Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn

Stamceller i fremtiden Et Danmark i bioteknologiens tegn

Forord Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Stamceller berører os alle Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden De første kliniske forsøg med embryonale stamceller på mennesker er planlagt. Forskerne øjner i horisonten fremtidens kure mod gigt, kræft, sukkersyge, blodpropper og andre alvorlige sygdomme. Øjenceller og sener udviklet med stamceller på dyr er allerede testet med lovende resultater. Der er mange små forskningsfremskridt og tingene forandrer sig hele tiden. Udviklingen efterlader politikerne med nye udfordringer. De skal regulere et felt, hvor de er helt uden detailviden, alt imens religiøse grupper og patientforeninger lobbyer for at skrue ned eller op for forskningen i fosterstamceller. I EU og FN er de uenige om, hvad de skal mene om forskningen i især embryonale stamceller, hvilket resulterer i en broget masse af nationale regler. Imens investerer Asien i stamcellefaciliteter for at imødekomme fremtidens sundhedsturister. Sikkert med god grund. For der er næppe tvivl om, at stamcellebehandlinger bliver en realitet. Mennesket har alle dage været optaget af at få et bedre og længere liv. I 2006 er middellevetiden 75,6 år for mænd og 80,2 år for kvinder. I 1840 erne var den 42,9 for mænd og 45 for kvinder. Når stamcellerne optager os, er det netop, fordi de har potentialet til at give milliarder af mennesker et langt og sundt liv. Men anvendelse af stamceller rummer store udfordringer. I fremtiden lever vi måske op til 10 år længere, end vi gør i dag. Vi bliver flere om at dele sundhedsvæsen, veje, boliger, sociale systemer, kulturliv og plejehjem og vi skal bruge velfærdsydelserne i længere tid. De offentlige udgifter vil stige. Samtidig skal vi vænne os til at spare mere op til pension. Velfærden, som vi kender den, kommer altså under pres i en tid, hvor ungdommen aldrig har været federe og færre, og seniorerne aldrig har været ældre og så mange. Dette er anden udgave af TrygFondens debatbog, Stamceller i fremtiden. Første udgave kom i 2004. Flere tusinde lige fra skoleelever til virksomhedsledere har modtaget bogen i forbindelse med de mange dilemmaspil og foredrag, som løbende gennemføres på landets gymnasier, på universiteter, i de såkaldte VLgrupper og i sundhedssektoren. TrygFonden har beskæftiget sig med stamceller igennem de sidste 6 år. Foruden denne debatbog er udgivet rapporten Scenarier for fremtiden og månedlige digitale nyhedsbreve, som kan downloades på www.trygfonden.dk Ordet går først til Rigshospitalets seniorforsker, dr. med. Claus Yding Andersen, som beskriver stamcelleteknologien med forskerøjne. I kapitel 1 forklarer vi, hvad stamceller egentlig er. Kapitel 2 giver et vue over fremtidens behandlinger og risici. Kapitel 3 og 4 stiller skarpt på stamcellernes konsekvenser for henholdsvis sundhedssektoren og den øgede aldring af samfundet. Kapitel 5 handler om nationernes kamp om behandlinger med fosterstamceller. Vi afrunder med konsekvenserne af en uensartet international regulering i kapitel 6. God læse- og diskussionslyst. 2

Indledning Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Ved foden af et stort bjerg Ved Claus Yding Andersen, dr.med., seniorforsker, reproduktionsbiologisk laboratorium, Rigshospitalet Når jeg ser i petriskålen i laboratoriet, har jeg det, som om jeg står med livets uendelige klippekort mellem hænderne. Det er på samme tid dybt fascinerende og dybt foruroligende. Ingen kender jo konsekvenserne af denne teknologi på langt sigt. Det er kun ti år siden, fåret Dolly blev klonet. Og blot otte år siden de første embryonale stamceller fra et befrugtet menneskeæg blev isoleret af den amerikanske forsker Jamie Thompson. Ægget er stadig en stor gåde for forskerstanden. Vi befinder os for foden af et meget stort bjerg, og der er lang vej endnu, til vi har afdækket æggets mange hemmeligheder. Forskere i hele verden møder nye opdagelser i laboratoriernes petriskåle. F.eks. øjenceller og celler, som vi kalder pacemakerceller, fordi de opfører sig som batteridrevne pacemakere til et hjerte. Vi aner ikke, hvorfor de bliver sådanne celler. Faktisk ser vi først nu, at æggets cellesaft formentlig har langt større betydning som katalysator for cellernes udvikling, end tidligere antaget. Men hvordan cellesaften har en katalyserende evne nærmest som en magisk juice har vi kun ringe anelse om. Stamceller har uden tvivl potentiale til at kurere nogle af tidens største folkesygdomme. Men vi skal ikke tro på alt, hvad vi læser og hører. En sund kritisk indstilling til myter og mirakler anbefales. Blot få år tilbage forventede vi, at de embryonale stamceller kunne bringe os længere i forskningen end brugen af voksne stamceller. Sådan er det ikke helt gået. Der er sket betydelige fremskridt med forskningen i voksne stamceller mens vi stadig venter på behandlinger med embryonale stamceller. De embryonale stamceller har fortsat størst potentiale, resultaterne er blot længere undervejs. Tilliden til den embryonale forskning er samtidig påvirket af forskningsskandalen i Sydkorea, hvor en forsker blev verdenskendt på opdigtede resultater. Til gengæld har denne skandale gjort det klart for alle, at resultaterne ikke bliver skabt på en dag. Som forsker føler jeg mig dybt privilegeret over at kunne beskæftige mig med noget så fundamentalt som menneskets byggesten og kroppens egne lægemidler. Men netop fordi det er menneskets bestanddele, vi arbejder med, er det bydende nødvendigt, at vi hele tiden debatterer, hvordan vi vil bruge den ny viden og i hvilke sammenhænge. 3

