Juli 2008
Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til støj 8 Måling af støjgener 8 Støj påvirker mennesker 10 Støj kan forstyrre kommunikation 10 Støj kan give høreskader 10 Støj kan give søvnforstyrrelser 10 Støj kan have indflydelse på helbredet 10 Støjgrænser 12 Vejledende støjgrænser 12 Sådan kan støj dæmpes 14 Dæmpning ved kilden 14 Dæmpning under udbredelsen 14 Dæmpning ved modtageren 15 Støjpuljen 15 Dæmpning i anlægsfasen 15 Vibrationer 16 Måling af vibrationer 16 Vejledende grænser for vibrationer 17 Dæmpning af vibrationer 18 Her kan du få mere information 19 Links 19 Publikationer 19 Kontakt 19
Forord Forord Togtrafikken støjer, og støj påvirker mennesker. Denne pjece handler om disse forhold og om, hvad der gøres og kan gøres for at begrænse støj fra jernbanen. De fleste mennesker er omgivet af lyde i store dele af døgnet. Mange lyde er nødvendige for os. Det kan være advarselslyde i trafikken og andre steder, eller det kan være lyde i form af kommunikation med andre. Nogle lyde er vi glade for, selv om de måske ikke er nødvendige. Tænk bare på god musik, fuglekvidder, vindens susen i trætoppene eller lydene fra små børn, der leger. Andre lyde er hverken nødvendige eller behagelige, og derfor vil vi gerne dæmpe eller helt undgå dem. De lyde kalder vi for støj. Støj opfattes forskelligt af forskellige mennesker i forskellige situationer. Det kan være høj og uforståelig musik, maskiner, der larmer, naboer, der skændes, eller det kan være trafikken, der drøner forbi på veje eller skinner. fremkalde en dyb, brummende lyd, som under bestemte forhold kan virke generende. Denne pjece handler om støj og vibrationer specielt fra jernbaner. Pjecen beskriver, hvad der gør, at tog støjer og giver vibrationer, når de kører forbi. Den fortæller, hvad støj og vibrationer er, og hvordan det påvirker mennesker. Den beskriver også, hvad der kan gøres for at dæmpe støj og vibrationer. Sidst i pjecen får du nogle forslag til, hvad du kan gøre, hvis du vil vide mere. Med venlig hilsen Trafikstyrelsen Vibrationer er en anden form for gener. Dem oplever vi som rystelser i jorden, eller i den bygning, hvor vi befinder os. Vibrationer kan også
Jernbaner støjer Jernbaner støjer Den støj, som mennesker oplever, når tog kører forbi, stammer først og fremmest fra kontakten mellem hjul og skinner. Man kan også opleve støj fra anlæg af nye banestrækninger og i forbindelse med vedligehold og udbygning af eksisterende strækninger. Den støj, man oplever, når et tog kører forbi, stammer hovedsagelig fra kontakten mellem hjul og skinner. Støjen skyldes små ujævnheder på både hjul og skinner. Når disse ujævnheder mødes, opstår der svingninger. Svingningerne overføres til luften i form af støj. Støjen fra toget, der kører forbi, øges med togets hastighed. Når toget kører langsomt, det vil sige under 30-50 km/t, dominerer støjen fra togets motor og udstødning. Ved høje hastigheder over 250 km/t vil den aerodynamiske støj fra luftmodstanden især omkring strømaftagere og vognmellemrum være den dominerende. Støjens udbredelse Den lydstyrke, som støjen rammer øret med, afhænger af afstanden til lydkilden. Jo længere væk, desto lavere lydstyrke. Men lydstyrken afhænger også af vejret. Støj, der bæres med vinden, er kraftigere end støj, der høres mod vinden. Støjen vil også høres tydeligere i flade end i bakkede landskaber, hvor bakkerne skærmer for en del af støjen. Jernbanestøj og vejstøj Støj fra jernbaner opfattes på en anden måde end støj fra større veje, herunder motorveje. Støjen fra tæt trafikerede veje opfattes som en konstant, høj baggrundsstøj, mens støj Mennesker oplever støj, når tog kører forbi. Støjen stammer først og fremmest fra kontakten mellem hjul og skinner.
