet som operatør i byens vand og i vandkredsløbet Giber Å som eksempel på Aarhus Vand som operatør i vandkredsløbet

Slusen

Aarhus Å Brabrand Sø Sluse Årslev Engsø

Anlæg og driftsøkonomi (medfinansieringsbekendtgørelsen) Den sædvanlige afhjælpningsforanstaltning 2013 prisniveau Lukkede bassiner 487,5 mio. kr. Åbne bassiner 97,5 mio. kr. Total, anlæg 585 mio. kr. Drift og vedligehold 0,5 mio. kr. / år Der tages udgangspunkt i alle ejendomme/arealer som oversvømmes opkøbes. Projekt sluse og pumpeanlæg Anlæg Drift og vedligehold 2013 prisniveau 46,4 mio. kr. ca. 0,8 mio. kr. / år

Det økonomiske setup År 1 Kommunen optager lån og anlæg etableres Hvis driften varetages af Vandselskabet- så optages denne udgift hos Vandselskabet som sideordnet aktivitet År 2 og årligt Kommunen opgør Afdrag på lån og renter Årlig driftudgift Faktura til Vandselskabet Evt. faktura fra Vandselskabet vedr. drift m.m. Optages hos Vandselskabet som tillæg for omkostninger til medfinansiering af klimatilpasningsprojekter

Slusen Vi efterlyser muligheden for at ejerskab og drift af slusen kan indgå som en kerneopgave i Aarhus Vand. Der er op til 500 mio. kr. på spil!

En fælles udfordring ved klimatilpasning!

Der er brug for en sammenhængende indsats!

Hidtidige roller, ansvar og serviceniveau Serviceniveau i spildevandsplan Beredskab Kommunen: Mål og rammer Spildevandsplan Beredskab (politi, kommune): Krisehåndtering Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (spildevandstekniske løsninger) Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

Nuværende roller, ansvar og serviceniveau (med ny klimalovgivning) Serviceniveau i spildevandsplan Kommunen: Mål og rammer Spildevandsplan Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (spildevandstekniske løsninger) Nyt serviceniveau i klimaplan Kommunen: Mål og rammer Klimatilpasnings-, spildevands- og klimalokalplan) Kommunen: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (overfladeløsninger) Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab ( spildevandstekniske løsninger ) Beredskab Beredskab (politi, kommune m.m.): Krisehåndtering Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

Forslag til fremtidige roller, ansvar og serviceniveau Serviceniveau i spildevandsplan Nyt serviceniveau i klimaplan Beredskab Kommunen: Mål og rammer Klimatilpasnings-, spildevands- og klimalokalplan Godkender projekter med funktionelt ejerskab Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab/funktionelt ejerskab (overfladeløsninger og spildevandstekniske løsninger) Beredskab (politi, kommune m.m.): Krisehåndtering Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

Funktionelt ejerskab eller regulativ. Ejerskab af en given funktion af et anlæg Det funktionelle ejerskab optages af vandselskabet som et aktiv, der kan afskrives på!

Funktionelt ejerskab nogle eksempler Klimaveje til hurtig bortledning af regnvand, f.eks. forhøjelse af kantsten Klimabælter langs vandløb Grønne områder, parker Klimazoner i det åbne land

Et svar på udfordringerne: Vi efterlyser: En klarere rollefordeling mellem kommuner og vandselskaber En klarere finansieringsmodel og der sikrer valg af samfundsmæssigt økonomisk optimale løsninger En sammenhængende og koordineret klimaindsats En mere entydig indgang for borgere der har vandproblemer Eller sagt med andre ord: Kommunen sætter mål og rammer for byens vand Vandselskabet håndterer byens vand i overensstemmelse med de opstillede mål og rammer vandoperatøren!

Giber Å - nu

Giber Å fremtid