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi Stamceller og stamcelleteknologi Fosterceller dyrket i 5-6 dage, på stadiet for opsamling af stamceller. Str.: 0,1 mm Vi ved nu, at mange sygdomme hænger sammen med ødelagte eller defekte celler. I fremtiden behøver patienter med sukkersyge måske ikke at tilføre sig selv insulin hver dag, fordi transplanterede celler selv sørger for at regulere sukkerniveauet i blodet Claus Yding Andersen, dr.med., seniorforsker, reproduktionsbiologisk laboratorium, Rigshospitalet Forskernes viden om stamceller vokser dag for dag. Dermed vokser også deres indsigt i, hvordan mennesket udvikler sig fra de tidligste cellestadier til væv, sener, organer og lemmer. Det er grundforskning, forskerne er i gang med. Det handler blandt andet om at afklare, hvordan cellerne opfører sig, hvornår de differentierer sig, hvorfor de netop bliver til f.eks. hjerteceller og ikke nerveceller. Viden, som på sigt, vil føre til lindring, måske endda helbredelse af patienter for en række vigtige sygdomme. Men før vi kaster os over de nyeste forskningsresultater og forventninger til fremtidig behandling (se kap. 2), følger her en kort beskrivelse af, hvad stamceller er, hvor forskerne får dem fra, samt hvor og hvordan forskerne arbejder med stamceller i dag. Uspecialiserede celler Stamceller er vores uspecialiserede eller oprindelige celler, hvorfra alle kroppens øvrige celler udvikler sig. Cellerne har forunderlige egenskaber. De kan dele sig på samme stadie i det uendelige, indtil de pludselig specialiserer sig. I princippet kan stamceller derfor blive til en hvilken som helst af kroppens 241 forskellige kendte celler. Forskerne er i fuld gang med at lære at styre cellernes udvikling, så de kan skabe netop den type celler, som den enkelte patient har brug for. Der findes tre former for menneskelige stamceller: Embryonale stamceller (fosterstamceller), voksne stamceller og kønsceller. Egentlig ville det helt præcise ord for de embryonale stamceller være præembryonale stamceller, da cellerne kun er 5-7 dage gamle. Det befrugtede æg eller præembryo er med andre ord endnu ikke udviklet til et embryo eller et foster. Der er først tale om et embryo i medicinsk forstand når celleklumpen er 2 uger gammel. Når vi i det øvrige benytter ordet embryonale stamceller er det fordi, det er det ord, der anvendes om de præembryonale stamceller blandt forskere, medier og politikere. Det er primært de embryonale stamceller og de voksne stamceller, der er interessante, når vi taler om sygdomsbehandling. Embryonale stamceller bliver isoleret fra de allertidligste cellestadier af et befrugtet menneskeæg. Forskerne skiller typisk de embryonale stamceller fra de celler som bliver til moderkagen, 5-7 dage efter befrugtningstidspunktet. Det svarer til alderen på de fostre, som kvinder med spiral typisk afstøder. Det gør de ca. 10 gange om året i gennemsnit. Når de embryonale stamceller skilles fra moderkagen, kan cellerne ikke længere udvikle sig til et embryo (foster). Cellerne er på dette tidspunkt ca. 1/100 mm i diameter eller ti mikrometer. Hverken det befrugtede æg eller de enkelte celler kan ses med det blotte øje. Voksne stamceller er celler, som stammer fra fødte menneskers væv eller organer: Typisk nyfødtes navlestrengsblod, og hos voksne; hudceller eller knoglemarvsceller. Processen med at isolere og udvinde stamceller fra et individs væv, kaldes at høste stamceller. Hvor får vi stamceller fra? I Danmark forskes udelukkende i embryonale stamceller fra overskydende æg ved behandlinger mod barnløshed (IVFbehandling). Det har været lovligt at bruge disse overskydende æg til at danne embryonale stamceller i samtykke med donorerne siden september 2003. 5

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi Fosterceller på et udifferentieret cellestadie For at kunne bruge stamceller til behandling af en patient, skal cellernes vævstype kunne forenes med den patient, som skal behandles. Forskerne anslår, at der globalt findes omkring 5.000 forskellige typer væv, og at der skal lige så mange forskellige embryonale stamcellelinjer til for at sikre enhver mod afstødning. Bruges voksne stamceller høstet hos patienten selv, risikerer denne ikke at afstøde cellerne ved behandling. Voksne stamceller er til gengæld sværere at høste i et tilstrækkeligt antal til at gennemføre en behandling. De har heller ikke samme evne til at dele og differentiere sig (i fagsprog plasticitet) som de embryonale. Dermed kan voksne stamceller med den nuværende viden ikke bruges til at behandle alle kroppens potentielle cellesygdomme. De mikroskopiske manøvrer Regenerativ medicin, celleterapi, terapeutisk kloning og transplantation af arvemateriale er reelt ord for det samme: At man bruger levende celler til at bekæmpe sygdom i stedet for medicin. Forskere fra Sydkorea har brugt terapeutisk kloning eller kernetransplantation til at transplantere arvemateriale fra en almindelig celle til et æg. Kernetransplantation er forbudt i Danmark. Ved kernetransplantation tager forskerne først en rask celle fra patienten, f.eks. en hudcelle. Den anbringer de i en sund ægcelle, hvor kernen er fjernet. Dermed er ægcellen også tømt for arvemateriale. Det foregår med et lille elektrisk stød. Med det kan forskerne bryde gennem væggen til ægget faktisk får de den til at smelte et kort øjeblik og hudcellens kerne kan sættes ind i ægget. Selve cellesaften inde i ægget er en såkaldt magisk juice, der får ægget til at opføre sig, som om det var befrugtet. Ægget udvikler sig til et embryo med masser af celler. De celler, som er bestemt til at danne selve fosteret, kan så isoleres og danne baggrund for en stamcellelinie. Stamcellerne kan herefter i princippet blive til lige præcis den ønskede type celle, inden de transplanteres tilbage til patienten. Dette er dog først muligt, når forskerne har lært at styre cellernes udvikling frem til netop den type celler, den enkelte patient har behov for. Stamceller er populære, fordi de kan ligge og sove i årevis i forskerens petriskål og vente på, hvad de skal udvikle sig til. Det være sig sunde insulinproducerende celler til folk med sukkersyge eller nye nerveceller til patienter med Parkinsonisme. Æg i forskningen Ægkvaliteten er afgørende for den embryonale stamcelleforskning. Men kvinders ægkvalitet er ikke stabil. Faktisk daler kvaliteten af æggene hele livet igennem. Et pigebarn fødes med flere millioner æg, som produceres allerede når fosteret er tre måneder gammelt i sin mors mave. I puberteten har hun ca. 1 mio. æg tilbage. Når kvinden fylder 35 begynder ægkvaliteten at falde dramatisk. Når hun er 40, er æggene som hovedregel ikke længere egnede til befrugtning, og hun får vanskeligere ved at blive gravid. Samtidig øges sandsynligheden for at få børn med kromosom fejl, formodentlig fordi æggene med alderen ophober denne type fejl. Ved overgangsalderen er det uigenkaldeligt slut, ganske enkelt fordi der ikke er flere æg tilbage. Æggestokkene er tomme. De æg forskerne får til stamcelleforskning er overskudsæg fra kvinder, der har modtaget IVF (in vitro fertilitets) behandling mod barnløshed. De bedste bruges til IVF behandling og nedfrysning, de resterende kan parrene vælge at donere til forskning. 6

