ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET December 213

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: December 213

Indhold 1. Den aldrende befolkning 7 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning 13 3. Ældre ledige 27 4. Ældres vej ud af arbejdsmarkedet 31 Litteraturliste 51

Den aldrende befolkning Levealderen stiger pensionsalderen falder 8

Side 7 1. Den aldrende befolkning Flere ældre vil øge de offentlige udgifter Langt flere ældre vil i de kommende årtier modtage overførselsindkomst fra det offentlige. Samtidig vil udgifterne til pleje og sundhed også blive større som følge af det stigende antal ældre medborgere. Det vil øge presset på de offentlige finanser og svække væksten i dansk økonomi, hvis der ikke bliver lavet yderligere reformer, som takler disse udfordringer. Antallet af danskere over 7 år vil i de kommende 3 år stige fra knap 8. til knap 1,2 mio., jf. figur 1. Figur 1 En halv million flere over 7 år i 24 1 8 Antal indbyggere, 1. personer 212 1 8 6 24 6 4 1971 4 2 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Alder, år KILDE: Danmarks Statistik og DREAM. Større demografisk vækstpotentiale i 1971 For godt 4 år siden havde Danmark en demografisk profil med langt større vækstpotentiale end den nuværende aldersfordeling. To store aldersgrupper var ca. 5-årige og ca. 25-årige. Det er nu de aldersgrupper, der er næsten 5 år og knap 7 år. I løbet af de kommende 3 år bliver antallet af -7-årige ikke væsentligt anderledes end i dag, men antallet af over 7-årige vil stige markant. Udviklingen udgør en udfordring for væksten i Danmark og for finansieringen af den offentlige velfærd, fordi den ældre del af befolkningen forbruger offentlige servicetilbud som pleje- og sundhedsydelser i større omfang end 2-65-årige, jf. figur 2.

Side 8 Figur 2 Ældre borgere er dyrest 1. kr. pr. person, 26-priser 35 35 3 25 2 15 1 Individuelle offentlige udgifter i alt 3 25 2 15 1 5 5 Individuel service Indkomstoverførsler 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 Alder KILDE: DREAM. De samlede individuelle udgifter for 7-årige er i gennemsnit ca. 175. kr. For 9-årige er de ca. 325. kr. i gennemsnit. Levealderen stiger pensionsalderen falder Levealderen vokser markant i disse år Restlevetiden for 6-årige mænd er de seneste 16 år steget med 2,7 måneder pr. år og 2,1 måneder pr. år for kvinder, jf. figur 3.

Side 9 Figur 3 Restlevetiden for 6-årige stiger markant 25 Antal år Kvinder Mænd 25 23 23 21 21 19 19 17 17 15 191 192 193 194 195 196 197 198 199 2 21 15 KILDE: Danmarks Statistik. Væksten i levealderen for mænd er dermed markant højere nu end for perioden fra 195 til 1995, hvor restlevetiden for 6-årige mænd stort set var uændret. Højere levealder tidligere tilbagetrækning Samtidig med at levealderen har været stigende, så er mulighederne for at forlade arbejdsmarkedet med offentlige ydelser forøget. I dag modtager en dansker, der når at blive 6 år, i gennemsnit efterløn i 1,5 år og folkepension i 18,7 år i alt godt 2 år. Det er 9 år mere på offentlig forsørgelse end i 196, jf. figur 4.

Side 1 Figur 4 21 18 15 12 9 6 3 Længere periode på offentlig forsørgelse Gennemsnitlig periode på offentlig forsørgelse, år Folkepension Efterløn 1,5 år 18,7 år 11, år 196 212 21 18 15 12 9 6 3 KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Såfremt det gennemsnitlige antal pensionsår var blevet fastholdt på 196-niveau, ville arbejdsstyrken forudsat en erhvervsfrekvens på 7 pct. være 315. personer større, end det er tilfældet i dag. Det ville kunne sikre langsigtet ligevægt og troværdighed af de offentlige finanser og have skabt grundlag for et langt højere velstandniveau.

