Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013
Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød
Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys og athroun og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for en motorisk taleforstyrrelse, som skyldes lammelse, svaghed eller problemer med at koordinere de muskler, vi anvender, når vi taler. Mennesker med dysartri har ikke vanskeligheder med at forstå og kan som oftest udtrykke sig ved hjælp af skriftsprog, ligesom evnen til at læse er bevaret. Hvad er årsagen til dysartri? Dysartri opstår som følge af en skade eller en sygdom i hjernen og/eller i nerverne, der går ud til de organer, vi bruger til at tale med. De mest almindelige årsager til dysartri er apopleksi, dvs. blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, kranieskader som følge af slag mod hovedet, Parkinsons sygdom,dissemineret sklerose og medfødt spastisk lammelse.
Hvordan viser dysartri sig? Når vi taler, bruger vi både lunger, stemmebånd, ganesejl, tunge og læber - det som vi sammenfattende kalder taleorganerne. Dysartri kan give forskellige taleproblemer, men ofte vil talen blive langsommere eller hurtigere end normalt med utydelig artikulation og med en svag og hæs stemme. Problemerne kan også omfatte: Vejrtrækning Stemme Udtale Taletempo Sprogmelodi Talen kan lyde forskelligt alt efter den neurologiske skades placering og omfang i nervesystemet.
Hos nogle kan talen være let at forstå, og kun de nærmeste pårørende vil bemærke en ændring. Andre har så store problemer med at frembringe forståelig tale, at de er nødt til at udtrykke sig ved brug af f.eks. papir og blyant, alfabettavle, en lille skrivemaskine eller en computer. Efter en blodprop eller blødning i hjernen er det almindeligt, at evnen til at tale og gøre sig forståelig svinger meget. Den ene dag fungerer talen godt, mens den er dårligere dagen efter. Det går mest op og ned med taleevnen i begyndelsen og udsvingene aftager oftest med tiden. Talen er desuden meget afhængig af, hvordan du har det. Det er derfor helt naturligt, at du oplever ændringer i din tale, hvis du er træt, ked af det, glad, vred eller andet.
Hvordan er forløbet? Afhængig af dysartriens årsag vil taleproblemerne have forskelligt forløb. Drejer det sig f.eks. om en blodprop i hjernen, vil personens evne til at tale typisk blive bedre i begyndelsen og derefter stabilisere sig. Almindeligvis er skader i centralnervesystemet kroniske og dermed blivende, og en del mennesker må således leve med, at deres tale har ændret sig i en eller anden grad. Er årsagen en fremadskridende lidelse, som f.eks. Parkinsons sygdom, vil taleevnen ligesom de øvrige fysiske færdigheder ofte nedsættes.
Hvilke andre ledsagende vanskeligheder kan der være? Dysartri forekommer hyppigt sammen med andre fysiske forstyrrelser som f.eks. kraftnedsættelse, spasticitet, slaphed, koordinationsvanskeligheder, rysten og muskelstivhed. I nogle tilfælde optræder dysartri sammen med afasi, der bl.a. kan vise sig som vanskeligheder med at forstå tale, formulere sig samt stave- og læseproblemer. Hyppigt ses ufrivillige gråd- eller latterudbrud. Hvis der er lammelse i ansigt og svælg, kan der være tendens til savl. Da taleorganerne jo også anvendes ved fødeindtagelse ses synkeproblemer ofte som ledsagende symptom. Det kan derfor være nødvendigt, at der tages særlige hensyn ved spisning.
Hvad kan der gøres? Hvis personen med dysartri er indlagt på sygehus, vil han/hun som regel allerede der komme i kontakt med en talepædagog. Talepædagogen foretager en afdækning af, hvordan talen er påvirket, og iværksætter eventuelt taleundervisning.desuden giver talepædagogen råd og vejledning om daglig kommunikation til den pågældende, pårørende og plejepersonale. Taleundervisningen vil som regel både tage sigte på at styrke den svækkede muskulatur og udnytte personens bevarede ressourcer. Selv efter intensiv taleundervisning kan der være problemer med at gøre sig forståelig, og det er vigtigt, at den pågældende fortsat opmuntres til at tale. Taleorganerne har ligesom kroppen i øvrigt godt af at blive holdt i gang, og daglig samtale med andre er en god måde at gøre det på.
Hvad kan du selv gøre for at lette samtalen? 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt Begræns al unødig støj - dvs. sluk for tv, radio m.v. Tal langsomt Tal i korte sætninger og hold pause mellem hver sætning Læg særligt vægt på indholdsord (navneord og udsagnsord) Prøv at gøre dine mundbevægelser ekstra tydelige Læg mærke til din samtalepartners ansigtsudtryk - har han/hun forstået? Prøv at sige det du vil på en anden måde, når du ikke bliver forstået. Brug evt. papir og blyant Lad være med at tale, hvis du er uoplagt eller træt Accepter, at du ind imellem har brug for hvile
Hvad kan du som pårørende gøre for at lette samtalen? 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt Begræns al unødig støj - dvs. sluk for tv, radio m.v. Giv dig god tid og lad være med at afbryde Hvis taletempoet er for hurtigt, så bed personen om at tale langsommere. Det kan være en hjælp at opfordre til mange pauser - gerne mellem hver sætning. Korte sætninger er bedst Kig på mund, ansigtsudtryk og/eller håndbevægelser mens du lytter Bed den dysartriske person om at overdrive mundbevægelserne, da det kan gøre talen tydeligere Hav papir og blyant parat i tilfælde af, at personen ikke kan gøre sig forståelig ved tale Aftal hvordan du må hjælpe, når du ikke forstår, hvad der bliver sagt
Egne notater:
Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Taleafdelingen Heden 11 Odense C Tlf. 6314 0667 Fax 6314 0505 E-mail: tale.fyn@rsyd.dk www.rehablitering-fyn.dk