J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007
Indholdsfortegnelse 1. Indledning....... 2 2. Baggrunden for udgravningen............ 2 3. Landskabet og fortidsminderne..... 4 4. Udgravningens forløb..... 5 5. Udgravningens resultater.... 8 6. Sammenfatning og perspektiver. 11 1
1. Indledning Forud for byggemodning af et 8,5 hektar stort areal ved Nivåvej nord for Nivå i Fredensborg Kommune, udgravede Hørsholm Egns Museum i oktober 2006 dele af en oldtidsboplads. Bopladsen stammer sandsynligvis fra slutningen af bronzealderen, dvs. fra tiden mellem ca. 1100 og 500 f.kr. Denne rapport er en såkaldt bygherrerapport, der på kortfattet og overskuelig vis fortæller om de vigtigste resultater af udgravningerne og samtidig sætter fundene ind i et lidt større kulturhistorisk perspektiv. 1 km Fig. 1. Kort, hvor bopladsen ved Nivåvej er markeret. Indsat: Kort over Nordsjælland. 2. Baggrunden for udgravningen Allerede i maj 2003 udførte museet en arkæologisk forundersøgelse af arealet ved Nivåvej. Den daværende ejer af grunden, Den Hageske Stiftelse, ønskede i forbindelse med et 2
forestående salg af grunden oplyst, om der befandt sig fortidsminder på arealet, som i henhold til museumsloven skulle undersøges arkæologisk, inden arealet kunne bebygges. Hvis det var tilfældet, kunne fortidsminderne nemlig blive udgravet, allerede inden et byggeri gik i gang, så bygherren ikke risikerede en midlertidig standsning af anlægsarbejdet, hvis fortidsminderne først blev påtruffet, når arbejdet var startet. Der fandtes ikke optegnelser om tidligere arkæologiske fund på arealet, men på baggrund af en landskabsmæssig vurdering udpegede museet tre delområder, hvor der var særlig stor sandsynlighed for, at der skjulte sig fortidsminder i form af f.eks. bopladsspor. For at af- eller bekræfte denne formodning indgik Den Hageske Stiftelse og museet en aftale om en arkæologisk forundersøgelse. Ved forundersøgelsen blev der systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i to meter brede, parallelle baner. På den måde blev det muligt at se, hvilke spor af fortidsminder, der var bevaret på stedet, ligesom fortidsmindernes udstrækning kunne fastslås. Forundersøgelsen påviste fortidsminder i to af de udpegede delområder (fig. 6). På en bakke, der lå på den nordvestlige del af matriklen, blev der registreret spor af nedgravninger i form af gruber og stolpehuller. Der blev ikke fundet daterende materiale i det udvalg af nedgravninger, som blev nærmere undersøgt, men der syntes på baggrund af karakteren af nedgravningerne at være tale om bopladsspor fra yngre bronzealder eller ældre jernalder. De relativt mange og tætliggende bopladsspor betød, at museet vurderede, at der var tale om et væsentligt fortidsminde, som i henhold til museumsloven skulle undersøges arkæologisk forud for kommende jord- og anlægsarbejder. Fortidsmindeområdets udstrækning androg ca. 4.300 m 2, men bopladssporene fortsætter med sikkerhed mod nordvest ind under et stort jorddepot, hvor en forundersøgelse ikke var mulig, og hvor der heller ikke er foretaget udgravninger. Det er derfor uvist, hvor stort det samlede fortidsmindeområde er, men den del af fortidsmindet, der ligger under jorddepotet, synes højst at omfatte et areal på ca. 4000 m 2, således at det samlede fortidsmindeområde omfatter et areal på indtil 8.300 m 2. Hvis jorddepotet skal fjernes i forbindelse med de kommende anlægsarbejder, skal der også udføres arkæologiske undersøgelser her, så det samlede fortidsmindeområde kan afgrænses og om nødvendigt udgraves. På en højderyg langs Nivåvej, på den sydligste del af matriklen, blev der også registreret bopladsspor i form af enkelte gruber og stolpehuller, men sporene var så få og spredte, at det ikke ansås for relevant at