Ældres arbejdsmarkedstilknytning Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande 15 Beskæftigede ældre 16 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 19 Ældre på arbejdspladsen 2 Ældre forbliver længere i samme job 21 Fravær fra arbejdspladsen 22 Efteruddannelse ikke afhængig af alder 23

Side 13 2. Ældres arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvenserne er de sidste 35 år faldet meget for 6-66-årige mænd, jf. figur 5. Figur 5 Efterlønnen har trukket ældre mænd ud af job 1 Andel af mænd i befolkningen i arbejdsstyrken, pct. 1976 1981 1998 212 1 8 8 6 6 4 4 2 2 4 år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-66-årige mænd fra 23 reduceret med 2,6 pct.-point. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. For 35 år siden arbejdede langt flere 65- årige mænd 1998-ændringer virkede ikke I 1976 var 72 pct. af 65-årige mænd på arbejdsmarkedet. I 212 var det 34 pct. Altså et fald i erhvervsdeltagelsen på 38 pct.-point. Efter efterlønnen blev indført i 1979, faldt mænds erhvervsdeltagelse markant. Allerede i 1981 var den på et markant lavere niveau. I de følgende 2 år faldt erhvervsdeltagelsen yderligere. I 1998 vedtog Folketinget en række ændringer af efterlønnen. Disse ændringer har kun haft en mindre effekt. For 6-66-årige er erhvervsdeltagelsen i 212 godt 1 pct.-point højere end i 1998.

Side 14 Nye reformer vil få effekt Blandt andet som konsekvens af, at efterlønsændringerne i 1998 ikke havde nogen nævneværdig effekt, så har Folketinget efterfølgende vedtaget to tilbagetrækningsreformer. Velfærdsreformen i 26 og tilbagetrækningsreformen i 211. Disse reformer vil ændre tilbagetrækningsmønsteret den kommende årrække. For kvinder er erhvervsfrekvensen siden 1976 steget betydeligt. F.eks. er erhvervsfrekvensen for 55-årige kvinder steget fra 52 pct. i 1976 til 79 pct. i 212. For ældre kvinder er erhvervsfrekvensen stort set ikke steget. Erhvervsfrekvensen for 63-årige kvinder er i 212 29 pct., mens den var 26 pct. i 1976, jf. figur 6. Figur 6 Flere kvinder over 5 år i arbejdsstyrken 1 Andel af kvinder i befolkningen i arbejdsstyrken, pct. 1976 1981 1998 212 1 8 8 6 6 4 4 2 2 4 år 45 år 5 år 55 år 6 år 65 år ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-66-årige kvinder, reduceret med 1,4 pct.-point svarende til de efterlønsmodtagere, der fra 23 opgøres som en del af arbejdsstyrken. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Særligt kvinder trækker sig tidligt tilbage Kvinders erhvervsdeltagelse ligner for mange aldersgrupper nu mænds. I aldersgrupperne fra 4 til 57 år deltager 2-4 pct.-point flere mænd på arbejdsmarkedet end kvinder. Herefter begynder forskellen at blive større. Der sker et markant niveauskifte fra 6 år. Blandt 6-67-årige deltager 11-17 pct.-point flere mænd end kvinder på arbejdsmarkedet.

Side 15 Ældres erhvervsfrekvenser i andre lande Erhvervsfrekvensen i Danmark for 55-59-årige er blandt de højeste i de vestlige lande. Danmark har den fjerde højeste erhvervsfrekvens for 55-59-årige blandt 16 udvalgte OECD-lande, jf. figur 7. Figur 7 Tredjestørste fald i erhvervsdeltagelsen i DK 1 8 6 4 2 Andelen af befolkningen, pct., 212 55-59 årige 6-64 årige 1 8 6 4 2 Sverige Island Schweiz Danmark Norge Tyskland Finland Japan UK Canada Frankrig USA OECD Spanien Østrig Italien Belgien ANM.: Erhvervsfrekvenserne i denne figur er interviewbaserede som led i den fælles europæiske arbejdsstyrkemåling. Erhvervsfrekvenserne i den øvrige del af rapporten, der kun vedrører Danmark, er baseret på registerdata. KILDE: OECD (212), Labour force statistics. Lav erhvervsdeltagelse for 6-64- årige Mens Danmark klarer sig godt for 55-59-årige, så er resultatet for 6-64-årige dårligt. Danmark har det tredjestørste fald i erhvervsdeltagelse fra 55-59-årige til 6-64-årige. 38 pct.-point færre deltager på arbejdsmarkedet efter de 6 år. Kun Frankrig og Østrig har et større fald i erhvervsdeltagelse. I Sverige deltager 3 pct. flere 55-59-årige på arbejdsmarkedet end i Danmark. Blandt 6-64-årige er forskellen 23 pct.-point. Den meget bratte afsked med arbejdsmarkedet hænger sammen med efterlønnen, som giver 6-64-årige mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligt.

