28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer og tjenesteydelser. Det er dog langtfra sikkert, at forsknings- og udviklingsresultaterne kommercialiseres i samme region, hvori forskningen finder sted. Det kan påvirke den økonomiske vækst 1. Det regionale afkast af FoU-investeringer afhænger af flere faktorer, blandt andet gennemførte FoU-aktiviteter i forhold til andre økonomiske tiltag i værdikæden: FoU-aktivitetens fokus (grundforskning, anvendt forskning eller eksperimentel udvikling), det regionale hjemmemarkeds størrelse samt adgang til kapital. Tidsfaktoren spiller også en vigtig rolle, da innovationsprocesser mange gange kan have en tidshorisont på flere årtier. En specialiseret FoUsektor af relevant størrelse og kvalitet er første skridt i retning af økonomisk succes i den moderne videnøkonomi. Øresundsregionen indtager i denne sammenhæng en fremtrædende plads på såvel nordisk som europæisk plan (se side 16 om erhvervsstruktur). Det afspejler sig også i adgangen til kapital især udenlandsk kapital til at finansiere forskning og udvikling. Dertil kommer, at de nordiske lande generelt er kendetegnet ved et godt erhvervsklima 2. FoU-investeringer Investeringer i forskning og udvikling er et centralt mål for regionernes evne og vilje til at optimere videnbasen. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at alle investeringer i forskning og udvikling omsættes til kommercielle produkter. I EU2020-planen, der har som mål at gøre EU til den globalt mest konkurrencedygtige videnøkonomi, er FoU-investeringer en af 14 indikatorer til at måle fremgang. Målet er et investeringsniveau på mindst 3 procent af BNP. De nordiske lande er på nær Norge og Island blandt verdens førende, hvad angår investeringer i forskning og ud- 1 Dette støttes af empiriske studier. Yderligere belæg herfor fremgår af en undersøgelse fra 2006, som omfattede Nuts2-regionerne, hvori man sammenlignede FoU-intensiteten og antal patenter på den ene side og økonomisk udvikling (målt i BNP-vækst per indbygger) på den anden side. Undersøgelsen viste, at den region, som investerede mest i FoU - Braunschweig i Tyskland samtidig var den fjerdedårligste region målt i økonomisk vækst. Omvendt har ingen af regionerne i vækstligaens top-10 en FoU-intensitet på over 2 procent (Hanell, T & Neubauer, J: Geographies of Knowledge Production in Europe. Nordregio WP 2006: 3) 2 Forbes Best Countries for Business 2011. De nordiske landes placering på verdensranglisten (i parentes): Danmark (5), Sverige (7), Norge (8), Finland (13) og Island (23).
100 95 Øresund DK Region Sjælland TENDENS ØRESUND 2012 29 90 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 FoU-udgifter som andel af BNP i udvalgte lande i procent (2010) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Israel Finland Sverige Kilde: OECD Danmark USA (2009) Tyskland Østrig Island (2008) Frankrig Slovenien Belgien Holland Kina vikling. Allerede i 2010 lå såvel Danmarks som Sveriges og Finlands samlede udgifter til forskning og udvikling langt over EU2020 s målsætning. To tredjedele af disse investeringer blev finansieret af erhvervslivet, hvilket efter international målestok er højt. Irland Storbritannien Norge (2009) Estland Portugal Tjekkiet Spanien Italien Rusland Ungarn Polen Slovakien EU27 OECD i alt (2009) Vestsverige og flere tyske regioner lå tidligere højt på listen over erhvervslivets FoU-investeringer, men faldt noget tilbage i 2009, hvilket kan forklares med, at finanskrisen ramte bilindustrien hårdt. Blandt de 264 europæiske regioner, der rapporterer FoU-investeringer, står Øresundsregionen højt på listen over FoU-investeringer som andel af bruttoregionalproduktet. Øresundsregionen ligger på en ottendeplads (Region Hovedstaden indtager en syvendeplads, Skåne-Blekinge en niendeplads og Region Sjælland en syttendeplads). Investeringsstrukturen er stort set ens på begge sider af sundet. Erhvervslivets væsentlige og markedsorienterede FoUinvesteringer, som udgør 75 procent af de samlede investeringer, kombineres med mere beskedne investeringer fra universiteter og myndigheder (i Region Sjælland er det lidt anderledes, idet der her er en større aktivitet fra myndighedernes side). Dette mønster præger også de øvrige nordiske storbyregioner. På det akademiske område står Øresundsregionen stærkt. Øresundsregionen tæller dels et universitet i verdensklasse, idet Københavns Universitet er nr. 44 i
