Fundraising for mindre og lokale frivillige sociale foreninger

Fundraising for mindre og lokale frivillige sociale foreninger - Din indgang til viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde!

2. udgave, 2015 Udgiver: Center for frivilligt socialt arbejde Albanigade 54 E, 1. sal 5000 Odense C Tlf: (+45) 66 14 60 61 e-mail: info@frivillighed.dk Se flere artikler, pjecer og hæfter om frivilligt arbejde på: www.frivillighed.dk. 2

Indhold Fundraising 4 De 5 finansieringskilder 4 1. Offentlige puljer og ordninger 5 Krav når I søger offentlige midler 6 CVR-nummer 7 2. Private fonde og legater Ansøgningen til lokale fonde 8 Det grundige forarbejde 9 Ansøgningens indhold 10 Hvad skal ansøgningen indeholde? (bruttoliste) 11 3. Sponsorater 14 4. Erhvervssamarbejde 15 5. Aktiviteter 16 Hvilke aktiviteter skal I vælge? 16 Find private fonde og offentlige puljer 18 Læs mere om fundraising 18 Kurser om fundraising 18 Om Center for frivilligt socialt arbejde 19 3

Fundraising Fundraising er en måde at skaffe sig økonomisk grundlag, der kan sikre foreningens drift eller til at igangsætte nye aktiviteter på både kort og længere sigt. Der kan være tale om at rejse økonomiske midler eller forskellige former for naturalier eller gratis serviceydelser. Kort sagt dækker fundraising over alt, som har en krone og øre værdi for Jeres forening. Fundraising er en udbredt aktivitet i foreningslivet og i dag er indtægter fra fundraising en betydelig del af driftsgrundlaget i næsten alle landets foreninger. Mængden af ansøgninger og henvendelser om støtte til såvel offentlige som private finansieringskilder er omfattende og konkurrencen om midler er hård. Derfor skal man som forening gøre sig umage. Denne pjece har til formål at give mindre og lokale frivillige foreninger, netværk og grupperinger en introduktion til fundraising og skabe et lille overblik over eksisterende finansieringsmuligheder. Derudover får I gode råd om, hvordan Jeres forening kan arbejde med forskellige former for fundraising. De 5 finansieringskilder Overordnet set kan man opdele fundraising i nedenstående fem former for finansieringskilder. Det spænder fra den klassiske skriftlige ansøgning til sponsorater og en bred vifte af aktivitetsmuligheder: 1. Offentlige puljer og ordninger mv. 2. Private fonde og legater 3. Sponsorater 4. Erhvervssamarbejder 5. Aktiviteter 4

De forskellige finansieringskilder varierer meget i forhold til, hvilket forarbejde I skal gøre, om det kræver skriftlig eller personlig kontakt, hvilke betingelser der følger med en bevilling eller samarbejde og hvor hurtigt I kan forvente svar på Jeres henvendelse. På de følgende sider vil hver af de fem finansieringskilder blive gennemgået. Fokus vil primært være på ansøgninger til offentlige puljer og private fonde. 1. Offentlige puljer og ordninger Der er mulighed for at søge om økonomisk støtte lokalt i den kommune, Jeres forening hører hjemme i. 18 i Lov om social service handler om, at landets kommuner skal samarbejde med de frivillige sociale foreninger i deres lokalområde, og at de også skal afsætte et årligt beløb til foreningernes aktiviteter. Det er den enkelte kommune, der selv beslutter de præcise regler, ansøgningsfrister osv., så I skal henvende jer til socialforvaltningen i jeres kommune, hvis I vil undersøge, om I kan få 18 midler. 79 i Lov om social service siger, at kommunerne kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er ikke alle kommuner, der bruger denne paragraf, men nogle steder afsætter man en pulje til forskellige aktiviteter, der ikke passer ind under 18. Folkeoplysningsloven sikrer bl.a. tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år (enkelte kommuner giver også tilskud til de over 25-årige). Der gives typisk en eller anden form for medlemstilskud og tilskud til lokaleudgifter, men hver kommune vedtager sine egne regler på området. I skal derfor henvende jer til jeres egen kommune, hvis I vil vide, hvilke konkrete regler der gælder for Jeres forening. På nationalt plan administreres statslige støtte- og puljemidler typisk af forskellige fagministerier. Puljerne i ministerierne handler for det 5