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi For at bevare æggenes kvalitet, fryser nogle kvinder i udlandet deres æggestokke, inden de er 35. Det har endnu ingen gjort i Danmark. Metoden betyder at kvinderne kan udsætte tidspunktet at få børn, til de er klar til moderrollen, når mand og karriere er på plads og uden særlig risiko for at børnene får kromosomfejl. Med de yngre æg kan mødrene få sunde børn, selvom de er blevet over 40. Retten til cellerne Hvem ejer dine celler? Som udgangspunkt gør du selv. Ifølge dansk lovgivning må menneskeæg ikke kommercialiseres. I praksis kan der opstå tvivl om, hvem der har ret til dine celler: Hvad nu hvis det firma, der opbevarer dit væv, dine organer eller navlestrengsblod går konkurs? Bliver navnestrengsblodet så opgjort som et aktiv, der kan sælges fra? Eller skal blodet destrueres og din biologiske forsikring og investering gå til med blodet? Og hvad nu hvis barn og forældre bliver uenige om, hvad cellerne på lageret skal bruges til hvem har så retten til det opbevarede biologiske materiale? De offentlige biobanker opbevarer væv, som er taget ud under undersøgelser og behandling af patienter. Væv indeholder personoplysninger. En biobank er derfor et register over personoplysninger, der i offentligt regi er omfattet af persondataloven. Som det er nu, er private biobanker ikke omfattet af loven. Der er ingen regulering, der sikrer kunderne (patienterne) rettigheder til deres blod. Er det en offentlig opgave at føre kontrol med de private biobanker, når det er private personer, der selv vælger at få frosset f.eks. stamceller ned? Kilde: Uddrag fra Politiken, 22. januar 2004. EU vævsdirektiv skal sikre kontrol og sporing EU har vedtaget et vævsdirektiv, der skal sikre sporbarhed på gameter (både æg og sædceller), samt embryoner brugt i stamcelle sammenhæng. Alt hvad ægget har været i kontakt med bliver overvåget og noteret. Lige fra hvilken plastskål, hvilken cellesaft og hvilken type pipette, ægget har været i kontakt med. Dokumentationen skal gøre det muligt at spore, hvad der kan være gået galt, hvis der opstår et problem eller en uforudset bivirkning om tredive år. Stamceller fra navlesnor som sundhedsforsikring Blod fra nyfødtes navlestrenge indeholder stamceller, som måske kan bruges til behandling, hvis barnet senere i livet bliver sygt. Den første behandling med stamceller fra navlestrengsblod fandt sted i 1988. Siden er ca. 5.000 mennesker blevet behandlet på denne måde. I Danmark blev det muligt at nedfryse navlestrengsstamceller i en privat stamcellebank i 2003. I dag har langt de fleste vestlige lande en eller flere private stamcellebanker. Kilde: www.stemcare.dk I USA har man siden 2002 haft et nationalt program til indsamling af stamceller og knoglemarv under US Food and Drug Administration (FDA). I USA findes der ca. 20 private stamcellebanker. En af disse; The Cord Blood Registry i San Bruno, Californien opbevarede i september 2004 ca. 250.000 portioner navlestrengsblod nedfrosset i dets Tucson afdeling. Ifølge det hollandske Bone Marrow Donors Worldwide, er antallet af opbevarede donerede portioner navlesnorsblod og knoglemarv på verdensplan oppe på 10,81 millioner. Tallet er opgjort 7

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi Menneskefosterstamcellelinie dannet på Rigshospitalet februar 2005 pr. 26. september 2006. http://www. bmdw.org/index.php?id=statistics_all Stamcellebanker stavnsbinder kunder Hvis man tror, at man kan flytte stamceller fra en stamcellebank i Danmark til en anden, er der ifølge Politiken 12. september 2006, grund til at tro om igen. Det er kun muligt at flytte stamceller fra en stamcellebank i Danmark til en bank i udlandet. Forklaringen er, at de to pt eneste danske stamcellebanker, Copygene og StemCare, benytter forskellig metode i forbindelse med nedfrysning øjeblikket at tilegne sig konkurrentens metode. Man skal med andre ord være bevidst om hvilken lagringsmetode, man ønsker, inden man sætter stamceller i banken. Ifølge Vladimir Zachar, der er forskningsleder ved laboratoriet for stamcelleforskning på Ålborg Universitet, diskuteres i øjeblikket på internationalt plan, hvilken metode der er bedst. - Begge sider mener naturligvis, at deres metode er den bedste, men jeg mener ikke, at man kan sige, den ene metode er bedre end den anden, siger Vladimir Zachar. 38 38 29 28 21 7 6 5 5 5 4 4 4 4 3 2 1 1 1 5 10 15 20 25 30 35 40 lige så mange stamcellelinjer af ukendt oprindelse, nemlig 38, som der er i hele USA. Figuren viser dog næppe det nøjagtige antal stamcellelinjer, der eksisterer i det enkelte land. F.eks. mener danske forskere, at Sverige i 2006 har op til 60 stamcellelinjer: Karolinska har 25 stamcellelinjer og Cellaritis i Gøteborg 35. Det kendte antal danske stamcellelinjer er 16. Når det ser ud til, at Norden har relativt flere stamcellelinjer end i det øvrige Europa, hænger det sandsynligvis sammen med, at der hersker en vis altruisme i nordisk sundhedsvæsen. Borgerne har ingen steder de kan gå hen med deres æg eller celler og få penge for dem. Det kan gøre befolkningen mere tilbøjelig til at donere æg til forskning, end blot at smide dem af stamcellerne. Copygene adskiller først stamcellerne fra blodplasmaet, hvorefter cellerne fryses ned. Kilde: Niels-Peter Granzow Busch, Politiken 12.9.2006, 1. sektion, s.11. der er dannet i hvert enkelt land og som også er beskrevet i faglitteraturen. ud. At de skandinaviske lande har flere stamcellelinjer, betyder ikke, at vi vil kunne tilbyde behandling tidligere end de Hvorimod StemCare nedfryser alt Tallene viser, at USA ligger klart i spidsen andre. blodet og først separerer stam Status på udviklede med et tæt opløb fra næsten jævnbyrdige I Danmark har vi pt. slet ikke kapacitet til cellerne fra, når de skal bruges. Ingen stamcellelinjer, 2006 Korea og Sverige, som har Kina lige i at løfte en forskning yderligere frem til en af de to danske banker ønsker i Figuren viser, hvor mange stamcellelinjer, hælene. Men figuren viser også, at der er evt. behandling. 8

