Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014
Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen Prototype: ISBN nr. 978-87-92256-18-8 4. udgave august 2014 Må citeres med kildeangivelse. 2 Redegørelse for Hindsholm
Indhold 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 8 3. Vandindvindingsstruktur... 10 3.1 Vandforsyninger og kildepladser... 10 3.2 Andre vandindvindinger... 12 4. Grundvandsressourcen... 13 4.1 Gennemførte undersøgelser... 13 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag... 15 4.2.1 Geologiske og landskabsmæssige forhold... 15 4.2.2 Geologisk og hydrostratigrafisk model... 21 4.2.3 Grundvandsmagasiner... 21 4.2.4 Dæklag... 24 4.3 Hydrologiske forhold... 26 4.3.1 Overfladerecipienter... 26 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold... 27 4.3.3 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande... 32 4.4 Grundvandskvalitet... 36 4.4.1 Naturlige stoffer...37 4.4.2 Vandtype... 43 4.4.3 Miljøfremmede stoffer... 44 4.4.4 Nitratfront og nitratreduktion... 46 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed... 47 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen... 51 5. Arealanvendelse og forureningskilder... 53 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold... 53 5.1.1 Byer og råstofområder...55 5.1.2 Beskyttede naturtyper... 56 5.1.3 Skov, skovrejsningsområder og SFL... 57 5.2 Landbrugsforhold... 59 5.2.1 Landbrugsbedrifter... 60 5.2.2 Potentiel nitratudvaskning... 61 5.3 Forureningskilder... 63 5.3.1 Kortlagte jordforureninger... 63 5.3.2 Øvrige forureningskilder... 65 6. Områdeafgrænsning... 67 6.1 Indvindingsoplande... 67 6.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD)... 68 6.3 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)... 71 6.4 Indsatsområder (IO)... 74 7. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger... 75 7.1 Problemstillinger i OSD og indvindingsoplande uden for OSD... 75 Redegørelse for Hindsholm 3
7.1.1 Nitrat... 75 7.1.2 Sprøjtemidler... 75 7.1.3 Andre stoffer... 75 7.1.4 Øvrige problemstillinger... 76 7.2 Problemstillinger ved specifikke vandværker... 76 7.2.1 Sammenfattende beskrivelse ved Bogensø Andelsvandværk... 77 7.2.2 Sammenfattende beskrivelse ved Dalby Vandværk... 81 7.2.3 Sammenfattende beskrivelse ved Martofte Vandværk... 85 7.2.4 Sammenfattende beskrivelse ved Mesinge Vandværk... 89 Referencer... 94 4 Redegørelse for Hindsholm
1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Hindsholm Kortlægningsområde. Redegørelsesrapporten omfatter et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) på Hindsholm samt indvindingsoplande udenfor OSD. OSD og indvindingsoplande udenfor OSD på Hindsholm vil gennem rapporten tilsammen blive omtalt som Hindsholm Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Kerteminde Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Hindsholm Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Fyns Amt i Regionplan 2001-2013 som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. OSD blev udpeget, jf. vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i hele landet i Regionplan 1997-2005. Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /b/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /b/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår hvilke områder der skal udpeges: 11 a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder indenfor de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er i perioden 2010 til 2014 gennemført en række undersøgelser i Hindsholm Kortlægningsområde. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne af undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af indvindingsoplande, og der er som led i kortlægningen foretaget mindre justeringer af OSD s rand. Redegørelse for Hindsholm 5
De ovennævnte områdeafgrænsninger er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer, som følger af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter at kortlægningen er afsluttet, skal Kerteminde Kommune udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /c/. Kortlægningen regnes for afsluttet, når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet er beliggende nord for Kerteminde og udgør i alt 38,6 km², heraf udgør OSD 37,5 km². Kortlægningsområdet består af OSD Hindsholm samt indvindingsoplandet til Bogensø Andelsvandværk, beliggende udenfor OSD. Indenfor OSD er følgende vandværker beliggende og med i kortlægningen: Dalby Vandværk, Martofte Vandværk og Mesinge Vandværk. På Figur 1.1 er vist OSD og indvindingsoplandene til vandværkerne. På Figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises OSD og indvindingsoplande, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne. Kapitel 6 omhandler områdeafgrænsninger og -justeringer. Endelig er der i kapitel 7 givet en sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger i området. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår af kapitel 8. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 6 Redegørelse for Hindsholm
Figur 1.1. Kortlægningsområdets afgrænsning som ramme for OSD og indvindingsoplande. På kortet er vandværkernes placering og boringer endvidere vist. Redegørelse for Hindsholm 7