udføre videre arkæologiske undersøgelser her. På de øvrige dele af arealet, hvor der blev gravet søgegrøfter, blev der ikke registreret spor af fortidsminder. På baggrund af forundersøgelsen kunne der i samarbejde med bygherren, MT Højgaard A/S, der i mellemtiden havde erhvervet arealet, i august 2006 udarbejdes et budget og en tidsplan for en egentlig arkæologisk udgravning af den boplads, der var registreret på matriklens nordvestlige del. Udgravningen foregik i perioden 23. oktober 10. november 2006 og blev i henhold til museumsloven betalt af bygherren indenfor en samlet budgetramme på 260.657 kr. 3
3. Landskabet og fortidsminderne Bopladsen ved Nivåvej ligger i et småkuperet terræn ca. 1 km fra Øresundskysten. Undergrunden er præget af mægtige leraflejringer afsat under den seneste istid. De øvre lerlag består af moræneler og smeltevandsler, men herunder forekommer flere steder fint sorteret ler, der er afsat i issøer, inden isdækket endeligt smeltede bort. Det fine issø-ler er meget velegnet til fremstilling af teglsten, og derfor er områdets leraflejringer udnyttet industrielt siden begyndelsen af 1700-tallet. Ved Nivå har der således ligget fire større teglværker, som frem til 1980 erne har gravet de store lergrave, der i dag præger området som søer. En af de store lergrave, der blev udnyttet 1960 erne og1970 erne, ligger tæt nordøst for bopladsen. De øverste lag af smeltevandsler og moræneler, som skulle bortgraves, inden man nåede ned til det fine issø-ler, er lagt i en stor bunke ovenpå en del af bopladsen. Jorddepotet, der måler omtrent 150 x 80 meter og er indtil 7 meter højt, har, som nævnt, foreløbig umuliggjort en arkæologisk undersøgelse af hele bopladsen. Fig. 2. Oversigtfoto af udgravningsområdet set fra SØ. I baggrunden ses det store, delvist bevoksede jorddepot. Arkæologisk er Nivå kendt for sine mange stenalderfund. Syd for Nivå, knap 1 km fra bopladsen, lå der i slutningen af jægerstenalderen, mellem ca. 6000 og 4000 f.kr., en fjord, som på et tidspunkt nåede fire km ind i landet. Langs bredderne af den nu tørlagte fjord kendes et stort antal bopladser, hvoraf nogle har leveret fund af sjældne hyttetomter og grave. På grund af de mange fine fund er en del af det tidligere fjordområde klassificeret som Kulturarvsareal af national (og international) betydning. Fra Nivå kendes også enkelte fund fra den efterfølgende periode, bondestenalderen, men generelt flyttede man på den tid længere ind i landet, hvor bopladserne blev koncentreret på de lettere, veldrænede jorde. Senere, i slutningen af bondestenalderen og i ældre bronzealder, dvs. i tidsrummet 2000 1000 f.kr., etablerede man sig på ny ved kysten, sandsynligvis for at udnytte strandens enge til kreaturgræsning. Langs Øresundskysten findes stadig mange 4
Fig. 3. Tidstavle, hvor dateringen af bronzealderbopladsen ved Nivåvej og andre omtalte fund er angivet. gravhøje fra især ældre bronzealder. Til gengæld er spor af de samtidige bopladser nærmest fraværende, nok fordi de fleste er ødelagt af tidligere tiders landbrugsdrift og byggeri. I løbet af yngre bronzealder ekspanderede bebyggelsen ind i landet, hvor der blev anlagt små enkeltgårde på eller nær bakketoppene. Bebyggelsens forskydning hænger sikkert sammen med en landbrugsmæssig ekspansion eller en omlægning af landbrugsdriften. Ekspansionen kulminerede i ældre jernalder i århundrederne omkring Kristi fødsel. Bopladsen ved Nivåvej synes at høre hjemme i den sidste del af yngre bronzealder, netop omkring den tid, hvor bebyggelsesforskydningen begyndte. Bopladsens beliggenhed relativt tæt på kysten betyder, at den hører til det gamle kystnære bosættelsesområde. Der er kun undersøgt få af den tids kystnære bopladser, og det gør bopladsen ved Nivåvej særlig interessant. Adskiller bopladsen sig fra de lidt senere bopladser længere inde i landet og eventuelt hvordan? Det har den gennemførte udgravning ikke afklaret endeligt, men forhåbentlig kan fortsatte udgravninger af den del af bopladsen, der stadig skjuler sig under jorddepotet, kaste lys over spørgsmålet. 