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi Stamcelleforskning i Danmark I Danmark arbejder i alt omkring 75 danske forskere med stamceller. Ca. halvdelen er Ph.D.- studerende. I Danmark forsker følgende institutioner i stamceller: Aalborg Universitet, Laboratorium for Stamcelleforskning Forsker i at isolere stamceller fra navlestrengsblod og i hvordan disse kan omdannes til bruskvæv, der på sigt vil kunne transplanteres til eksempelvis patienter med slidgigt. Arbejder desuden med at etablere humane stamcellelinjer af embryonale stamceller fra befrugtede æg. 5 forskere. Aarhus Universitet, Molekylærbiologisk Institut Undersøger forskellige geners betydning for udviklingen af stamceller til f.eks. bindevævsceller. Arbejder desuden med udvikling af mus fra embryonale musestamceller. Musene kan påføres en human sygdom og dermed bruges som forsøgsdyr. 5 forskere. Aarhus Universitet, Klinisk Institut i samarbejde med Århus Universitetshospital Forsker i bloddannende stamcellers udvikling til andre celletyper. Undersøger hvordan blodstamceller i mus kan reparere skader i hjertet, ved at stamcellerne udvikles til hjertemuskelceller. 3-4 forskere. Århus Universitetshospital, Hæmatologisk afdeling Arbejder med at få et større kendskab til de bloddannende stamceller, der kan udvikles til blodceller. Målet er, at kunne optimere stamcellebehandling af f.eks. leukæmi patienter. 3 forskere. Syddansk Universitet, Institut for Medicinsk Biologi, Anatomi og Neurobiologi Forsker i opformering og udvikling af neurale (nerve) stamceller. Formålet er at kunne transplantere neurale celler til f.eks. behandling af Parkinson syge. 8 forskere. Syddansk Universitet, Institut for Medicinsk Biologi, Immunologi og Mikrobiologi Undersøger proteiner som påvirker stamcellernes udvikling til modne, vævsspecifikke celler. Formålet er at identificere markører til at isolere og karakterisere stamceller i bl.a. lever, muskel, bugspytkirtel og hjerne. 5 forskere. Odense Universitetshospital, Klinik for Molekylær Endokrinologisk Behandling Dyrker både voksne og embryonale stamceller og ser på stamcellernes udvikling til knogle- og bruskceller, for på sigt at kunne behandle patienter med knogle og brusktab. Desuden undersøges stamcellernes udvikling til muskelceller, og der laves kliniske forsøg med hjertepatienter. 5-7 forskere. Københavns Universitet, Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik Undersøger stamcellers aktivitet i lever, tarm og bugspytkirtlen på rotter og mus, når disse organer er beskadiget. Forsker desuden i embryonale stamceller fra mus primært hvilke vækstfaktorer, der påvirker stamcellernes deling. 8-9 forskere. 9

Kapitel 1 Stamceller og stamcelleteknologi Københavns Universitetshospital, Reproduktionsbiologisk Laboratorium, Rigshospitalet Forsøger at etablere embryonale stamcellelinjer fra humane befrugtede æg. Undersøger hvilke gener der aktiveres, når stamcellerne udvikles til en anden celletype. 5-6 forskere. Københavns Universitetshospital, Kardiologisk Klinik, Rigshospitalet Laver forsøg med hjertepatienter, hvor man forsøger at stimulere knoglemarven til at frigive stamceller, der så kan danne nyt karvæv i hjertet. Desuden forskes i dyrkning af voksne stamceller. 3 forskere. Hagedorn Research Institute, Gentofte Forsker i insulinproducerende betacellers udvikling i fosterstadiet. Målet er at bruge den viden til at producere betaceller fra stamceller enten i laboratoriet eller direkte i diabetespatienten. 7-8 forskere. Københavns Universitetshospital, Hæmatologisk Afdeling, Stamcellelaboratoriet, Herlev Sygehus Undersøger stamceller fra knoglemarven, hvorfra der dannes blodceller. Identificerer og karakteriserer både normale bloddannende stamceller og stamceller, der giver ophav til blodkræft. 7 forskere. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Anatomi og Fysiologi Forsker i at udvikle embryonale stamceller fra kvæg og svin. Primært fokuseres på modningen af æg, befrugtning af æg og den tidligste fosterudvikling, hvor der dannes stamceller. Formålet er at kunne bruge denne viden til at producere og styre humane stamceller. 5-6 forskere. NsGene A/S Ballerup Undersøger faktorer, der påvirker stamcellernes udvikling til nerveceller. Formålet er, at kunne behandle patienter med Parkinson syge, hvor nervecellerne er beskadiget. 3 forskere. Kilde: Fra Ingeniøren med udgangspunkt i oplysninger fra Dansk Center for Stamcelleforskning, 2005. 10

Kapitel 2 Behandlinger og risici i sigte

Kapitel 2 Behandlinger og risici i sigte Behandlinger og risici i sigte Alt det vi har været igennem hidtil, er det rene ingenting, mod alt det vi går igennem nu. Vi bliver beskyldt for at lege Gud. Mads Øvlisen, fhv. CEO og bestyrelsesformand for Novo Nordisk A/S Det klonede får Dolly vakte opsigt, da nyheden og billederne blev kendt i hele verden i 1996. To år senere blev de første menneskelige stamceller identificeret. Det var også en sensation, men den fik langt mindre opmærksomhed, bl.a. fordi illustrationen manglede. I dag kan som illustration fremvises et udpluk af perspektivrige forskningsresultater ved først voksne og siden embryonale stamceller. Genterapi helbreder skrumpelever Forskere på Imperial College of Science, Technology and Medicine på Hammersmith Hospital i London har for første gang nogensinde helbredt en patient med skrumpelever, skriver Weekendavisen i september 2005. Forskergruppen ledes af den engelsk-egyptiske professor Nagy Habib, der sammen med den danske professor Steen Lindkær Jensen stod bag et forsøg med genterapi på Aarhus Kommunehospital, der blev afbrudt i 1999. Steen Lindkær Jensen er nu ansat på Hammersmith Hospital som del af forskerteamet. Helbredelsen af en 61-årig frisør er sket ved hjælp af stamceller udvundet af patientens eget blod: For seks måneder siden lå han fuldstændig gul og udspilet i en seng på hospitalets leverafdeling og kunne knap bevæge sig på grund af en enorm mængde væske i bughulen. Men i dag er skrumpeleveren forsvundet, og alle mandens levertal er fuldstændig normale. Hans lever har repareret sig selv ved hjælp af stamcellerne. Af i alt fem uhelbredelige patienter med skrumpelever, som i det medicinske forsøg fik stamceller, har fire fået bedre levertal. Kilde: TV2 online 30.09.2005. Nyt håb for hjertepatienter Engelske forskere fra Yorkshire vil indføre voksne stamceller fra mennesker i syge arterier. Det mest almindelige indgreb mod hjertekarsygdomme er i dag at implantere et lille gitter (et såkaldt stent) i blodkarrene for at få dem til at udvide sig, så der kan strømme mere blod igennem årerne. For at undgå at kroppen angriber det indsatte stent, dækker lægerne i dag gitteret med medikamenter. Forskere på universitetscentre for stamcellebiologi håber nu, at de kan forhindre eller modvirke forsvarsreaktionen ved i stedet at pensle gitteret med voksne stamceller. Ifølge professor Harry Moore, der leder forskningen, har den kemiske proces hidtil været ganske god, men den hjælper ikke hjertecellerne med at hele. Ved at bruge stamceller kan forskerne snyde kroppen til at tro, at implantatet er dens egen fornyelse, hvorved en helingsproces starter. Forskerne håber, at teknikken kan føre til nye og sofistikerede generationer af gitre. De forventer, at teknikken vil kunne redde tusindvis af liv. Hjertekarsygdomme har mange millioner dødsfald på samvittigheden over hele kloden hvert år, og er en af hovedårsagerne til for tidlig død i den vestlige verden. 1) Forsøg på mennesker med embryonale stamceller Forskere fra Advanced Cell Technology og Wake Forest University School of Medicine og University of Chicago vurderede ifølge Wired Magazine 2) september 2004, at der ville gå ca. 2 år, før de kunne foretage 1) Refereret fra Yorkshire Post, 4. oktober 2006. 2) Ifølge Wired Magazine, Stem cells may open some eyes af Kristen Philipkoski. 24. september, 2004. 12