2. Sammenfatning Redegørelsen for Hindsholm er udarbejdet af Naturstyrelsen som afslutning på den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Hindsholm Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlag for, at Kerteminde Kommune efterfølgende skal udarbejde indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Kortlægningsområdet er beliggende i Kerteminde Kommune og består af OSD Hindsholm samt indvindingsoplande uden for OSD. I kortlægningsområdet er der fire almene vandforsyninger, der i perioden 2008-2012 tilsammen havde en årlig indvinding på 242.119 m 3. Anlæggene har samlet tilladelse til at indvinde 324.000 m 3. Naturstyrelsen har udført geofysiske kortlægninger, boringsregistrering, synkronpejlerunde og vandprøvetagning, og der er opstillet rumlig geologisk model, hydrostratigrafisk model, grundvandskemisk model samt hydrologisk model som en del af Statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Med den hydrostratigrafiske model har det blandt andet været muligt at afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne dæklagenes tykkelse. På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model. Modellen er blandt andet anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i de enkelte grundvandsmagasiner. Vandværkerne i Hindsholm Kortlægningsområde indvinder udelukkende fra et kvartært sandmagasin, der benævnes Sand 3. Sand 3 udgør derfor primært magasin i hele kortlægningsområdet. Sand 3 magasinet findes hovedsagligt i tre Ø-V orienterede strøg, som er tolket til tre begravede dale. Langs det sydligere strøg breder sandet sig ud på de omkringliggende plateauer, mens det for de to nordlige strøg hovedsagligt er placeret i de begravede dale. Sandet kan opnå betragtelige tykkelser i de begravede dale med tykkelser over 75 m. Uden for dalene er tykkelsen typisk omkring 10-15 m. Det totale lerdække over Sand 3 magasinet varierer mellem 15 og 60 meter inden for Hindsholm Kortlægningsområde. I den nordøstlige del af kortlægningsområdet er lerdækket over Sand 3 30-60 meter tykt, mens Sand 3 i den sydvestlige del af kortlægningsområdet er dækket af 15-30 meter ler. Der er dog nogle mindre områder med 10-15 meter reduceret ler over Sand 3 magasinet. Samlet set fremstår Sand 3 magasinet som geologisk velbeskyttet i hele kortlægningsområdet. Særligt den nordøstlige del af magasinet er geologisk velbeskyttet, da den akkumulerede lertykkelse her er over 30 meter. Det bemærkes dog, at hele området kan være præget af glacialtektoniske forstyrrelser. Grundvandsmodellen viser, at inden for Hindsholm Kortlægningsområde er der en nettonedbør på 141 mm/år svarende til 5,5 mio. m 3 /år. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse falder med dybden. For det primære magasin, Sand 3 er den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse ved toppen af magasinet 14 mm/år, hvilket samlet udgør en positiv grundvandsdannelse på 398.000 m 3 /år indenfor magasinets udbredelse i kortlægningsområdet. Områdets vandværker har tilladelse til at indvinde 324.000 m 3 /år fra dette magasin, hvilket svarer til en udnyttelsesgrad på 81 %. Hvis man i stedet beregner gennemsnittet af både den positive og negative grundvandsdannelse indenfor Hinds- 8 Redegørelse for Hindsholm
holm Kortlægningsområde, fås en gennemsnitlig grundvandsdannelse til Sand 3 magasinet på knap 12 mm/år, hvilket svarer til en grundvandsdannelse på 383.000 m 3 /år. Herved bliver udnyttelsesgraden 85 % indenfor kortlægningsområdet. De modelberegnede indvindingsoplande viser overlap mellem flere af indvindingsoplandene i kortlægningsområdet, hvilket betyder, at vandværker konkurrerer om den begrænsede ressource, og de enkelte oplande påvirkes af indvinding på nabovandværkerne. Det terrænnære Sand 1 magasin fremtræder grundvandskemisk set sårbart over for påvirkninger fra terræn. Vandet i magasinet er oxideret til svagt reduceret, og der er fund af nitrat i næsten samtlige boringer med analyser. Med forbehold for et begrænset datagrundlag inden for kortlægningsområdet fremstår Sand 2 magasinet grundvandskemisk set i store områder sårbart overfor påvirkninger fra terræn med oxideret til svagt reduceret vandtype og med fund af nitrat og pesticider. Sand 3 magasinet fremstår grundvandskemisk set velbeskyttet overfor påvirkninger fra terræn i overensstemmelse med, at magasinet generelt er geologisk velbeskyttet. Magasinets vandtyper er svagt reducerede og reducerede, og magasinet er nitratfrit. Der er i Sand 3 magasinet tidligere gjort fund af lave indhold af pesticider i tre boringer, men i seneste analyse er der ingen fund, og magasinet fremtræder ikke som truet af pesticider. Da Sand 3 magasinet udgør primært magasin i hele kortlægningsområdet, er zoneringen af nitratsårbarhed foretaget i forhold til dette magasin. De generelt tykke reducerede lerdæklag over Sand 3 magasinet betyder, at magasinet i store dele af kortlægningsområdet fremstår med lille sårbarhed over for nitrat. Dette understøttes af en grundvandskemi med reducerede og svagt reducerede vandtyper. I den vestlige del af kortlægningsområdet findes dog en række mindre områder med under 15 meter reduceret ler over Sand 3 magasinet. Vandtypen i denne del af kortlægningsområdet er svagt reduceret, og områderne med under 15 m reduceret ler over Sand 3 magasinet er vurderet at have nogen nitratsårbarhed. Der er foretaget en række mindre udvidelser af OSD mod nord, vest og syd for at øge grundvandsressourcen inden for OSD og for at undgå indstrømning til OSD. På grundlag af en vurdering af Sand 3 magasinets grundvandskemi sammenholdt med det forhold, at områderne med nogen sårbarhed over for nitrat har en gennemsnitlig reduceret lertykkelse over magasinet på ca. 14 meter, er det vurderet, at de små områder med nogen sårbarhed ikke repræsenterer en større nitratfølsomhed end de omkringliggende øvrige dele af kortlægningsområdet. Der er derfor ikke afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) inden for Hindsholm Kortlægningsområde. Da der ikke er afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder inden for Hindsholm Kortlægningsområde, afgrænses der heller ikke indsatsområder inden for kortlægningsområdet. Der er heller ikke tidligere udpeget indsatsområder inden for kortlægningsområdet. Redegørelse for Hindsholm 9
