Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Eleverne skal i grupper vælge den rette løsning til en række spørgsmål. Hvert svar giver et bogstav som skal bruges til at danne svaret på det afsluttende spørgsmål. De fleste løsninger på spørgsmålene er blevet givet i gennemgangen. Enkelte spørgsmål er dog helt nye og ligger derfor op til diskussion og logisk tænkning i grupperne. Hvis grupperne er i tvivl om et enkelt spørgsmål eller to, må de gerne afslutningsvis snyde ved at prøve at gætte ordet i det afsluttende spørgsmål når blot de får forståelse for hvilken løsning som var den rette på deres tvivlspørgsmål. Måske skal grupperne have en alm fuglebog til rådighed hvori de kan finde inspiration til det afsluttende spørgsmål. Det vil være at foretrække at lave en samlet opsamling i klassen. Her kan tvivlspørgsmål ryddes af vejen og eleverne kan argumentere for deres valg. Denne øvelse kan altså ses dels som en repetition af allerede tilegnet stof og dels som en vej til læring ved selv at drage de rette konklusioner på flere (i princippet plausible) præsenterede løsninger. Faglighed Der arbejdes som nævnt videre med stoffet fra gennemgangen i klassen. Altså mødet mellem menneske og natur her eksemplificeret via rovfuglene. Men i denne øvelse er mytologi og religion udeladt. Der fokuseres i stedet mere på falkoneriet, miljøproblematikker og dyrevelfærd. Løsning Svaret på det afsluttende spørgsmål er: VANDREFALK Vandrefalken er eleverne bekendt med hvis de har gennemført øvelserne i Tilpasning og sanser. Undervisningsministeriets Fælles mål: Herunder er listet nogle af de trinmål og arbejdsmetoder som berøres via denne aktivitet. Trinmål for natur/teknik efter 2. klasse: Den nære omverden - beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet - kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen Den fjerne omverden - kende kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr - kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele - kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder Trinmål for natur/teknik efter 4. klasse: Den nære omverden - kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører til systematiske grupper - kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur - stille spørgsmål til planter og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning og livsbetingelser Den fjerne omverden
- beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige levesteder Menneskets samspil med naturen - give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning Arbejdsmåder og tankegange - formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser og mindre undersøgelser - gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter - arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs Trinmål for natur/teknik efter 6. klasse: Den nære omverden - sammenholde forskellige danske planter og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil Den fjerne omverden - beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur - beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse Menneskets samspil med naturen - kende til forskellige natursyn og kunne gøre rede fornaturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil Undervisningsvejledning for natur/teknik Oplevelse - oplevelse er et meget vigtigt element i praktisk-undersøgende arbejde. Oplevelserne bliver knager for hukommelsen og de erfaringer, som skal bearbejdes sprogligt og mere abstrakt. Arbejde ude - betegnelsen arbejde ude bruges om den undervisning, der finder sted uden for skolens lokaler. Det kan være ekskursioner, lejrskoler, feltarbejde, besøg på fabrik, vandværk, naturskole, museum, landbrug, eller videns- og oplevelsescentre. Fælles er, at der er tale om undervisning, hvis formål er læring i og af omgivelserne udenfor. Det kan være en undervisning, der tager 20 minutter; men det kan også være et forløb af flere timers varighed Trinmål for biologi efter 8. klasse: De levende organismer og deres omgivende natur - kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæden samt anvende begreber om deres livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse - give eksempler på og sammenligne forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til føde, næringsstoffer, vand, oxygen og temperatur Miljø og sundhed - beskrive funktioner af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem Biologiens anvendelse - redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr, kæledyr og dyr i fangenskab Arbejdsmåder og tankegange - skelne mellem holdningsmæssige og faktuelle udsagn - præcisere biologiske erkendelser og sammenhænge ved brug af relevant fagsprog - planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i forskellige biotoper og i laboratoriet