meste om særlige indsatsområder, så det er kun, hvis man laver særlige aktiviteter indenfor disse områder, at man kan komme i betragtning. Vær derfor opmærksom på, at statslige puljer og støtteordninger ikke giver midler til lokalforeningers generelle drift og almindelige aktiviteter. I kan læse mere om de konkrete puljer for frivillige sociale organisationer på hjemmesiden for Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold: www.sm.dk. Der kan I finde informationer som: Aktuelle og kommende puljer Nyhedsbreve Ansøgningsguide Vejledninger Betingelser for modtagelse af tilskud Link til Puljeportalen FAQ, kontaktinformationer og hjælpemuligheder Oversigter over tidligere uddelte midler støttebeløb, modtager, titel Krav når I søger offentlige midler Når I søger om offentlige støttemidler, skal I være opmærksomme på, at ansøgning om midler fra offentlige puljer og støtteordninger sker via et særligt ansøgningsskema, som regel i elektronisk form. Søger I ministerielle midler på det sociale område, skal I fx altid søge via Puljeportalen. Udover disse opmærksomhedspunkter skal I gøre jer klart, at der ofte er knyttet en række krav og betingelser til, hvordan man som ansøger skal anvende midlerne og hvordan de skal afrapporteres. Ligeledes bør I være opmærksomme på, at offentlige puljer kun gives i en afgrænset tidsperiode på normalt op til tre år. Endelig er det værd at bemærke, at der kun kan søges støtte til aktiviteter, der ikke er sat i gang på ansøgningstidspunktet. 6

CVR-nummer Når man som forening eller organisation modtager offentlige støttemidler bliver midlerne indbetalt på en Nem-konto. For at få en Nemkonto skal man som forening være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register og have et CVR-nummer. CVR betyder det Centrale Virksomheds Register og er oprettet for fortrinsvist at give virksomheder et "personnummer". Da langt de fleste frivillige foreninger på et tidspunkt modtager tilskud fra kommunen eller en anden offentlig instans, er det relevant at lade foreningen CVR-registrere. Man kan læse mere om CVRregistrering af foreninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside: http://erhvervsstyrelsen.dk/ Bagest i denne pjece finder I en oversigt over, hvor I kan finde offentlige puljer. 2. Private fonde og legater I Danmark findes der mere end 10.000 private fonde og legater. Disse fonde deler mere end 2-3 gange så mange midler ud som de offentlige puljer og ordninger. Beløbene varierer og kan være ganske store beløb fra de større nationale fonde som eksempelvis A. P. Møller Fondene, Trygfonden, Nordea Fonden og Velux Fondene, som uddeler langt over 100 millioner kroner om året, til lokale og mindre fonde og legater der uddeler få tusinde kroner til lokale foreninger og specifikke aktiviteter. Private fonde kan i nogle tilfælde være nemmere at gå i dialog med om støtte, da de ikke er underlagt de samme betingelser, som offentlige puljer. Flere private fonde og legater stiller heller ikke helt så store krav til ansøgningernes indhold, som man gør til ansøgninger i offentlige puljer. I nogle tilfælde er der meget få eller ingen krav om afrapportering af projektet. Søger man eksempelvis lokale fonde 7