3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet tilladt en samlet vandindvinding på 324.000 m³, baseret på de tilladelser, der forventes givet til Mesinge, Dalby og Martofte vandværker i nærmeste fremtid, ifølge Kerteminde Kommune. Der blev i 2012 indvundet i alt 230.709 m³, og indvindingen foretages udelukkende af almene vandforsyninger. 3.1 Vandforsyninger og kildepladser I Hindsholm Kortlægningsområde er der fire aktive almene vandforsyninger: Bogensø Andelsvandværk, Dalby Vandværk, Martofte Vandværk samt Mesinge Vandværk. Den tilladte indvindingsmængde og den aktuelle indvinding vurderet som et gennemsnit for 2008-2012 for hver vandforsyning fremgår af Figur 3.1. For Mesinge, Dalby og Martofte vandværker angiver Figur 3.1 de nye tilladelser, der forventes givet til disse anlæg i nær fremtid, ifølge Kerteminde Kommune. Bogensø Andelsvandværk er det mindste aktive indvindingsanlæg på Hindsholm, og indvinder lige under 5.000 m 3 /år. Derefter kommer Martofte Vandværk, som indvinder omkring 22.000 m 3 /år. Dalby og Mesinge Vandværker er Hindsholms største vandforsyninger, og indvinder mellem omkring 100.000 og 110.000 m 3 /år. Vandindvindingen til disse to vandforsyninger udgør 89 % af den samlede vandindvinding på Hindsholm. Vandforsyning/kildeplads Antal aktive boringer Tilladt indvinding (m³) Middelindvinding 2008-2012 (m³) Bogensø Andelsvandværk (AnlægsID 81542) 1 9.000 4.739 Dalby Vandværk (AnlægsID 81543) 3 135.000 111.207 Martofte Vandværk (AnlægsID 81540) 2 40.000 22.222 Mesinge Vandværk (AnlægsID 81534) 3 140.000 103.951 Sum 324.000 242.119 Figur 3.1 Vandværkernes tilladte indvinding, og deres gennemsnitlige indvinding de sidste 5 år (2008-2012). Udviklingen i de almene vandforsyningers indvinding fra år 1990 til 2012 er vist på Figur 3.2. Som det ses af figuren, har der tidligere været i alt 15 almene vandværker på Hindsholm. Indenfor perioden 1990 til 2012 er en stor del af vandværkerne blevet lukket. Dette er særligt foregået omkring årene 1997-1998, og indvindingen foregår nu udelukkende fra de fire vandværker i Bogensø, Dalby, Martofte og Mesinge. Derudover har fire vandværker ændret navn til forsyningsselskaber, og indvinder ikke længere vand selv, men distribuerer indvundet vand fra Dalby Vandværk. De samlede indvindingsmængder faldt især fra 1993 til 1994, hvilket primært skyldes at Mesinge Vandværk reducerede indvindingen med ca. 60.000 m 3 /år. Siden har den samlede indvindingsmængde ligget på mellem 213.000 og 255.000 m 3 /år. For Dalby Vandværk ses det, at indvindingen blev omtrent fordoblet i perioden 1997 til 2004, fra ca. 50.000 m 3 /år til ca. 110.000 m 3 /år, som følge af, at Dalby Vandværk overtog forsyningen til en stor del af de områder, hvor vandværker blev lukket i samme periode. 10 Redegørelse for Hindsholm
De fire aktive almene vandforsyninger, samt deres indvindingsboringers placering fremgår af Figur 3.3. Her er også vist placeringen af de fire forsyningsselskaber, der distribuerer vand fra Dalby Vandværk. Figur 3.2 Årlige indvindingsmængder for vandværkerne i Hindsholm Kortlægningsområde. Redegørelse for Hindsholm 11
Figur 3.3 Beliggenhed af de indvindingsanlæg og indvindingsboringer, der var aktive i 2012, samt beliggenhed af de fire forsyningsselskaber, der distribuerer vand fra Dalby Vandværk. 3.2 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til almene vandforsyninger, har der i kortlægningsområdet været indvinding af vand til camping, feriehjem og gartneri. Disse typer af indvinding ophørte omkring år 2000. Disse indvindingers størrelse lå samlet set mellem ca. 8.500-9.600 m 3 /år i 1990-1992, faldende til ca. 5.300 m 3 /år i 1998, og til kun ca. 600-700 m 3 /år i årene 1999 og 2000. Over årrækken 1990 til 2000 udgjorde mellem 95 % og 99 % af disse andre indvindinger indvinding til campingpladser samt Bøgebjerg feriehjem. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. 12 Redegørelse for Hindsholm
4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en lang række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet om de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: www.geus.dk (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: www.geus.dk (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan de hydrostratigrafiske flader og den hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: www.geus.dk (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Den geografiske udbredelse af de gennemførte undersøgelser, som er refereret i det følgende, fremgår af figur 4.1. Trin 1-kortlægning Inden for kortlægningsområdet er der indledningsvis gennemført en såkaldt trin 1-kortlægning /1/. I en trin 1- kortlægning indsamles så vidt muligt alle eksisterende data vedrørende geologi, hydrologi, grundvandskemi m.v., og på grundlag heraf udarbejdes en problemformulering for kortlægningsområdet og et program for yderligere kortlægning, der er nødvendig for at færdiggøre den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Geofysiske kortlægninger Inden for kortlægningsområdet er der udført SkyTEM /2/, /3/, der er en fladedækkende geofysisk undersøgelse. Den fladedækkende undersøgelse er valgt for at understøtte den geologiske og hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. SkyTEM er en kortlægningsmetode, hvor data fra store arealer indsamles ned til en dybde på ca. 200 m. Redegørelse for Hindsholm 13
