I et spejl, i en gåde

7 TIL SABBATTEN 16. FEBRUAR 2013 I et spejl, i en gåde Ugens vers Introduktion For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: Han fanger de vise i deres snedighed. (1 Kor 3,19). Teologen William Paley skrev i 1802 en bog med titlen Naturlig teologi, hvori han argumenterede for, at man ved at observere naturen kunne udarbejde en forståelse af Guds karakter. Han skrev uddybende om, hvordan dyrs udseende viste Skaberens omhu og dygtighed. Men Paley gik lidt for langt i sine beskrivelser; for han tog ikke højde for de følger, som synd og syndefaldet har haft på naturen. Men på trods af mange og højrøstede påstande om det modsatte, er hans hovedargument dog aldrig blevet tilbagevist. I modsætning til Paley argumenterede Charles Darwin, at en Gud, som designede alle detaljer i naturen, ikke kunne være god. Som bevis henviste han til en parasit, som lever inden i levende larver, eller til den ondskabsfulde måde, hvorpå en kat vil lege med en mus. For ham var disse eksempler beviser imod en kærlig skaber-gud. Selv om Paley tydeligvis var tættere på sandheden end Darwin, vil denne uges studium undersøge, hvad Bibelen siger om, hvad naturen åbenbarer og ikke åbenbarer om Gud. Ugens tekster Job 12,10 1 Kor 6,19-20 1 Mos 3,17 Joh 12,31 1 Kor 1,18-21 70

SØNDAG 10. FEBRUAR 2013 Jorden tilhører Herren En videnskabsmand udfordrede engang behovet for Gud. Han påstod, at han kunne skabe mennesker lige så godt, som Gud kunne. OK, sagde Gud, gå du bare i gang. Videnskabsmanden begyndte at samle noget jord sammen; men Gud sagde: Vent lige! Skab din egen jord! Selv om denne historie kun er en fabel, er pointen tydelig: Gud er den eneste, som kan skabe ud af intet. Gud skabte alt stof i universet, og det indbefatter vores jord, vores ejendele og vores legemer. Han er den retmæssige ejer af alt. Sl 24,1-2 Sl 50,10-11 Es 43,1-2 1 Kor 6,19-20 Hvad er det grundlæggende budskab i de følgende bibeltekster? Og endnu vigtigere, hvad fortæller det os om den måde, hvorpå vi bør forholde os til verden, til hinanden og til Gud? Jorden tilhører i sandhed Herren; for han skabte den. Ingen har større krav på ejerskab end den, der har skabt. Gud skabte, og derfor ejer han hele universet, himlen og jorden, og alt, hvad der er i dem. Ikke alene tilhører jorden Herren; han gør også krav på at eje enhver skabning på jorden. Ingen anden har (så vidt vi ved) magt til at skabe liv. Gud er den eneste skaber og som sådan den ultimative ejer af enhver skabning. Vores eksistens er fuldstændig afhængig af Gud. Vi kan ikke give Gud noget bortset fra vores trofasthed; alt andet på jorden tilhører ham allerede. Og vi tilhører Gud, ikke kun fordi han skabte os, men endnu vigtigere, også på grund af frelsen. Menneskenes liv er en smuk gave fra Gud; men det er blevet afgørende ødelagt på grund af synden og vil ende med død, et faktum, som kan fratage livet al mening og hensigt. Livet, som vi nu oplever det, er ikke alt for imponerende. Vores eneste håb er det vidunderlige løfte om frelse; det er det eneste, som igen kan gøre alt rigtigt. Vi tilhører derfor Kristus både gennem skabelsen og forløsningen. 71