4. Udgravningens forløb Bopladsen ved Nivåvej var ikke kendt på forhånd, men blev først opdaget ved den forundersøgelse, der blev udført i foråret 2003. Ved forundersøgelsen blev der, som nævnt, systematisk trukket lange søgegrøfter med gravemaskine, hvor muldlaget blev fjernet i to meter brede, parallelle baner. Da den egentlige udgravning blev udført i 2006, blev der også anvendt en gravemaskine til at fjerne pløjemulden, som dækkede fortidsminderne (fig. 4). De affaldslag, eller kulturlag, som oprindelig har ligget tilbage på bopladsen, var helt ødelagt af den moderne landbrugsdrift det var udelukkende de nedgravninger, som oldtidens mennesker foretog, der var bevaret. Det drejer sig om stolpespor, nedgravede bålsteder og 5
Fig. 4. Bronzealderbopladsen afdækkes med gravemaskine. kogegruber samt huller, der var gravet for at skaffe ler til lertøjet eller til klining af husene. Efterhånden som gravemaskinen fik fjernet muldlaget, og udgravningsfladen blev rengjort manuelt med skovl eller graveske, fremstod nedgravningssporene som tydelige, mere eller mindre mørke aftegninger mod den lyse råjord (fig. 5). Udgravningsfladen, alle nedgravninger m.v. blev opmålt elektronisk med en totalstation, så der bagefter kunne fremstilles computerbaserede planer over bopladssporene. I forbindelse med opmålingen fik hvert nedgravningsspor et løbenummer, så nedgravningen, og de fund, Fig. 5. Eksempel på en af bopladsens nedgravninger en lille grube der her er skåret halvt igennem. 6
der efterfølgende blev gjort heri, kunne identificeres entydigt. Næste skridt var at undersøge og udgrave nedgravningerne. Først blev den ene halvdel af nedgravningerne udgravet, så der fremkom et snit eller en profil gennem nedgravningen (se fig. 5, 9 og 10). Alle snit blev registreret på tegninger og beskrevet mht. farve, form, indhold af genstande osv. bl.a. med henblik på en tolkning og datering af nedgravningerne. Udgravningsarealet ved bopladsen omfattede ca. 3200 m 2 inklusive søgegrøfterne fra forundersøgelsen (fig. 6). Bopladsen fortsætter ind under det store mulddepot nordvest for udgravningsfeltet, og antagelig har bopladsens centrale område med selve husene befundet sig her. Kun omtrent halvdelen af bopladsområdet må anses for at være udgravet. Fig. 6. Kort over udgravningsområdet. Udgravningsarealet og søgegrøfter er vist med mørkegråt og jorddepotet med lysegråt. 7
5. Udgravningens resultater Ved forundersøgelsen og den efterfølgende udgravning blev der i alt registreret 68 anlæg i form af nedgravninger. Nedgravningerne fordelte sig på 24 ildgruber, 8 kogestensgruber, 25 andre former for gruber og 9 stolpehuller, der alle må tilskrives forhistoriske aktiviteter. Hertil kommer to større gruber nordvest i udgravningsområdet, der antagelig er fra nyere tid, og muligvis har haft forbindelse med lergravning. I udgravningsområdet blev der også registreret nyere drængrøfter og rester af et vejspor. Karakteren og fordelingen af de forhistoriske nedgravninger viser ret klart, at udgravningsarealet omfatter udkanten af et bopladsområde. Der blev således ikke registreret spor efter huse. Den centrale del af bopladsen, og dermed antagelig også eventuelle spor af et eller flere huse, befinder sig sikkert højere på bakken og dermed under det store jorddepot. En arkæologisk undersøgelse af arealet under jorddepotet har af praktiske grunde ikke været mulig. MT Højgaard A/S har planlagt at fjerne depotet i en senere fase af