Desuden er der lavet 12 MRS sonderinger inden for kortlægningsområdet /4/. MRS er en punktmåling til at bestemme vandindholdet i jordlagene ned til ca. 70 m. MRS kan bidrage som datapunkt ved tolkningen af den hydrostratigrafiske model samt hjælpe til at optimere de hydrauliske parametre i den hydrologiske model. Endelig er der udført borehulslogging i to eksisterende boringer til nærmere belysning af lagskift og litologi samt modstandsniveauerne i de forskellige litologier. Borehulsloggingen er afrapporteret i forbindelse med rapporteringen af den geologiske modellering /6/. Den arealmæssige udbredelse af de geofysiske kortlægninger fremgår af figur 4.1. Boringsregistrering Med henblik på at kunne gennemføre en synkronpejlerunde og en grundvandskemisk prøvetagning blev der gennemført en boringsregistrering og lokalisering i kortlægningsområdet /5/. Der blev lokaliseret 35 boringer, hvoraf 33 boringer var pejlbare, og 22 boringer var egnede til vandprøvetagning. Hydrologiske undersøgelser Med henblik på at opnå et billede af potentialet i kortlægningsområdets grundvandsmagasiner er der gennemført en synkronpejlerunde med pejling af i alt 33 boringer /5/. Kemiske undersøgelser I kortlægningsområdet er der udtaget 14 vandprøver til kemianalyse /5/. Kemianalyserne har til formål at vurdere grundvandskvaliteten og ikke mindst vurdere en eventuel udvikling i kvaliteten i forhold til tidligere analyser. På baggrund af de nye kemiske analyser samt eksisterende analyser fra Jupiterdatabasen er der gennemført en grundvandskemisk kortlægning af kortlægningsområdet /6/. Geologisk og hydrostratigrafisk model Der er opstillet en geologisk model for kortlægningsområdet /6/. Den geologiske model sammenfatter den geologiske forståelse for området. Med udgangspunkt i den geologiske model er der opstillet en hydrostratigrafisk model for området /6/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning, jf. Figur 4.1. Med den hydrostratigrafiske model har det bl.a. været muligt at afgrænse grundvandsmagasinerne og beregne dæklagene (lertykkelseskort). Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der opstillet en hydrologisk model i programmet MIKE SHE /6/. Modellen er bl.a. anvendt til at bestemme indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande, gradientforhold samt strømnings- og potentialeforhold i det enkelte grundvandsmagasin mv. 14 Redegørelse for Hindsholm
Figur 4.1 Geofysiske undersøgelser, der er udført i kortlægningsområdet, samt modelområdet for den geologiske og hydrostratigrafiske model og modelområdet for den hydrologiske strømningsmodel. 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Hindsholm Kortlægningsområde i 2014/6/. 4.2.1 Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer af sand, mergel og ler udgør kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Redegørelse for Hindsholm 15
Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag Betragtes kortet over terrænkoten for Hindsholm, Figur 4.2. ses det, at terrænoverfladen varierer mellem kote -2 og + 34 m. De laveste koter ligger hovedsagligt i den nordlige og vestlige del af Hindsholm. Her ligger tre inddæmmede områder med marine aflejringer, jf. Figur 4.3: Ét område, der strækker sig fra øst for Bogensø og til bunden af fjorden Lillestrand, ét område omkring Søbjerg i nord, og ét område ved Tårup Inddæmmede Strand, lige nord for Kerteminde. De højtliggende områder består af et strøg af retningsorienterede bakker, orienteret NNV-SSØ hovedsagligt beliggende i den østlige del af Hindsholm. Bakkepartiet er tolket dannet som randmoræner af Nordøstisen og efterfølgende omdannet til såkaldte drumlins /6/. Bakkerne er små og stejle, med bakketoppe på i gennemsnit 22 til 32 kote-meter (DVR90). Højeste punkt inden for modelområdet er Måle Bakke, der ligger ved Måle by i sydøst, med en højde på 36 m (DVR90). Figur 4.2 Terrænkoten i Hindsholm Kortlægningsområde angivet som meter over havniveau (kote) /7/. 16 Redegørelse for Hindsholm
På Figur 4.3 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /8/. På figuren kan det ses, at de terrænnære aflejringer overvejende består af moræneler indeholdende mindre afgrænsede områder af smeltevandssand og postglacialt ferskvandstørv, ler og -sand. Mellem Mesinge og Salby findes et større sammenhængende område med postglaciale aflejringer bestående af ferskvandsler, ferskvandssand og ferskvandstørv. Langs den nordlige og vestlige kyst er der i Hindsholm aflejret postglacialt materiale i form af saltvandsgrus og sand. Figur 4.3 Jordartskortet 1:25.000 for Hindsholm Kortlægningsområde /8/. Hindsholm Kortlægningsområdes nuværende landskab bærer præg af at være gletsjerdannet, Figur 4.4 /6/. Hovedparten af området er karakteriseret som Moræneflade med retningsorienterede bakker. Et større vådområde er placeret vestligt i morænefladen med de retningsorienterede bakker. Dette vådområde er præget af de postglaciale ferskvandsaflejringer. Vestligt i kortlægningsområdet skifter morænefladen til at være af en type uden retningsorienterede bakker, hvilket tydeligt fremgår af terrænoverfladen, Figur 4.2. Længst mod vest, langs kysten, er det hævet havbund, der dominerer landskabselementerne i kortlægningsområdet. Endvidere findes der inden for kortlægningsområdet også inddæmmede områder med marine aflejringer. Redegørelse for Hindsholm 17
Den overordnede geologiske tolkning af landskabet på Hindsholm er, at de NNV-SSØ orienterede bakker er deformeret fra en NØ-lig retning. Bakkerne tolkes som et randmorænekompleks dannet af Nordøstisen. Efterfølgende er randmorænekomplekset deformeret af et yngre isfremstød, således at bakkerne har fået deres karakteristiske udseende. Figur 4.4 Landskabselementer for Hindsholm /6/. Prækvartæret De prækvartære aflejringer, der på Hindsholm har betydning for vandindvindingen, er det palæocæne ler, der har vandbremsende egenskaber og udgør bunden af grundvandsinteresserne. Det palæocæne ler består af Kerteminde mergel, der er aflejret i perioden Selandien og udgør prækvartæroverfladen i hele kortlægningsområdet. Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af ler- og sandaflejringer fra istider og mellemistider, Figur 4.5. 18 Redegørelse for Hindsholm