MANDAG 11. FEBRUAR 2013 En falden verden En ting er sikkert: den verden, vi i dag lever i, er meget anderledes end den, der kom direkte fra Skaberens hånd ved afslutningen af den første uge. Det er rigtigt, at der er mægtige beviser på skønhed og design alle vegne; men vi har alle lidt skade på grund af synden, og vi lever i og forsøger at forstå en verden, som også er beskadiget. Selv før syndfloden var verden blevet negativt påvirket af synden. I Noas dage hvilede der en dobbelt forbandelse over jorden som en følge af Adams overtrædelse og det mord, som Kain havde begået. (Ellen White, Conflict and Courage, s. 32). 1 Mos 3,17 4,11; 5,29 På hvilken måde blev jorden forbandet, og hvad var følgerne af disse forbandelser? Den forbandelse, der ramte agerjorden på grund af Adam, må have indbefattet planteriget; for følgerne betød torne og tidsler. Vi kan drage den slutning, at hele skaberværket er påvirket at de forbandelser, som kom på grund af synden. Ellen Whites udtalelse i citatet ovenover siger klart, at forbandelsen over Kain ikke var begrænset til ham alene, men hvilede over hele verden. Desværre standsede syndens forbandelser ikke derved; for hele jorden ville udsættes for en anden forbandelse, som ville ødelægge den endnu mere, nemlig syndfloden. Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. (1 Mos 8,21). Syndfloden skabte kaos i det vandingssystem, som Gud havde oprettet ved skabelsen. Den fjernede jord fra nogle områder af kloden og ophobede den på andre. Selv i dag er det sådan, at regnvand bliver ved med at udvaske jorden og frarøve den dens næringsstoffer, hvad der er med til at formindske afgrøderne. I sin nåde lovede Gud aldrig at forbande jorden igen; men den agerjord, vi har arvet, er intet i sammenligning med den rige, produktive jord, som Gud oprindeligt skabte. 72 Til at tænke over Dette er vanskelige vers; men hvordan relaterer de til det, vi har set på i dagens afsnit? Et vigtigere spørgsmål er: hvilket naturligt håb kan vi finde i deri?

TIRSDAG 12. FEBRUAR 2013 Denne verdens fyrste Herren spurgte Satan: Hvor kommer du fra? Satan svarede: Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs. (Job 1,7). Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge. (1 Pet 5,8). Som vi har set, tilhører vores verden Gud, både på grund af skabelsen og frelsen. Men vi må heller ikke glemme, at Satan er virkelig, den store strid er virkelig, og det samme er Satans forsøg på at tilegne sig kontrol over alt. Selv om hans endelige nederlag blev sikret på korset, vil han ikke acceptere det uden kamp. Hans vrede og ødelæggende magt må ikke undervurderes, selv om Gud til en vis grad begrænser den på måder, vi ikke forstår nu. Vi må heller ikke glemme, at selv om ikke alt umiddelbart er sort eller hvidt, foregår den ultimative kamp kun mellem to magter: Kristus og Satan. Der er ingen mellemting. Og vi ved godt, at meget af denne verden vælger at stå under Satans banner. Det er derfor ikke underligt, at verden er så ødelagt. Joh 12,31 Joh 14,30 Joh 16,11 Ef 2,2; 6,12 Til at tænke over Hvilken vigtig sandhed om den ondes virkelighed og magt finder vi i disse tekster? I Jobs bog trækkes noget af det slør til side, som skjuler den store strids virkelighed, og vi kan se, at Satan har evnen til at forårsage store ødelæggelser i naturens verden. Hvad end udtrykket denne verdens fyrste indebærer, er det tydeligt, at Satan i denne rolle stadigvæk øver en mægtig og ødelæggende indflydelse på jorden. Den kendsgerning giver os endnu større grund til at erkende, at naturens verden er meget ødelagt, og at vi må være meget forsigtige med de lærdomme, vi drager fra den med hensyn til Gud. Se blot, hvor helt forkert Darwin misfortolkede verdens situation. På hvilke måder kan du tydeligt se Satans ødelæggende indflydelse i dit eget liv? Hvorfor er korsets budskab og det løfte, der findes deri, dit håb? 73

ONSDAG 13. FEBRUAR 2013 Denne verdens visdom Vi mennesker har tilegnet os en ufattelig stor mængde kundskab og information, især i løbet af de sidste to hundrede år. Men kundskab og information er ikke nødvendigvis det samme som visdom. Vi har alle opnået en meget større forståelse af naturens verden, end vores forfædre nogensinde havde. Men en større forståelse er heller ikke det samme som visdom. 1 Kor 1,18-21 3,18-21 Hvordan kan vi se de mægtige sandheder i disse tekster virkeliggjort i vores tid og sammenhæng i dag, næsten to tusind år efter, at de blev skrevet? Der er så meget i menneskenes tankegang, som udfordrer Guds ord. Enten det er Jesu opstandelse, selve skabelsen eller et mirakel, må menneskelig visdom (selv når den er støttet af videnskabelige fakta ) regnes som dårskab, når den modsiger Guds ord. Og som vi tidligere påpegede, begynder meget af vores tids videnskab, især med hensyn til menneskenes oprindelse, med et rent naturalistisk perspektiv. Mange af historiens største videnskabsgenier, så som Newton, Kepler og Galileo, troede på Gud og betragtede deres arbejde som en hjælp til at forklare Guds handlinger, da han skabte. Newton for eksempel skrev engang: Gud, jeg tænker dine tanker efter dig. Alligevel bliver sådanne holdninger i dag ofte hånet af store dele af den videnskabelige verden. Nogle forsøger også at bortforklare beretningerne om mirakler i Bibelen ved at hævde, at datidens mennesker misfortolkede naturfænomener som guddommelig indgriben, fordi de ikke kendte naturens love. Der findes f.eks. et væld af naturalistiske teorier, som forsøger at forklare, hvordan Det Røde Hav kunne kløves, uden at det var et mirakel fra Gud. For nogle år siden fremkom en videnskabsmand med en teori om, at Moses i virkeligheden i en narkotikarus hallucinerede hele ideen om, at Gud gav ham de ti bud på to stentavler! Når du først afviser ideen om Gud og det overnaturlige, er du nødt til at finde andre forklaringer på disse fænomener, selv om nogle af dem forekommer latterlige. Her ser vi den dårskab, som Paulus så tydeligt (og profetisk) skrev om. 74

TORSDAG 14. FEBRUAR 2013 Med troens øjne Sl 8 Dette er en af de mest afholdte af Bibelens salmer. For David, som troede på Gud, fortalte det skabte om Guds storhed og kærlighed. Hvilke specifikke lærdomme så David i skaberværket, som vi finder det omtalt i Salme 8? Når vi tænker over, hvor meget mere vi i dag ved om skaberværket månen og stjernerne osv. sammenlignet med, hvad man vidste dengang, hvorfor skulle Davids ord da være så meget mere bemærkelsesværdige for nutidens mennesker? Kun inden for de sidste hundrede år er vi begyndt at fatte universets enorme størrelse og dermed også, hvor små vi fysisk er i sammenligning. Vi kan ikke engang forestille os, at en person som David kunne havde nogen ide om, hvor stor himlen er, bortset fra gennem guddommelig åbenbaring. Hvis hans reaktion dengang var ærefrygt, hvor meget mere bør det ikke være vores, når vi ved, at på trods af universets størrelse elsker Gud os med en kærlighed, som vi end ikke kan begynde at forstå? Sl 19,1-4 Hvad så David på himmelhvælvingen? Mange har ved nattetide set op på stjernehimlen og indset Guds storhed og menneskenes lidenhed og har lovprist Gud for hans omsorg. Andre har fokuseret på problemet med ondskab i naturen og har givet Gud skylden for problemer, som faktisk er et resultat af deres egne valg eller djævlens aktiviteter. For den troende taler skaberværket i sandhed om Guds omsorg, også midt i al den ondskab, som Satan har forårsaget. Men selv om den skabte verden er et mægtigt vidnesbyrd, er åbenbaringen ufuldstændig, specielt på grund af de forbandelser, synden bragte med sig. Til at tænke over Læs Joh 14,9 og tænk over Jesus på korset. Hvorfor er korset altid nødt til at være den vigtigste åbenbaring af Guds natur og karakter for os? 75