30 verden ifølge Shanghai-indekset 2011, dels to universiteter blandt de 200 bedste universiteter i verden. Dermed indtager Øresundsregionen en stærk position i såvel Norden som Nordeuropa. Det er kun Stockholm, der står lige så stærkt 3. Ser man på erhvervslivets engagement i landenes FoU-investeringer i forhold til de samlede investeringer, er der en klar sammenhæng mellem disse. Det vil sige, at jo højere FoU-investeringer der finansieres af erhvervslivet, desto FoU-udgifter som andel af BRP i top-20 EU-regioner (2009) højere er det generelle investeringsniveau i landet 4. For de fleste nordiske regioner er denne sammenhæng tydelig. 3 Placering ifølge Shanghai-indekset 2011, www.shanghairanking.com 4 Hanell & Neubauer, 2006 Placering Land Region FoU-udgifter (mio. euro) Andel af BRP i procent 1 Tyskland Braunschweig 3.454 7,93 2 Belgien Prov. Brabant Wallon 922 7,63 3 Finland Pohjois-Suomi 1.129 6,58 4 Storbritannien Cheshire 1.694 6,51 5 Tyskland Stuttgart 8.549 6,44 6 Storbritannien East Anglia 2.961 5,59 7 Danmark Hovedstaden 4.316 5,27 8 Danmark/Sverige Øresundsregionen, inklusive Blekinge län 7.029 4,91 9 Sverige Skåne-Blekinge 1.746 4,73 10 Tyskland Oberbayern 8.067 4,63 11 Tyskland Tübingen 2.468 4,55 12 Sverige Østlige Mellemsverige 1.880 4,55 13 Frankrig Midi-Pyrénées 3.307 4,38 14 Sverige Vestsverige 2.358 4,32 15 Tyskland Karlsruhe 3.676 4,09 16 Finland Länsi-Suomi 1.592 4,06 17 Danmark Sjælland 966 3,97 18 Østrig Wien 2.847 3,95 19 Østrig Steiermark 1.334 3,88 20 Sverige Stockholm 3.503 3,88 21 Finland Etela-Suomi (Helsinki) 3.798 3,83 Kilde: Eurostat. Eftersom Eurostat kun rapporterer oplysninger om Nuts2-regioner, har det ikke være muligt at sondre mellem Skåne og Blekinge, da begge regioner indgår i samme Nuts2-region. Det betyder, at den absolutte værdi af Øresundsregionens FoU-udgifter er lidt for høje.
TENDENS ØRESUND 2012 31 Erhvervslivets FoU-udgifter i milliarder euro samt som andel i procent af BRP (2009) Placering Region Milliarder euro Andel af BRP 1 Cheshire 1,644 6,32 2 Stuttgart 7,865 5,93 3 Braunschweig 2,362 5,43 4 Pohjois-Suomi (NUTS 2006) 0,910 5,31 5 East Anglia 2,024 3,82 6 Hovedstaden 3,094 3,78 7 Øresundsregionen 5,210 3,64 8 Oberbayern 6,238 3,58 9 Skåne-Blekinge 1,295 3,51 10 Tübingen 1,862 3,44 11 Sjælland 0,821 3,38 12 Vestsverige 1,835 3,36 13 Essex 1,164 3,32 14 Midi-Pyrénées 2,400 3,18 15 Länsi-Suomi 1,220 3,11 16 Bedfordshire and Hertfordshire 1,366 3,04 17 Darmstadt 4,426 2,95 18 Østlige Mellemsverige 1,168 2,83 19 Stockholm 2,539 2,81 20 Etelä-Suomi (NUTS 2006) 2,613 2,64 Kilde: Eurostat Øresundsregionen er blandt de førende europæiske regioner, både hvad angår erhvervslivets FoU-udgifter og de samlede FoU-udgifter som andel af BRP. Selv om Øresundsregionen endnu ikke kan betragtes som en funktionelt sammenhængende region, kan man konkludere, at en betydelig del af de samlede FoU-investeringer i Danmark og Sverige er koncentreret i Øresundsregionen. 43 procent af erhvervslivets samlede FoU-investeringer i Danmark og Sverige i 2009 blev lagt i Øresundsregionen. Regionen har også øget sin andel over tid. I 1997 tegnede Øresundsregionen sig for 25 procent af erhvervslivets samlede FoU-investeringer i Danmark og Sverige. Det er en stigning på 18 procentpoint. Det er et gennemgående mønster, at størstedelen af FoU-investeringerne sker i storbyregioner. I Danmark er erhvervslivets egne FoU-investeringer i stor udstrækning koncentreret til den danske del af Øresundsregionen, især Region Hovedstaden. Omkring 84 procent af det danske erhvervslivs FoU-investeringer sker i den danske del af Øresundsregionen: Region Hovedstaden står for størstedelen, 66 procent, og Region Sjælland for 18 procent.