Side 16 Beskæftigede ældre Beskæftigelsesfrekvenserne for 5-54-årige og 55-59-årige er steget fra 1981 til 212 dog med tilbageslag i midten af 199 erne, hvor det var muligt at gå på overgangsydelse og senest under den økonomiske krise siden 28, jf. figur 8. Figur 8 Flere ældre i arbejde 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelsesfrekvens, pct. 5-54 år 55-59 år 6 år 61 år 62 år 63-64 år 65-66 år 1981 1984 1987 199 1993 1996 1999 22 25 28 211 9 8 7 6 5 4 3 2 1 ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er beskæftigelsesfrekvensen for 6-66-årige reduceret med 2 pct.-point fra 23. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Trods krise stiger beskæftigelsen for 6-66-årige Ændrede regler har løftet beskæftigelsen for ældre Mens beskæftigelsen er gået tilbage for under 6-årige under den økonomiske krise fra 28, så er beskæftigelsen fortsat i fremgang for 6-66-årige. Kvinders generelt større erhvervsdeltagelse har bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige i løbet af de sidste 3 år. De sidste 15 år har afskaffelsen af overgangsydelsen, afskaffelse af særregler for ældre ledige og ændring af vilkårene for efterløn desuden bidraget til at øge beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for 63-64-årige er tilbage på samme niveau som i 1981. Over 64-årige er stadig ikke på samme niveau som i 1981, mens under 63-årige nu i højere grad er i beskæftigelse, end tilfældet var i 1981.

Side 17 145. flere 5-59- årige i beskæftigelse Der er siden 1993 blevet langt flere ældre medarbejdere i danske virksomheder. Beskæftigelsen for 5-59-årige er steget med 135. personer, jf. figur 9. Figur 9 Flere 5-59-årige i beskæftigelse 2 15 1 5 Ændring i 5-59-åriges beskæftigelse siden 1993, 1. personer Som følge af befolkningsudvikling Som følge af faldende ledighed Som følge af ændret erhvervsdeltagelse Samlet stigning 2 15 1 5-5 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 21 212-5 ANM.: Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS, og egne beregninger. Antallet af 5-59- årige er steget Den væsentligste årsag til, at der nu er flere 5-59-årige i beskæftigelse, er, at antallet af 5-59-årige er vokset markant. Det forklarer 14. personer af den samlede vækst. Siden 23 er antallet af 5-59-årige i befolkningen dog faldet, hvilket alt andet lige indebærer færre beskæftigede i denne aldersgruppe. Faldende ledighed forklarer den resterende vækst i 5-59-åriges beskæftigelse. Faldende erhvervsdeltagelse giver et mindre negativt bidrag. Afskaffelse af særrettigheder har bidraget til fald i ledighed I de senere år har faldende ledighed i stigende grad bidraget til højere beskæftigelse blandt 5-59-årige. Det skyldes bl.a. den forlængede dagpengeret for 55-59-årige blev afviklet fra 1. januar 27 som led i velfærdsreformen fra 26. Indtil da havde 55-59-årige haft ret til dagpenge i op til 9 år. Fra 1993 til 1997 var der et fald i erhvervsfrekvensen for 5-59-årige, som bidrog med et fald i beskæftigelsen på 27. i perioden 1993-1997. Efter 1997 steg erhvervsfrekvensen for 5-59-årige frem til 1998, hvor den højere erhvervsdeltagelse bidrog med en signing i beskæftigelsen på 18. personer.