om et mindre beløb, vil der som regel ikke være krav om afrapportering, mens de større fonde oftere stiller krav herom, særligt når man søger større beløb. I kan søge om såvel helt små som store beløb fra de private fonde. Der skal naturligvis være sammenhæng mellem det beløb I søger om og de beløb fonden har mulighed for at støtte med. Mange private fonde, særligt de små lokale fonde, har ikke ansøgningsskemaer. I stedet har ansøger frie hænder i forhold til, hvordan ansøgningen skrives og hvilke oplysninger man tager med. Ansøgningen til lokale fonde De vigtigste ting I skal beskrive i ansøgninger til lokale fonde, er: Hvem er ansøger giv modtageren et godt billede af jeres forening, hvem I er, hvad arbejder I for, hvem I hjælper mv. Formål og baggrund hvad skal projektet eller aktiviteten gøre. Fortæl kort hvorfor det er relevant at gennemføre projektet og hvorfor fonden skal give støtte til det. Det kan fx være, at en bestemt gruppe mennesker er ensomme og I gerne vil bryde isolationen eller hjælpe en gruppe ældre til at blive mere aktive og derved holde sig i gang. Målgruppe og udbytte hvem er det, der har gavn af eller får en værdi af Jeres projekt/aktivitet og hvordan får målgruppen udbytte heraf. Det kan være i søger midler til udstyr, som gør det muligt at lave forskellige aktiviteter for en bestemt målgruppe. Det kan også være, at I søger dækning af udgifter til en samtalegruppe eller udgifter til informationsmateriale, som skal uddeles på skoler, til sundhedspersonale eller en anden særlig målgruppe. Hvad søger I helt præcist om, hvad koster det og hvad kan I selv finansiere. I kan søge om støtte til næsten alle former for aktiviteter og udgifter. Der er selvfølgelig nogle ting, der er mere interessante for fondene at støtte end andre. Det I søger midler til, skal helst have en 8

nyhedsværdi, så I kan sjældent søge midler til almindelig drift som husleje, administration ol. Fondene vil typisk gerne støtte nye aktiviteter, som gør en positiv forskel for mennesker - gerne aktiviteter, som ikke ville være mulige at igangsætte uden støtte fra den pågældende fond. De private fonde støtter næsten alle udelukkende aktiviteter, som ikke er igangsat inden fonden behandler Jeres ansøgning. Ofte kan der gå flere måneder eller længere, før I får svar på ansøgningen. Fondens forventede sagsbehandlingstid fremgår som regel af fondens hjemmeside eller I kan få det oplyst via kontakt til fondens sekretariat. Som udgangspunkt er det vigtigt at søge i god tid, hvilket vil sige mindst 3-6 måneder før I skal bruge midlerne og endnu tidligere, hvis der er tale om ansøgninger i forbindelse med større projekter. Det vil også være en god idé, at I søger støtte fra flere fonde til jeres aktivitet eller projekt, da der er langt flere, der søger, end fondene har midler til og mulighed for at støtte. Det grundige forarbejde Når I skal vælge, hvilke fonde I vil søge, kan I fx få inspiration til relevante muligheder ved at brainstorme over, hvad det er for en aktivitet, I vil søge støtte til, hvem den giver værdi for og på hvilket område (socialt, sundhed, kultur osv.) aktiviteten eller projektet giver værdi. Hvis I fx ville søge midler til en besøgstjeneste for ensomme ældre i en bestemt bydel, kunne det være relevant at søge på nøgleord som: Ældre, ensomhed, livskvalitet, frivilligt socialt arbejde, forebyggelse, sundhed, trivsel, lokalt initiativ osv. Målgruppen er ældre, men da det er en meget bred målgruppe kunne det være relevant at søge på mere specifikke målgrupper som fx personer med funktionsnedsættelse, demente, personer med psykiske lidelse ol. Målgrupper kunne også være en vej til at vælge, hvilke fonde I vil søge, da mange fonde giver til bestemte formål og bestemte målgrupper. 9

