Judospecifikke skader I judo opleves heldigvis få skader sammenlignet med andre kontaktsportsgrene. Derfor skal det alligevel tilstræbes at undgå dem. For at kunne forstå skadesmønstret i judo, er det nødvendig at kende til sporten. Selvom judotræning kræver god muskelstyrke, er judoen en meget teknisk præget kontaktsport, som består af talrige og forskelligartede teknikker indenfor grupperne; kast, stranguleringer, armlåse og holdegreb hver med deres specielle skadesmønster. Overgangen mellem grupperne udgør ligeledes en skadesrisiko. Mangfoldigheden betyder imidlertid også, at man næsten altid kan finde en måde at træne på, selvom man er skadet. Store judokæmpere, som Udo Quellmalz og Toshihiko Koga, har vundet VM og OL efter, at de har måttet ændre deres teknik på grund af en skade. Et andet eksempel er K. Kashiwazaki, der tidligt i sin judokarriere skadede sin albue og ikke kunne træne stående, restituerede med ne-waza og vandt VM 1981. Småknubs Småknubs er uundgåelige i al kontaktsport også i judo. Imidlertid er bæltesystemet samt aldersog vægtklasseinddeling en god hjælp til at forebygge skader. Træningsanbefalinger, som skitseret i kapitel 7 i Judo Danmarks ATK, er vigtige, idet judoundervisning altid bør tilrettelægges således, at der tages hensyn til judoudøverens udviklingsstadie og fysik. Uheld Uheld ved at blive kastet og lande forkert eller få armen overstrakt i en lås kan ikke helt undgås. Judoudøvere skal have en bestemt alder, inden de kan overskue en kompleks situation som fx en kamp. Reglerne bør derfor tilpasses aldersgruppen. Det sker desværre ofte, at børn udsættes for teknikker, som de ikke udviklingsmæssigt er klar til at kunne mestre eller at forsvare sig imod. Fx 1
er judoudøvere først udviklingsmæssigt parate til at kunne håndtere en armlås fra omkring 16 årsalderen. Armlåse er derfor ikke tilladt i børne- og kadetjudokampe. Som børnetræner må man sikre sig, at barnet motorisk, fysisk og kognitivt er parat til at lære den teknik, der vises. Dårlige teknikker Undersøgelser viser, at de fleste skader forekommer i forbindelse med stående judo og ofte skyldes dårlig fald- og kasteteknik. Det gælder både det at kaste og blive kastet. Alt for ofte ser vi judobørn i vækstspurt og måske især judobørn og -voksne begyndere, der tager fra med strakt arm og derved risikerer brud på kraveben eller forstuvninger af led omkring kravebenet. Ved hurtige kast som fx Seoi-nage og specielt Drop Seoi-nage ses ofte, at den urutinerede enten lander på nakken eller skulderen. Nakkelanding kan give hjernerystelse og forstuvninger i nakken, skader som måske ikke umiddelbart registreres, men som på sigt kan give hovedpine og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Figur 1. Undersøgelser har vist, at op til 80 % får følger efter hjernerystelse i form af koncentrations- og hukommelsesbesvær. Kilde: EJU Congress. Skulder, knæ og albue En problematik, der for tiden er meget fokus på, især indenfor amerikansk fodbold, er skulderlandinger. Skulderlandinger kan give forstuvning i leddet mellem kraveben og skulderhøjde. Det er en skade, som giver smerter og nedsat kraft og bevægelse og har en lang helingstid. 2
Angreb på knæets yderside med fx Tai-othoshi eller O-soto-gari, kan give alvorlige skader. Ledbåndsskader hos voksne og brud hos børn er skader, som ofte skyldes angrebsvinkler med pres på ydersiden af knæet samt kast og nedlanding på knæ. Albueforstrækninger, brud og ledskred ses i forbindelse med låse og fald. Af andre almindelige judoskader kan nævnes blomkålsøre, forstuvede fingre, tæer og ankelled. Væskeunderskud Endelig skal nævnes skader i forbindelse med væskeunderskud. Væskeunderskud betyder nedsat hurtighed, øget træthed og koncentrationsbesvær, forhold som ikke harmonerer med kravene i konkurrencejudo. I kamp skal kæmperne være udholdende, vagtsomme og kunne levere eksplosiv styrke, selvom de er trætte. Er en kæmper i væskeunderskud, er det vanskeligere at overskue situationen, måske reageres der ikke tidsnok til at afværge en fare fx ved at få klappet af i rette tid. 3