5 Jernbaner støjer fra tog, der kører forbi, som oftest er kortvarig. I det øjeblik toget passerer, er støjen på et højere niveau end motorvejsstøjen, men når toget er væk, falder støjniveauet til et minimum. Undersøgelser har vist, at den konstante baggrundsstøj fra veje virker mest generende. Støj fra anlæg af nye jernbaner Man kan ikke undgå støj, når der anlægges nye banestrækninger, eller når eksisterende strækninger bygges om. Den mest generende støj fra anlæg af jernbaner opstår, når spunsvægge i jern bliver rammet ned i undergrunden med rambuk. Der kan også opstå generende støj, når entreprenøren udgraver jord og læsser skærver af lastbiler eller togvogne. Desuden vil der være generende støj, når selve sporet bliver monteret. Arbejdet med at ombygge eller udvide eksisterende strækninger vil ofte blive udført om aftenen og om natten. På de tidspunkter bliver den nødvendige togtrafik generet mindst muligt. Til gengæld kan aften- og natarbejdet give særlige gener i nærliggende boliger.
Fra lyd til støj Fra lyd til støj Lyd kommer fra svingende trykforskelle i luften. Lydstyrken måles i decibel, og tonehøjden måles i Hertz. Uønsket lyd kaldes for støj. Forskellige mennesker har forskellig opfattelse af støj. Lyd er svingninger i luften. Lyd opstår, når luftens molekyler bringes i svingninger f.eks. af et stemmebånd eller fra en motorudstødning. Lyden breder sig ud i alle retninger gennem luften. Efterhånden som lyden spredes, bliver den så at sige fortyndet og dermed svagere og svagere. Lydstyrke og tonehøjde Lyd kan måles efter, hvor kraftig den er det vil sige lydstyrke, og efter tonehøjde det vil sige frekvensen. Lydstyrken måles i decibel, forkortet db, og frekvensen måles i Hertz, forkortet Hz. Lydstyrken for den svagest hørlige lyd er 0 db, mens smertetærsklen for lyd ligger på 120 db. Det svarer til at stå 30 meter fra en hylende luftværnssirene. En stigning i lydstyrken på 6-10 db opfattes som en fordobling af lyden. På samme måde opfattes et fald i lydstyrken på 6-10 db som en halvering af lyden. Den mindste ændring i lydstyrke, som mennesker kan opfatte, er omkring 1 db. Frekvensen er et udtryk for tonehøjden fra dybe baslyde med lav frekvens til den højest hørlige diskant. Det hørbare område for mennesker, der hører normalt, ligger fra ca. 20 Hz til ca. 20.000 Hz. Hørelsen er dog ikke lige følsom ved alle frekvenser. Ved lav lydstyrke er det frekvenserne i intervallet mellem 500 og 5.000 Hz, som vi hører bedst. Det kræver en meget høj lydstyrke, for at de dybeste lyde kan høres. Ved et niveau på mindst 100 db kan normalthørende opfatte dybe baslyde helt ned til ca. 10 Hz. De fleste lyde i vore omgivelser er kombinationer af flere lydstyrker og forskellige frekvenser. Det kommer tydeligt frem i f.eks. orkestermusik, hvor det samlede lydbillede udgøres af mange samtidige toner harmonier og forskellige lydstyrker fra de forskellige instrumenter. Menneskelig tale ligger normalt inden for en lydstyrke på mellem 30 og 70 db og ved frekvenser mellem ca. 200 og ca. 5.000 Hz. De fleste lyde er kombinationer af flere lydstyrker og forskellige frekvenser. Det kommer tydeligt frem i orkestermusik.
7 Fra lyd til støj Lydstyrke db 120 Smertetærskel, luftværnssirene, 30 m 110 Benzindrevet motorsav, 0,3 m 100 Start af propelpassagerfly, 30 m 90 Persontog med 180 km/t, 25 m 80 Hårtørrer, 0,3 m 70 Lastbil, forbikørsel 10 m 60 Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s 50 Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje 40 Ventilationsstøj i kontor 30 Bærbar computer, 1 m 20 Stille skov, vindhastighed 1 m/s 10 Raslende blade 0 Høretærskel Meterangivelserne er afstanden fra lydkilden til det hørende menneske.