32 Også i Sverige lægges store dele af erhvervslivets FoU-investeringer i hovedstadsregionen, men Stockholms rolle er ikke lige så dominerende i Sverige, som København er i Danmark. Omkring 34 procent af erhvervslivets FoU-investeringer foretages i Stockholms län, fulgt af 25 procent i i Västra Götalandsregionen og 17 procent i Skåne og Blekinge (tal fra 2009). Hvis vi måler erhvervslivets FoUudgifter som andel af BRP, rangerer Øresundsregionen også højt. Region Hovedstaden ligger højest med 3,78 procent, efterfulgt af Skåne-Blekinge og Region Sjælland med henholdsvis 3,51 procent og 3,38 procent. Andelen for den samlede Øresundsregion andrager 3,64 procent. Sammenlignes investeringerne internationalt i nominelle beløb, er det imidlertid ikke indlysende, at det samme beløb kan finansiere lige megen forskning og udvikling i forskellige lande og regioner. Det beror naturligvis på forskellige strukturer, hvad angår erhvervsliv, forskning og omkostninger. En anden del af forklaringen er lønforskelle mellem lande og regioner og mellem brancher. Forskelle i købekraft justeres normalt med forskellige prisindeks. Det er ikke muligt i forbindelse med forskning og udvikling. I lighed med så mange andre tjenesteydelser er forskning og udvikling personaletung, og dermed går størstedelen af FoU-udgifterne til lønninger 5. 5 Danmark og Sverige har ingen statistik over FoUinvesteringer, men i Tyskland indgår disse spørgsmål i FoU-undersøgelserne. De tyske undersøgelser viser, at for de flestes branchers vedkommende går omkring to tredjedele af FoU-udgifterne til finansiering af lønninger, især i deciderede forsknings- og udviklingsmiljøer (Stifterverband für die Deutsche Wissenschaft: FuF-Datenreport 2007. Tabellen und Daten, s. 38 Tabelle 14). For Øresundsregionens vedkommende går omtrent to tredjedele af FoU-udgifterne til lønninger. Selv om det i øjeblikket ikke er muligt at analysere konsekvenserne heraf til bunds, er det rimeligt at antage, at investeringer i forskning og udvikling på den danske side sandsynligvis har en lavere købekraft og således kan finansiere en mindre mængde forskning og udvikling, end tilfældet er i Sverige. Dette får endnu større betydning, når man sammenligner regionerne i Vest- og Østeuropa. Forskellen i købekraft kan påvirke investeringsmønstret i forskning og udvikling i Europa væsentligt på længere sigt, idet det lave omkostningsniveau uden for Vesteuropa i fremtiden vil tiltrække en langt større andel af FoUinvesteringerne. Siden 2000 er lønomkostningerne i Danmark vokset med 35 procent, mens Sverige har oplevet en vækst 18 procent - til sammenligning er lønomkostnin-
TENDENS ØRESUND 2012 33 Den højteknologiske servicesektor i EU15 (2007) Specialiceringsindeks hightechydelser 1,42-3 1,2-1,42 1-1,2 0,001-1 Information mangler Ej EU Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og SCB Kort: Region Skåne gerne i Tyskland steget med blot 6 procent i samme periode. Det er med andre ord blevet relativt dyrere at bedrive forskning og udvikling i Øresundsregionen, i særdeleshed i den danske del. Innovationsevne Evnen til at omsætte forskning, viden og ideer til nye kommercielle produkter og processer er væsentlig for at øge en regions globale konkurrenceevne. Innovationsevne er dog svær at måle, dels fordi begrebet er svært at definere, dels fordi der mangler standardiserede data på regionalt niveau. Et forsøg på at måle regional innovationsevne gøres i den EU-støttede undersøgelse The Regional Innovation Scoreboard. Ifølge undersøgelsen tilhører regionerne i Danmark og Sverige de mest innovative regioner i Europa. Undersøgelsen er baseret på et vægtet indeks af 17 forskellige indikatorer,
34 som inddeles i tre hovedgrupper: innovationsfremmende baggrundsfaktorer (offentlige FoU-udgifter, højere uddannelse, adgang til bredbånd m.m.), innovationsaktiviteter i virksomheder (FoU-udgifter, patenter m.m.) og præstationsfaktorer (ansatte inden for hightechvirksomheder, salg af nye produkter, nye innovationsvirksomheder m.m.). Den seneste undersøgelse fra december 2009 indeholder data fra 2006. Desværre er statistikken i Danmark ikke på regionalt, men på nationalt plan. Danmark som helhed anses for at være blandt de regioner, der har højest innovationsevne, mens Skåne er at finde i den næsthøjeste gruppe, som omfatter en stor del af de centrale og vesteuropæiske regioner (halvdelen af EØS 6 -landenes regioner). 6 EØS-landene består af EU s 27 medlemslande samt Island, Norge og Lichtenstein