Figur 2. Bemærk at ved blot 5 % væsketab halveres arbejdsevnen (Kilde: Inspiration fra Peterson og Renström 1987) Overgange mellem alderstrin Overgangen fra et alderstrin til det næste fra børn til ungdom til seniorudøver betyder skift i måden, der kæmpes på, både hvad angår regler og stil. Disse overgange udgør en øget risiko for skader noget enhver judotræner bør tage højde for. Rykker en judokæmper op eller ned i en anden vægtklasse, må judokæmperen kæmpe med modstandere med andre kropsdimensioner, hvor nye krav til teknik, styrke, hurtighed mv. gør sig gældende. Dette forhold betyder også, at doping med anabolske steroider ikke altid virker for judokæmpere godt nok bliver man større og stærkere, men man rykker jo også op i en vægtklasse, hvor de andre er stærkere. Teknisk bliver en judokæmper ikke bedre af doping, da judokæmperen kommer til at kæmpe med nogen, der er stærkere, hvilket betyder at gevinsten er begrænset. Overbelastning Trænings- eller slidskader opstår ofte, når en judoudøver eller -kæmper forsøger at skyde genvej til resultater, træner for meget eller oftest træner forkert. Det er almen kendt, at kroppen konstant 4
nedbryder slidt muskel-, sene- og knoglevæv, og opbygger nyt. For meget og for lidt træning ødelægger vævet. En målrettet træningsdosering kan genopbygge det nye væv, så det bliver stærkere end det gamle, og derved kan modstå en større træningsbelastning. Opbygning af såvel muskulatur, sener og knogler samt kondition sikres ved en varieret træning, fokus på hvad der trænes, hvor ofte der trænes og hvordan der trænes samt et lignende fokus på hvile. Konditionstræning er vigtig for at kunne holde hovedet koldt også i en Golden Score -situation, så en judoudøver hverken bliver kastet eller skadet. Træning af motorik og kombinationsevne er nødvendig for at kunne korrigere og automatisere sine judobevægelser mest muligt og dermed minimere risikoen for dumme skader. Det betyder også, at en judoudøver skal have varieret træning i stedet for at holde pauser. Udgangs- niveau Udmattelses- niveau Træning Restitution Super- kompen- sation Tilbagevenden til udgangsniveau Figur 3. Figuren illustrerer hvordan vævet tilpasses en træningsbelastning. Vi ser det slides ved træning og at korrekt tilpasset restitution gør vævet stærkere (superkompensation). Læg også mærke til at man ved at restituere for meget mister styrketilvæksten. Træningsplanlægning Når træningsmængden øges, når en judoudøver bliver kadet eller junior og mestrer de basale teknikker, er træningsplanlægning vigtig af hensyn til udbyttet heraf og forebyggelse af skader. For judo elitekæmpere bør træningsplanlægningen styres af landstræneren i samarbejde med regionstræneren og måske klubtræneren. Regionstræneren er den, der har mulighed for at teste judokæmperen og sørge for at de lagte træningsplaner for den enkelte judokæmper overholdes og 5
justeres i forhold til dagsformen (hensynet til småskader) og den overordnede turneringsplan. Såvel fysiologiske som psykologiske tests er vigtige redskaber. Konkurrenceregler minimerer skader I den Europæiske Judo Union s lægegruppe arbejdes der konstant på at øge sikkerheden ved at se på konkurrencereglerne. Fx er diving Uchi mata forbudt pga. risiko for nakkeskade. Fornylig er det vedtaget, at der gives scoring for et kast, selvom den kastede lander i bro dette ligeledes for at hindre mulige skader på nakke og rygsøjle. Man har i 2013 indført nye regler om greb i gi, hvilket har halveret antallet af fingerskader. Der arbejdes aktuelt på sikkerhed i forbindelse med indvejning for at undgå at judokæmpere er dehydrerede og sultne, når de skal i kamp dette for at undgå besvimelsestilfælde på måtten. Der er endvidere fokus på specielle regler for børne- og ungdomskæmpere fx omkring stranguleringer og armlåse. FAKTA: Skader statistik i dansk judo 1,2 skader pr. 1000 træningstime i kamp 1 skade pr. 83 kampe Skulderskader 18 %, knæskader 12,5 %, fodledsskader 8% 45 % af alle skader sker i kamp 67 % af alle skader er forstuvninger, 11 % brud, 8 % kvæstningsskader Skaderne betød i gennemsnit 5,8 ugers fravær fra træning og 1,6 ugers fravær fra skole/arbejde. Registrering: 1. januar 1988 31. juli 1991 foretaget i de 4 største judoklubber (Ålborg, Tåstrup, Vejle og Brønshøj), under træningssamlinger og i danmarksturneringen blev der registreret 34.500 træningstimer og 4653 kampe. Forfatter Holger-Henning Carlsen 6