Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør... 5 Om Den Gule Dør... 5 Den Gule Dørs betydning for brugerne... 6 Behovet for faste rammer og struktur... 6 Personalets betydning... 7 Ansvarsfordeling på Den Gule Dør... 8 Vigtigheden af at blive taget i hånden... 8 Den Gule Dør skaber et socialt liv... 9 Åbningstider og frygten for at være alene... 10 Betydningen af at blive anerkendt... 11 Betydningen af aktiviteter... 11 Det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver mere synlig... 12 2
Indledning Denne rapport er en undersøgelse af den betydning, som værestedet Den Gule Dør har for brugerne. Undersøgelsen centrerer sig om de forhold, der giver brugerne en oplevelse af øget livskvalitet og mentalt velvære. Ligeledes er der i undersøgelsen spurgt ind til, om brugerne savner eller mangler noget ved Den Gule Dør. Undersøgelsen bygger på seks kvalitative interviews med brugere der er kommet fast på Den Gule Dør i et spænd fra 1 til 20 år. Brugerne som er med i undersøgelsen er blevet tilfældigt udvalgt efter hvem der har været på Den Gule Dør de dage, som undersøgelsen fandt sted. Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteams ønske med at afdække Den Gule Dørs betydning for brugerne er, at få dybdegående viden om, hvad Den Gule Dør betyder for brugernes hverdagsliv, hvad de glæder sig til ved at komme der, samt deres mening om aktiviteter, åbningstider og forhold til personale og de andre brugere. Brugernes navne og omtale af personalet er anonymiseret, således bliver ingen nævnt ved deres rigtige navn. 3
Konklusion Den Gule Dør spiller en afgørende rolle for de interviewede brugeres livskvalitet og evne til at håndtere hverdagsliv, og for skabelsen og opretholdelsen af sociale relationer. Brugerne oplever igennem Den Gule Dør at få støtte og vejledning i det de ikke selv kan mestre. På Den Gule Dør oplever de interviewede brugere også at blive anerkendt, idet de bliver set som mennesker med ressourcer, der kan bidrage til fællesskabet. Eksempelvis i form af f.eks. deres sociale evner, musikalske viden, evner til at skrive og i form af den anerkendelse de får ved at være en del af et fællesskab, hvor de bare kan være sig selv. Derudover virker Den Gule Dør forebyggende og sundhedsfremmende, på den måde at de psykiske problemer bliver mindre, når brugerne er på Den Gule Dør. Brugerne fortæller, at de får det dårligt, når de er alene og derfor er det meget svært for dem, når der er lukket søndage og i helligdagene. Derfor er der et stort ønske om at Den Gule Dør også har åbent på søndage og helligdage. Både personalet og sammenholdet med de andre brugere danner et støttende netværk og skaber rammer, som de interviewede brugere trives i. Rammer som centrerer sig om aktiviteter, udflugter, og dét at være en del af et fællesskab. Den Gule Dør berører således mange områder i livet, der i en helhed bidrager til brugernes livskvalitet. Personalets personligheder, deres måde at være på og måden hvorpå de interagerer med brugerne, udgør en central del af den struktur, som brugerne værdsætter og har brug for. Mange af brugerne har nogle svære historier, hvor manglende tryghed, stabilitet og kærlige relationer har manglet og man kan udlede, at det er ved at få disse menneskelige behov dækket på Den Gule Dør, at de oplever en ro. Personalet spiller samtidig en vigtig rolle for brugernes måde at takle sociale situationer og problemer på. I interviewene siger flere, at personalet hjælper dem med at håndtere svære sociale situationer, sådan at de afværger uvenskab og konflikt. Hovedparten af de interviewede brugere nævner, at de bruger personalet som en slags rådgivere i taklingen af sociale situationer, som de finder svære. Det fremgår af interviewene, at det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver en synlig del af de tilbud, som psykisk sårbare kan bruge. Uden hjælp fra sagsbehandler og vejleder er det svært at finde informationer om Den Gule Dør, og derfor synes flere af de interviewede brugere, at der skal arbejdes på en større synlighed. 4
Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør Den Gule Dør henvender sig til borgere med psykiske eller særlige sociale problemstillinger. Mange af brugerne har haft eller er stadig i psykiatrisk behandling, ligesom mange modtager hjælp og støtte fra kommunen i form af f.eks. socialpædagogisk støtte (hjemmevejledning). Det er gældende for mange af de brugere, som ikke længere modtager behandling og har fået det bedre, at de stadig ikke er i stand til at passe et arbejde eller imødekomme de krav som stilles til ellers velfungerende borgere. Mange af brugerne har grundet deres psykiske vanskeligheder svært ved at komme ind i fællesskaber, selvom de nærer et stort ønske om det. På Den Gule Dør oplever brugerne at komme ind i et fællesskab på en tryg måde, hvor de bliver mødt og støttet af både personale og andre brugere. Brugerne har forud for at komme på Den Gule Dør ikke haft noget videre netværk; derfor er Den Gule Dør for mange, og især for dem som ikke har familie, det netværk de har. Det er forskellen mellem at være alene og ikke at være alene. Mange af brugerne har meget svært ved at være alene og oplever, at deres psykiske og sociale problemer forstærkes, når de er alene eksempelvis i form af angstanfald og paranoide tanker. For de af brugerne som tidligere har modtaget socialpædagogisk støtte i form af vejledning, eller stadig modtager det, gælder, at Den Gule Dør understøtter og forstærker virkningen af vejledningen. Det skyldes at værestedet bidrager med et socialt netværk med ligesindede og støttende rammer som favner brugernes sociale problemstillinger. Om Den Gule Dør Den Gule Dør er et åbent værested for psykisk sårbare over 18 år, som bor i Køge Kommune, og der kræves ikke visitation for at komme på værestedet. Den Gule Dør tilbyder dagligt en række aktiviteter for brugerne og der er læserum, billedværksted, syværksted, billardlokale, meditationsrum og fællesstue med fjernsyn og spil. Herudover, er der et åbent køkken, hvor brugerne sammen med hjælp fra personalet laver aftensmad hver tirsdag. Der er fire faste medarbejdere som står for den daglige drift af Den Gule Dør. Den Gule Dør har åbent mandag til lørdag, og har lukket på søndage og helligdage. 5
Grundtanken i Den Gule Dør er at skabe et miljø, der fremmer vækst og udvikling, hvor værdierne som respekt, læring, stabilitet, rummelighed og brugerinvolvering er det pædagogiske omdrejningspunkt i samarbejdet mellem brugere og medarbejdere. Den Gule Dørs betydning for brugerne Brugerne som er med i undersøgelsen, er kommet på Den Gule Dør i alt fra 1 til 20 år. Nogle kommer hver dag og andre i mellem to og fire dage ugentligt. Tirsdag er en dag, de alle kommer, da der er en fast aftensmadordning, hvor brugere og personale laver mad og spiser sammen. Nogle af de interviewede brugere kommer meget på Den Gule Dør, når de har det svært og mindre i gode perioder, mens andre fortæller, at Den Gule Dør gør, at de er glade i hverdagen og det derfor er en fast del af deres hverdagsliv. Problemet for disse brugere er ofte ikke, når de er på Den Gule Dør, men når de er alene. I interviewene med brugerne var der nogle gennemgående tematikker, som gik igen og det er disse, som danner ramme om denne rapport: Betydningen af Den Gule Dørs faste rammer og struktur, herunder; - Personalets betydning - Ansvarsfordeling på Den Gule Dør - Vigtigheden af at blive taget i hånden Betydningen af det sociale liv på Den Gule Dør Åbningstider og frygten for at være alene Betydningen af anerkendelse Betydningen af aktiviteter Behovet for faste rammer og struktur Det fremgår i interviewene at brugerne har et stort behov for, at der er struktur i deres hverdag, men også, at de har meget svært ved at skabe den selv. Brugerne oplever, at Den Gule Dør skaber struktur i deres liv og det giver dem ro. Det er ikke kun de faste aktiviteter såsom motion og syværksted, billedkunst og højtlæsning mm. som er faste ugentlige aktiviteter, men også reglerne på Den Gule Dør, der giver ro. På væggen på Den Gule Dør hænger der et lille skilt, hvor der står: 6