byggemodningen, og i den forbindelse vil der blive udført en arkæologisk forundersøgelse af arealet her. På fig. 8 er vist en plan over de registrerede nedgravninger m.v. i udgravningsområdet. Den sydvestlige del af udgravningen var domineret af et ca. 20 x 20 m stort område med mørkfarvede, fugtige leraflejringer. Dette område har tidligere udgjort et vådbundsareal, og måske har der i hvert fald periodevis stået åbent vand her, mens bopladsen var i brug. De registrerede nedgravninger koncentrerede sig øst for vådområdet. Tæt på vådområdet blev der gjort et bemærkelsesværdigt fund af 26 gruber, der lå på en næsten snorlige, 75 m lang nordsydgående række. Afslutningen af gruberækken blev fundet mod syd, mens den fortsætter mod nord, ind under jorddepotet, og peger mod bopladsens formodede centrale del. Grubernes tværmål var for det meste mellem 1 og 1,5 m, og afstanden mellem dem svingede mellem 1,1 og 3,5 m. Gennemgående er afstanden mellem gruberne dog ret ensartet, nemlig ca. 1,5 m. Grubernes indbyrdes, regelmæssige placering tyder på, at de er anlagt samtidig. Fig. 7. Den lange række ildgruber under udgravning. Set fra syd. 8
Der var tydelige spor af, at der har været tændt bål i gruberne: Bunden af gruberne var dækket af et 1-5 cm tykt lag trækul. Ovenpå trækulslaget lå et 5-20 cm tykt lag af rødbrændt ler, eller sjældnere sand, der enten kunne dække hele trækulslaget eller blot partier af det. I mange af gruberne fortsatte det rødbrændte lerlag opad langs grubens kanter. Over lerlaget var gruberne opfyldt med mørkfarvet lerholdigt sand, der har udgjort en del af det affaldslag, der må have Fig. 8. Oversigtsplan over udgravningen, hvor de registrerede anlægsspor er vist. 9
dækket det meste af bopladsfladen. Nedenfor er vist et snit gennem en af gruberne i hhv. foto og tegning, hvor de omtalte lag tydeligt ses. I modsætning til de såkaldte kogestensgruber, der findes almindeligt på den tids bopladser (se nedenfor), fandtes der kun undtagelsesvist brændte sten i gruberne med trækul og rødbrændt ler. Gruberne må derfor have haft en anden funktion en kogestensgruberne, der blev anvendt i forbindelse med den daglige madlavning. På grund af de tydelige brandspor har vi valgt at kalde gruberne for ildgruber. Hvilken funktion gruberne har haft, og hvordan de har været anvendt, er endnu uafklaret. På trods af vandsoldning af et stort antal jordprøver fra gruberne blev der ikke fundet genstande i form af f.eks. lerkarskår eller knogler. Slemning af jordprøverne har heller ikke resulteret i fund af korn, frø eller andre småting, som måske kunne have været med til at afklare grubernes funktion. Fig. 9 og 10. Snit gennem en af ildgruberne i hhv. foto og tegning. 10
Lagfølgen i gruberne viser, at der har været tændt bål på bunden af dem, og at bålet eller gløderne derefter blev dækket med ler. Det kan være sket i forbindelse med en særlig form for madlavning, men det kan også have haft en rituel eller symbolsk betydning. Netop det rituelle aspekt er en del af tolkningen af den lange række af gruber. Ildgruberne må som sagt være anlagt nogenlunde på samme tid, måske i forbindelse med én samtidig begivenhed. Man kan f.eks. forestille sig, at der i gruberne har brændt bål i en lang bane, og at der efterfølgende er foregået madlavning eller andre aktiviteter i gruberne. Det er svært at forestille sig, at det er sket i forbindelse med almindelige dagligdags aktiviteter forklaringen skal snarere søges i rituelle handlinger: En markering af et særligt sted eller en særlig begivenhed, f.eks. en indvielse af bopladsen, en offerfest eller en begravelse. De mange gruber tyder på, at handlingen ikke blot er foretaget af en lille håndfuld beboere fra bopladsen, men af en større gruppe måske er der tale om en form