Side 18 Den økonomiske krise har vendt billedet, så udviklingen i erhvervsdeltagelsen fra 1993 til 212 bidrager med en negativ vækst i beskæftigelse for 5-59-årige på 9. personer. Den stigende erhvervsdeltagelse fra 1993 til 28 skyldes blandt andet afskaffelsen af overgangsydelsen. Efter overgangsydelsen blev afskaffet i 1996, er det lykkedes både at øge arbejdsstyrken og reducere ledigheden. I 27, hvor overgangsydelsen var helt afskaffet, bidrog stigende erhvervsdeltagelse til, at der var 18. flere 5-59-årige i beskæftigelse. Altså en forskel på 43. i forhold til 1997, hvor der blev taget fat på at afskaffe overgangsydelsen. Boks 1 Overgangsydelsen Overgangsydelsen trådte i kraft 1. januar 1992. Den var et tilbud til langtidsledige 55-59-årige, som alternativ til et arbejdstilbud kunne vælge at forlade arbejdsmarkedet og gå på overgangsydelse. For at genoptjene retten til dagpenge skulle ledige dengang have et arbejdstilbud efter senest 2½ års ledighed. Overgangsydelsen blev etableret som en midlertidig ordning, der skulle gælde frem til udgangen af 1995. Ydelsen udgjorde 8 pct. af højeste dagpenge. Fra 1. januar 1994 blev overgangsydelsen også en mulighed for 5-54- årige, og kravet til forudgående ledighed blev reduceret til 12 måneder inden for 15 måneder. Ydelsen blev hævet til 82 pct. af højeste dagpenge, og modtagere af overgangsydelse fik mulighed for at tjene 28.4 kr. uden fradrag i ydelsen. Overgangsydelsen blev afskaffet ved udgangen af 1996. Da havde 47. valgt at gå på overgangsydelse. Fjernelse af overgangsydelsen gjorde ældre til vindere Blandt andet afskaffelsen af overgangsydelsen har gjort 5-64-årige til de store vindere på arbejdsmarkedet. Væksten i beskæftigelsesfrekvensen for 55-59-årige har været godt 11 pct.-point fra 1997 til 212 og ca. 17 pct. for 6-64-årige. Samtidig har den store gruppe af 3-49- årige haft en negativ vækst i beskæftigelsesfrekvensen på godt 1 pct.- point, jf. figur 1.

Side 19 Figur 1 Seniorer er de store vindere 18 Ændringer i beskæftigelsesfrekvens, pct. point, 1997-212 18 14 14 1 1 6 6 2 2-2 3-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år -2 ANM.: Fra 23 tæller efterlønsmodtagere, der arbejder, med i arbejdsstyrken. For at gøre tallene sammenlignelige over tid er erhvervsfrekvensen for 6-64-årige reduceret med 2 pct.-point, hvilket svarer til de efterlønsmodtagere der fra 23 bliver opgjort som en del af arbejdsstyrken. Fra 29 er der databrud i RAS. Den ændrede opgørelsesmetode betyder, at beskæftigelsen er faldet med 7. personer i 29 i forhold til 28. KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Beskæftigelsen i aldersgruppen 55-59 år steg fra 1997 til 212 med 33. personer, udover hvad væksten i antal personer i aldersgruppen kan tilsige. For 6-64-årige er tallet 41. flere i beskæftigelse. Afvikling af offentlige forsørgelsesmuligheder har givet flere job Alternativet til overgangsydelse og en dagpengeperiode som øvrige aldersgrupper har således ikke været ledighed, men derimod har afskaffelse af overgangsydelsen og ophævelse af den forlængede dagpengeret stimuleret beskæftigelsen for ældre på arbejdsmarkedet. I 1999 blev 5-54-åriges ret til arbejdsløshedsdagpenge ud over den almindelige dagpengeperiode afskaffet. Det har også bidraget til at øge beskæftigelsen for over 5-årige. Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger Uddannelsesniveauet for ældre i befolkningen vil stige i de kommende årtier. Fra 213 til 24 vil andelen af 6-64-årige i befolkningen med en lang videregående uddannelse stige fra 7 pct. til 17 pct. Samtidig vil andelen af arbejdsstyrken uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falde fra 29 pct. til 17 pct., jf. figur 11.