Udvis respekt og tolerance og udvis det samme for andre, sæt dine egne grænser og respektér andres. Hvis du møder påvirket, så bliver du bedt om at gå hjem og komme igen, når du er dig selv. Lasse er glad for dette skilt. Han kan godt lide, at der er klare regler for, hvilken adfærd der tolereres og accepteres på Den Gule Dør. Han er ikke opvokset i trygge eller faste rammer, så det er noget, han har manglet i sit liv. Reglerne giver ham en udtalt ro. Han fortæller, at hvis der er nogle, som ikke opfører sig ordentligt, tager personalet sig af det og vedkommende kan risikere at blive bortvist. Tim og Lis har på samme måde også brug for, at der er struktur i deres liv, hvortil Tim siger, at han har meget svært ved at håndtere forandringer generelt. Behovet for struktur handler om, at brugerne har et behov for at vide, at der er fastlagte aktiviteter, at personalet er de samme, ligesom der skal være struktur i måden brugerne er sammen på. Det kommer der igennem de regler, der er for hvordan man skal opføre sig, når man er på værestedet. Det giver tryghed og ro de interviewede brugere. Flere af dem ved godt, at rammerne de har brug for ikke er noget, de kan give sig selv, derfor er Den Gule Dør meget vigtig for deres velbefindende. Personalets betydning Den Gule Dør har fire faste medarbejdere, hvoraf én også er vejleder. Personalet deltager i aktiviteter med brugerne, i alt fra de fastlagte aktiviteter såsom motion og madlavning, til kortspil. Brugerne fortæller, at de får glæde ved, at personalet spiller og laver ting sammen med dem. De nævner, at de ser personalet som deres venner og glæder sig til at se dem, når de kommer. Således fylder det også meget, når én fra personalet ikke er på arbejde. Så savner brugerne medarbejderen. Brugernes tilknytning til personalet udtrykker sig også ved, at de frygter for, når en fra personalet holder op. En af brugerne siger, at når hans yndlingsmedarbejder går på pension, ved han ikke, om han vil fortsætte med at komme på Den Gule Dør, da denne medarbejder er en af de største grunde til, at han kommer. Sådan en tilknytning er der flere af de interviewede brugere, der har til personalet. Flere af dem føler sig særligt tilknyttede og trygge ved den medarbejder, som bød dem velkommen, da de startede med at komme på Den Gule Dør. Flere af de interviewede brugere fortæller, at de oplever, personalet ser dem som ligeværdige. De opfatter personalet som mennesker frem for medarbejdere, og det er på det plan, de forholder sig til personalet. Nogle oplever dog mere personalet, som nogle der figurerer i baggrunden og hjælper med det praktiske. Her fylder personalet ikke så meget i hverdagen, men hvis brugerne har nogle store problemer, er det personalet de går til. 7
Det fremgår i interviewene, at brugerne er meget opmærksomme på personalets ageren og deres personligheder. Det har betydning, at personalet drager omsorg, giver varme og er sjove. Ligeledes lægger brugerne mærke til det, hvis de har svært ved at komme ind på livet af én fra personalet. Det er også vigtigt for brugerne, at personalet er konsekvente i deres måde at være på overfor dem. Personalet skal opføre sig på samme måde og tackle situationer på ensartede måder, da det er en vigtig egenskab for, at brugerne har tillid til personalet. Det giver brugerne tryghed, at de kan læse dem. Personalets personligheder, deres måde at være på og måden hvorpå de interagerer med brugerne, udgør