for samlingsfest for et større bosættelsesområde. Fra mange steder i landet kendes der fund af gruber i lange rækker. I lokalområdet er der bl.a. fundet rækker af gruber ved Brønsholm og på Hørsholm Kirkegård. Her, som de fleste andre steder, er der dog tale om en anden form for gruber, nemlig gruber med trækul og brændte sten, dvs. almindelige kogestensgruber. Lokalt er det første gang, at vi træffer på en række af gruber som de, der er beskrevet her. Da der kun forholdsvist sjældent findes datérbart materiale i kogestensgruberne, i form af f.eks. lerkarskår, er en nærmere datering af gruberækkerne ofte vanskelig. Generelt ser det dog ud til, at fænomenet med at placere gruber i lange baner fortrinsvist er sket i yngre bronzealder, dvs. i tiden mellem ca. 1100 og 500 f.kr. Fund af keramik fra en anden af bopladsens gruber tyder på, at denne dateringsramme også gælder for ildgruberne på bopladsen ved Nivåvej. Der er udtaget trækulsprøver fra gruberne til senere kulstof 14-datering, som vil kunne løse dateringsproblemet. Dateringerne vil blive udført i forbindelse med den fortsatte udgravning af bopladsen. Umiddelbart nordøst for rækken af gruber blev der undersøgt en samling af tre større gruber (se oversigtsplanen fig. 8). Der er antagelig tale om lertagningsgruber i forbindelse med fremstilling af keramik eller lerklining af huse. Efterfølgende er gruberne fyldt med jord og affald fra bopladsen. I en af gruberne havnede også nogle skår af ituslået lertøj. Desværre er der kun tale om få og små skår, for lerkarskårene havde ellers kunne danne udgangspunkt for en mere præcis datering af bopladsen. Umiddelbart synes lerkarskårene dog at kunne henføres til yngre bronzealder eller en meget tidlig del af jernalderen i tiden mellem 1100 og 500 f.kr. Omkring de tre gruber er der fundet seks kogestensgruber. Kogegruberne har fungeret som en art jordovne eller stegegruber i forbindelse med madlavning. Princippet er enkelt og effektivt: Glohede granitsten er fyldt i bunden af en grydeformet nedgravning. Stenene er enten varmet op i selve gruben eller i et bål ved siden af. Ovenpå stenene blev det kød eller brød, der skulle steges eller bages, placeret indpakket i f.eks. blade eller ler og til slut blev nedgravningen lukket med græstørv, som holdt stenene varme. Kogegruber er en af de mest almindelige anlægstyper på bopladserne og kendes i mere eller mindre forskellig udformning fra alle perioder af oldtiden. 6. Sammenfatning og perspektiver Forundersøgelsen og den efterfølgende udgravning har påvist en hidtil ukendt oldtidsboplads ved Nivåvej. Bopladsen synes at have været benyttet i yngre bronzealder eller måske i den 11
tidligste del af jernalderen i tiden mellem ca. 1100 og 500 f.kr. Der kendes kun få samtidige bopladser fra kysten ved Øresund, så fundet er en vigtig brik til forståelsen af oldtidens bebyggelse på egnen. Fundet udmærker sig særlig ved den lange række af ildgruber, der sandsynligvis har haft en rituel eller symbolsk betydning. Rækker af gruber kendes fra flere andre bopladser, men det er første gang i området, at vi er stødt på gruber af den særlige udformning med trækulslag og brændte lerlag. Rækken af ildgruber fortsætter udenfor udgravningsarealet ind under et stort jorddepot, hvor der er planlagt en videregående arkæologisk undersøgelse, når jorddepotet skal fjernes i forbindelse med byggemodningen af grunden. Det er sikkert også under jorddepotet, at den centrale del af bopladsen med selve husene skal findes. En arkæologisk undersøgelse af arealet under jorddepotet er også vigtig for at fremdrage et bedre grundlag for en datering af bopladsen og for en vurdering af bopladsens funktioner og indretning. HØRSHOLM EGNS MUSEUM 24. maj 2007 Ole Lass Jensen museumsinspektør 12