Side 2 Figur 11 Uddannelsesniveauet blandt ældre stiger 1 Andel af befolkningen, højst fuldførte uddannelse, 6-64-årige, pct. Grundskole Gymnasium EUD KVU MVU LVU Ukendt 1 8 8 6 6 4 4 2 2 213 22 23 24 KILDE: DREAM, befolkningsfremskrivning 213. Højere uddannelsesniveau 1. flere i arbejdsstyrken Længere uddannelse bidrager ikke til arbejdsstyrken For ældre er der en markant sammenhæng mellem erhvervsfrekvens og uddannelsesniveau. Væsentligt flere ufaglærte end højtuddannede gør således brug af efterlønnen. Højere uddannelsesniveau kan reducere omfanget af tidlig tilbagetrækning de kommende årtier. Et generelt højere uddannelsesniveau vil dog ikke i markant omfang bidrage til en større arbejdsstyrke, når man ser det over et livsforløb, fordi personer med langvarige uddannelser kommer senere ind på arbejdsmarkedet end personer med en kortvarig uddannelse, jf. DA (24). Der er altså blot tale om, at langvarigt uddannedes senere tilbagetrækning kompenserer for det senere tidspunkt, hvor de kom ind på arbejdsmarkedet. Ældre på arbejdspladsen Ældre mere tilfredse end yngre Medarbejdere på danske arbejdspladser er meget tilfredse med arbejdsforholdene. Næsten alle medarbejdere på det danske arbejdsmarked er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsforhold generelt. Kun 4 pct. af medarbejdere, der er 3 år eller derover, er ikke tilfredse med arbejdsforholdene generelt, jf. tabel 1.

Side 21 Tabel 1 Høj tilfredshed uanset alder Andel af medarbejdere, der er meget tilfreds eller tilfreds 21, pct. Under 3 Alder, år 3-49 5+ Tilfredshed med arbejdsforhold generelt 92 96 96 Godt betalt for mit arbejde 65 65 59 Har gode venner på arbejdspladsen 77 8 84 Udfører nyttigt arbejde 86 97 97 Motiveret til at yde sit bedste 92 96 96 Gennemsnit 79 84 83 KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Der er mindre variationer mellem aldersgruppernes tilfredshed afhængig af, hvad der bliver spurgt om. I gennemsnit er der meget lille forskel mellem aldersgrupperne. Ældre forlader ikke jobbet på grund af utilfredshed Tilfredsheden med arbejdsvilkårene viser, at ældre ikke forlader arbejdsmarkedet på grund af utilfredshed med arbejdsvilkårene. Den frivillige tilbagetrækning er snarere et udtryk for prioritering af fritid og de økonomiske vilkår, der er forbundet med denne prioritering. Ældre forbliver længere i samme job Ældre fastholder beskæftigelsen på den samme virksomhed i længere tid end yngre. Langt flere unge fratræder på en arbejdsplads, og samtidig er rekrutteringen af unge højere end af ældre. Hver anden 2-årig lønmodtager på DA-området blev ansat i 212, mens 48 pct. af 2-årige, der er ansat på virksomheder på DA-området, forlod deres job i 212. For lønmodtagere i 5-års-alderen var det 13 pct., der holdt op og 14 pct., der begyndte i jobbet, jf. figur 12.

Side 22 Figur 12 Ældre bliver længere tid i samme job 6 Andel af lønmodtagere på DA-området, pct., 212 Ansættelser Ophør 5 5 4 3 2 1 4 3 2 1 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 KILDE: DA, Personaleomsætningsstatistik 212. Sandsynligheden for, at ældre medarbejdere frem til slutningen af halvtredserne holder op på en arbejdsplads, er således lavere end for unge. Ansættelser og ophør følges ad for alle aldre men brydes af efterløn Der er i alle aldersgrupper frem til slutningen af halvtredserne den samme andel lønmodtagere, der er holdt op i et job, som der er blevet ansat. Det indikerer, at beskæftigelsen er nogenlunde uforandret. Sammenhæng mellem antal ansættelser og afskedigelser bliver brudt, når medarbejdere fylder 6 år, hvor muligheden for at gå på efterløn får andelen af ophør til at stige markant. Fravær fra arbejdspladsen Fraværet fra arbejdspladsen er lavere for ældre end for yngre. Det samlede fravær fra arbejdspladsen er ca. 6 pct. for 2-39-årige, mens det for aldersgrupper fra 4 år og op er lidt under 4 pct. Forskellen skyldes i væsentlig grad fravær i forbindelse med barsel, jf. figur 13.