Figur 4.5 Principskitse af modelområdets geologiske opbygning /1/. Fladerne, der definerer lagenes øvre og nedre grænse fremgår af Figur 4.7. Grænsefladen mellem Kerteminde mergel og de kvartære aflejringer kaldes prækvartæroverfladen. Der er i den hydrostratigrafiske model for Hindsholm Kortlægningsområde tolket tre begravede dale, som er nederoderet i de prækvartære aflejringer, og som tydeligt fremgår af kortet over prækvartæroverfladens kote, Figur 4.6 /6/. Hvor der ikke findes nederoderede dale i prækvartæroverfladen, findes denne generelt omkring kote -20 til -40 m o.h. (meter over havet). De tre begravede dale, er alle orienteret VØ og er eroderet ned til forskellige dybder: Den nordligste dal, ved Martofte er eroderet ned til kote -62 m o.h. på det dybeste sted, den centrale dal nord for Dalby er den dybeste og er eroderet ned til kote -146 m o.h., mens den sydlige dal ved Mesinge er lidt smallere end den centrale dal, og opnår en dybde på omkring -80 m o.h. på det dybeste sted. Redegørelse for Hindsholm 19
Figur 4.6 Prækvartæroverfladens kote i Hindsholm Kortlægningsområde /6/. Der er i den hydrostratigrafiske model ikke tolket på, hvilke lag, der underlejrer Kerteminde mergel i Hindsholm Kortlægningsområde, da de dybe prækvartære aflejringer her ikke har nogen interesse for grundvandsindvindingen. Kvartæret Fra perioden Kvartær er der i den hydrologiske model tolket at være afsat aflejringer fra den seneste istid Weichsel, både fra Tidlig og Sen Weichsel samt postglaciale aflejringer. De kvartære aflejringer består dels af vandstandsende moræneler og smeltevandsler, dels af smeltevandssand, -grus og sten, der udgør områdets vandførende grundvandsmagasiner. De øvre dele af moræneleren kan være opsprækket, så der kan ske nedsivning gennem sprækkerne. Ligeledes forventes lagene i randmorænekomplekset til en vis grad at være foldet, skråtstillet og opsprækket, hvilket der dog ikke er data til at belyse i detalje i Hindsholm Kortlægningsområde. Området er intensivt glacialtektonisk forstyrret grundet talrige isfremstød i løbet af Kvartær. Dette forhold kan dog kun i begrænset omfang erkendes i geologiske data, men bidrager til en kompleks geologi for området. Deformationerne kan således vanskeligt modelleres i den hydrostratigrafiske model /6/. 20 Redegørelse for Hindsholm
4.2.2 Geologisk og hydrostratigrafisk model Med udgangspunkt i den geologiske forståelse af området og alle tilgængelige data er der opstillet en rumlig geologisk 3D model, og efterfølgende en hydrostratigrafisk 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning /6/. Den hydrostratigrafiske model er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele Hindsholm fra kyst til kyst, og mod syd ned til omkring Tårup Inddæmmede Strand. Det geologiske modelområde er vist på Figur 4.1 og udgør et areal på 88 km². Den hydrostratigrafiske model er opstillet med udgangspunkt i den forventede lagsøjle, der er defineret i den geologiske tolkningsmodel for Fyn /9/, se Figur 4.7. Den hydrostratigrafiske model er opstillet således, at den indeholder tre sandede enheder, fem lerede enheder og et toplag, der er zoneret ud fra jordartskortet vist i Figur 4.3. DK-model Fyn Hydrostratigrafisk model Rumlig beskrivelse Lag 1 - Toplag Lag_1 (toplag - zoneret efter jordartskort) Zoneret ud fra jordartskortet Lag 2 - KL1 (opsprækket ler) Lag_2_Opsprækket ler (Ler 1) Lag_3_HSM_lerdomineret (Ler 1) Lag 3 - KS1 Lag_4_HSM_Sanddomineret (Sand 1) Det øvre lerlag, primært bestående af opsprækket moræneler. Det øverste sandlag, udgør større og mindre, højtliggende magasiner, der ofte ikke er sammenhørende Lag 4 - KL2 Lag_5_HSM_lerdomineret (Ler 1) Lerlag af regional udbredelse Lag 5 - KS2 Lag_6_HSM_Sanddomineret (Sand 2) Dybereliggende magasin, ofte af regional udbredelse Lag 6 - KL3 Lag_7_HSM_lerdomineret (Ler 3) Lerlag af regional udbredelse Lag 7 - KS3 Lag_8_HSM_Sanddomineret (Sand 3) Lag 8 - KL4 Lag 9 - PREQ (zoneret efter bjergart) Lag_9_HSM_lerdomineret (Ler 4) Dybereliggende magasin, ofte af regional udbredelse og udgør primært magasin. Generelt det nederste kvartære magasin Lerlag af regional udbredelse. Adskiller Sand 3 og prækvartæret. Kerteminde mergel Figur 4.7 Oversigtstabel med lagene i den hydrostratigrafiske model sammenholdt med DK-modellen for Fyn. Bemærk, at lag 1 i den hydrostratigrafiske model og i DK-modellen indeholder andre litologier ud over postglaciale aflejringer. Lag 1 zoneres efter det geologiske jordartskort /6/. De steder, hvor redoxgrænsen ligger dybere end 3 m.u.t. er der indført et nyt lag, Lag 2, som kaldes Opsprækket ler. Det kvartære Ler 4 og det prækvartære Kerteminde mergel fungerer begge som vandstandsende lag og er derfor slået sammen i Lag 9 i den hydrostratigrafiske model. 4.2.3 Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se Figur 4.5 og Figur 4.7) gennemgås og præsenteres her udbredelsen og tykkelsen af de 3 kvartære sandlag, hvoraf Sand 3 udgør det primære grundvandsmagasin. Redegørelse for Hindsholm 21
Sand 1 findes i mindre lokale forekomster i hele området med tykkelser på generelt 0 til 10 meter, men op til 30 m et enkelt sted, se Figur 4.8. Den større tykkelse ses syd for Dalby og udgør en bakke. Syd herfor optræder Sand 1 ikke. Sandet ligger flere steder i området delvist over grundvandsspejlet og er sandsynligvis derfor tørt i en stor del af året. I den ellers meget lerede overflade i morænelandskabet ved Hindsholm kan sandet have stor betydning for nedsivning af grundvand til dybereliggende magasiner. Figur 4.8 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 1 /6/. Sand 2 udgøres af smeltevandssand og er i Hindsholm Kortlægningsområde ikke et primært magasin. Sand 2 findes i mindre lokale forekomster i den nordlige og centrale del af Hindsholm, mens større sammenhængende områder ses omkring halvøen Skoven og i den sydvestlige del af Hindsholm. Her ses Sand 2 at udgøre et stort sammenhængende sandlag. I den resterende del af Hindsholm Kortlægningsområde findes laget ikke. I kortlægningsområdet optræder Sand 2 med tykkelser på op mellem 5 og 10 meter, se Figur 4.9. De største mægtigheder findes mod vest i kortlægningsområdet. 22 Redegørelse for Hindsholm