Kapitel 2 Behandlinger og risici i sigte kliniske undersøgelser med stamceller på mennesker. Den vurdering ser ud til at holde. Også i Europa er der i 2006 planlagt kliniske forsøg med mennesker, hvilket betyder, at vi snart vil se de første behandlinger med embryonale stamceller. Stamcellelinjer udviklet ved brug af kernetransplantation har længere udsigter end forventet. Den sydkoreanske forsker, Hwang, antydede, at også dette var inden for rækkevidde.(det var ham, der fejlagtigt påstod at have udviklet en stamcellelinie efter en succesfuld kernetransplantation) I dag kører forskningsprojekter på det amerikanske Harvard universitet og på svenske Karolinska sygehuset, som forsøger at udvikle stamcellelinjer i forbindelse med kernetransplantation. Ingen af stederne er det lykkedes endnu. Det kan være, at stamcellerne overhales af andre teknologier i sygdomsbehandlingen. Det gælder f.eks. blodkræft, hvor behandling med en pille (i fagsprog molekylærterapi) med navnet Gleevic markant har forøget antallet af overlevende patienter med bestemte blodkræftsygdomme. Oplysningerne er fra The American Society of Clinical Oncology s årsmøde 2006 i Atlanta. Onkologer mener, at sådanne behandlinger i fremtiden kan gøre knoglemarvstransplantationer unødvendige 1). Uanset at embryonale stamcellebehandlinger ikke er lige om hjørnet, viser forskningen lovende fremskridt. Rejs dig og gå På Karolinska sygehuset i Stockholm har den finske forsker Outi Hovatta i de kommende år planlagt kliniske afprøvninger med transplantation af nerveceller udviklet af embryonale stamceller fra mennesker til lamme kørestolsbrugere. Forsøg er allerede udført på mus, som har fået deres førlighed væsentligt forbedret. Der er håb om, at mennesker med et motorisk handikap kan få en del af deres førlighed tilbage. De kliniske test vil give et fingerpeg om, hvor hurtigt, teknologien kan slå igennem til egentlig behandling. Behandlinger af mennesker er måske til rådighed inden for få år. Kilde: Outi Hovatta, Oplæg på Syddansk universitet 31. oktober 2006, samt Karolinska sygehuset, Stockholm, oktober 2006. Slut med sportsskader Fremtidens sportsfolk med sprængte sener og mennesker med seneskader kan i fremtiden få nye sener. Princippet er enkelt og virker på mus. Den israelske forsker Joseph Iskovitz-Elder, har indopereret en ny akillessene, produceret af embryonale stamceller, i en mus med en sprængt akillessene. Resultatet blev, at musen løb ivrigt rundt i sit trædehjul, som om den aldrig havde bestilt andet. Iskovitz er nu i gang med at udvikle teknologien til brug for mennesker. Han forventer, at teknologien vil være en af de første, der kan bruges på mennesker, fordi den ikke overfører levende celler, men kun de proteiner som sener består af. Dermed er der ingen risiko for, at cellerne vokser ukontrolleret 2). Blinde får synet tilbage Amerikanske forskere fra bl.a. Utah og Advanced Cell Technology har for første gang udtaget pigmenterede øjenceller fra embryonale menneske stamceller. Foreløbig er der gennemført forsøg med transplantation af sådanne farvede menneske øjenceller på rotter. Resultaterne tyder på, at metoden har potentiale til at give blinde synet tilbage. Cellerne forventes at kunne hjælpe mennesker med macular degeneration dvs. degenereret syn, som er hovedårsagen til blindhed hos mange mennesker i USA over 60 år. På globalt plan kan denne teknologi gavne 30 millioner mennesker 3). 1) Refereret fra www.forbes.com: Health Day News, Molecular Therapies Tackle Blood Cancer, 4. juni 2006. 2) Ifølge The first seven days. From Gametes to blastocyst and stem cell. Foredrag ved Serono Symposia International, 26. april, 2006. 3) R.D Lund et al. Cloning and Stemcells volume 8, 2006. p. 189. og ifølge Stem Cells May Open Some Eyes,Wired magazine, 24. 9. 2004. 13

