Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Relaterede dokumenter
Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Uniforms- og håndhygiejne

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Clostridium difficile

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

FAQ frequently asked questions

Færdselsregler på C-op

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Clostridium difficile

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Håndhygiejne og handsker

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

Afhentning og afregning. Generelt om folderen. Hvad er klinisk risikoaffald? Mulighed for fritagelse. Yderligere oplysninger

Hygiejniske retningslinier

Statens Serum Institut. Tlf:

PROCEDURE Nefrostomikateter

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med cytostatika

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Rene ord om Rene hænder

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Statens Serum Institut

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Information om MRSA af svinetype

Statens Serum Institut

Hygiejne i daginstitutionerne

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

UDKAST OBS! Lokalerengøringen er ikke opdateret ud fra ny standard

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Region Hovedstadens Elektive Laboratorium

Brug og pleje af PICC-line

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Generel information til personer, der udfører piercing på andre

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Velkommen som ny beboer i plejeboligerne Søhusparken, Søhusvej 8, Ebeltoft.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Velkommen til plejeboligerne Søhusparken

styr på hygiejnen sikrer rent drikkevand

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Infektionshygiejne og UVI

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Transkript:

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15

3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent Staphylycoccus Aureus Stafylokokker er en gruppe af bakterier, som findes på hud og slimhinder. MRSA er stafylokokker, der er resistente overfor antibiotika. Det vil sige, at de ikke kan behandles med penicllin. Hvorfor er MRSA et problem? Alle personer bærer i en periode stafylokokker, men man bliver sjældent syg af dem. Stafylokokker kan dog give anledning til børnesår og bylder. I sjældne tilfælde kan de være årsag til mere alvorlige infektioner. Resistente stafylokokker giver ikke anledning til mere alvorlige infektioner end alle andre stafylokokker men infektionen er vanskeligere at behandle på grund af resistensen overfor antibiotika (penicillin). Hvordan smitter MRSA? MRSA overføres ved fysisk kontakt. Stafylokokker føres let ind gennem huden ved små sår og rifter og gennem sved og talgkirtler. Den smitter ved dråbeinfektion og ved støvinfektion. Hænderne er den vigtigste smittevej. Håndhygiejne er derfor meget vigtig. En fælles indsats: Man ved ikke altid, hvornår man står overfor en person, der er smittet med MRSA. Derfor er det arbejdsopgaverne, der er styrende for, hvilke hygiejniske forholdsregler, der skal tages i den givne situation. Det forventes af alle ansatte, at de loyalt overholder de retningslinier, der oplistes i denne vejledning. Det forventes også, at kolleger hjælper hinanden med råd og vejledning så retningslinierne kan overholdes.

4 Teknik ved håndvask Hænder og håndled fugtes med vand inden sæben påføres. Sæben fordeles på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen og omkring håndled. Vær især omhyggelig omkring negle og neglefalse. Negle skal være kortklippede. Vask, så sæben arbejdes ind i huden mindst 15 sekunder. Afskylning af sæbe/vaskecreme under rindende koldt eller tempereret vand, så sæberester undgås. Aftørring eller aftrykning af vand med engangshåndklæde. Vandhaner, der ikke er albue eller håndledsbetjente lukkes med håndklæde. Hvis der er behov, anvendes en fed håndcreme uden parfume og tilsætningsstoffer. Sådan foretages en korrekt håndvask: Hygiejnisk hånddesinfektion Hånddesinfektion på synligt ren og tør hud: Hånddesinfektionsmidlet (70 85 % alkohol tilsat hudplejemiddel), fordeles og indgnides overalt på samme måde som sæben, men uden brug af vand.

5 Anvend 2 ml hånddesinfektionsmiddel. Den mekaniske effekt ved indgnidning er vigtig. Håndspritten indgnides til tørhed. Hænderne bør være fugtige i mindst 30 sekunder. Hånddesinfektion på hænder, der er synligt forurenede med sekret, blod, urin, opkast eller afføring eller som blot er våde: I de situationer er det nødvendigt at vaske hænderne først. Derefter samme procedure som ovenfor.