Figur 4.9 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 2 /6/. Sand 3 udgør det primære magasin i Hindsholm Kortlægningsområde og består af smeltevandssand med enkelte indslag af grus. Sand 3 findes hovedsagligt i tre Ø-V orienterede strøg, som er tolket til tre begravede dale. Langs det sydligere strøg breder sandet sig ud på de omkringliggende plateauer, mens det for de to nordlige strøg hovedsagligt er placeret i de begravede dale. Sandet kan opnå betragtelige tykkelser i de begravede dale med tykkelser over 75 m. Uden for dalene er tykkelsen typisk omkring 10-15 m, Figur 4.10. Redegørelse for Hindsholm 23
Figur 4.10 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 3 /6/. 4.2.4 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model beskrives nedenfor udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over de to dybe sandlag, hvoraf Sand 3 er det primære grundvandsmagasin. Det er vigtigt at bemærke, at de beskrevne lertykkelser er samlede lertykkelser og ikke skelner mellem oxideret ler og reduceret ler. I forbindelse med sårbarhedsudpegningen inddrages viden omkring beliggenheden af redoxgrænsen, da oxiderede aflejringer ikke giver samme beskyttende effekt af grundvandsmagasiner som reducerede aflejringer, jf. afsnit 4.5. Til trods for, at Sand 2 ikke er et primært magasin i Hindholm Kortlægningsområde, er den akkumulerede lertykkelse over laget her beskrevet. Det akkumulerede lerdække over Sand 2 udgøres af summen af Ler 1 og Ler 2 fra den hydrostratigrafiske model. I Figur 4.11 er lerdækkets tykkelse vist for de områder, hvor Sand 2 er til stede. Sand 2 magasinet er generelt beskyttet af en akkumuleret lertykkelse på mellem 5 og 15 meter. Stedvis har magasinet en ringe geologisk beskyttelse med mindre end 5 meter akkumuleret ler, mens der andre steder lokalt findes op til 30 meter akkumuleret ler over Sand 2. 24 Redegørelse for Hindsholm
Med et akkumuleret lerdække mellem 5 og 15 meter, er Sand 2 overordnet set geologisk moderat beskyttet, men da der flere steder findes geologiske vinduer, hvor lerdækket over Sand 2 magasinet er tyndere end 5 meter, revideres graden af geologisk beskyttelse til geologisk sårbart. Dette skyldes at risikoen for, lateral spredning af en eventuel forurening ved nedsivning gennem det geologiske vindue, er forholdsvis høj. Figur 4.11 Akkumuleret lertykkelse over Sand 2 / 6/. Sand 3 udgør det primære grundvandsmagasin i Hindsholm Kortlægningsområde. Det akkumulerede lerdække over Sand 3 består af summen af Ler 1, Ler 2 og Ler 3 fra den hydrostratigrafiske model. I Figur 4.12 er lerdækkets tykkelse vist for de områder, hvor Sand 3 er til stede. Lerdækket over Sand 3 magasinet varierer mellem 15 og 60 meter inden for Hindsholm Kortlægningsområde. Overordnet set kan den akkumulerede lertykkelse over Sand 3 betragtes som to forskellige typer områder: den nordøstlige del og den sydvestlige del, hvor grænsen imellem disse to dele er nogenlunde sammenfaldende med dér, hvor de retningsorienterede bakker på morænefladen ses i Figur 4.2 og Figur 4.4. I den nordøstlige del er det akkumulerede lerdække over Sand 3 30-60 meter tykt, mens Sand 3 i den sydvestlige del er dækket af 15-30 meter akkumuleret ler. Redegørelse for Hindsholm 25
Samlet set fremstår Sand 3 magasinet som geologisk velbeskyttet med akkumulerede lertykkelser over 15 meter i hele kortlægningsområdet. Særligt den nordøstlige del af magasinet er geologisk velbeskyttet, da den akkumulerede lertykkelse her er over 30 meter uden geologiske vinduer, hvori nedsivning af eventuel forurening vil kunne ske hurtigt. Det bemærkes dog at hele området kan være præget af glacialtektoniske forstyrrelser, som nævnt i afsnit 4.2.1. Figur 4.12 Akkumuleret lertykkelse over Sand 3 /6/. 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse af de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på data indhentet i forbindelse med kortlægningen af Hindsholm og resultater fra den opstillede hydrologiske strømningsmodel /6/. 4.3.1 Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. 26 Redegørelse for Hindsholm
Beliggenheden af vandløb, søer, vandhuller og våde naturtyper på Hindsholm er vist på Figur 4.13. På Hindsholm ligger kun få og relativt korte vandløb. Der er især tale om drænkanaler, men derudover er der tre vandløbsstrækninger, som er målsatte i de nuværende Forslag til Vandplaner /10/, /11/. Det drejer sig om Ålekisterenden, Rødsbækken og Sørenden. Nogle dele af disse vandløb er rørlagte. Dette er også angivet på Figur 4.13. Der foreligger ingen vandføringsmålinger fra hverken målestationer eller synkronmålerunder på Hindsholm, så derfor kendes den faktiske afstrømning af vandløbene ikke. Oplandene til vandløbene er små, idet der er kort afstand ud til kysten. De vandmængder, der afstrømmer i vandløbene forventes derfor også at være små. Af søer findes der på Hindsholm kun mindre søer og vandhuller. Derudover findes en række våde naturtyper, så som strandenge, enge, moser og overdrev. Figur 4.13 viser beliggenheden af disse. Figur 4.13 Vandløb, søer og beskyttede naturtyper på Hindsholm. 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrologiske strømningsmodel og resultater herfra, beskrives vandbalanceforholdene, grundvandsdannelser og potentialeforholdene i Hindsholm Kortlægningsområde. Den følgende beskrivelse af vandbalance og potentialeforhold tager udgangspunkt i resultater fra grundvandsmodellen og en si- Redegørelse for Hindsholm 27