Fra lyd til støj Undersøgelser viser, at vejstøj og flystøj opfattes som mere generende end jernbanestøj. Når lyd bliver til støj Støj defineres normalt som uønsket lyd. Det vil sige lyd, som vi gerne vil undgå. Menneskers følsomhed over for lyd er forskellig, og vores evne til at udelukke uønskede lyde er forskellig. Det, der opfattes som støj af én person, behøver ikke at være støj for alle. Høj musik kan være en nydelse for nogle og ubehagelig for andre. For den, der står og venter på toget, er lyden af toget, der kører ind på stationen, velkommen. For den, der ligger og prøver at falde i søvn tæt ved stationen, er den samme lyd meget forstyrrende. Når lydstyrken nærmer sig smertegrænsen omkring 120 db, vil de fleste føle det stærkt ubehageligt. Måling af støjgener Lyd opfattes altså forskelligt i forskellige situationer. Om lyden bliver til generende støj, afhænger både af personen, der udsættes for den, og af den konkrete situation. Det kan betyde noget, hvor støjen kommer fra, om det er i forbindelse med arbejde eller fritid, om den, der lytter, er afslappet eller anspændt, glad eller nedtrykt osv. Derfor er det ikke nok at måle lydstyrker, når man skal vurdere, hvor meget støjen generer. Støjgener måles bedst ved at spørge folk direkte, hvor meget støjen generer dem. Der findes en international standard for, hvordan disse undersøgelser skal gennemføres. Ud fra svarene kan støjen opdeles i: Støj, der er lidt generende Støj, der er generende Støj, der er stærkt generende. Måling af lyd db og db(a) Når lydstyrker måles, sker det ofte på en måde, som efterligner følsomheden i det menneskelige øre. Øret har forskellig følsomhed over for forskellige tonehøjder. Denne følsomhed kan efterlignes ved at give måleudstyret en særlig vægtning i forhold til forskellige tonehøjder. Den vægtede lydstyrke, der fremkommer på denne måde, betegnes db(a). Målinger af udendørs støj fra trafik vægtes efter den menneskelige følsomhed, men generelt bruges blot betegnelsen db.
Fra lyd til støj Undersøgelser i mange lande viser, at flystøj og vejstøj opfattes som mere generende end jernbanestøj. Genekurven for jernbanestøj ligger under kurverne for vejstøj og flystøj. Det betyder, at en person typisk føler sig mindre generet af jernbanestøj end af støj fra vejtrafik og flytrafik, også selv om det gennemsnitlige lydniveau er det samme fra alle tre støjkilder hen over døgnet. I Danmark er ca. 700.000 boliger belastet med vejstøj, der overstiger de vejledende grænser for vejstøj ved nye boliger på 58 db. For jernbanetrafikken er antallet af belastede boliger over den vejledende grænse på 64 db godt 17.000. Opgørelserne er fra 2003 og 2004. 50 Geneopfattelse af forskellige støjkilder 40 30 Fly Veje 20 Jernbaner 10 0 db 40 45 50 55 60 65 70 75 Genekurverne viser, at et støjniveau fra jernbaner på f.eks. 64 db opfattes som stærkt generende af ca. 8 pct. af de støjramte. Det samme niveau for vejstøj opfattes som stærkt generende af ca. 16 pct. af de støjramte og for flystøj ca. 24 pct. af de støjramte.