Side 23 Figur 13 Fravær med et virksomhedsperspektiv 8 Fravær, pct., 212 Sygefravær Børns sygdom Barsel mv. Andet fravær 8 6 6 4 4 2 2 2-29 3-39 4-49 5-59 6 år og derover ANM.: Fraværet er her set med et virksomhedsperspektiv, det vil sige, at fraværet er opgjort for DA-virksomheders ansatte. Sygefraværet for hele befolkningen i alderen 16-66 år ser anderledes ud, end det sygefravær, virksomhederne oplever. For hele befolkningen i alderen 16-66 år stiger sygefraværet med alderen, jf. DA (21). KILDE: DA s FraværsStatistik. 6-årige og derover har det laveste sygefravær. Mange i den aldersgruppe er gået på førtidspension, efterløn eller folkepension. De, der fortsat arbejder, har de helbredsmæssige ressourcer og motivationen til at arbejde. Det er således ikke en gruppe, der er direkte sammenlignelig med de øvrige aldersgrupper. Efteruddannelse ikke afhængig af alder Over 5-årige deltager i samme omfang i efteruddannelse som øvrige aldersgrupper på arbejdsmarkedet. I gennemsnit deltager alle beskæftigede uanset alder i godt ét erhvervsrettet kursus pr. år, jf. figur 14.

Side 24 Figur 14 Efteruddannelse ikke afhængig af alder Erhvervsrettede kurser pr. beskæftigede kursister, antal, 211 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 3-39 år 4-49 år 5+ år, KILDE: Danmarks Statistik.

Ældre ledige

Side 27 3. Ældre ledige Ledigheden er lavest for 6-64-årige og højest for 16-49-årige, jf. figur 15. Figur 15 Højest ledighed blandt 16-49-årige 12 1 8 6 4 2 Bruttoledige, fuldtidspersoner, pct. af arbejdsstyrken 16-49 år 5-54 år 55-59 år 6-64 år 12 1 8 6 4 2 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 ANM.: I bruttoledigheden indgår både registrerede ledige og aktiverede ledige. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. Konjunkturer påvirker yngre mere end ældre Siden den økonomiske krise tog fart i midten af 28, er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men stigningen er størst for 16-49-årige, og dermed lavest for 5+-årige. I næsten alle a-kasser er ledigheden nu højere for 25-29-årige end for 5-59-årige. Den eneste undtagelse er Lederne, hvor ledigheden for 5-59-årige er,6 pct.-point højere end for 25-29-årige. Store forskelle mellem a-kasserne I den anden ende af skalaen er ledigheden for 5-59-årige magistre 8,5 pct.-point lavere end for 25-29-årige, jf. figur 16.

Side 28 Figur 16 Unge mere berørt af ledighed end ældre 5-59-åriges bruttoledighed i forhold til 25-29-åriges, pct.point, maj 213 2 2-2 -2-4 -4-6 -6-8 -8-1 -1 Ledere Frie Funktionærer Business Det Faglige Hus El-faget NNF Kristelig a-kasse Byggefagene DANA Min a-kasse 3F Lærere Metalarbejdere Danske sundhedsorg. Socialpædagoger FTF-A Funkt. og Servicefag ASE Ingeniører BUPL-A FOA HK CA - Civiløkonomer Akademikere Journalistik, Kom. Sprog Teknikere Magistre ANM.: Helårspersoner. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Ledigheden blandt HK ere er 4,6 pct.-point lavere for 5-59-årige end for 25-29-årige. Det er særligt 25-29-årige, der har et relativt højt ledighedsniveau, jf. figur 17. Figur 17 Unge mere ledige end ældre 1 Antal bruttoledige som andel af arbejdsstyrken, pct., 212 1 8 8 6 6 4 4 2 2 16-24 25-29 3-39 4-49 5-59 6+ KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Ældres vej ud af arbejdsmarkedet Efterlønnens baggrund og status 32 Ændring i erhvervsdeltagelsen 34 Perspektiverne for efterlønnen 35 Hvem går på efterløn 36 Færre på efterløn som 6-årig 41 Mange faglærte og ufaglærte på efterløn 42 Efterløn et frit et valg 44 Ældres helbred er godt 45 Efterlønnens økonomiske rammer 47