en central del af den struktur, som brugerne værdsætter og har brug for. Man kan altså sige, at den Gule Dørs struktur ikke kun er bygningen, officielle regler og rammer, men i høj grad også personliggørelsen af dem igennem personalet. Mange af brugerne har nogle svære historier, hvor manglende tryghed, stabilitet og kærlige relationer har manglet og man kan udlede, at det er ved at få disse menneskelige behov dækket på Den Gule Dør, at de oplever en ro. Ansvarsfordeling på Den Gule Dør Brugerinddragelse og medansvar er en af grundtankerne, som Den Gule Dør hviler på. Det betyder, at hvis ikke brugerne deltager i madlavningen om tirsdagen, bliver der ikke lavet mad. Omvendt er personalet også bevidste om, at det er begrænset, hvor meget ansvar brugerne skal have, idet mange af dem har psykiatriske diagnoser, og at der uden deres styring let kan opstå konflikt og uvenskab. Den inddragelse og det medansvar som kræves af brugerne, forudsætter derfor styring fra personalet. En af brugerne pointerer, at dét med ansvar er svært for dem, fordi de ofte skal tilmelde sig til at lave mad ugen forinden - og selvom de godt kan overskue madlavning, når de skriver sig op, er det ikke sikkert, de kan overkomme det på selve dagen. Selvom brugeren Tim synes, at brugerne er gode til at hjælpe hinanden, hvis én ikke kan overkomme at lave mad, kan han ikke forstå, hvorfor det er et problem for personalet at træde mere til. Brugerne er således ikke altid enige i omfanget af det ansvar, de skal tage på sig. Vigtigheden af at blive taget i hånden Alle de interviewede brugere fortæller, at blev fulgt af deres vejleder eller en sagsbehandler fra kommunen, da de begyndte at komme på Den Gule Dør. Dette var afgørende for, at de overhovedet begyndte at komme på værestedet, da de ville have været utrygge ved at komme der alene. De fortæller samtidig, at opmuntringen og støtten fra vejlederne og sagsbehandlerne har spillet en afgørende rolle for, at de kommer på Den Gule Dør i dag. 8
Den Gule Dør skaber et socialt liv For alle de interviewede gælder det, at Den Gule Dør er et socialt omdrejningspunkt i deres liv, både i forhold til personalet og i forhold til deres netværk og venskab med andre brugere. Personalet spiller en stor rolle i brugernes liv i form af, at de udgør en uundværlig støtte og er vellidte af brugerne. Hver af de interviewede brugere sin egen favoritmedarbejder, som han/hun glæder sig til at se og være sammen med. For nogle af brugerne er personalet den største grund til, at de kommer. Lasse kommer eksempelvis specifikt for at tale med hans yndlingspersonale, og det gør Kate også. Kate fortæller, at personalet har lært hende at åbne sig op og tale om, når hun har det dårligt. Tidligere ville hun aldrig have sagt, hvis hun havde det dårligt. Nu har jeg lært at ringe herned [til Den Gule Dør], hvis jeg er ked af det. Efter hun er begyndt at komme på Den Gule Dør, har hun heller ikke angst længere. Det giver hende en tryghed og ro at snakke med de andre brugere og personalet. Brugerne anvender også personalet til at få råd omkring, hvordan de håndterer sociale situationer, som de har svært ved at takle. Det kan være alt fra at sætte grænser og til håndtering af venskaber. Det er vigtigt at nævne, at brugernes behov for støtte og hjælp fra personalet afhænger af, om de har et netværk udenfor Den Gule Dør. De som har kæreste, venner eller et tæt forhold til deres familie bruger ikke personalet i samme omfang. Disse brugere fortæller, at de ofte bruger forældre eller kæreste som støtte. Særligt de mandlige brugere der blev interviewet, havde ingen eller få venner før de begyndte at komme på Den Gule Dør. Nu er de begyndt at lave ting sammen med andre brugere udenfor Den Gule Dørs åbningstider. De har bl.a. lavet mad sammen, været på bar og været i biografen udenfor Den Gule Dørs regi. Jeg har