Flere unge i uddannelse Jobcenterchefseminar i Beskæftigelsesregion Syddanmark v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Deloitte Consulting Vejle,14. marts 2013
Analyse af jobcentrenes brug af uddannelsespålæg -2-
Trin i uddannelsespålægget og fokus for analyse og vurdering Frafald Tema 4: Effekt af uddannelsespålæg Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse Flere unge får en uddan - nelse Tema 1: Kortlægning af anvendelse Tema 2: Igangsætning af uddannelsespålæg Tema 3: Fastholdelse og opfølgning vedr. uddannelsespålæg -3-
Overordnet anvendelse af uddannelsespålæg Uddannelsespålægget anvendes i vidt omfang i forhold til de jobklare kontanthjælpsmodtagere. For de forsikrede ledige i målgruppen anvendes redskabet i noget mindre grad, mens der stort set ikke gives uddannelsespålæg til de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. A-dagpengemodtagere Jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) Målgruppen (Kilde: data fra Jobindsats.dk og registerdata fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) Antal ledighedsberørte i målgruppen for uddannelsespålæg i 2010 8.289 25.757 18.685 Målgruppen for uddannelsespålægs andel af 27 % 73 % 86 % alle ledighedsberørte i ydelsesgruppen i 2010 Uddannelsespålæg (Kilde: data estimeret af jobcentre i surveys) Jobcentrenes estimerede antal unge med uddannelsespålæg i 2011 2.404 13.224 1.121 Estimeret andel af målgruppen for uddannelsespålæg, der har fået et uddannelsespålæg i 2011 29 % 51 % 6 % -4-
Udbredelse og anvendelse af uddannelsespålæg 100% Implementeringen af uddannelsespålæg er kommet sent i gang i mange kommuner. Syv ud af ti jobcentre har oplevet en stigning i anvendelsen af uddannelsespålæg fra 2010 til 2011. Otte ud af ti jobcentre har gennemført særlige initiativer, der forventes at betyde en stigende anvendelse fra 2011 til 2012. Implementeringen af uddannelsespålægget er således fortsat igangværende. Jobklare A-dagpenge Indsatsklare Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, der har fået et uddannelsespålæg Andel af a-dagpengemodtagere i målgruppen, der har fået uddannelsespålæg Andel af ikke-arbejdsmarkedsparate i målgruppen, der har fået uddannelsespålæg 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Kommuner Kommuner 0% Kommuner -5-
Anvendelse af uddannelsespålæg som redskab Uddannelsespålæg anvendes som ramme for den uddannelsesrettede afklaringsproces i jobcentrene. 20 procent af jobcentrene bruger altid udelukkende uddannelsespålægget mundtligt over for den unge øvrige bruger overvejende KL s blanket. Blanketten anvendes ofte først, når den unge har afklaret uddannelsesønsker, søgt om optagelse og er optaget på en uddannelse. Sanktionsmuligheder ift. uddannelsespålæg anvendes kun i beskedent omfang. -6-
Overgang til uddannelse for unge med uddannelsespålæg Jobcentrets kontakt med de unge stopper, når forsørgelsesydelsen stopper. Dette betyder i praksis, at jobcentrene slipper de unge i en periode på cirka én måned op til uddannelsesstart. Jobcentrene underretter ikke uddannelserne, når en ung med uddannelsespålæg påbegynder uddannelse. Uddannelsesinstitutionerne får besked i gennemsnitligt 18 procent af sagerne Der gennemføres samlet set en række forskellige aktiviteter af henholdsvis jobcentre, UU-vejledninger og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med overgangen fra jobcenter til uddannelse. Aktiviteterne er dog kun i begrænset omfang relateret til, at de unge har et uddannelsespålæg. -7-
Samlet vurdering af uddannelsespålæggets effekter og resultater Den uformelle måde at anvende uddannelsespålæggene på har en positiv effekt og vurderes som et godt redskab i forhold til at understøtte målet om, at de unge bliver afklaret og vælger en uddannelse. Uddannelsespålægget understøtter ligeledes, at flere unge også påbegynder en uddannelse samt starter tidligere end de ellers ville have gjort. Når flere unge påbegynder en uddannelse vil det ligeledes have den implicitte effekt, at også flere unge gennemfører en uddannelse. Frafald Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse -8-
Samlet vurdering af uddannelsespålæggets effekter og resultater Uddannelsespålægget understøtter derimod kun i begrænset omfang målet om gennemførsel af uddannelsen. Uddannelsespålægget som myndighedsredskab er formelt gældende helt frem til den unge afslutter uddannelsen - jobcentret slipper kontakt og opfølgning, når den unge forlader forsørgelsesydelsen. Initiativer og støtte fra jobcentrene i såvel overgangen, under uddannelsen og ved frafald(strussel) er meget begrænsede Uddannelsespålægget initierer kun i meget begrænset omfang særlige initiativer i UU eller på uddannelsesinstitutionerne. Frafald Trin 1. Jobcentret igangsætter uddannelsespålæg Trin 2. Valg, ansøgning og optagelse på uddannelse Trin 3a. Overgang fra jobcenter til uddannelse Trin 3b. Opfølgning og gennemførelse af uddannelse -9-
Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg Forslag til en styrket anvendelse af uddannelsespålæg -10-