FREDAG 15. FEBRUAR 2013 Til videre studium Jeg er blevet advaret [1890] om, at fra nu af vil vi være i en konstant konkurrence. Såkaldt videnskab og religion vil blive placeret i modsætning til hinanden; for mennesket med sine begrænsninger forstår ikke Guds magt og storhed. Disse ord fra den hellige skrift blev præsenteret for mig: Blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. (Ellen White, Medical Ministry, s. 98). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over den trefoldige forbandelse (Ellen White, Spiritual Gifts, 3. bind, s. 88) over denne jord: forbandelsen fra Adams fald, fra Kains synd og fra syndfloden. Den kumulative effekt af disse forbandelser, forøget gennem tusinder af år, betyder, at vores nuværende verden er meget anderledes, end den var umiddelbart efter skabelsen. Hvorfor bør vi være varsomme med at konkludere, hvordan verden var i begyndelsen? 2. Tænk over det arbejde, forskere foretager sig, specielt når det gælder alle tings begyndelse. Videnskab er helt og holdent en menneskelig aktivitet, og det menneskelige sind er begrænset i sin horisont. Satans indflydelse mærkes stærkt i naturen og gør meget af det, vi ser, uforeneligt med Guds åbenbaring af sig selv i Bibelen. Hvorfor er det vigtigt, at vi har større tillid til Bibelen end til videnskaben når det handler om f.eks. verdens skabelse? 3. Gud er langt visere, end vi er, og vi må indse, at der er langt mere i skabelseshandlingen, end videnskaben nogensinde vil opdage. Hvorfor bør det ikke overraske os, at der er et spændingsforhold mellem de overnaturlige begivenheder, som er nedskrevet i Bibelen og videnskabens materialistiske indfaldsvinkel? 4. Læs ovenstående citat af Ellen White igen. På hvilke måder ser vi dette blive opfyldt inden for vores kirke? Hvordan kan vi forholde os til disse udfordringer, til vores mission og budskab på en måde, som ikke går på kompromis med vores standpunkt med hensyn til skabelse og Guds ord og samtidigt tage hånd om dem, som kæmper med disse spørgsmål? 76 Rom 11,33-36 Job 40,1-2.7-8 5. Hvor pålidelig er menneskelig visdom, når det gælder at forstå Guds veje? Hvad bør vores holdning være over for de vanskeligheder, vi møder, når vi forsøger at finde harmoni mellem videnskab og Bibelen?

DIALOG TIL SABBATTEN 16. FEBRUAR 2013 Aktiviteter og dialog Forstå det bedre Forbandelser og velsignelser: De første kapitler i Bibelen fortæller om forbandelser, som ramte jorden og menneskelivet som en følge af syndens indtog. Det er vigtigt at forstå, at Guds folk er kaldt til at modvirke disse forbandelser. Det gøres gennem velsignelser. Den første omtale af velsignelser finder vi i 1 Mosebog 12,1-3, hvor Abraham bliver bedt om at være en velsignelse, og hvor Gud gentager løftet om en frelser: han vil komme i Abrahams slægt og bringe velsignelse til alle folk. Forbandelserne indbefattede for eksempel hårdt arbejde med jorden vi har lov til at forsøge at gøre det lettere; smerte ved barnefødsel vi har lov til at lindre kvindens smerte; mandens undertrykkelse af kvinden ved magt vi bør bekæmpe den. Den største forbandelse er døden selv, og den kan kun Kristus overvinde. Men Guds folk er sat til at pege hen til ham som offeret for vores synd. Abraham erfarede dette, da han bragte Isak til Morija bjerg (se historien i 1 Mosebog 22). Den store synd: Udtrykket grov overtrædelse i Salme 19,14 forstås af nogle forskere som en henvisning til syndefaldet, set i lyset af salmens anvendelse af skabelseshistorien. Gud skabte (vers 1-7), og efter synden åbenbarede han sin lov (vers 8-13). Denne synd er som den oprindelige synd ikke simpelthen en ydre handling. Overtrædelse af loven indebærer langt mere: den er mistillid til Gud som overtrædelse af det første af de ti bud, og den er stolthed og begær som overtrædelse af det tiende bud. Disse grundlæggende selviske motiver er syndens kerne, som udtrykt af Ellen White om Eva i Uddannelse, side 24: Hun begærede det, som Gud havde forbudt; hun betvivlede hans visdom. Hun gav slip på troen, nøglen til kundskab. Guds Ord Brug registeret bag i Salmebogen til at finde sange, som henviser til skabelsessalmer som Salme 8 og 19. - Syng evt. nogle af disse sange med din klasse eller din sabbatsskole - Mange store komponister har lavet musik til Salme 19, blandt dem både Beethoven og Mendelsohn. Bed evt. en eller flere af klassens deltagere om at bringe sådan musik til klassen eller sabbatsskolen, så I kan høre noget af denne musik sammen. Lyt gerne til forskellige genrer for både børn, unge og andre aldersgrupper. 77