Kapitel 2 Behandlinger og risici i sigte Kroppens egen pacemaker Flere steder i Europa inklusive Danmark er der eksempler på, at stamceller har udviklet sig til celler med egenskaber som en pacemaker i petriskålene. Udviklingen er sket ved de embryonale stamcellers egen uforklarlige kraft. Forskerne er typisk faldet over cellerne og ved simpelt hen ikke, hvorfor de enkelte stamceller har udviklet sig til netop disse pacemakerceller, der får hjertet til at slå. Når videnskaben engang bliver i stand til at dirigere udviklingen fra stamcelle til pacemakercelle, vil det være en revolution. Fremtidens stamcelleforskning smelter sammen Siden forskningen i stamceller blev indledt, har der hersket konkurrence mellem forskere i embryonale og voksne stamceller. Som det ses af de nævnte forskningsresultater, er forskningen i voksne stamceller længst fremme med behandling, hvorimod vi stadig afventer behandlinger med embryonale stamceller. Begge parter har længe været opsat på at bevise, at netop deres cellevæv var særligt velegnet til behandling. Men man kan ikke sige, at det ene væv er hverken bedre eller dårligere end det andet. De kan ganske enkelt noget forskelligt. De voksne stamceller har en begrænset anvendelse over for en række sygdomme, som de embryonale stamceller i fremtiden måske kan kurere helt. Fremtidens stamcelleforskning i embryonale og voksne stamceller vil formentlig stille og roligt smelte sammen og en helt ny type behandlinger opstå. Ukendte risici ved stamcellebehandlinger På nuværende tidspunkt kender ingen de fulde risici ved behandling med stamceller. Mange af de hidtidige opnåede forskningssucceser bygger på eksperimenter og tilfældigheder, mere end en grundlæggende forståelse af, hvordan stamcellernes udvikling styres. Derfor ved vi ikke, om der med tiden dukker uforudsete ubehageligheder op. Thalodomid og DDT er blot et par eksempler fra den medicinske historie på uforudsete risici, som ingen forventede, men dog alligevel pludselig opstod. Forskere, der beskæftiger sig med voksne stamceller, forventer ikke umiddelbart store komplikationer ved behandling med disse celler. Primært fordi teknologien benytter patientens egne celler eller celler fra en rask person med samme vævstype, hvorfor afstødning ikke er et problem. Den generelle forventning til voksne stamceller er, at de vokser kontrolleret. I værste fald kan cellerne gå til grunde uden at forbedre patientens sygdom. Et par mulige bivirkninger fra behandling med voksne stamceller er dog kendte. Nogle forskere er af den opfattelse, at stamceller kan forårsage knoglekræft 1). På Helsinki Universitet mener andre forskere, at stamceller anvendt i kræftbehandling af børn kan medføre, at børnene får beskadiget deres tænder 2). Ved transplantation af specialiserede celler udviklet fra embryonale stamceller er forskerne nervøse for, at der kan opstå forurening fra udifferentierede embryonale stamceller, og at cellerne så kan vokse ukontrolleret i kroppen. Derfor arbejder forskningen på at udvikle en selvkontrol knap til cellerne, så nye indsatte celler foreløbig kun i dyr tilintetgør sig selv, hvis de ikke udvikler sig til det, de er udset til ved behandlingen. Risikomomentet, hvor uvist det end er, rejser en helt ny række spørgsmål. Hvor mange og hvor alvorlige risici skal der til, før borgere og politikere mister tilliden til teknologien? Hvad er acceptable, og hvad er uacceptable risici? Og hvordan skelner vi reelle risici fra ikke reelle risici? 1) Eurekalert, 22. november 2005. 2) Kilde: University of Helsinki, www.hypeandhope.com/wt/page/index/it_1125343659 14

Kapitel 2 Behandlinger og risici i sigte Almindelige stamceller giver ikke kræft I maj 2005 bragte danske medier historier om, at stamceller kan give kræft. Det blev opfattet som om, det var alle former for stamceller, der kunne være farlige. Dansk Stamcelleforskning og Forskerskolen for Stamcelleforskning mener, at medierne såede uberettiget tvivl om sikkerheden ved fremtidige behandlinger med stamceller. Polemikken handlede helt konkret om genmodifikation. Et af flere eksperimentelle værktøjer som forskerne bruger i laboratoriet. Forskere havde set kræftceller i genmodificerede cellelinjer, men resultaterne havde først og fremmest betydning for forskernes egne projekter. De kunne konstatere at de genmodificerede cellelinjer ikke var sikre, men at de stadig kunne bruges som model i udviklingen af kræft. Dansk stamcelleforskning satser bevidst på ikke at bruge genmodificerede celler i en fremtidig behandling, med mindre det drejer sig om at korrigere en genetisk defekt hos en bestemt patient. Dermed viste polemikken sig at være en storm i et glas vand, som reelt kun berørte laboratorium forskningen og ikke fremtidens patienter. Mediernes misforståelser understregede nødvendigheden for mere viden i offentlighed og medier om stamceller. Kilde: Referat og uddrag af pressemeddelelse 4. maj 2005, Dansk Stamcelleforskning og Forskerskolen for Stamcelleforskning. 15

Kapitel 3 Sundhedsvæsen under pres

Kapitel 3 Sundhedsvæsen under pres Sundhedsvæsen under pres Jo flere sygdomme vi kan behandle, jo vigtigere bliver det at forebygge, så vi ikke får behov for så mange behandlinger. Vi har nemlig ikke ressourcer til at behandle alle, så nogle patienter må fravælges, selvom de uanset alder vil kunne vende tilbage til en tilværelse med høj livskvalitet. Udsagn fra læger og forskere ved TrygFondens dilemmaspil på Forskningens dag på amtssygehuset i Glostrup i oktober 2005. Med bioteknologiens mulige tilbud om behandlinger flytter vi vores syn på, hvad det vil sige at være syg eller rask. Sygdom og aldring er ikke længere kun naturlige dele af livet. Det er tilstande, vi selv kan gøre noget ved. Vores accept af sygdom er blevet mindre, fordi vi i højere grad selv er blevet herre over vores eget helbred. Hvis behandling med stamceller vinder frem, vil vi måske se det at være rask som en ret mere end et privilegium. Det vil få konsekvenser for, hvordan vi indretter os og prioriterer både penge og patienter i fremtidens sundhedsvæsen. Behovet for sundhedspersonale vil være stærkt stigende. Forebygger vi ikke, vil de mange muligheder kun være forbeholdt de få. Vil vi derfor undgå at skulle prioritere imellem hvem, der skal behandles og hvem, der ikke skal, er forebyggelse vigtigere end nogensinde. Mennesker i et demokratisk samfund skal selv have lov til at bestemme, hvad der er bedst for deres egne liv. Man kan ikke dele folk op i hvem, der har ret til og ikke ret til behandling. For så ender man hurtigt dér, hvor vi ikke må klatre eller stå på ski Barnabas Wetton, Ledende lærer i interaktive medier, Designskolen, Kolding Garantier for behandling Når behandlinger med stamceller i fremtiden ikke blot kan behandle sygdomme, men kurere dem, får det også konsekvenser for sundhedsvæsenets rolle. Vi går måske fra at kræve garantier for behandling fra det offentlige til at kræve garantier for et raskt liv? I fremtiden skal vi ikke blot kurere én dødelig sygdom pr. borger, men to eller tre. Og når vi lever længere, vil behandlingerne følges op af krav om bedre medicin, ældrepleje, hjemmehjælp og rengøring. Det tærer også på budgetterne. Sundhedsvæsenet både kan og skal hjælpe patienter med hjerte- og karsygdomme, gigtlidelser og Alzheimers syge, kræft og diabetes. Og ofte vil det være de samme patienter, der går igen. Hvordan gearer vi sundhedsvæsenet til at kunne håndtere ikke blot én, men talrige behandlinger med stamceller per borger? På et tidspunkt var jeg meget syg. Da sagde én til mig: Havde det ikke været bedre, hvis du fik lov til at dø? Og her sidder jeg i dag. Tænk, hvis der havde været nogen, som havde vurderet, at jeg ikke egnede mig til behandling. Det mener jeg slet ikke, man kan gøre. Connie Jarlhelt, Foredragsholder, scleroseramt 17