Spørgsmål til refleksion Struktur: Hvordan kan arbejdet med uddannelsespålæg struktureres yderligere, så uddannelsespålægget danner rammen om? Opfølgning: Hvordan sikres det, at alle unge i målgruppen får et uddannelsespålæg? Hvordan kan der følges systematisk op på dette? Sanktioner: I hvilket omfang anvender vi sanktioner med udgangspunkt i uddannelsespålægget? Og hvordan tilgodeses eventuelle behov for yderligere ensretning? Viden. Hvordan kan vi i højere grad opsamle viden om, hvordan og for hvilke målgrupper uddannelsespålægget virker? -11-
Overgang til uddannelse -12-
Andel der modtog kontanthjælp/a-dagpenge i kvartalet inden studiestart Siden 2007 modtog 18 pct. af alle, der påbegyndte et erhvervsuddannelsesforløb kontanthjælp eller a- dagpenge inden studiestart. Af de over 18-årige, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, udgør borgere der kommer jobcentret samlet ca. 28 pct. Borgere, der kommer fra jobcentret, udgør en lidt større andel af de afbrudte uddannelser og en lidt mindre andel af de afsluttede uddannelser. -13- Modtog ikke kontanthjælp/adagpenge Modtog kontanthjælp/adagpenge
Varighed af uddannelsesforløbet for afbrudte erhvervsuddannelser Borgere der kommer fra offentlig forsørgelse afbryder i lidt højere grad erhvervsuddannelsen samtidig med at frafaldet sker en anelse tidligere i forløbet end for den øvrige gruppe af elever på erhvervsuddannelserne. Tid på uddannelsen Andel af afbrudte forløb for borgere, der ikke modtog kontanthjælp eller dagpenge inden start Andel af afbrudte forløb for borgere, der modtog kontanthjælp eller dagpenge inden start Andel af alle påbegyndte uddannelser siden 2007 (318.337) Under 3 mdr. 28% 35% 9% 3-6 mdr. 26% 28% 9% 6-9 mdr. 14% 15% 5% 9-12 mdr. 12% 8% 3% Over 1 år 20% 14% 6% Total 100% 100% 32% N 78.752 22.112 318.337-14-
Anvendelse af FVU/OBU i forhold til målgruppens størrelse FVU forberedende voksenundervisning OBU ordblindeundervisning Antal påbegyndte pr. år som jobcentrene vurderer har behov for FVU/OBU 72.000 36.000 Antal gennemførte VLVtest i jobcentrene i 2011 22.500 Antal personer i FVU/OBU i jobcentrene i 2011 4.600 3.000 Antal personer i med bestået trinprøve på FVU 1.150-15-
Hvem deltager i FVU fra jobcentrene? 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 Antal personer i jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU 500 0 Udviklingen i antal personer i jobcentret, der har deltaget i FVU eller OBU fra 2002 2010 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 FVU OBU 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Antal deltagere fordelt på ydelser Kontanthjælp ikke arbejdsmarkedsparate Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate A dagpenge modtagere Antal personer i FVU i 2010 Antal personer i OBU i 2010 Deltagere i FVU fra jobcentrene i 2010 fordelt på fag og trin 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22% 28% -16- A dagpengemodtagere 17% Deltagere fra jobcentrene i FVU i 2010 fordelt på alder Kontanthjælp arbejdsmarkedsparate 33% Kontanthjælp ikkearbejdsmarkedsparate Matematik 1 og 2 Dansk 1 Dansk 2 Dansk 3 og 4 Deltagere i FVU fra jobcentrene i 2010 fordelt på herkomst 49% 5% 46% Dansk Vestlig Ikke vestlig I alt 30 år og op 25 29 år 18 24 år
Progression i FVU læsning baseret på registerdata for deltagere fra jobcentrene i 2010-17-
Målgruppe for brobygning til uddannelse Fagligt udsat Socialt ressourcestærk Målgruppe Socialt velfungerende unge, som har faglige udfordringer Meget udsatte unge, som er i målgruppen for fx rehabiliteringsforløb Socialt udsat Stærke unge, hvor brugen af offentlige ressourcer skal begrænses mest muligt Socialt udsatte unge, som ikke har faglige udfordringer Målgruppe Fagligt ressourcestærk -18-
Model for stærkere brobygning fra kontanthjælp til uddannelse Visitation/ screening -19- Uddannelsespålæg givet (valg af uddannelse) Brobygning - kerneforløb Fase 1. Fundament Uddannelsespålæg trin 2 (ansøgning og optag) Fase 2. Brobygning Uddannelsespålæg trin 3 (påbegynd uddannelse) Fase 3. Forankring Læse-, skrive- og regnefærdigheder Et sammenhængende forløb Faste rammer Kontinuitet i afklaring Løbende opfølgning opmærksomhed på overgange i systemerne Reelt indblik i det fremtidige uddannelsesmiljø Understøtte relevante faglige, sociale og personlige kompetencer Fastholdelsesfokus
Temaer og anbefalinger for en styrket brobygning til uddannelse -20-
Udviklingen i forsørgelsesgabet i de første tre år efter afsluttet uddannelse -21-
Ydelsesfordeling Kvartaler efter uddannelsesafslutning -22- Kvartaler efter uddannelsesafslutning
Spørgsmål til refleksion Faglige kvalificering: Hvordan er vores anvendelse af FVU-undervisningen tilrettelagt? Er vi systematiske og sikrer opfølgning på resultater, så de unge er bedst muligt rustet? Overlevering: Hvad skal der til for at vi som jobcentre i endnu højere grad kan understøtte overgangen til uddannelse? Fx systematisk underretning, beskrivelse af støtteforanstaltninger, opfølgning frem til skolestart mv. Samarbejde: Hvordan styrker vi samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med opstart? Og i forbindelse med frafaldstruede? Ansvar: Kan og bør vi som jobcentre tage et større ansvar for indsatsen i forbindelse med frafald? Eller en tidligere indsats, når de unge afslutter uddannelsen? -23-
Om Deloitte Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet