NYE MULIGHEDER I USA

Relaterede dokumenter
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Støtteprogrammer for SMVer. Præsentation ved Offshore Olie & Gas går internationalt torsdag den 20. maj 2010

Kombineret? I Japan er det muligt! Kunne du tænke dig at få adgang til et marked med et BNP på størrelse med: Argentina. Guatemala.

fokus på Tyskland 2. juni 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin & helle Meinertz, konsulatet München

STRATEGIPLAN

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Erhvervsudviklingsstrategi

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Temadag om økologisk slagtekyllingeproduktion. 1. februar 2016

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

forslag til indsatsområder

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, havne, færger og ikke mindst bredbånd.

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

Den amerikanske Stimuluspakke - og muligheden for danske rådgivnings og energivirksomheder. v/ Lars Juul Hansen

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Åbne markeder, international handel og investeringer

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

15. Åbne markeder og international handel

Markedsmuligheder Island. Oplæg ved Konsul Ernst Hemmingsen

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Vand i Byer stormøde Eksport potentiale USA

Notat vedrørende stillingen som kommunikationskonsulent INSERO HORSENS. Cecilie Højland Strøbech

Baggrundsnotat samt supplerende oplysninger for ansøgninger til Operatør for Erhvervsrettet Vidensamarbejde med Shanghai.

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Innovation Center Denmark Munich

STRATEGISK SALGSALLIANCE FOR VANDTAB I BYER I KINA

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

1 Udenrigsministeriet, Danmark

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

STRATEGISK SALGSALLIANCE FOR OFFSHORE VIND I KINA

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi og Vækstplan

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr

Innovation Center Denmark Martin Scharff, Senior Consultant, Clean Technologies. Udnyttelse af eksportpotentiale på udvalgte markeder

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Erhvervspolitik

jobcamp 12 Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark Hvad skal der til? Jan Kjærsgaard CEO Siemens Wind Power A/S

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Mette Diego-Roll Handelschef Ambassaden i Madrid

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Oxford Research AB Box STOCKHOLM Sverige

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

EKSPORTMULIGHEDER I TYSKLAND V/ AMBASSADØR FRIIS ARNE PETERSEN

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Ledelse & kapital i praksis- Internationalisering. v/ Jens Alsbirk, Underdirektør EU & International afdeling DANSK ERHVERV Børsen d. 3.

Odder Kommunes vision

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Problemer og barrierer Projekter der helt eller delvist finansieres gennem optimeringer, energibesparelser og reduktion af vandtab

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

1 Udenrigsministeriet, Danmark

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Dødens gab mellem USA og Danmark

STRATEGI FOR DANMARKS DIGITALE VISUELLE INDUSTRI

Globale muligheder for fynske virksomheder

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Annoncering efter ansøgninger Titel Udvikling af bioøkonomiske potentialer: udvikling af biokompositter baseret på halm og resttræ Udfordring

Grøn omstilling med erhvervslivet

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Markedet for vindenergi

10. juni 2014 EM2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

Finland & Baltikum som Eksportmål

Innovation indenfor sundhedsteknologi

Klimaudfordringen globalt og nationalt

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

1 Introduktion Markedsindikatorer Markedstrends Markedsevaluering og anbefalinger... 5

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

Jobfremgang på tværs af landet

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Transkript:

NYE MULIGHEDER I USA

USA har lagt krisen bag sig og efterspørger i stigende grad varer, som danske virksomheder er dygtige til at producere. På denne baggrund, og hjulpet af den stærke amerikanske valuta og positive økonomiske udvikling, har danske virksomheder øget afsætningen betydeligt i USA i en årrække og særligt i de seneste år. Samtidig ses en vis positiv udvikling i amerikanske investeringer i Danmark, som dog relativt er faldet i forhold til andre landes investeringer i Danmark. Dansk vareeksport til USA og USA s andel af dansk eksport Kilde: 9-3-2016 Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/bb2 Omfanget af amerikanske investeringer i Danmark har været stigende de seneste år. Bedst kendt er Apples beslutning om at investere i etableringen af et datacenter ved Viborg. Denne investering er blot én blandt mange amerikanske investeringer i Danmark. Den positive udvikling i antallet af amerikanske investeringer i Danmark skal udbygges. I 2014 lancerede Udenrigsministeriet/Eksportrådet i samarbejde med en række ministerier en handlingsplan for USA ( Vækst via eksport: Danmark-USA 2014-2016). På grund af den dynamiske udvikling i USA har Udenrigsministeriet/Eksportrådet gennemført alle planens 23 vækstinitiativer allerede ved udgangen af 2015 i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv samt offentlige og private organisationer på erhvervsområdet. Ambitionen i handlingsplanen er at øge den danske vareeksport med 25 % fra 2013 til 2016. De seneste tal viser, at vareeksporten til USA i toårsperioden fra 2013 til 2015 er vokset 40,3 % målt i danske kroner, og at USA s andel af danske vareeksport i samme periode er øget fra 6,3 % til 8,6 %. Udviklingen viser, at der er potentiale for at øge dansk eksport og amerikanske investeringer i Danmark endnu mere. Der er derfor allerede nu behov for at tage det næste skridt. Udenrigsministeriet/Eksportrådet skal være med til at skabe vækst og jobs i Danmark via eksport og tiltrækning af investeringer. For at målrette Udenrigsministeriets/Eksportrådets bidrag til en styrket indsats i USA lanceres en handlingsplan for vækst 2016. Endnu større muligheder i fremtiden med TTIP (Transatlantic Trade & Investment Partnership) På nuværende tidspunkt er en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA under forhandling. Frihandelsaftalen forventes at medføre en stigning på den danske eksport til USA med op til DKK 14 milliarder om året svarende til en stigning på 14 %. Analyse: Effekter af frihandelsaftaler for Danmark, Copenhagen Economics 1

I handlingsplanen stilles der skarpt på de sektorer, hvor der er helt særlige muligheder for danske virksomheder for at udnytte de kommercielle muligheder på verdens største marked. Med 320 millioner forbrugere er eksportpotentialet enormt. Men det store potentiale for dansk eksport til USA skyldes især, at en lang række udviklingstendenser på det amerikanske marked matcher de danske kompetencer: Reformen af det amerikanske sundhedssystem, der øger antallet af sundhedsforsikrede, samt behovet for en effektivisering af selve behandlingssystemet. USA s målsætning om reduktion af CO2-udledning og energieffektivisering, samt de stigende vandproblemer der følger med øget vandforbrug, tørke og spildevandsudfordringer. USA tilbyder desuden unikke muligheder indenfor startup og innovation også for danske virksomheder. Kombinationen af viden, netværk, førende læreanstalter samt kapital skaber en unik grobund, som danske virksomheder og Danmark skal drage endnu mere nytte af til fordel for udvikling, vækst og jobs i Danmark. Der vil i 2016 derfor være særligt fokus på følgende sektorer: Energi og miljø Sundhed Landbrug og fødevarer Innovation og digitalisering Øget opmærksomhed på fødevaresikkerhed og sunde kvalitetsfødevarer fra både myndigheder og forbrugere. Efterspørgsel på effektiv håndtering af IT bl.a. i offentlig service. 2

Eksportrådet og en styrket indsats for Økonomisk Diplomati i USA: Offentligt-privat samarbejde i ambassadens maskinrum Eksportrådets eksportfremmeorganisation i USA omfatter ambassaden i Washington DC, generalkonsulaterne i New York og Chicago, handelskontoret i Atlanta og innovationskontoret i Silicon Valley. Omkring 35 eksportfremmemedarbejdere i USA hjælper danske virksomheder på det amerikanske marked gennem en række services indenfor eksportstart, etablering, rekruttering, information om lokale forretningsvilkår og meget mere. Eksportrådet i USA har valgt en strategisk sektor tilgang indenfor syv sektorområder, hvor der er særlige muligheder for danske virksomheder på det amerikanske marked: Energi og miljø, sundhed, landbrug og fødevarer, maskinindustri, IT, design og forsvar. Samtidig vil der i arbejdet på ambassaden i Washington DC og Danmarks øvrige repræsentationer i USA være et øget fokus på økonomisk diplomati, således at en væsentlig del af det politiske arbejde fokuseres på strategisk sektorsamarbejde med USA. Som en væsentlig del af indsatsen indenfor økonomisk diplomati etableres og gennemføres der i 2016 fem vækstråd indenfor energi og miljø, forsvar, sundhed inkl. velfærdsydelser på ældreområdet, maritime serviceydelser samt landbrug og fødevarer. I vækstrådene vil der blive etableret et samarbejde mellem ambassaden, danske og amerikanske myndigheder og danske virksomheder. Inspireret af bl.a. EU-specialudvalgene fra den danske centraladministration er det ambitionen at bidrage til at styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv i USA gennem et tæt dagligt samarbejde i ambassadens maskinrum mellem de aktører, som er centrale i den givne sektor. Det dansk amerikanske myndighedssamarbejde skal kobles direkte til dansk erhvervslivs interesser og bl.a. bruges i endnu højere grad til at sikre en direkte eksponering af danske virksomheder og danske løsninger for amerikanske beslutningstagere. 3

ENERGI & MILJØ Danske kompetencer og produkter tilbyder løsninger på en række af de udfordringer indenfor energi, vand og miljø, som USA står overfor. I USA anerkendes Danmark som et førende land indenfor bæredygtig udvikling. Det giver store muligheder for en styrket eksport af danske løsninger indenfor særligt vind, vand og fjernvarme. Præsidentens klimaplan forventes at fordoble kapaciteten af vedvarende energi i USA inden 2030. Vindenergi vil spille en hovedrolle i denne grønne omstilling. Allerede i dag er vindenergi den hurtigst voksende energikilde, hvilket skyldes den lave pris. Eksempelvis er den konservative delstat Texas den førende producent af vindenergi i USA med knap tre gange så meget kapacitet som Californien. USA s nuværende administration arbejder for en gennemgribende modernisering af den amerikanske infrastruktur indenfor vand og varme/køling. De danske kompetencer indenfor spildevandsrensning har et stort potentiale i byområder. Samtidig åbner tørkeproblemerne i USA muligheder for danske løsninger indenfor grundvandskortlægning, en mere effektiv vandforsyning og vandbesparelser i industri og husholdninger. De stigende krav til energieffektivisering åbner også markeder for fjernvarme/køling i store dele af USA. 4

INITIATIVER For at øge danske virksomheders markedsandele indenfor energi- og miljøsektoren i USA, vil der blive taget initiativ til: Offshore vindenergi: At afsøge konkrete muligheder for danske virksomheder indenfor offshore vindmarked i USA: At indgå aftale i 2016 om myndighedssamarbejde mellem USA og Danmark med fokus på etablering af de første offshore vindmølleparker. At samarbejde med DONG Energy om at få sikret grundlaget for etablering af en havvindmøllepark i Massachusetts. At arbejde på at få danske underleverandører ind på det amerikanske marked ved at afholde markedsbesøg med fokus på offshore vindmuligheder. Fjernvarme: At opdyrke konkrete projektmuligheder for danske virksomheder indenfor et spirende marked for fjernvarmeløsninger i USA: At etablere en virksomhedssalgsalliance indenfor fjernvarme med deltagelse af danske virksomheder. Denne alliance fokuserer på konkrete projektmuligheder på amerikanske universiteter, militærbaser og i udvalgte byer. At indgå mindst to aftaler om by-til-by-samarbejde med relevante amerikanske byer med energiløsninger, der matcher de danske kompetencer og har interesse i fjernvarme. Der vil være et særligt fokus på Boston og Washington DC. Vand: At opdyrke konkrete projektmuligheder for danske virksomheder indenfor vandteknologi: At lancere fire fyrtårnsprojekter indenfor den strategiske alliance om spildevand (Water Technology Alliance Chicago). Delegationstur til Danmark for amerikanske bygherrer, rådgivere samt driftsledere fra fire udvalgte spildevandsrensningsanlæg. At lancere Water Technology Alliance (Californien). Et strategisk samarbejde mellem Danmark og Californien med fokus på drikkevand. Alliancen er etableret med finansiering fra Industriens Fond i samarbejde med Aarhus Vand. At etablere en virksomhedssalgsalliance indenfor vandforsyning og drikkevand i Californien med deltagelse af danske virksomheder. At udarbejde en markedsanalyse af potentialet for danske virksomheder indenfor vandbesparende løsninger til landbruget i USA. 5

SUNDHED Den største eksportvare til USA er danske sundhedsprodukter. Det omfatter særligt farmaceutiske produkter, der i 2014 udgjorde 25 % af den samlede danske eksport til USA. Eksporten af farmaceutiske produkter til USA er fordoblet siden 2007 og forventes at fordobles igen inden 2020. Baggrunden for denne udvikling er, at USA er verdens største sundhedsmarked med ca. 1/3 af det globale salg af farmaceutiske produkter. De årlige sundhedsudgifter i USA var i 2014 på DKK 19.500 milliarder, hvilket er 18 % af BNP. Sundhedsudgifterne forventes fortsat at stige og forventes at udgøre 20 % af BNP i 2024. Markedet i USA drives af samme demografiske udvikling med aldrende befolkning og eksplosion af livsstilssygdomme, som ses i andre dele af verden. På disse områder har danske virksomheder særlige kompetencer f.eks. indenfor diabetes, demens og fedme. Derudover kan danske sundhedsvirksomheder levere hospitalsudstyr, medical devices og hjælpemidler, der løser nogle af de sundhedsmæssige udfordringer, som USA står overfor både på kort og lang sigt. De høje sundhedsudgifter kombineret med den demografiske udvikling har betydet, at omkostningsniveauet er blevet en betydelig belastning. Den amerikanske regering er derfor i gang med at optimere og effektivisere sundhedssektoren for at bremse prisudviklingen. Det åbner op for yderligere eksportmuligheder for danske sundhedsprodukter og velfærdsteknologiske løsninger. På sigt er potentialet på dette område endnu større. Ifølge en analyse foretaget af Copenhagen Economics har TTIP stort potentiale for at øge dansk eksport af lægemidler til USA og skabe vækst: En stigning i farmaceutisk eksport til USA på DKK 3 milliarder og en stigning i den samlede eksport til USA med DKK 6-8 milliarder. 1.500 nye jobs indenfor eksportsektoren, hvoraf 650 jobs vil være indenfor farma-industrien. En stigning i den danske BNP på DKK 1 milliard fra farma-industrien. 40 % af stigningen i den samlede eksport til USA vil være indenfor farma-industrien. INITIATIVER For at udnytte mulighederne indenfor for sundhed og sundhedsteknologi i USA vil der blive taget initiativ til: Farmaceutiske produkter: At arbejde for at understøtte og udvide danske eksportmuligheder på det amerikanske marked At samle danske farma-virksomheder samt højtstående politiske og administrative repræsentanter fra det amerikanske sundhedsministerium Health and Human Services (HHS) til en rundbordsdiskussion med fokus på danske virksomheders muligheder og udfordringer i amerikansk kontekst. At samle danske farma-virksomheder til rundbordsdiskussion med Center for Medicare & Medicaid Services (CMS) omkring værdien af innovative samt bæredygtige løsninger til amerikanske patienter. At afholde et seminar i Danmark i samarbejde med U.S. Food and Drug Administration (FDA) omkring indførelse af kombinationslægemidler i USA. Seminaret giver danske virksomheder en værdifuld mulighed for at få indblik i FDA s regulatoriske og praktiske processer. TTIP: At samle centrale politiske og kommercielle beslutningstagere til en rundbordsdiskussion om den kommende TTIP-frihandelsaftale mellem EU og USA på det farmaceutiske område. Formålet er at sætte fokus på vigtigheden af et styrket samarbejde på det regulatoriske område. Velfærdsteknologi: At sikre markedsadgang for danske løsninger indenfor sundheds- og velfærdsteknologi samt opdyrke konkrete projektmuligheder for danske virksomheder At gennemføre markedsbesøg til USA for mindst fire danske virksomheder indenfor ældrepleje og velfærdsteknologi som opfølgning på delegationstur til Danmark af amerikanske plejehjemsoperatører. Formålet med markedsbesøget er at afdække, hvordan den danske sektor kan drage kommerciel nytte af den positive udvikling af markedsmulighederne i USA. 6

LANDBRUG & FØDEVARER Den amerikanske befolkning bruger årligt USD 1500 milliarder på fødevarer. USA er verdens største forbrugermarked. Efterspørgslen efter sunde, rene og naturlige fødevarer er stigende. Det ses i den voksende gruppe af produkter mærket med natural, GMO-fri, Hormon-fri, Gluten-fri m.m. Salget af økologiske varer i USA stiger endvidere mere end tre gange så meget som salget af konventionelle fødevarer. Den nye dagsorden åbner op for en række muligheder for danske virksomheder, idet danske produktionsformer i høj grad matcher amerikanske forbrugertrends. De stærke forbrugertrends i detailmarkedet om sundhed og mad smitter også af på efterspørgslen efter sunde og naturlige ingredienser og farvestoffer, hvor den danske ingredienssektor har en stærk position. Dertil kommer, at forbruget af kosttilskud i USA er steget markant de sidste 20 år. I USA er det ofte forbrugerdrevne krav, der bestemmer fødevareproducenternes fokus. Hos de amerikanske forbrugere ses en tendens til større efterspørgsel efter produkter, der er skabt i overensstemmelse med krav til bæredygtighed og dyrevelfærd. Det medfører efterspørgsel på udstyr, teknologi og know-how indenfor primærlandbruget og fødevareindustrien, der lever op til forbrugernes ekstra krav. Denne efterspørgsel kan komme mange danske virksomheder til gavn, da dansk landbrugs- og fødevareproduktion er blandt de mest bæredygtige i verden. INITIATIVER For at udnytte mulighederne for danske virksomheder indenfor fødevaresektoren på det amerikanske marked, vil der blive taget initiativ til: Markedsadgang for kvalitetsfødevarer: At deltage med en dansk pavillon på USA s største messe for højkvalitets-specialproducerede fødevarer, Fancy Food New York. Formålet er at øge de danske virksomheders netværk og kundebase på det amerikanske marked samt informere om salgskanaler og ny amerikansk fødevarelovning. Derudover vil pavillonen brande den danske fødevaresektor på det amerikanske marked, hvor markedet for naturlige, sunde højkvalitetsfødevarer er i vækst, hvilket i høj grad matcher de danske styrkepositioner. Ingredienssektoren: At kortlægge konkrete markedsmuligheder for danske producenter. At gennemføre markedsbesøg for mindst fire danske virksomheder indenfor ingredienssektoren. Formålet med markedsbesøget er at afdække, hvordan den danske sektor kan drage kommerciel nytte af den positive udvikling på det amerikanske marked. TTIP: Sikre tæt inddragelse af væsentlige danske eksportinteresser: At samle centrale politiske og kommercielle beslutningstagere til en rundbordsdiskussion om den kommende TTIP-frihandelsaftale mellem EU og USA på landbrugs- og fødevareområdet. Formålet er at sætte fokus på, hvordan de danske landbrugs- og fødevarevirksomheder forbereder sig bedst muligt på de nye markedsmuligheder en frihandelsaftale forventes at skabe. 7