fået nogle gode venner. Det er nogle, som jeg har mødt her. (Christian). For de interviewede brugere er det dejligt at komme og kunne tale med nogen. Flere kommer hver dag for, som Kate siger Jeg prøver at komme hver dag, [for] når jeg har været her, er jeg glad. Det sociale liv er en af de største grunde til, at brugerne kommer på Den Gule Dør. Tim kommer mest pga. af kammeratskabet, siger han. Jeg har ikke så mange venner, kun dem som jeg har fået igennem Den Gule Dør. Han synes, sammenhold er et af kendetegnene ved Den Gule Dør og er meget glad for madlavningen om tirsdagen; og så er han meget glad for at komme med på udflugterne og se kunst sammen med nogen og, som han siger, få noget ud af dagen. 9
For brugeren Lis gælder det, at Den Gule Dør er en større base end hendes eget hjem. Hun oplever, at hendes familie har svært ved at rumme, at hun pga. af sin psykiske sygdom er anderledes. På Den Gule Dør oplever hun at blive set og anerkendt for hendes evner til at skrive og tage billeder, og det har stor betydning for hende at blive set for, hvad hun kan. Hun kommer også på andre væresteder, men synes ikke, at hun bliver set på samme måde som på Den Gule Dør. For hende spiller personalet en stor rolle, da det er dem, hun går til, når hun har problemer. Hun vil ikke bebyrde de andre brugere med hendes problemer og taler derfor kun med personalet om dem. Hun fortæller, at hendes sygdom kan komme i udbrud, når hun har problemer, som hun ikke ved, hvordan hun skal takle, hvorefter hun kan blive psykotisk. Når hun til personalet kan få sat ord på, hvordan hun har det, bliver hun rolig. Hun oplever også, at hun med personalets hjælp finder løsninger og afværger uvenskab, da hun får råd til, hvordan hun skal takle sociale situationer, som hun finder svære. For brugeren Tim gør dét, at være sammen med det netværk, han har fået på Den Gule Dør, at han føler ro og fred. Han har ingen familie eller venner han kan være sammen med, og når han er meget alene, bliver han utryg og får angstanfald. Han kan ikke mærke sine psykiske problemer, når han er på Den Gule Dør - de kommer først, når han er på vej hjem: Jeg falder helt til ro, når jeg er her. Når jeg så går ud [af Den Gule Dør], så begynder jeg at gå i panik. Jeg skal tage mod til at gå alene ind i lejligheden. Jeg ved, der ikke er noget at være bange for, men går i panik alligevel. Tim fortæller, at han og nogle af de andre brugere, som har meget svært ved at være alene, er blevet gode til at lave noget sammen udenfor Den Gule Dørs åbningstid. Men hvis ikke han har aftale om at se dem de dage, hvor Den Gule Dør er lukket, kører han rundt i busserne hele dagen, så han ikke skal være alene. Lis gør ligeledes alt for ikke at være alene. Hun fortæller, at hun efter at være blevet syg har mistet evnen til at hvile i sit eget selskab; hun kan kun få ro ved at være sammen med andre. Ud fra ovenstående fortællinger kan man udlede, at det sociale liv på Den Gule Dør virker forebyggende overfor brugernes sociale og psykiske problemer. Kammeratskabet, sammenholdet og støtten skaber et miljø, som øger deres livskvalitet. Åbningstider og frygten for at være alene Da brugerne blev spurgt om, de var tilfredse med Den Gule Dørs åbningstider, fremgik det, at dem som er tilfredse, hovedsagligt er dem, som har familie eller et øvrigt netværk. For dem 10