Trinmål for biologi efter 9. klasse: De levende organismer og deres omgivende natur - forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer Biologiens anvendelse - give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser Arbejdsmåder og tankegange - anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge
Er du klog som en ugle? For at deltage i kloge ugle-quizzen skal du finde løsning på et spørgsmål. Men for at finde løsningen skal du svare på 11 spørgsmål som hver giver dig et bogstav til den endelige løsning. Spørgsmål 1 Hvornår begyndte mennesker at bruge rovfugle til jagt? H I løbet af jægerstenalderen havde man lært at samarbejde med hunde under jagten. På samme måde blev også falkejagten udviklet i Skandinavien sidst i stenalderen. V Man mener at tæmmede og dresserede rovfugle blev taget i brug første gang hos nomadefolk på Asiens stepper. Fra Kina har man bevis på at man allerede for 3000 år siden benyttede falke som gaver altså må man have haft tæmmede rovfugle. Spørgsmål 2 Hvornår kom falkejagt til Europa og Danmark? A Falkejagt kom til Europa i forbindelse med de store folkevandringer omkring 300 e. kr.. Paulinus som var biskop i Clemont (Frankrig) i år 400 e. kr. beskriver falkejagten og nævner at det er noget som alle unge adelsmænd skulle opnå indsigt i. Omkring år 1000 e. kr. og frem efter dukker falkejagten oftere og oftere op på kunstværker, kalkmalerier og i skriftlige kilder. V Det står skrevet i Grundloven fra 1849 at man, af hensyn til forsyninger til hæren, har pligt til at spare på krudt og kugler ved jagt i Danmark. Derfor opfordres til at gå på jagt med falke i stedet. Under krigen mod tyskerne i 1864 blev falkejagt for alvor udbredt i Danmark fordi alt krudt var blevet inddraget af hærens forsyningstropper. Spørgsmål 3 Hvad forstår man ved Presentfalke? R N Ordet kommer af engelske ord: present som betyder nu eller nutid. Herved forstår man altså den eller de falke som man lige jager med i øjeblikket. Historisk set blev dette udtryk brugt til at fortælle hvilke fugle man brugte til årstidens jagt og hvilke som blev gemt og trænet op til jagt senere på året. Det betyder gavefalk. Fra vikingetid og helt op til 1800-tallet var det meget populært at gå på jagt med rovfugle hos alle konger, fyrster osv. i hele Europa. Særligt falkene fra Norge, Island og Grønland var meget eftertragtede. Da det netop var muligt for den danske konge at skaffe disse fugle blev presentfalke (altså gaver) en vigtig måde at skaffe venskaber, handelsforbindelser og udenrigspolitiske forbindelser ude i Europa.
Spørgsmål 4 Kan man udnytte rovfuglenes naturlige jagtteknikker? D Rovfuglene har flere forskellige måder at flyve og jage på. Nogle kan manøvrere og jage meget hurtigt og præcist. De kan slå ned på byttet med stor kraft og fange det i luften. Nogle kan glide over landskabet eller navigere mellem træerne og pludselig svinge ned efter sit bytte. Nogle er mestre i at udnytte opadgående luftstrømme til at svæve på. De kan således fra høj højde lede efter bytte på et meget stort område af gangen. Alt efter om man ønsker at fange bytte i luften, i skoven eller afsøge et stort område, kan man altså udnytte fuglenes forskellige jagtteknikker og træne dem i forhold til dette. Rovfuglenes størrelse i forhold til byttedyret har naturligvis også stor betydning. A Rovfuglenes jagtform er uforudsigelig og ukontrollerbar. Derfor må man bare slippe fuglene og se hvad der sker. Spørgsmål 5 Hvorfor giver falkonererne rovfuglene hætter på når de transporterer fuglene? S R Ved hjælp af forskellige farver og mønstre kan man bruge hætterne til at holde styr på de forskellige fugle som ofte ligner hinanden. F.eks. er falke-hætter altid røde/sorte, høge-hætter er brune osv.. Den lille top på hætten fortæller om det er en han eller en hun. Hannerne har en lille sølvperle og hunnerne har en høj læderkvast. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får rovfuglen til at forholde sig i ro under håndtering og transport. Hvis den ikke har hætten på f.eks. under transport vil fuglen blive meget stresset. Den føler sig altså tryk når den har hætten på. Hætten tages naturligvis af når den skal flyve og når den sidder i sin store voliere/bur. Hætten er tilpasset den enkelte fugl så den ikke generer fuglen. Spørgsmål 6 Har fuglenes vægt nogen betydning når de skal trænes? D Rovfugle er meget lette at skræmme. Derfor kan man opdrage dem til at komme tilbage til falkoneren ved at skælde dem ud når de ikke gør det som falkoneren vil have at de skal gøre. En del af den strenge opdragelse betyder også at fuglene fodres så lidt som muligt. Det er også ligegyldigt hvad de får at spise bare det er kød. E Man kan ikke tvinge en rovfugl til at komme tilbage til falkoneren ved at skælde den ud eller afstraffe den. Grunden til at den kommer tilbage, er at falkoneren tilbyder noget lækkert foder. Hvis man ikke fodrer og behandler sin fugl korrekt kommer samarbejdet mellem fugl og falkoner ikke til at fungere. Derfor er det også vigtigt at kende fuglens vægt så den hverken får for meget eller for lidt foder. Fuglene skal være vel fodrede, trænede og stærke når de skal ud at flyve. Men en for fed fugl bliver passiv. Rovfugle skal fodres med råt kød som svarer til det den normalt ville jage i naturen. Kødet skal altid være friskt og af god kvalitet. Det er også vigtigt at fuglene får fjer, knogler, hår osv. ligesom når de selv nedlægger et bytte. - Hvorfor tror du egentlig det er vigtigt? Hvis du ikke ved det kan du jo spørge falkoneren når du kommer til Bornholms Rovfugleshow.
Spørgsmål 7 Må man gå på jagt med rovfugle i Danmark? U F Ja - det må man gerne. Nej - det må man ikke. Spørgsmål 8 Må man fange vilde rovfugle eller samle æg i Danmark? E A Ja - bare man overholder de almindelige jagt-tider på fuglene. Nej - både æg og fugle er fredede hele året. Man må heller ikke holde danske arter af rovfugle i fangenskab i Danmark. Spørgsmål 9 Er det rigtigt at miljøgifte som f.eks. DDT og PCB kan påvirke rovfuglene? G L Nej det er ikke noget problem for rovfuglene. Giftstofferne bliver typisk brugt mod skadelige insekter, svampe og gnavere i landbruget. Det påvirker altså ikke rovfuglene. Ja - under den anden verdenskrig udviklede man nogle giftstoffer (herunder noget som hedder DDT). Det blev brugt til bekæmpelse af myg som spredte sygdommen malaria. Efter krigen fortsatte man med at bruge denne type giftstoffer til insektbekæmpelse i landbruget. Desværre nedbrydes giftstofferne kun meget langsomt. Det betyder at giftstofferne kan vandre i fødekæden via insekter til småfugle og videre til toppen af fødekæden altså rovfuglene. For hvert led i fødekæden ophobes der mere og mere gift. På samme måde har stoffet PCB (som bla. indgik i plastic og maling) og flere andre stoffer, vandret op gennem fødekæden. Alt dette betød akutte dødsfald blandt rovfugle. Men der var også en snigende giftvirkning, da giftstofferne gjorde at rovfuglene ikke længere var så gode til at få unger. Ligeledes svækkede stofferne fuglenes evne til at danne kalkskallen på æggene. Så når fuglene skulle ruge på de tyndskallede æg, gik de itu. I dag er de fleste af disse stoffer forbudte i de fleste lande i Europa og Nordamerika. Men påvirkningen kan stadig ses på de meget små bestande af rovfugle.
Spørgsmål 10 Har rovfugle været brugt til andet end jagt? K Ja - trænede rovfugle har i løbet af historien været brugt til meget andet end direkte jagt. På flere lufthavne i verden benyttes rovfuglene til at holde landingsbanerne fri for fugle som ellers ville risikere at støde ind i fly som lander og letter. I krigen i Afghanistan var der ved militærlufthavnen i Bagram tidligere store problemer da den ligger lige på mange fugles trækrute. Nu har US AirForce ansat lokale falkonerer til at skræmme uønskede fugle væk fra området. F Nej - rovfugle har aldrig været brugt til andet end regulær jagt. Netop denne meget begrænsede brug af rovfuglene har gjort at der stort set ikke er flere falkonerer tilbage i verden. Spørgsmål 11 Sæt bogstaverne sammen og svar på spørgsmålet: Hvilken rovfugl er vendt tilbage som dansk ynglefugl og kan bla. findes på Bornholm og Møn? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10