INNOVATION & DIGITALISERING USA er verdens største IT-marked. USA er fortsat hoveddrivkraften i teknologisk innovation. Det er her langt størstedelen af de toneangivende IKT-firmaer (informations- og kommunikationsteknologi) har deres udspring, især i teknologiske hot spots som Silicon Valley. En lang række startups fra Silicon Valley har med nytænkende forretningsmodeller og avanceret teknologi vendt markedet på hovedet. Uber, Airbnb, NEST, Tesla og mange andre er gode eksempler på dette. Det betyder, at det amerikanske marked har et stort og ofte teknologiførende udbud af løsninger. En naturlig konsekvens heraf er en skarp konkurrence og et meget dynamisk miljø, der kræver tilstedeværelse og vedholdenhed. På grund af denne udvikling er der hele tiden efterspørgsel på innovative løsninger i IKT-sektoren. Mange danske virksomheder har bevist, at danske IKTløsninger kan finde nicher og konkurrere på innovative tilgange. Det gælder ikke mindst indenfor software og tjenesteydelser via Internettet samt IT-ydelser, der fremmer digitalisering og effektivisering af virksomhedsprocesser og offentlig forvaltning. For startup-virksomheder med et globalt vækstpotentiale er Silicon Valley stedet at søge både kapital, forretningspartnere og kompetencer i forhold til global skalering. Innovationscentret i Silicon Valley har fokus på at rådgive danske iværksættere med at udvikle deres forretningsidé og blive introduceret til Silicon Valley, f.eks. gennem vækstprogrammet SCALEit. Også store og etablerede virksomheder erkender det særlige nytænkende miljø og betydningen af både den hastigt accelererende teknologiske udvikling og innovative forretningsmodeller. Disse virksomheder har behov for input til at udvikle deres forretningsmodeller og til bedre at forstå, hvordan teknologi og digitalisering forandrer det fremtidige markedsgrundlag. Innovationscenteret i Silicon Valley har derfor udviklet en sammenhængende innovationsydelse, XPLOREit, der er målrettet de større virksomheder. XPLOREit støtter danske virksomheder omkring udvikling af deres forretning med læring og inspiration fra videns- og forretningsmiljøet i Silicon Valley og vil blive udrullet i 2016. SCALEit SCALEit er et dansk vækstinitiativ etableret af Innovation Center Denmark i 2012, som har til formål at bygge bro mellem Danmark og Silicon Valley for danske skalérbare teknologivirksomheder og introducere dem til økosystemet. Innovationscenteret anvender sit brede kontaktnet i Silicon Valley til at sikre adgang til unikke ressourcer; et stort internationalt marked, feedback fra førende vækst-iværksættere, adgang til verdens førende IT-virksomheder og det mest betydningsfulde venture kapitalområde for nu mere end 100 danske iværksættervirksomheder. INITIATIVER For at udnytte mulighederne for danske virksomheder indenfor digitalisering og innovation på det amerikanske marked, vil der blive taget initiativ til: Markedsmuligheder i USA indenfor offentlig digitalisering: At afdække samarbejdsmuligheder med amerikanske myndigheder indenfor offentlig digitalisering til gavn for danske virksomheder. At samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen mhp. etablering af myndighedssamarbejde, som kan være med til at styrke kendskabet til danske løsninger. Danske virksomheders engagement med Silicon Valley: At etablere en accelerator i tilknytning til SCALEit. En accelerator skal i samarbejde med større danske virksomheder sikre et sammenhængende og længere forløb for danske startup-virksomheder i Silicon Valley. At implementere Denmark Bridge-initiativet, som er et nyt offentligt-privat non-profit erhvervs- og iværksætter-netværk, der skal sikre danske virksomheder og iværksættere bedre adgang til viden og kapital i Silicon Valley. At udrulle XPLOREit-programmet med op til 30 danske virksomheder. 8

INVEST IN DENMARK En vigtig vækstmotor er udenlandske investeringer, som i form af teknologi, talent og ikke mindst finansiering bidrager markant til dansk økonomi. Omfanget af amerikanske investeringer i Danmark har været stigende de seneste år. Denne udvikling skal udbygges gennem en målrettet investeringsfremmeindsats, som styrker relationerne til såvel potentielle investorer som investorer, der allerede er etableret i Danmark. Invest in Denmark i USA Indsatsen for at fremme amerikanske investeringer håndteres af Invest in Denmark, hvis investeringsfremmemedarbejdere i New York og Silicon Valley opsøger potentielle amerikanske investorer i hele USA med henblik på at identificere konkrete projekter. Invest in Denmark tilbyder information og analyser, etablering af kontakt til potentielle partnere, offentlige myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt organisering af fact-finding -besøg i Danmark. Endelig tilbyder Invest in Denmark også praktisk assistance i forbindelse med etablering af virksomhed i Danmark. Alene i 2015 blev der via Invest in Denmark skabt 700 jobs fordelt på 20 projekter med amerikanske virksomheder. INITIATIVER For at sikre, at Danmark fremadrettet får en endnu større andel af de amerikanske investeringer, vil der blive taget initiativ til: At sikre et styrket strategisk fokus gennem oprettelse af et formelt Investor Network i New York. Investor Network skal bestå af 10-15 danske erhvervsfolk, som med deres ekspertise, netværk og erfaring kan understøtte Invest in Denmarks indsats for at tiltrække amerikanske investeringer til Danmark. At holde af et årligt arrangement på ambassaden i Washington for de amerikanske investorvirksomheder, som er vigtigst for Danmark. Disse arrangementer skal løbende sikre kendskab til danske styrkepositioner og ændringer af danske rammevilkår, som vil være til gavn for de givne investorers aktiviteter i Danmark. 9