Side 31 4. Ældres veje ud af arbejdsmarkedet Langt de fleste danskere er beskæftiget frem til 6-års-alderen. De, der ikke er i beskæftigelse frem til det 6. år, modtager primært førtidspension. Fra 6 år er flere offentligt forsørgede, og det er her efterløn, der dominerer, jf. figur 18. Figur 18 To ud af tre 64-årige er offentligt forsørget Andel af befolkningen, pct., 212 Øvrige Førtidspension Efterløn Beskæftigede 1 1 8 8 6 6 4 4 2 2 55 56 57 58 59 6 61 62 63 64 KILDE: Danmarks Statistik, RAS. Hver anden 6-64- årige på efterløn eller førtidspension Efterlønnere tæt på arbejdsmarkedet Langt flere 6-66- årige offentligt forsørgede 48 pct. af 6-64-årige i befolkningen modtager efterløn eller førtidspension. Et mål om at øge arbejdsstyrken blandt 6-64-årige peger således på at nedbringe antallet af modtagere af efterløn og førtidspension. Andre former for forsørgelse spiller kun en lille rolle. Førtidspension bliver tilkendt på baggrund af helbredsmæssige eller sociale kriterier, mens efterløn er en mulighed for alle, der har optjent rettighed hertil, og som i øvrigt er fuldt arbejdsduelige ved det 6. år. Efterlønsmodtagere har således et udgangspunkt, hvor mulighederne for at bidrage på arbejdsmarkedet er langt mere gunstige end for førtidspensionister. Samtidig med at en mindre andel af 6-66-årige i dag indgår i arbejdsstyrken end for 35 år siden, er der sket en stor vækst i den andel af aldersgruppen, der er offentligt forsørget. Fra ca. 25 pct. i 1978 til 56 pct. i 212. Væksten i antal offentligt forsørgede skyldes en vækst i antallet af efterlønsmodtagere og folkepensionister, jf. figur 19.

Side 32 Figur 19 1 8 6 4 2 Arbejdsmarkedsstatus for 6-66-årige Andel af alle 6-66-årige, pct. I arbejdsstyrken Efterløn Førtidspension Folkepension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt 78 8 82 84 86 88 9 92 94 96 98 2 4 6 8 1 12 1 8 6 4 2 KILDE: Danmarks Statistik. Efterlønnens baggrund og status Efterlønnens historiske baggrund Efterlønnen blev indført i 1979. Lovgivers begrundelse for efterlønnen var dels, at efterlønnen kunne give mulighed for at omfordele arbejdet, dels at give nedslidte ældre en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før den almindelige pensionsalder, jf. boks 2. Boks 2 Efterlønnens historiske fundament I sidste halvdel af 197'erne blev der fremsat flere forslag om tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet. SID fremsatte et forslag, der primært var socialpolitisk begrundet, hvor efterløn for visse grupper skulle kunne opnås ved det fyldte 6. år, og for personer, der var beskæftiget i brancher med særlig hårde belastninger fra det fyldte 55. år. Andre forslag var mere generelle indgreb mod arbejdsløsheden og omfattede en nedsættelse af pensionsalderen til 65 år, en ordning med deltidsarbejde og delpension og en førtidspension svarende til efterlønsforslaget for personer over 6 år, der ikke kun klare sig på arbejdsmarkedet. I november 1977 blev der nedsat et lovforberedende udvalg, hvis opgave bl.a. bestod i at udarbejde et efterlønsforslag. Begrundelsen for det efterlønsforslag, udvalget fremlagde, var primært arbejdsmarkedspolitisk. Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:

Side 33 Efterlønsordningen skal primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse. Samtidig vil efterlønsordningen få stor betydning for nedslidte arbejdstagere, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særlig fysisk eller psykisk krævende arbejde." Efterlønnen stadig mere populær Siden efterlønnen blev etableret, er den blevet mere populær. Ved udgangen af 2. kvartal 24 modtog 18. personer efterløn. Siden er antallet af efterlønsmodtagere faldet med 83., hvilket dels skyldes, at 65-66-årige ikke længere har ret til efterløn, men i stedet modtager folkepension, dels at antallet af 6-64-årige efterlønsmodtagere er faldet med 21. personer siden 24, jf. figur 2. Figur 2 Antallet af efterlønsmodtagere falder 1. personer Efterløn og delefterløn 6-64 årige 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 1982 1987 1992 1997 22 27 212 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 ANM.: Fra 1. kvt. 24 er der databrud. Kilden skifter fra AMS/Arbejdsdirektoratet til jobind sats.dk, og antal personer skifter til helårspersoner med udbetalt efterløn. KILDE: AMS, Arbejdsdirektoratet og Jobindsats.dk. Fra 1. juli 26 er det kun 6-64-årige, der har mulighed for at modtage efterløn. I 2. kvartal 213 var 29 pct. af alle 6-64-årige på efterløn. Det er et fald på 15 pct.-point siden år 2, jf. figur 21.