10 Støj påvirker mennesker Støj påvirker mennesker Støj giver gener her og nu, men der kan også være langtidsvirkninger. Generne kan være manglende koncentration og nedsat effektivitet. Langtidsvirkningerne kan være høreskader, indlæringsproblemer og risiko for hjerte-karsygdomme. Mange mennesker bliver irriterede og ukoncentrerede, når de møder støj i det daglige. Det kan være i forbindelse med arbejdet eller i hjemmet i situationer, hvor støjen forstyrrer det, man er i gang med enten det er arbejde, fritid, afslapning eller søvn. Støj kan forstyrre kommunikation Støj kan forstyrre eller helt overdøve vores kommunikation med omverdenen. En telefonsamtale, et vigtigt møde eller måske en snak i familien omkring middagsbordet kan hurtigt løbe af sporet, hvis dele af kommunikationen drukner i udefra kommende støj, eller hvis deltagerne gribes af irritation over hyppige afbrydelser, for eksempel når et tog eller et lavtgående fly passerer forbi. Støj kan give høreskader Det er velkendt, at mennesker, der over længere tid udsættes for støj, kan få høreskader. Risikoen for egentlige høreskader er dog minimal, når det gælder støj fra trafikken. Men tilbagevendende støj kan være en stressfaktor, som kan forstærke psykiske lidelser. Støj kan give søvnforstyrrelser Mange har svært ved at falde i søvn, hvis der er støj i rummet. Støj kan også forstyrre et roligt søvnforløb, så man sover uroligt og vågner med mellemrum. Mennesker, der oplever sådanne søvnforstyrrelser, kan på længere sigt udvikle forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Støj kan have indflydelse på helbredet Støjpåvirkning over længere perioder kan virke som en stressfaktor. Stress kan medføre både psykiske og fysiske skader, herunder hjerte-kar-sygdomme. Vejstøjens indflydelse på mennesker er undersøgt, men der er ingen klar dokumentation for, at den har direkte effekter på helbredet. Meget tyder dog på, at der er en vis sammenhæng mellem vejstøj og forekomst af visse hjerte-kar-sygdomme. Det er dog ikke sikkert, om denne sammenhæng også gælder i forhold til støj fra jernbaner. Støj kan give gener i form af koncentrationsbesvær og nedsat effektivitet. Støjpåvirkning over længere perioder kan virke stressende.
11 Støj påvirker mennesker
12 Støjgrænser Støjgrænser Ved planlægning af nye trafikanlæg opstiller myndighederne grænser for de højest tilladte støjniveauer. Man skal derfor kunne beregne den forventede støj på forhånd. Når nye trafikanlæg skal projekteres, beregner man den støj, som forventes at komme, efter at anlægget er taget i brug. Metoderne til beregning af støj bliver hele tiden forbedret. Den nyeste beregningsmetode, der kaldes Nord 2000, kan blandt andet beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. Det betyder, at man bedre kan fastlægge et gennemsnit for støjniveauet over et år, hvilket er et krav i EU direktivet om støjkortlægning og handlingsplaner. Beregningerne af støjen på en given strækning tager udgangspunkt i oplysninger om trafikken på den pågældende strækning, herunder: De værdier, der kan beregnes på denne måde, udtrykker støjniveauet i det frie felt, hvor der ikke er facader langs jernbanen, som kan reflektere støjen og dermed øge den. Støjniveauet foran en lukket facade f.eks. på en terrasse eller en altan, der vender ud mod banen vil typisk ligge omkring 3 db højere end i det frie felt. Vejledende støjgrænser Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for togtrafikken. Grænserne gælder ved planlægning af nye jernbanestrækninger. De gælder også, når der sker markante ændringer på eksisterende strækninger. Oplysninger om trafikmængden opdelt på togtyper og toglængder i henholdsvis dag-, aften- og nattetimerne Oplysninger om strækningens maksimale hastigheder og de aktuelle køreplanhastigheder Ved nye anlæg, der gennemføres på grundlag af en anlægslov, bliver støjgrænserne fastlagt i selve loven. De vejledende grænseværdier for støj fra togtrafikken, fremgår af skemaet på næste side. Beregning af årsdøgnbelastning L den Værdien for beregnet støj betegnes L den. L står for level eller lydstyrke, d står for day, e står for evening, og n står for night. Værdien beregnes på grundlag af trafikken pr. årsdøgn. Det vil sige et helt års trafik gennemsnitligt fordelt på et døgn. Årsdøgnet er opdelt på trafikken om dagen, om aftenen og om natten. Når værdien beregnes, får støjen om aftenen og om natten en særlig stor vægt. Det betyder, at den beregnede støj fra aftentrafikken og nattetrafikken vejer tungere i den samlede værdi end trafikken om dagen. Denne vægtning svarer til den måde, støjen opleves på.