Kapitel 3 Sundhedsvæsen under pres Investeringer nu sparer penge linger fra andre lande frem for at benyt med at bl.a. fedmeepidemien udvikler alkohol eller rygning? Kan vi fremover på sigt te vore egne. sig. I marts 2004 reagerede Københavns forvente, at det er en offentlig opgave at Selv om sundhedsvæsenet vil komme under kommune på udviklingen med at vedtage sikre alle borgere et langt og rask liv? pres, er det dog værd at nævne, at der En anden måde at nedbringe sundheds at 5000 københavnere skulle have motion Eller skal virksomheder pålægges et også er mulighed for at hente udgifterne er at privatisere nogle af på recept. socialt medansvar og være med til at besparelser ved at bruge stamceller til at omkostningerne, som vi kender det fra kurere medarbejdernes sygdomme? helbrede sygdomme. Investeringer i fremtidens behandlinger og kure med stamceller, foretaget de næste 20 år, vil givet kunne spare sundhedsvæsenet for store udgifter. Udover de åbenlyse forbedringer af borgernes livskvalitet, vil vi kunne spare en stor del af udgifterne til følgesygdomme som behandlinger, amputationer og hjælperedskaber til diabetespatienter. Men besparelserne forudsætter politisk vilje til at investere nu. Om nogle år vil de store årgange i ældregenerationen kræve investeringer, som kan være svære at sundhedsforsikringer (herom mere i slutningen af dette kapitel). Skal vi kurere folk, der lever farligt? 1,7 millioner danskere vejer for meget. 400.000 er såkaldt fede. Fedme er 30-40 gange så hyppig i dag, som den var for 50 år siden 1). Fire ud af ti danskere er overvægtige. Fedmen koster samfundet syv milliarder kroner om året 2). I 2006 lægger fedmen beslag på mellem 5 og 8 % af sundhedsbudgettet. Lige nu ligger sundhedsudgifterne på små 80 mia. kr., hvis man tæller det hele med, I 2025 vil mellem hver anden og hver tredje borger i den vestlige verden være ramt af fedme 3). Vurderinger fra USA viser, at udgifter til sundhedspleje er ca. 36% højere og medicinaludgifterne er ca. 77% højere for fede personer end for personer med normal vægt 4). I kølvandet på fedmen følger et massivt antal type 2 diabetikere blandt de årgange, der skal holde hjulene i gang i Danmark om tyve år. For diabetikere er der en række kendte og kan man sige helt almindelige følgesygdomme som blindhed, amputationer mm. Det skal koste noget at opføre sig uansvarligt. Hvis jeg ikke hælder for 100 kr. olie på min bil, når den røde lampe lyser, så er det mig, der lider udgiften på 50.000 til en motor. Men sådan er det ikke, hvis jeg forsømmer mit legeme. Selv efter en advarsel. Når advarselslampen blinker, så kan jeg fortsætte, og hvem er det så, der betaler? Det er det offentlige. Det, jeg forsømmer, skal de andre betale. forrente de næste 50 år. Venter vi, vil muligheden måske være forpasset, og vi inkl. de praktiserende læger og psykiatrien. Uden dem er tallet omkring 50 mia. Skal vi hjælpe mennesker med en bestemt lidelse, hvis de lever et usundt Jesper Wegens, Ældreforsker, Gerontologisk Institut må indstille os på at betale for behand kr. Udgifterne forventes at stige i takt liv med mangel på motion, usund kost, 1) Motions og ernæringsrådets rapport Den danske fedmeepidemi, 2003. 2) Tænk+Test nr. 23/2002: Fedme koster Danmark dyrt. 3) Jyllands Posten, 8. oktober, 2006, Erhvervsmagasinet, side 6. 4) OECD, 2005, som henviser til Sturm 2002. 18

Kapitel 3 Sundhedsvæsen under pres Hvis sygdom er vigtigst? Beate Børgesen har arvet sin fars sclerose. Hun er 44 og har spist lykkepiller i 15 år. Cosmo Columbus, 27, har børnesukkersyge. Han har været syg, siden han var tre år. Hans syn er i dag stærkt reduceret, og han skal snart have amputeret sit ene ben. Didrik Deuvenkrop, 55, lider af hjerte/kar problemer. Han har røget, drukket og forspist sig de sidste 40 år, og har netop fået konstateret en kræftknude i hjernen. Else Erlington lider af fremskreden Parkinson syge. Hun er 62, men da hun ellers er kvik, kunne hun i følge egen læge fint have arbejdet mindst 10 år endnu. Skal vi behandle dem alle? Er det uetisk at undlade at behandle nogle af dem? Hvem skal vi behandle først, hvis vi er nødt til at prioritere: Beates dårlige gener, Cosmos sorte uheld, Didriks livsstilsproblem eller Elses aldersbetingede sygdom? Har de, som er mindst skyld i deres sygdom, mere ret til behandling end dem, som er selvforskyldt syge? Er det dem, der lider mest og har størst gavn af behandlingen, som skal have først? Er det et spørgsmål om nytteoptimering hvor længe vil behandlingen gavne patienten, og hvor lang tid forventer vi, at de lever endnu? Eller er behandling en statslig opgave for dem, der ikke selv har råd til at betale? Kilde: TrygFondens dilemmaspil. Vi kommer ikke uden om at diskutere, hvordan vi gerne ser politikerne prioritere forskellige grupper af patienter i fremtidens sundhedsvæsen. Og samtidig sikre tryghed for at flest mulige får et rask og langt liv også dem, der i forvejen lever usundt. Hvis stamceller bliver et behandlingstilbud må vi også spørge, om de skal være allemandseje? Danmark er et vestligt, civiliseret samfund, hvor vi er enormt bange for at tale om hvem, der skal eller ikke skal behandles. For den diskussion handler jo om sortering af mennesker. Det er et meget tyndt lag fernis, der adskiller rigtigt fra forkert. I Afghanistan lænker man bare folk ved lågen. Kirsten Hald, Konsulent & joker ved Dacapoteateret Sundhedsforsikringer og øget ulighed Hvis sundhed i fremtiden ikke er en menneskeret eller et naturligt gode, og heller ikke en service, som velfærdsstaten er i stand til at tilbyde alle, bliver det måske mere og mere op til hver enkelt af os selv at sikre os mod sygdom. Private sundhedsordninger vinder frem i høj hast. Konturerne til et parallelt sundhedsvæsen med kortere ventetid og behandling på privathospitaler er ved at se dagens lys. Borgerne tegner både private og arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Samtidig opfylder de private forsikringsselskaber gennem en serie nye forsikringsprodukter de raske og knapt så syges behov. Men der er en risiko for, at denne verden også får skellet mellem rige og raske versus de syge og fattige til at vokse. Det er en ulige verden, hvor viden om arvelige sygdomme og penge spiller en rolle. Endnu kan vi dog vælge om behandling med stamceller skal være en begrænset mulighed for eliten eller en tilgængelig teknologi for alle. 19