DIALOG TIL SABBATTEN 16. FEBRUAR 2013 Personligt kristenliv Hvordan kan du bringe velsignelser til mennesker omkring dig? Kan du og din klasse på nogen måde engagere jer i et projekt, hvorved I bringer Guds velsignelser til andre? På hvilke områder i dit liv har du en tendens til at ignorere Guds begrænsninger, og hvordan kan du bedre indse dit behov for hans herredømme i dit liv? Uddybende spørgsmål 1. Hvorfor foretog Gud en undersøgelse efter Adam og Evas fald? Hvorfor kunne han ikke bare komme til dem og forkynde deres skyld og få det hele overstået? 2. Hvad var hensigten med at gøre menneskene ansvarlige i 1 Mos 3? Var det for at opdrage? For at redde? For at straffe? Hvilke aspekter i beretningen underbygger dit svar? NOTER 78

MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE STILLEHAVS DIVISION 16. FEBRUAR 2013 FLYGT TIL GUD Andrew levede med sin familie i en bambushytte i Papua Ny Guineas højland. Da han var seks år gammel, så han en engel og hørte englen sige, at han skulle gå i kirke. Han skyndte sig til den nærmeste adventistkirke; men hans far blev vred og slog ham, da han hørte, hvor Andrew havde været. Han fortsatte med at gå til kirken; men efter at være slået for tredje gang, holdt han op og blev hjemme for at hjælpe familien i haven. Men han glemte aldrig engelens befaling. Der var ingen skole i Andrews landsby. En dag forkyndte Andrew, at han ville gå hjemmefra for at gå i skole. Hans forældre lod ham gå. Han gik mange kilometer hen til en anden landsby, hvor han kunne studere. En adventistfamilie lod ham bo hos sig. Han passede deres have og gik i kirke sammen med dem om sabbatten. Men han var nødt til at standse sin skolegang efter kun to år. Der gik mange år, og Andrew blev voksen. Han ønskede at tjene Gud og fik en dag besøg af adventistpræsten, som foreslog, at han skulle studere ved en bibelskole for lægfolk. Det kan jeg ikke, sagde Andrew trist. Jeg har kun gået to år i skole. Præsten blev ved med at invitere Andrew til at studere ved bibelskolen i Omaura, og da Andrew bad til Gud, blev han overbevist om, at Gud faktisk kaldte ham til at uddanne sig til at blive lægprædikant. En dag bragte hans søster ham en engelsk bibel. Andrew kunne ikke læse engelsk; men han vidste, at han var nødt til at lære det, hvis han skulle klare sig i skolen. Han åbnede Bibelen og stirrede på bogstaverne, som lignede en række myrer, der kravlede hen ad papiret. Men så begyndte han at genkende ord, han forstod! Andrew indså, at Gud var ved at forberede ham til tjeneste. Andrew fuldførte sin uddannelse på bibelskolen og arbejder nu som lægprædikant i en bjerglandsby i Papua Ny Guinea. Han elsker at fortælle, hvordan Gud har ledet ham, lige fra han var en lille dreng. Takket være vores missionsgaver gennem årene har der været en stor høst i Papua Ny Guinea. I dag er der næsten 250.000 adventister i landet. MISSION I DET SYDLIGE STILLEHAV Mange af indbyggerne i de små øriger i det sydlige Stillehav er ikke gode til at læse. Men de vil gerne høre Guds evangelium. Dette kan bl.a. ske ved at lytte via MP3 til Bibelen og forskelligt sabbatsskolemateriale for børn på Pidgin, det lokale handelssprog. En del af dette kvartals 13. sabbatsskoleoffer vil gå til at anskaffe hundredevis af MP3 afspillere, eller God pods, så flere kan høre budskabet om Guds kærlighed. 79