13 Støjgrænser Det er muligt at beregne den forventede støj fra et nyt jernbaneanlæg på forhånd. Støj kan bl.a. dæmpes ved modtageren ved at isolere facaderne på omkringliggende boliger. De vejledende støjgrænser er fastlagt for at sikre, at størstedelen af befolkningen ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau lavere end grænseværdien. I forbindelse med anlæg af jernbanestrækninger langs eksisterende motorveje fastsættes der særlige grænseværdier for vejstøj og jernbanestøj tilsammen. Det sker for at undgå, at den samlede støj fra motorvej og jernbane bliver for høj. Områdetype Rekreative områder i det åbne land herunder sommerhusområder, campingpladser og lignende Boligområder Børnehaver og vuggestuer Skoler og undervisningsbygninger Plejehjem og hospitaler Kolonihaver Udendørs opholdsarealer og bydelsparker Hoteller Kontorer og lignende Grænseværdi for årsdøgnbelastning 59 db 64 db 69 db Støjgrænserne er udtryk for en gennemsnitlig døgnbelastning set over et år. Den forventede støjbelastning om aftenen og om natten vejer særlig tungt. Der er altså ikke tale om støjen fra det enkelte tog, der kører forbi, men fra alle tog tilsammen i løbet af et gennemsnitsdøgn.
14 Sådan kan støj dæmpes Sådan kan støj dæmpes Der er flere måder at dæmpe støj på. Det sker mest effektivt dér, hvor støjen opstår. Støj kan også dæmpes i forbindelse med udbredelsen og ved modtagelsen. Den største støjkilde fra trafikken på jernbaner er kontakten mellem hjul og skinner. Derfor er den mest effektive dæmpning af støj fra jernbaner knyttet til vedligehold af skinner, sporskifter og materiel. Forskellen mellem god og dårlig standard i vedligehold kan være helt op til 8-10 db. Dæmpning ved kilden Mulighederne for at dæmpe støjen ved kilden består blandt andet af følgende. mindsker svingningerne og dermed støjen. Det kan tilsammen medføre en reduktion af støjen på op til 6 db. Ældre togmateriel udskiftes Ældre materiel udskiftes med nyere og mere støjsvagt. Kombinationen af forskellige togtyper spiller en stor rolle. Støjen fra et IC3-tog er ca. 6 db mindre end støjen fra et ældre passagertog ved samme hastighed. De nye S-tog i Storkøbenhavn støjer ca. 4 db mindre end de gamle S-tog. Skinnerne slibes Skinner slibes typisk om natten med en særlig skinneslibe-maskine. Den retter skinnens profil og sliber overfladen helt glat. Dæmpning under udbredelsen Støj kan dæmpes under udbredelsen ved hjælp af afskærmning. Det sker typisk på strækninger med mange boliger. Hjulene slibes Hjulene på togets vogne afdrejes, så de bliver helt runde med en glat overflade. Støjdæmpende materialer monteres Der monteres støjdæmpende materialer på hjul og skinner. Materialerne Det afgørende for skærmvirkningen er, at skærmen afbryder den direkte udbredelse af lyden fra støjkilden til modtageren. Jo højere afskærmningen er, desto mere bliver støjen dæmpet. Støjafskærmningen kan være en skærm, der sættes op langs sporet, eller det kan også være en afskærmning i form af en jordvold eller en nedgravet banestrækning. Hvis nedgravningen suppleres med en overdækning af banen som ved en tunnel, kan støjen næsten helt undgås. Støjskærmen skal være tæt og have en vis vægt for at kunne dæmpe støjen tilstrækkeligt. Skærmen skal normalt være længere end det område, den skal beskytte. Samtidig skal skærmen have en udformning, så den påvirker omgivelserne mindst muligt. Støj kan dæmpes ved kilden ved f.eks. at afdreje hjul, så overfladen bliver glat. Støjskærme, der er 2 m høje, har god virkning for boliger i de underste etager, og ved mere end to etager kan