6 Hjemmeplejen: Håndvask af borgeren borgeren skal ved besøgets start tilbydes håndvask med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion med spritholdigt hånddesinfektionsmiddel, uanset om borgeren er selvhjulpen eller ej. Personlig pleje Alle skal foretage grundig håndhygiejne: Vaske hænder grundigt med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion med spritholdigt hånddesinfektionsmiddel. Også selvom der har været anvendt handsker. Der bør anvendes engangshåndklæder ved al håndvask. Se særlig instruks om "Teknik ved håndvask og hygiejnisk hånddesinfektion". Se side 3. Personalet skal iføre sig engangsovertrækskittel eller plastforklæde og engangshandsker (ikke plastposehandsker). Kan suppleres med ærmeskånere. Kittel skiftes straks, hvis den bliver våd. Der skal anvendes maske/briller evt. visir ved risiko for stænk og sprøjt med infektiøst materiale, dvs. alle former for kropsvæsker. Sengetøj skiftes hyppigt (minimum 2 gange ugentligt). Borgers tøj og håndklæder skal skiftes dagligt. Små vaskeklude og håndklæder til personlig pleje kan bruges, men skal lægges til vask straks efter brug. Jævnfør retningslinier for tøjvask. Borgeren instrueres i hygiejniske forholdsregler. Personale Alt personale skal være grundigt introduceret til de hygiejniske forholdsregler. Personalet må ikke anvende fingerringe, armbånd, armbåndsure og/eller andre smykker på hænderne eller arme heller ikke vielsesring. Personalet må ikke anvende lange ærmer. Personalet skal have kortklippede og rene negle uden neglelak. Kunstige negle må ikke bruges. Langt hår skal sættes op. Hvis en ansat har rifter, sår, eksem eller plaster på hænderne, skal ledelsen vurdere, om den ansatte kan deltage i opgaver med direkte borgerkontakt.. Sår/sårskift Hvis borgeren har sår, skal disse være dækket af en tør og tætsluttende forbinding. Husk engangsovertrækskittel. Forbindingen skal skiftes ved gennemsivning. Om muligt planlægges sårskift til at foregå sidst på vagten. Affald Affaldsspand, gerne pedalspand eller særligt affaldsstativ, emballeres med plastpose. Al affald lægges i plastposer, som lukkes med knude eller lignende. Affald bortskaffes på sædvanlig vis. Tøjvask

7 Tøj, der kan tåle det, vaskes ved minimum 80 90 grader, helst kogevask. Tøj, der ikke kan kogevaskes, vaskes separat. Borgers tøj kommes i en vandopløselig sæk en smeltepose. Transport af vasketøj skal ske i plastpose. Besøgende i hjemmet Alle besøgende bør instrueres i at vaske hænder grundigt, samt spritte hænderne af inden de forlader hjemmet. Der skal informeres herom, evt. ved opsætning af checkliste. Relevante samarbejdspartnere orienteres. (Se checkliste) Sæbe, engangshåndklæder og hånddesinfektionsmiddel skal være lettilgængelige i hjemmet. Hvis borgeren skal på hospitalet Hospitalet skal informeres om, at borgeren er eller har været inficeret med MRSA inden for de sidste 12 måneder. Hvis borger skal på plejehjem Plejehjemmet skal informeres om, at borgeren er eller har været inficeret med MRSA. Eradikationsbehandling forsøg på at fjerne stafylokokkerne Eradikationsbehandling skal lægeordineres. Vejledning om varighed og præparater skal foreligge. Instruktion skal foreligge. Kontrolpodning Instruktion om podning, hvorfra der podes, antal, hvornår og hvortil podningerne skal sendes, gives af sygehuset eller egen læge. Som regel kan de hygiejniske foranstaltninger ophøre, når der foreligger 3 negative podninger med interval som angivet af egen læge / sygehuset. Rengøring Spørg, hvis du er i tvivl. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hygiejniske principper Brug altid handsker. Grundig håndhygiejne skal altid foretages efter direkte kontakt med borgeren eller urene ting f.eks. service, snavsetøj eller forskellige former for spild f. eks. blod eller opkast. Også selvom man har haft handsker på. Se særlig instruks om håndhygiejne og hånddesinfektion side 3. Der må ikke anvendes fingerringe, armbånd, armbåndsure og/eller andre smykker på hænderne eller armene heller ikke vielsesringe. Der må ikke anvendes lange ærmer. Neglene skal være kortklippede og rene, uden neglelak. Kunstige negle må ikke bruges.

8 Langt hår skal sættes op. Hvis der er sår, rifter, eksem eller lignende på arme og hænder skal ledelsen vurdere om den ansatte skal arbejde på stuen.

9 Uniformen Skiftes hver dag. Vaskes af arbejdsstedet ved mindst 80 grader. Der må ikke benyttes bælter. Affald Brug affaldsspand, gerne pedalspand eller særligt affaldsstativ emballeret med plastpose. Affaldsposerne lukkes med knude eller lignende og puttes i ekstrapose. Transporteres derefter direkte til affaldsrum/skyllerum. Affaldsposer, der tages ud fra stuen skal direkte i affaldsrum må ikke stilles hen. Vasketøj Transport af vasketøj foretages af plejepersonalet eller varmemester. Rengøring af stuen Stuen rengøres som det sidste på dagens program med sædvanlige rengøringsmidler. Rengøringen foretages af det faste personale. Brugte klude kasseres håndteres som affald. Alle rengøringsmidler og remedier: spand, kost osv. bliver så vidt muligt på stuen. Hvis dette ikke er muligt, afsprittes de med 70% sprit lige inden stuen forlades. Husk brug af handsker. Husk grundig håndhygiejne umiddelbart efter rengøring af stuen også selvom der er brugt handsker. Håndvask og hånddesinfektion se side 3.