Side 34 Figur 21 Faldende andel 6-64-årige på efterløn 7 Andel 6-64-årige på efterløn, pct. 7 6 5 Af forsikrede 6 5 4 3 2 1 Af alle 6-64-årige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 4 3 2 1 KILDE: Arbejdsdirektoratet og Danmarks Statistik. Færre job giver ikke flere på efterløn Den økonomiske krise har ikke øget antallet af efterlønsmodtagere på grund af de dårligere beskæftigelsesmuligheder, men derimod reduceret antallet. Modsat bidrog de gode beskæftigelsesmuligheder i 25-28 ikke til væsentligt færre efterlønsmodtagere. Efterlønnen er således fuldstændig frigjort fra det arbejdsmarkedspolitiske fundament, som ordningen oprindeligt var argumenteret i forhold til. Ændring i erhvervsdeltagelsen Færre 6-61-årige på efterløn øger beskæftigelsen Beskæftigelsesfrekvenserne for 6-64-årige er steget med 15-2 pct.- point fra 2 til 212. Den primære årsag til den stigende beskæftigelse blandt 6-61-årige er, at færre benytter efterlønnen. Blandt 62-64-årige er det både færre på efterløn og færre modtagere af førtidspension, der har bidraget til flere i beskæftigelse, jf. tabel 2.

Side 35 Tabel 2 Efterløn har særligt bidraget til flere 6-61-årige i job Andel af befolkningen, 2-212, pct. 6 år 61 år 62 år 63 år 64 år Stigning i beskæftigelsesfrekvens 17,2 21,2 16,5 15,6 14,9 Bidrag fra: Efterløn 14,9 17,8 11,3 7,7 5,5 Førtidspension 1,5 3,2 4,4 6,7 7,6 Øvrige,9,1,8 1,2 1,8 KILDE: Danmarks Statistik, RAS. 26.2 flere 6-61- årige i beskæftigelse på grund af efterløn 17.4 færre 62-64- årige i beskæftigelse på grund af efterløn Den ændrede efterlønsadfærd for 6-61-årige betyder, at der er 26.2 flere i beskæftigelse i 212, end der ville have været, hvis adfærden var forblevet uændret siden 2. For 62-64-årige indebærer mindre brug af efterløn, at 17.4 færre er beskæftigede i 212, end den ville have været ved uændret benyttelse af ordningen siden 2. Perspektiverne for efterlønnen Fra 2 til 213 er antallet af efterlønsmodtagere faldet, fordi en mindre andel af 6-64-årige a-kassemedlemmer gør brug af efterlønsordningen og en lidt mindre andre af 6-64-årige er medlem af en a-kasse. Hidtil er efterløn steget på grund af stigende udnyttelse Antallet af efterlønsmodtagere er faldet med ca. 1.5 personer siden 2. Et voksende antal 6-64-årige i befolkningen indebærer, at 33.7 flere personer er kommet på efterløn fra 2 til 213. En mindre andel forsikrede indebærer isoleret set, at 2.9 færre personer er på efterløn, mens det at en mindre andel af de forsikrede bruger efterlønnen, isoleret set har reduceret antallet af efterlønsmodtagere med ca. 41.3, jf. tabel 3. Tabel 3 Hvorfor flere på efterløn Ændring i 1. personer 2-213 Samlet stigning 1,5 Antal 6-64-årige 33,7 Forsikringsgrad 2,9 Udnyttelsesgrad 41,3 ANM: Forsikringsgraden er den andel af 6-66-årige i befolkningen, der er forsikrede. Udnyttelsesgraden er andelen af forsikrede 6-66-årige, der modtager efterløn. KILDE: Danmarks Statistik, statistikbanken og egne beregninger