15 Sådan kan støj dæmpes Støjskærme er med til at dæmpe støjens udbredelse. det blive nødvendigt at forhøje skærmen eller at støjisolere facaderne. Dæmpning ved modtageren Støjen kan dæmpes ved modtageren det vil sige den, der udsættes for støjen på flere forskellige måder. Isolering af facader kan supplere eller erstatte en støjdæmpning ved hjælp af skærme. Det almindeligste er at isolere selve facaden. Det sker oftest ved udskiftning af vinduerne til en type med bedre lydisolation. Desuden kan f.eks. ventilationshuller isoleres. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt med en gennemgribende lydisolering af hele facaden. Et lag glas på ydersiden af en eksisterende facade kan dæmpe støjen, samtidig med at vinduer kan åbnes bag glasfacaden. Støjpuljen Banedanmark administrerer en pulje af penge, der bruges til at dæmpe støjgener i boliger langs hoved- og S-banestrækningerne. Støjpuljen udgør ca. 15 mio. kr. om året. Pengene bruges til støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme eller støjbeskyttelse af boliger hyppigst i form af tilskud til lydisolerende vinduer. Banedanmark opstiller støjskærme, hvor mange boliger kan få gavn af dem. Huse i spredte bebyggelser får tilbudt tilskud til støjisolering, og de bruges oftest til lydisolerende vinduer. For at få del i Støjpuljens midler skal støjniveauet ved boligen være større end 65 db, og desuden skal støjen indendørs kunne nedbringes med 5 db. Beregningerne i Støjpuljen udføres efter en anden model end Nord 2000. Siden Støjpuljen blev oprettet i 1986, har 13.500 boliger fået tilbudt tilskud til støjisolering. Desuden har Støjpuljen finansieret 41 km støjskærme langs eksisterende banestrækninger. Støjpuljen forventes at have afsluttet sit arbejde i 2010. Ved anlæg af nye banestrækninger og udbygning af eksisterende strækninger vil finansiering af støjskærme være indeholdt i anlægsbudgettet. Dæmpning i anlægsfasen Ved anlæg af nye jernbanestrækninger og ved større anlægsarbejder på eksisterende strækninger tages der størst mulige hensyn til beboerne i området. Generende støj kan sjældent undgås, men arbejdet udføres så vidt muligt i dagtimerne, hvis det kan lade sig gøre af hensyn til afviklingen af togtrafikken. Beboerne bliver orienteret om arbejdets gang og bliver varslet om tidspunkter, hvor støjgenerne kan forventes at blive særligt store.
16 Vibrationer Vibrationer Vibrationer kan mærkes i bygninger, som ligger tæt ved jernbanestrækninger. Det sker i form af svage rystelser og strukturlyd fra bygningsdele, som sættes i svingninger. Vibrationer kan være rystelser i jorden fra toget, der kører forbi. Vibrationer kan også opstå ved bygge- og anlægsvirksomhed, f.eks. når der etableres en ny jernbane. Vibrationerne breder sig gennem jorden fra kilden til den ramte bygning. Normalt mærkes vibrationerne kun i bygninger, der ligger mindre end ca. 50 meter væk. Vibrationer kan føre til, at bygninger ryster svagt, glas klirrer osv. Grænsen for mærkbare vibrationer ligger på 71-72 db. Vibrationerne udsender strukturlyd, når husets indvendige flader sættes i svingninger. Strukturlyden opfattes som en rumlende lyd med lav frekvens, og man kan ikke høre, hvor den kommer fra. Den opfattes normalt kun, når den luftbårne støj ikke er til stede. Fænomenet opleves typisk i områder, hvor tog kører i tunnelanlæg. Måling af vibrationer Fornemmelsen af vibrationer i en bygning afhænger blandt andet af kroppens retning i forhold til vibrationerne. Den afhænger også af vibrationernes frekvens og af, hvilket punkt på krop- Vibrationer breder sig gennem jorden. Vibrationer stammer bl.a. fra rystelser i jorden fra tog, som kører forbi.