Ligesom med de offentlige puljer, er det vigtigt, at I laver et godt forarbejde, inden I bestemmer, hvilke fonde I vil søge støtte fra. Fondene vil gerne modtage gennemarbejdede ansøgninger fra ansøgere, som matcher det enkelte fonds formål og interesser. Fondene vil gerne vide, hvorfor I lige præcist søger dem om støtte. Man kan sammenligne det med en jobsamtale. Her må I gerne gøre Jer umage og vise, at I ikke bare søger alle de fonde, I kan finde, men at I har udvalgt den pågældende fond, fordi der netop er et godt match mellem fondens formål og interesser og Jeres forening og aktivitet. Det er derfor meget vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad den enkelte fond eller pulje præcist giver støtte til og hvad de forventer besvaret i en ansøgning. I kan læse nærmere om, hvad fondene støtter, hvem de har støttet, hvor meget de deler ud, vejledninger og gode råd osv. på de pågældende fondes hjemmesider. For at det giver mening at søge om støtte, skal der selvfølgelig være et match mellem Jer som ansøger, det I søger om støtte til og det som fonden ønsker at støtte samt de eventuelle krav og forventninger ansøger skal leve op til. Mange foreninger søger lidt i blinde og håber på det bedste. Det er spild af tid, for ansøgninger der ikke er målrettede får ofte afslag. Det er bedre at skrive færre målrettede ansøgninger end mange standartansøgninger, som sendes rundt på må og få. Indbyrdes I foreningen bør I aftale hvem, der skriver første udkast til ansøgningen, og hvem der efterfølgende er med til at læse ansøgningen igennem og kvalitetssikrer den. Betragt det at skrive en ansøgning som en proces, og vær forberedt på at I skal skrive den igennem flere gange, inden resultatet er tilfredsstillende. Det tager altid længere tid at skrive en ansøgning end I forventer, fordi det kan være svært at formulere sig præcist og dækkende på skrift. 10

Ansøgningens indhold Som udgangspunkt skal Jeres ansøgning give læseren et klart og tydeligt billede af den aktivitet, I søger penge til. Ansøgningen skal være: klart skrevet, med det vigtigste først konkret i sin beskrivelse af, hvad der sker i løbet af projektet en helhed uden løse ender og modstridende oplysninger skrevet således, at den fremhæver de dele af aktiviteten, der matcher puljen eller fondens målsætning dækkende, så man ikke får det indtryk, at ansøgningen skjuler relevante oplysninger I de fleste foreninger kender man selv formålet og indholdet af foreningens arbejde så godt, at man typisk glemmer vigtige oplysninger, eller kommer til at skrive en indforstået ansøgning. I kan derfor med fordel lade en udenforstående - fx en ægtefælle, kollega, god ven eller andre læse Jeres ansøgning. Spørg ind til om der er informationer, som er indforstået, uforståelige eller om der mangler information, som gør at man kan danne sig et billede af den aktivitet, I søger midler til. Hvad skal ansøgningen indeholde? Nogle fonde stiller krav om at I udfylder et særligt ansøgningsskema. Er der ikke et ansøgningsskema, finder I nedenfor en bruttoliste over punkter, som kan være relevante at besvare og have med i en ansøgning. Det vil kun være i meget store projektansøgninger, at der er behov for at besvare alle punkterne. I skal derfor udvælge de punkter, som giver mening i forhold til Jeres forening og det I vil søge om støtte til. Er I i tvivl om, hvad der er relevant at besvare, er det først og fremmest vigtigt at I spørger fonden eller tilskudsgiveren til råds dernæst kan I evt. spørge i Jeres netværk, hos en anden forening eller hos Center for frivilligt socialt arbejde. 11

Bruttoliste Titel Det første modtageren læser er titlen på Jeres projekt. Vælg en god titel som giver modtageren lyst til at læse Jeres ansøgning. Resume Resumeet eller den korte præsentation er ofte det vigtigste i ansøgningen. Det er her modtageren danner første indtryk af ansøgningen og af ansøger. Hvis resumeet ikke er skarpt eller spændende formuleret med et match til fonden/puljen, er der en betydelig risiko for, at ansøgningen ikke bliver læst. Ansøger Beskriv hvem I er, Jeres kompetencer og erfaringer, kontaktperson og kontaktdata. Modtagerne af Jeres ansøgning har måske aldrig hørt om Jeres forening og I har derfor behov for at præsentere Jer. Baggrund og relevans Det er her, I skal redegøre for baggrunden for ansøgningen / projektet og hvorfor det er relevant at gennemføre. Kom med gode argumenter for hvorfor det er en god idé. Målgruppe Der skal være en præsentation af målgruppen for projektet. Hvem er det, hvor mange er de, hvordan hjælper det dem, er de inddraget i udviklingen af projektet og vil de medvirke, hvis projektet bliver til noget? Formål angiv formålet med aktiviteten / projektet ganske kort, gerne med fokus på de 2-3 vigtigste mål. Indhold, metoder og aktiviteter Præsentér elementerne og indholdet i projektet således, at det tydeligt fremgår, at der går en rød tråd fra formål til metoder og aktiviteter. Succeskriterier Her beskriver I projektets succeskriterier. Det kan være deltagelse af 100 personer, 50 % har været tilfredse, eller at I har hjulpet 25 personer fra et sted til et andet ol. Evaluering Flere tilskudsgivere og nogle fonde stiller krav om, at projektet evalueres. Det kan være, at I selv kan udarbejde evalueringen, men vær opmærksom på om tilskudsgiver stiller krav til, hvem der skal udføre den pågældende evaluering. Formålet med en evaluering er at vurdere, hvad der er gået godt og hvad der er gået mindre godt, hvorfor det er gået, som det er gået, hvad I kan bruge frem- 12

adrettet og hvad andre kan bruge og lære af Jeres erfaringer. På frivillighed.dk kan I blandt andet hente en pjece, der giver inspiration til selvevaluering. Organisering og samarbejdspartnere Det er vigtig at få præsenteret Jeres holdopstilling og at I har de rette kompetencer og erfaringer samt at de relevante parter medvirker i projektet. Det er modtagerens sikkerhed for, at I kan gennemføre projektet. Tids- og opgaveplan Angiv Jeres bedste bud på hvornår de enkelte opgaver og aktiviteter i projektet skal gennemføres. Det viser, at I har styr på, hvad I vil. Budget og finansieringsplan I skal udarbejde et retvisende og dækkende budget, der viser hvad det vil koste at gennemføre Jeres projekt. Har I fx store udgifter til eksterne parter, indkøb ol., er det en god ide at indhente tilbud, som dokumenterer jeres udgifter. Der skal også udformes en finansieringsplan, der viser hvordan I vil forsøge at skaffe de nødvendige midler, så I kan gennemføre Jeres projekt eller aktivitet. Finansieringsplanen giver fx overblik over finansiering via frivilligt arbejde, egenfinansiering og en oversigt over de fonde og puljer, I søger midler fra. Mange fonde vægter egenfinansiering højt, da det viser, at projektet eller aktiviteten er vigtig for Jer. Formidling Hvis Jeres projekt rummer elementer, som kunne være interessante for andre, skal I angive, hvordan I vil formidle jeres projekterfaringer. Det kunne være på en hjemmeside, i en rapport, i bøger, artikler, video eller via medier, en konference, et medlemsblad, netværksmøder, kurser osv. Forankring eller videreførelse Hvis Jeres projekt / aktivitet viser sig at være en succes, forventes det, at I har gjort Jer overvejelser om, hvordan projektet eller aktiviteten kan videreføres. Bilag Bilag som fx senest reviderede årsregnskab, vedtægter, støtteerklæring fra relevante parter eller samarbejdspartnere, dokumentation for større udgifter, eventuelle oversigter eller grafiske illustrationer, tilladelser, låneerklæringer mv. kunne være relevante 13

bilag at vedlægge en ansøgning. Ofte vil det være anført, hvilke bilag der forventes vedlagt. Bagest i denne pjece finder I en oversigt over, hvor I kan finde private fonde og legater. 3. Sponsorater Sponsorater er ikke kun forbeholdt de store foreninger og sportsklubber, men kan også være en mulighed for Jeres forening. Sponsorater er støtte fra virksomheder, som I har et personligt eller fagligt fællesskab med. Det kan være, at I arbejder med handicappede, som anvender særlige hjælpemidler fra den pågældende virksomhed, det kan være virksomheder i lokalområdet, det kan være virksomheder som Jeres medlemmer kender eller arbejder for. Fælles for disse virksomheder er, at de enten støtter Jer med hjertet og for den gode sag eller fordi det kan have en værdi for virksomheden. Inden I kontakter en virksomhed, skal I tænke grundigt over om og i givet fald hvad, I selv kan tilbyde, som kan have en værdi for virksomheden. Er det en lille lokal virksomhed eller butik, som I tager kontakt til, vil det være ejeren, der vil være den rette kontaktperson. Er virksomheden større vil det være HR eller marketingsafdelingen, som vil være det rette sted at tage kontakt til. Kender I en person i virksomheden, kunne det også være en god vej at gå eller til at få viden om den rette kontaktperson. En fordel ved at kontakte virksomheder fremfor at søge offentlige eller private støttemidler er, at virksomheder er hurtige til at sige ja eller nej og at I ikke skal vente i mange måneder på at få svar om støtte. Kan I finde en person i foreningen eller i jeres netværk med salgsbaggrund eller en som på anden måde har erfaring fra det private erhvervsliv, vil vedkommende være et godt bud på en, der kunne bidrage til eller forestå Jeres sponsorarbejde. 14