som ingen familie eller venner har udenfor værestedet, er der et stærkt ønske om, at Den Gule Dør fremover får åbent søndage og helligdage. Det er særligt i helligdagene, at det er svært at være alene for brugerne og når de ikke kan komme på Den Gule dør, så får angsten og tankerne frit leje. Tim, som kører rundt i busserne hele dagen for ikke at være alene, siger, at hans angst kommer, når han er alene og han ved, at de er mange brugere, som har det ligesom ham. Lasse har det derimod fint med åbningstiderne, men siger, at han har venner udenfor Den Gule Dør, som han kan være sammen med, når han har behov for det. Han pointerer dog, at dette ikke er tilfældet for de andre brugere, her er der mange, som ikke kan lide at være alene. Betydningen af at blive anerkendt De fleste af de interviewede brugere synes, at værestedet kendetegner sig ved at være et sted, hvor de bliver set og anerkendt for hvem de er og hvad de kan. Endvidere siger Tim, at det er rart, man bare kan være sig selv, man skal ikke forklare, hvorfor man er her eller betale med tab af værdighed. Anerkendelsen som brugerne bliver mødt med på Den Gule Dør skinner igennem på flere måder. Brugerne er gode til at rose hinanden for, hvad de hver især er gode til. F.eks. har én, som er god til musik på de andre brugeres ønske lavet en musikquiz, ligesom han bliver sat til at stå for musikken ved festlige arrangementer. En anden bruger får anerkendelse ved, at hun er blevet spurgt om, hun vil være med til at lave Den Gule Dørs medlemsblad og har fået yderligere opgaver med billedredigering i andet regi. Ligeledes får Lasse at vide, at han mangler, når han ikke er der og at han er særligt god til at få folk til at føle sig velkomne og inkluderet i det sociale liv på Den Gule Dør. Det har stor betydning for hans selvforståelse og tilknytning til Den Gule Dør, at de andre brugere og personalet taler om ham i positive vendinger. Det gør ham glad og det er en stor grund til, at han glæder sig til at komme der. Anerkendelse og ros har særlig betydning for brugerne af Den Gule Dør, da brugerne ofte ikke indgår i andre sammenhænge, hvor de ville opleve at få anerkendelse. Betydningen af aktiviteter Alle de interviewede brugere går til aktiviteter på Den Gule Dør og er meget glade for udflugterne og madordningen om tirsdagen. de fastlagte aktiviteter, såsom motion og madlavning, til kortspil. Rend og Hop er ikke en del af Den Gule Dør, om end en af medarbejderne har en særlig støttefunktion ift. bestyrelsen. Det er et højdepunkt at være på kunstmuseer og han synes også højtlæsningen er rigtig god. 11
For Tim er et højdepunkt, når de tager ud i Den Hvide By i Køge - han synes, at pladeforretningen er god og det er rart at komme derud sammen med de andre brugere. Lis derimod, bruger bevidst aktiviteterne til at komme ind i fællesskabet - hun synes, der er en rigtig god måde at få noget at snakke om med de andre brugere. For hende handler det mere om det sociale udbytte, hun får af at deltage end den egentlige aktivitet. De er alle tilfredse med de eksisterende aktiviteter, men vil gerne på flere ture og kunne også godt tænke sig at tage på ferie sammen, så deres sammenhold kunne blive endnu bedre. Det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver mere synlig Det fremgår af interviewene, at det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver en synlig del af de tilbud, som psykisk sårbare kan bruge. Uden hjælp fra sagsbehandler og vejleder er det svært at finde informationer om Den Gule Dør, og derfor synes flere af de interviewede brugere, at der skal arbejdes på en større synlighed. Tim fortæller, at hvis ikke kommunen havde fortalt ham om stedet, havde han aldrig vidst det fandtes. Han har stadig ikke viden om, hvor han skulle kigge efter information om Den Gule Dør i dag. Han foreslår, at Den Gule Dør kunne blive mere synlig f.eks. igennem Radio Køge eller andre medier. Det er ikke nok at have en fane på kommunens hjemmeside, hvis ikke man ved stedet findes, så kigger man ikke efter det: Det er forgæves, hvis man har brug for hjælp og man ikke ved, at man kan få hjælp eller hvor man skal kigge efter den. Så kan man føle sig endnu mere alene. Tim påpeger også, at det kræver ressourcer at finde hjælp. Det er ikke alle, som har en computer eller kan finde ud af, hvordan man skal lede efter hjælp de rigtige steder. 12