tuation, hvor indvindingen svarer til de tilladte mængder for alle indvindere i området. Dette kaldes tilladelsesscenariet. På Hindsholm benyttes for Mesinge, Dalby og Martofte vandværker de nye tilladelser, der forventes givet til disse anlæg i nær fremtid, ifølge Kerteminde Kommune det er også disse tilladelser, der er angivet i Figur 3.1 i afsnit 3.1. Resultaterne fra den hydrologiske strømningsmodel viser en vandbalance for Hindsholm Kortlægningsområde, hvor den gennemsnitlige nedbør indenfor den 10-årige periode 2003-2012 er 690 mm/år. Den aktuelle fordampning er 549 mm/år, svarende til 80 % af nedbøren. Den gennemsnitlige nettonedbør er således på 141 mm/år, hvilket svarer til 5,5 mio. m 3 /år. Indenfor kortlægningsområdet oppumpes 324.000 m 3 vand per år, svarende til 6 % af nettonedbøren. Resten af nettonedbøren går enten til overfladisk afstrømning via vandløb og drænsystemer, eller også strømmer det underjordisk ud af kortlægningsområdet via grundvandsmagasinerne. Ca. 81 % af nettonedbøren går til overfladisk afstrømning, mens de sidste 13 % strømmer af underjordisk via grundvandsmagasinerne. Figur 4.14 Terrænnær grundvandsdannelse på Hindsholm. Positive værdier angiver nedadrettet grundvandsstrømning eller grundvandsdannelse i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. 28 Redegørelse for Hindsholm
Den terrænnære grundvandsdannelse indenfor Hindsholm Kortlægningsområde varierer afhængig af en række forhold, bl.a. topografiske forhold, jordbundsforhold og vegetation. I Figur 4.14 er den terrænnære grundvandsdannelse vist. Her ses en gennemsnitlig positiv grundvandsdannelse på 16 mm/år, dvs. en relativt lav grundvandsdannelse. Det svarer samlet set til 643.500 m 3 /år indenfor kortlægningsområdet. Lokalt kan grundvandsdannelsen være større, op til omkring 50 mm/år, dog sydvest for Mesinge og omkring Martofte i størrelsesorden 50-100 mm/år, samt enkelte steder 100-150 mm/år. På figuren med den terrænnære grundvandsdannelse ses grønne områder, hvor grundvandsdannelsen er negativ, i størrelsesorden -50 til 0 mm/år. Når grundvandsdannelsen er negativ, er det et udtryk for, at der er en opadrettet grundvandsstrømning mod terræn. Disse områder ses typisk i de områder, hvor topografien er lav, ca. kote -2 til 2 m (DVR90). Områderne ved Tårup, øst for Mesinge, øst og nord for Bogensø samt omkring Søbjerg i nord er hævet havbund eller inddæmmede områder (jf. Figur 4.3 og Figur 4.4). I mange af områderne med opadrettet grundvandsstrømning ved terræn ses de våde naturtyper strandeng, eng og mose (jf. Figur 4.13). Figur 4.15 Grundvandsdannelse ved toppen af Sand 2 på Hindsholm. Positive værdier angiver grundvandsdannelse i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. Grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinet Sand 2 er vist på Figur 4.15. Figuren viser grundvandsdannelsen ved toppen af Sand 2 magasinet. Sand 2 har udbredelse primært i den sydvestlige del af Hindsholm Kortlægningsområde, og omfatter især områder med positiv grundvandsdannelse. På figuren ses de samme mønstre i Redegørelse for Hindsholm 29
placering af områder med opadrettet og nedadrettet grundvandsstrømning, som beskrevet under den terrænnære grundvandsdannelse, og størrelsesordnen på grundvandsdannelsen i de enkelte modelceller er også den samme. Den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse til Sand 2 magasinet indenfor Hindsholm Kortlægningsområde er dog 24 mm/år, fordi magasinet primært har udbredelse i områder med nedadrettet grundvandsdannelse. Samlet set giver det en positiv grundvandsdannelse til Sand 2 magasinet på 335.500 m 3 /år. Der foregår ingen indvinding fra Sand 2 magasinet i tilladelses-scenariet, da alle de fire vandværker, der nu er aktive på Hindsholm, alle indvinder fra Sand 3. Grundvandsdannelsen til grundvandsmagasinet Sand 3 er vist på Figur 4.16. Grundvandsdannelsen per modelcelle ses at falde med dybden. For Sand 3 er den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse ved toppen af magasinet 14 mm/år, hvilket samlet udgør en positiv grundvandsdannelse på 398.000 m 3 /år indenfor magasinets udbredelse. De fire vandværker indvinder i tilladelsesscenariet 324.000 m 3 /år fra dette magasin. Det svarer til en udnyttelsesgrad på 81 %. Hvis man i stedet beregner gennemsnittet af både den positive og negative grundvandsdannelse indenfor Hindsholm Kortlægningsområde, fås en gennemsnitlig grundvandsdannelse til Sand 3 magasinet på knap 12 mm/år, hvilket svarer til en grundvandsdannelse på 383.000 m 3 /år. Herved bliver udnyttelsesgraden 85 % indenfor kortlægningsområdet. Figur 4.16 Grundvandsdannelse ved toppen af Sand 3 på Hindsholm. Positive værdier angiver grundvandsdannelse i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. 30 Redegørelse for Hindsholm
Ved hjælp af grundvandsmodellen /6/ er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin beregnet for tilladelses-scenariet. Potentialerne er præsenteret på Figur 4.17 og Figur 4.18 for henholdsvis Sand 2 og Sand 3. Potentialet i Sand 2 magasinet ligger højest i det østlige, bakkede strøg, og falder ud mod kysterne på samme vis, som terrænet overordnet falder. Der ses et sydvest-nordøst-gående grundvandsskel sydvest for Mesinge. Dette grundvandsskel ligger samme sted, som der i topografien er en mindre højderyg. Beliggenheden af grundvandsskellet er samtidigt styret af den dræning, der foregår ved Tårup Inddæmmede Strand i syd. Potentialet i dette toppunkt når kote 4 meter (DVR90). De overordnede strømningsretninger i Sand 2 magasinet er ud mod halvøen Skoven i vest, mod Tårup Inddæmmede Strand i syd, samt generelt mod kysterne. Figur 4.17 Simuleret potentiale for Sand 2 magasinet på Hindsholm. Med røde pile er strømningsretning angivet. Indvinding svarende til indvindingstilladelserne er anvendt. Potentialet i Sand 3 magasinet er tydeligt påvirket af de fire vandværkers indvinding fra Sand 3 magasinet. Magasinets trykniveauer er højest i de bakkede strøg, hvor topografien er høj, og falder mod indvindingsboringerne samt mod kysterne. Højeste grundvandstryk i Sand 3 magasinet ses omkring Måle i den sydøstlige del af Hindsholm. Der er, som i Sand 2, også et grundvandstoppunkt sydøst for Mesinge. Der ses størst sænkninger i potentialet omkring de boringer, der tilhører de to største indvindinger Dalby og Mesinge vandværker. Potentialerne er Redegørelse for Hindsholm 31