10 Plejehjem Beboeren Beboeren tildeles så vidt muligt eneværelse. Alle plejeopgaver skal foregå på beboerens værelse. Beboeren kan deltage i sociale aktiviteter, med mindre særlige årsager berettiger til andet. Beboeren skal tilbydes håndvask før måltider og efter toiletbesøg, uanset om beboeren er selvhjulpen eller ej. Personlig pleje Alle skal foretage grundig håndhygiejne: Håndvask med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion med spritholdigt hånddesinfektionsmiddel efter alle kontakter med beboeren også selvom der har været anvendt handsker. Se instruks om "Teknik ved håndvask og hygiejnisk hånddesinfektion" side 3. Når personalet hjælper og plejer beboeren, skal personalet iføre sig engangshandsker (plastposehandsker er ikke tilstrækkeligt) og en engangsovertrækskittel/plastforklæde. Der anvendes maske briller evt. visir ved risiko for stænk og sprøjt med infektiøst materiale, dvs. kropsvæsker. Hjælpemidler anvendes så vidt muligt kun til den ene beboer. Hjælpemidler, der skal anvendes til flere personer, rengøres med vand og sæbe, derefter med sprit, før de forlader boligen. Bad og toiletbesøg foregår på beboerens eget toilet. Sengetøj skiftes minimum 2 gange om ugen. Beboertøj og håndklæder skiftes dagligt. Små vaskeklude og håndklæder til personlig pleje kan bruges, men skal lægges til vask straks efter brug. Jævnfør retningslinier for tøjvask. Beboeren instrueres i hygiejniske forholdsregler herunder at foretage hånddesinfektion når værelset forlades. Personale Alt personale skal være grundigt introduceret til de hygiejniske forholdsregler. Alt personale anbefales at bruge uniform, der kan vaskes ved minimum 80 grader. Personalet må ikke anvende fingerringe, armbånd, armbåndsure og/eller andre smykker på hænderne eller armene heller ikke vielsesringe! Personalet må ikke anvende lange ærmer. Personalet skal have kortklippede og rene negle, uden neglelak. Kunstige negle må ikke bruges. Langt hår skal sættes op. Hvis en ansat har rifter, sår, eksem eller plaster på hænderne eller armene, skal ledelsen vurdere om den ansatte kan deltage i opgaver med direkte beboerkontakt. Sår/sårskift Hvis beboeren har sår, skal disse være dækket af en tør og tætsluttende forbinding. forbinding. Forbindingen skal skiftes ved gennemsivning. Husk engangsovertrækskittel/plastforklæder og handsker. Brugte forbindinger kasseres i dobbelt pose. Om muligt planlægges sårskift til sidst på dagen/vagten. Måltider Beboeren tilbydes håndvask før måltidet.

11 Brugt service og bestik varmedesinficeres i opvaskemaskine.

12 Toiletbesøg Hvis der ikke er eget toilet, bør toiletbesøg foregå på bækkenstol på stuen. bækken/spand bæres i plastpose til grundig rengøring i bækkenkoger eller afvask med almindelige rengøringsmidler og aftørres med 70% sprit. Husk handsker. Tøjskift Beboerens tøj skiftes dagligt. Sengelinned skiftes minimum 2 gange om ugen samt efter behov. Tøjvask Alt snavsetøj berøres så lidt som muligt. Skal placeres direkte i tøjsækken. Hold det ikke op ad uniformen. Tøjsæk på stuen til smittebærende sengelinned og tøj. Tøj, der kan tåle det vaskes ved 80 90 grader, helst kogevask. Tøj, der ikke kan kogevaskes, skal vaskes separat. Tøjet må ikke tørretumbles. Personligt vasketøj: Lægges i vandopløselig sæk smeltepose og bliver på stuen. Afhentning aftales med plejehjemmets vaskeri. Institutionsstøj: Lægges i vandopløselig smeltepose. Derefter i gul sæk. De gule sække rekvireres på plejehjemmets vaskeri. Personalet bedes skrive: OBS: Stafylokokker på den gule sæk. Den gule sæk kommes i en hvid sæk, som straks fjernes fra stuen. Behandles herefter normalt. De gule sække skal opbevares i "bur" adskilt fra øvrige vasketøjssække. Transport af vasketøj foretages af plejepersonalet eller varmemester Affald Affald bortskaffes som almindelig dagrenovation. Brug affaldsspand, gerne pedalspand eller særligt affaldsstativ, emballeret med plastpose. Affaldsposerne lukkes med knude eller lignende. På vej ud af stuen puttes de i ekstra pose og bæres direkte til affaldsrum, hvor det puttes i affaldssæk. efterfulgt af håndhygiejne. Affaldssække/poser, der tages ud fra stuen må aldrig henstilles. Skal direkte i det affaldsrum, som er aftalt med varmemester. Uniformen Skiftes hver dag. Vaskes ved minimum 80 grader. Der må ikke benyttes bælter. Rengøring af stue og badeværelse Spild af kropsvæsker: slim, blod, opkast, urin og afføring tørres straks op med cellstof eller lignende, så der ikke er synligt spild tilbage. Afvask med almindelige rengøringsmidler og aftør med 70% sprit. Rengøres som det sidste på arbejdsdagen og altid af det faste personale. Husk handsker ved kontakt med spild, efterfulgt af håndvask og hånddesinfektion.