4. Erhvervssamarbejde Hvis en virksomhed ikke ønsker eller har mulighed for at støtte Jer økonomisk, kunne de måske være interesseret i at støtte Jer på anden vis. Det kunne være, at de ville stille materialer, gaver, arbejdskraft, netværk, lokaler eller andet gratis til rådighed for Jer. Det kan også være, at I kunne lave noget sammen, som både giver værdi for Jer og for virksomheden. Eksempelvis en konkurrence, hvor virksomheder giver præmier mod at få reklame eller hvor deltagerne skal henvende sig i en bestemt butik for at kunne deltage. En del virksomheder vil hellere give naturalier eller indgå samarbejde end at give kontanter, da det både kan have større værdi for virksomheden med et samarbejde og være billigere at hjælp på denne måde. Der gælder det samme for arbejdet med sponsorater som med fondsansøgning, nemlig at I skal tænke grundigt over, hvordan et evt. samarbejde kan give værdi for virksomheden. I skal også sørge for at gøre det så nemt som muligt for virksomheden at sige ja og medvirke i et samarbejde. Igen vil det være en fordel, hvis I kan finde en med salgsbaggrund eller på anden måde med erfaring fra det private erhvervsliv, som hjælper jer med at indgå et erhvervssamarbejde. En række firmaer støtter foreninger, hvis foreningerne medvirker til at hverve kunder, eller hvis foreningens medlemmer er kunder et bestemt sted. Eksempelvis giver visse benzinselskaber, el- og mobilselskaber, banker, revisionsvirksomheder og ejendomsmæglere beløb retur til det lokale foreningsliv. Undersøg virksomheder fx i jeres lokalområde, find ud af om I som forening kan stå inde for den pågældende virksomheds forretningsprofil og om det er relevant for Jer at samarbejde. 15

5. Aktiviteter Jeres forening har også mulighed for at lave en række aktiviteter med eller uden samarbejde med virksomheder. Det kan både være helt små aktiviteter eller større events og arrangementer. Eksempler på aktiviteter: Loppemarked, auktion eller lignende Konkurrencer, skrabelodder, lotteri og lignende Salg af støttebeviser eller støtteaktier Salg af forskellige ting som tøj, vand, armbånd osv. Fundraising-middage, julebal, sommerfest, markedsdag osv. Indsamlingsmotionsløb I forbindelse med sådanne aktiviteter skal I være opmærksomme på, at enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål, er omfattet af Indsamlingsloven. Som udgangspunkt skal alle indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet to uger inden indsamlingens start. Visse former for indsamlinger er dog fritaget fra anmeldelsespligten. For eksempel, hvis der samles ind blandt en snæver kreds af bekendte personer, såsom medlemmerne i en forening eller blandt kollegaer. I kan læse mere om regler for indsamlinger på Indsamlingsnævnets hjemmeside: www.indsamlingsnaevnet.dk Hvad skal I vælge af fundraisingsaktiviteter? Det optimale vil være at samle en gruppe på 3-5 personer som sammen løfter Jeres fundraisingsopgaver. Husk, at det kun er bestyrelsen, som kan forpligtige foreningen og underskrive ansøgninger og aftaler. Det første arbejdsgruppen skal gøre, er, at forholde sig til alle de forskellige muligheder, der findes og vurdere, hvad der bedst matcher Jeres behov, ambitioner, erfaringer, ressourcer og tidshorisont. Når det er gjort, skal der laves en plan for, hvilke tiltag man vil arbejde med, hvad det kræver, hvornår det skal gøres og hvem der gør hvad. Det vil være en rigtig god idé at lave et fælles arkiv fx via en af de mange onlinetjenester på Internettet, hvor I kan dele 16

Jeres materialer, ansøgninger osv. samtidig med at alle har adgang til alt materiale uafhængigt af tid og sted. Det vil også sikre, at I kan tilgå materialet og få overleveret viden, når enkelte medlemmer af fundraisingsgruppen holder ferie, bliver ramt af sygdom eller ved udskiftning blandt de personer, der arbejder med fundraising. Det vil også være en rigtig god idé at lave et årshjul/plan for jeres fundraising, hvor I skriver de forskellige deadlines og aktiviteter ind. På den måde får I et fælles overblik over, hvad der skal ske og I overser forhåbentlig ikke vigtige ansøgningsfrister. I skal være opmærksomme på, at det selvfølgelig ikke vil være alle tiltag som giver pote, ligesom arbejdet med fundraising ofte tager mere tid end man forventer. Det er derfor vigtigt at være i god tid med en ansøgning, således at I får sendt ansøgningen i rette tid og med det rette gennemarbejdede indhold. Det er også vigtigt, at I sætter Jer nogle realistiske mål og ikke er overambitiøse og kaste Jer ud i for mange opgaver på én gang. Endelig er det vigtigt for det videre arbejde, at I får nogle gode oplevelser og succes er, som I kan arbejde videre på og som giver masser af energi og lyst til det fortsatte det vigtige arbejde med at rejse midler til jeres forening og aktiviteter. Find private fonde og offentlige puljer Når du skal finde private fonde og offentlige puljer kan du med fordel kigge efter: Offentlige puljer og en del private fonde annonceres i dagspressen, fagblade, lokalaviser og lignende Puljeportalen under Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold som ligger på adressen: https://tilskudsportal.sm.dk. 17

Samme ministerium har også en Fondsdatabase som ligger på http://www.fondsdatabasen.dk. Mange af landets kommuner, ministerier, styrelse mv. har hjemmesider, hvor I kan finde oversigter over ansøgningsmuligheder og måske tilmelde Jer nyhedsbreve Flere firmaer udgiver relevante håndbøger f.eks. Kraks Fondsog Legatvejviser eller Billesøe og Baltzers Vejviser til legater og fonde. Begge udgaver fås både i bogform og på dvd og kan lånes / læses på folkebibliotekerne. Flere firmaer udgiver nyhedsbreve og / eller har databaser man kan købe sig adgang til Søg efter puljer, fonde og legater på Google Se på andre foreningers hjemmesider, årsberetninger osv. og se hvem de modtager støtte fra Spørg Jeres netværk Læs mere om fundraising Fundraising. Af Tom Døllner. Schultz Information, 1990. Fundraising også for den lille organisation. Af Tom Døllner. Doellner.com, 2003. Tak for donationen hr. Fond - Ram plet når du søger om penge til dine projekter. Af Torben Steenstrup. Foreningsforlaget, 2011 Kurser om fundraising Husk at tjekke kursusportalen på www.frivillighed.dk og se om der er aktuelle kurser eller andre læringsaktiviteter om fundraising for aktører i foreningslivet. 18

Om Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde har til formål at fremme og støtte det frivillige sociale arbejde i Danmark. Centret arbejder i respekt for de frivillige organisationers selvstændighed. Vores ideal er at give hjælp til selvhjælp. Målgruppen for Centrets tilbud og aktiviteter er primært frivillige og frivillige organisationer på social- og sundhedsområdet. Hertil kommer kommuner, amter og andre organisationer, som samarbejder med de frivillige sociale organisationer om varetagelsen af sociale opgaver. Vi tilbyder: viden og information rådgivning konsulentbistand kurser og kompetenceudvikling organisations- og netværksudvikling udvikling af modeller for frivilligt/offentligt samarbejde I kan læse mere om Center for frivilligt socialt arbejde i vores informationspjece eller på vores hjemmeside: www.frivillighed.dk. 19

Albanigade 54 E, 1. sal DK-5000 Odense C Tlf: 66 14 60 61 mail: info@frivillighed.dk www.frivillighed.dk 20