Kapitel 3 Sundhedsvæsen under pres Sundhedsforsikringens A- og B-hold Vera Vanlig er rask og har fast arbejde. Hun har i følge sit genkort minimal risiko for at blive alvorligt syg. Vera er ikke begejstret for udviklingen omkring stamceller. Hun synes, udgifterne til den nye type behandlinger er alt for høje, og vil ikke betale prisen for sygdomme, hun sandsynligvis aldrig kommer til at lide af. Derfor har hun meldt sig ind i det nye private forsikringsselskab, RASK, som kun tilbyder billige policer til folk uden anlæg for dyre arvelige sygdomme. Her er hun sikret hurtig behandling. Samtidig slipper hun for at betale for andre. Hvad mener du om et samfund, hvor raske kan forsikre sig for små præmier, de mindre raske for lidt højere præmier, og de alvorligt syge slet ikke kan tegne private forsikringer? Ville du melde dig ind i RASK, hvis du ikke fejlede noget? Hvad er du (syg som rask) villig til at betale for en sundhedsforsikring som en overbygning på den offentlige sygesikring? Kilde: TrygFondens dilemmaspil. Hvad synes du om en fremtid, hvor vi vælger hvordan og hvor meget, vi skal forsikre os, ud fra individuelle behov og viden om eventuelle arvelige sygdomme? Er viden om, hvordan man er genetisk disponeret for at udvikle en sygdom, ønskelig? Og skal information om menneskers arvelige sygdomme være tilgængelige for f.eks. arbejdsgivere eller forsikringsselskaber? Sygdomsbehandling uden grænser Parkinson patienter bliver i dag behandlet med stamceller i Sverige. Canadierne behandler også en sjælden form for sukkersyge med stamceller. Og rundt om i verden arbejder forskere på at dyrke stamceller til nyreceller, nerveceller, knoglemarv, hudceller, fimrehår i øresneglen samt knæledsbrusk. I USA stiger budgetterne for sundhed. Amerikanerne bruger nu op til 15 procent 1) af bruttonationalproduktet (BNP) på sundhedsydelser i offentligt og privat regi. De danske tal ligger på omkring 8,6 procent 2). Hvis vi forestiller os, at udgifterne til sundhed også skal stige i Danmark i en særlig høj takt, må andet helt vige eller stige og dermed udvikle sig langsommere. Hvad må vige? Skal det være veje, kollektiv trafik, skoler, miljø, børnepasning, folkepension eller andre overførselsindkomster? Skal vi arbejde mere eller betale mere i skat for at finansiere sundhedsøkonomien? 1) OECD Health data, 2005. 2) OECD Health data, 2001. 20

Kapitel 4 Højere levealder tynger budgetter

Kapitel 4 Højere levealder tynger budgetter Højere levealder tynger budgetter Min mor er 87 år og har lige været seks uger i Grønland og fløjet helikopter og alt muligt Anonym, Politiken Debat, side 8, lørdag den 7. oktober, 2006. For bare fem år siden var behandlinger med stamceller ønsketænkning forbeholdt vore børnebørns generation. Flere betragtede teknologien med skepsis. Sådan var det også, da verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, så dagens lys i 1978. I dag er flere end 2 mio. børn kommet til verden på den måde. De beslutninger, vi træffer om bioteknologien i dag, har konsekvenser for livet i morgen. Behandlinger med stamceller vil formentlig få langt større konsekvenser for befolkningsvæksten (talt i antallet af borgere, der lever længere) end reagensglassets 2 millioner. Vores befolkningssammensætning er i forvejen under forandring. Vi føder færre børn. Og vores ældre lever længere, bedre og sundere. Den gennemsnitlige middellevetid er nu i Danmark knap 76 år for mænd og godt 80 år for kvinder 1). Hvis udviklingen i levealder fortsætter, bliver der færre unge i arbejde til at holde hjulene i velfærdsstaten kørende og flere ældre at passe. Den ændrede alderssammensætning betyder, at må vænne os til at yde mere, hvis vi vil bevare de samme privilegier som i dag. Politikerne opfordrer derfor de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet og erhvervslivet til at ansætte de mange bl.a. indvandrere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Vi har hørt det før, men det gør ikke budskabet mindre vigtigt. Fremtidens stamcellebehandlinger vil formentlig forstærke aldringen af samfundet. Hvis kure med stamceller slår igennem, får vi i fremtiden ikke kun en gennemsnitlig middellevetid omkring de 80 år, men måske nærmere de 85-90 år i gennemsnit. For selvom dødeligheden falder mest for 80+årige, er årgangene fortsat små og samtidig vil der stadig være mange ting, som stamceller hverken kan forbedre eller kurere. Den gennemsnitlige levealder er forøget med 3 mdr. Konsekvensen er at vi er nødt til at øge vore hensættelser med 3,9 mia. kr. om året for at kunne leve op til vore fremtidige forpligtelser. ATP s regnskabsmeddelelse sept. 2006 Forestil dig et Danmark, hvor stamcellebehandlinger er virkelighed. Patienter, der lider af f.eks. sukkersyge, lammelser, blodpropper, dårligt hjerte eller kræft, bliver nu kureret. Behandling med stamceller gør også op med alderens følgesvende: Åreforkalkning, gigt, Alzheimers syge og Parkinsonisme. I det samfund overlever de midaldrende og ældre de sygdomme, de tidligere ville være døde af. Mennesker med langvarige lidelser får lettet deres smerter, hvis de da ikke helbredes helt. Hvis en aldersforlængelse på 3 mdr. koster 3,9 mia. kroner alene i pensionshensættelse, hvad koster så ikke 5-10 års aldersforlængelse i ekstra pensionsforpligtelser? Og hvad koster plejen af de flere ældre medborgere sundhedsvæsenet? Eller de gentagne sundhedsbehandlinger, fordi folk med alderen rammes af flere sygdomme? Læg dertil gentagne stamcellebehandlinger? Er vi forberedt på disse ekstrabyrder? Det skal ikke komme an på alder, om vi kan få behandlinger fra det offentlige eller ej. Det er nok mere en drøm end realitet. Margrethe Nielsen, Formand for Gigtforeningens hovedstadskreds, gigtpatient Al magt til de ældre Den ændrede demografi kan føre til et ændret demokrati. Netop fordi de ældre 1) Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik. Nr. 166, 25. april 2006 22