17 Vibrationer pen, vibrationerne virker på. Også møblerne i rummet har en betydning for, hvordan vibrationerne forplanter sig fra bygningens gulv til kroppen. Alle disse faktorer indgår i den vægtning, der anvendes ved måling af vibrationer. Vejledende grænser for vibrationer Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vibrationer. Grænserne angives som vægtede, gennemsnitlige niveauer. For jernbanetrafik benyttes det gennemsnitlige maksimalniveau fra fem passager af den togtype, som giver det højeste niveau. Grænserne fremgår af skemaet nedenfor. Bebyggelsestype Boliger i boligområder hele døgnet Boliger i blandede bolig- og erhvervsområder, kl.18-7 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandede bolig- og erhvervsområder, kl. 7-18 Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse Vejledende grænseværdi 75 db 80 db 85 db Skemaet viser de vægtede grænseværdier for vibrationer i forskellige bebyggelsestyper. De er indført af komforthensyn og ikke i forhold til skader på bygninger. Vibrationsniveauet, der kan medføre skader på bygninger, er langt højere end skemaets grænseværdier.
18 Vibrationer Der tages omfattende hensyn til de omkringboende, når en ny jernbane anlægges. Dæmpning af vibrationer Vibrationer kan ikke ligesom støj dæmpes ved afskærmning. Men vibrationsniveauet kan dog mindskes ved løbende vedligeholdelse af hjul og skinner. Ved nye anlæg og ombygning af eksisterende anlæg kan der placeres dæmpende materialer i skinneunderlaget. Der anvendes normalt samme grænseværdier som i skemaet, men det er typisk naboernes bekymring for bygningsskader, der er i fokus. Med mindre der forekommer vibrationer, som væsentligt overskrider de vejledende grænseværdier, vurderes der ikke at være umiddelbar risiko for beskadigelse af bygninger. I forbindelse med anlæg af nye jernbanestrækninger eller udbygning af eksisterende strækninger kan mærkbare vibrationer sjældent undgås. Ved anlægsarbejde vil der af hensyn til senere dokumentation blive gennemført fotografering af murværket i nærliggende ejendomme. Derfor tages der altid omfattende hensyn til de omkringboende. Det sker blandt andet med løbende orientering og varsel om tidspunkter med særlig vibrations- og støjbelastning.
19 Mere information Her kan du få mere information Hvis du har spørgsmål eller brug for mere viden om støj og vibrationer fra jernbaner, kan du få mere viden ved hjælp af nedenstående links og publikationer. Du kan også kontakte Trafikstyrelsen pr. email eller telefon. Links Trafikstyrelsens hjemmeside: www.trafikstyrelsen.dk Banedanmarks hjemmeside: www.bane.dk Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk/stoej/ Linket giver adgang til Miljøstyrelsens hjemmeside om støj generelt, herunder om støj fra jernbaner. Kontakt Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, kan du kontakte Trafikstyrelsen på mailadressen: info@trafikstyrelsen.dk Telefoniske henvendelser om et konkret projekt rettes til den person, der henvises til på Trafikstyrelsens hjemmeside. Miljønyt, tema om støj: www.miljonyt.dk/103/405.htm Publikationer Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering. Banedanmark 2005 Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9 1997
I denne pjece beskriver Trafikstyrelsen, hvorfor jernbaner støjer og giver vibrationer, hvad støj og vibrationer er for noget, hvad det betyder for mennesker og hvilke grænseværdier, der gælder for støjen og vibrationerne. Pjecen gennemgår også mulighederne for at dæmpe støjen fra jernbaner, og den giver forslag til, hvor man kan få mere information. Trafikstyrelsen National Rail Authority Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon +45 7226 7000 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Fotos: Klaus Holsting, Peter Thornvig, Image2use og Polfoto Grafisk design: Rumfang Tryk: Arco Grafisk A/S ISBN-nr.: 87-91726-39-5