13 Beboerens værelse og badeværelse skal rengøres dagligt. Rengøringsudstyr skal være bundet til stue/badeværelse. Rengøring foretages med almindelige rengøringsmidler husk alle kontaktflader. Håndtag og andre kontaktpunkter desinficeres dagligt med 70% sprit. Mopper og klude vaskes ved 80 90 grader, eller kasseres. Rengøringspersonalet anvender de samme forholdsregler som plejepersonalet. I forbindelse med saneringsbehandling anbefales hovedrengøring. Rengøring af udstyr og instrumenter Håndter udstyret så lidt som muligt. Udstyr varmedesinficeres i opvaskemaskine/bækkenkoger. Udstyr, der ikke tåler varmedesinfektion eller hvor denne ikke er tilgængelig, afvaskes med almindelige rengøringsmidler og aftørres med 70% sprit. Husk handsker og grundig håndhygiejne ved og efter kontakt med forurenet udstyr/instrumenter. Pårørende/besøgende Alle pårørende/besøgende skal tilbydes instruktion i grundig håndhygiejne håndvask og hånddesinfektion. Hvis beboeren skal på hospitalet Hospitalet skal informeres om, at borgeren er eller har været inficeret med MRSA indenfor de sidste 12 måneder. Eradikationsbehandling forsøg på at fjerne stafylokokkerne Eradikationsbehandling skal lægeordineres. Vejledning om behandling, varighed og præparater skal foreligge. Kontrolpodning Instruktion om podning, hvorfra der podes, antal, hvornår og hvortil podningerne skal sendes, gives af egen læge eller hospital. Som regel kan de hygiejniske foranstaltninger ophøre, når der foreligger 3 negative podninger med interval som angivet af egen læge/hospital.

14 Håndtering af hjælpemidler Varsling Den der bestiller udbringning/afhentning hos ergoterapeuter skal oplyse, hvis borger er eller har været inficeret med MRSA. Orientering af hjælpemiddeldepotet Alt der afhentes i private hjem pakkes ind i gul plastpose. Mærkes med stor skrift STAFYLOKOKKER. Ting der skal kasseres Pakkes ind i plastposer, ellers som almindeligt affald. Uniformen Der skal anvendes passende beskyttelsestøj ved direkte kontakt med inficerede hjælpemidler. Brug engangshandsker ved al kontakt med forurenet materiale Brug mundbind evt. viser, hvis der er direkte personkontakt med borger, hvor der er risiko for stænk Hjælpemiddeldepot medarbejdere Der skal anvendes passende beskyttelsestøj, når inficerede hjælpemidler håndteres Synlig forurening fjernes med vand og klud. Kluden kasseres straks efter brug. Hjælpemidlerne sprittes af med 70% sprit. Der må ikke bruges højtrykspuler. Se i øvrigt brandvæsenets særlige instruks.

15 Dokumentation Embedslæger for Københavns Amt, m.fl. "MRSA handlingsplan for den kommende Region Hovedstaden" (August, 2005). Københavns Amt: "Vejledning til patient og familie MRSA bakterien" ( April, 2005) Hygiejnefunktion, Herlev Amtssygehus: "forholdsregler ved MRSA på plejehjem i Københavns Amt" (December, 2005) "Hygiejniske retningslinier for pleje af patienter på plejehjem og i egne hjem" (Københavns Amt, Sundhedsforvaltningen, 2005) Nyttige adresser: www.ssi.dk/haandhygiejne og www.stikboksen.dk