ned til mellem kote -0,5 og 0 m (DVR90) omkring Dalby og Mesinges indvindingsboringer. Tilladelses-scenariet giver sænkninger, der er op til 97 cm større omkring Mesinge og Dalby vandværkers væsentligste boringer, og op til 50 cm større omkring Martofte Vandværks indvindingsboringer, sammenlignet med, hvis der indvindes med den aktuelle middel-indvinding i årene 2008-2012, som er angivet i Figur 3.1 /6/. Figur 4.18 Simuleret potentiale for Sand 3 magasinet på Hindsholm. Med røde pile er strømningsretning angivet. Indvinding svarende til indvindingstilladelserne er anvendt. 4.3.3 Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel /6/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for de enkelte vandværker. Indvindingsoplandene defineres som det område, hvorfra en given indvindingsboring henter sit vand, uanset om det er fra lerlag eller sandlag. De grundvandsdannende oplande defineres derimod som de områder på terræn, hvorfra en given kildeplads/boring henter sit vand. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er først og fremmest afhængig af indvindingsmængdens størrelse, men også af f.eks. grundvandsdannelsen i området. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for hvert vandværk. 32 Redegørelse for Hindsholm
Indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande er beregnet ved forward tracking af partikler, der placeres i modelcellerne. Modellen køres, og partiklerne følges i 500 år. Afskæringen ved 500 år er valgt for at sikre fuldt udviklede oplande. I Trin 2 kan ses hvordan hvert vandværks beregnede aldersfordelingskurver ser ud/6/, som er udgangspunktet for beslutningen om afskæring ved 500 år. I en efterfølgende analyse af partikelbanerne, udtrækkes de partikler, der når at blive indfanget af en indvindingsboring. For både indvindings- og grundvandsdannende oplande er der beregnet usikkerhed på oplande. Den anvendte usikkerhedsanalyse belyser usikkerheden på oplandenes størrelse og placering som funktion af usikkerheden på modellens hydrauliske parametre. Resultatet fra usikkerhedsberegningerne indgår sammen med de andre informationer om partiklernes strømningsveje og transporttider i overvejelserne ved optegning af de administrative oplande. Usikkerhedsberegningerne er nærmere beskrevet og illustreret i den hydrologiske modelrapport /6/. Afgrænsning af de administrative indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er optegnet efter følgende principper: Oplande optegnes med udgangspunkt i indvindingstilladelserne Oplande optegnes på baggrund af partikeltransporttider, der er op til 500 år Oplande optegnes med blød hånd Arealer, hvor usikkerhedsberegningen viser 80-100 % sandsynlighed for opland, lægges til Indvindingsoplande er generelt sammenhængende områder Indvindingsoplandet vil altid indeholde det grundvandsdannende opland Oplande mellem forskellige vandværker må gerne overlappe For indvindingsoplande gælder desuden, at der inkluderes en 300 m zone uden om indvindingsboringer, og der adderes 100 m, svarende til en modelcelle, uden om oplandet. Dette gælder ikke for de grundvandsdannende oplande, jf. GeoVejledning nr. 2 /g/ og vejledning fra Naturstyrelsen /i/. På Figur 4.19 er de administrative indvindingsoplande for Hindsholm Kortlægningsområde vist, og på Figur 4.20 ses transporttiderne for de partikler, der danner grundlag for optegningen af oplandene. Cirka halvdelen af indvindingsoplandet til Bogensø Andelsvandværk ligger udenfor OSD, mens kun mindre dele af Dalby og Mesinge vandværkers indvindingsoplande ligger udenfor OSD, og Martofte Vandværks indvindingsopland ligger helt indenfor OSD. Indvindingsoplandet til Bogensø Andelsvandværk er aflangt, mens de øvrige vandværkers oplande har mere runde former. De administrative grundvandsdannende oplande er vist på Figur 4.21.. Generelt er der stor forskel på indvindingsoplandene og de grundvandsdannende oplande, på nær for Martofte Vandværk, hvor indvindings- og grundvandsdannende opland i stor udstrækning omfatter det samme areal. Alle de grundvandsdannende oplande ligger indenfor OSD, på nær et meget lille områdeøst for Bogensø Andelsvandværks indvindingsboring. For Bogensø Andelsvandværks vedkommende infiltrerer størstedelen af det vand, der indvindes, således mere end 2 km fra indvindingsboringen. For de øvrige vandværker sker grundvandsdannelsen både omkring indvindingsboringerne og længere væk. Transporttiderne, der er vist på Figur 4.20, giver et billede af i hvilke områder, grundvandet har en kortere transporttid til boringerne, og i hvilke områder vandet har en længere transporttid til boringerne. Bemærk at de simulerede transporttider overlapper for de forskellige vandværker. De simulerede transporttider for de enkelte oplande til vandværkerne kan ses på figurer i Kapitel 7. De simulerede transporttider kan ikke tages som udtryk for alderen på det oppumpede vand. Det skyldes, at modellen ikke kan opløse den hurtigere infiltration, der forventes at ske i nogle områder på Hindsholm, forårsaget af bl.a. skråtstillede lag i randmoræne-området, som ikke kan beskrives i den geologiske og hydrologiske model /6/. Det oppumpede vand forventes således at kunne være yngre end aldrene vist i Figur 4.20. Redegørelse for Hindsholm 33
Figur 4.19 Administrative indvindingsoplande for vandværkerne i Hindsholm Kortlægningsområde, beregnet på baggrund af indvindingstilladelserne. 34 Redegørelse for Hindsholm
Figur 4.20 Transporttider indenfor de administrative indvindingsoplande, beregnet på baggrund af indvindingstilladelserne. Redegørelse for Hindsholm 35
Figur 4.21 Administrative grundvandsdannende oplande for vandværkerne i Hindsholm Kortlægningsområde, beregnet på baggrund af indvindingstilladelserne. 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Beskrivelsen bygger på rapport om de grundvandskemiske forhold /6/. Datagrundlaget er et dataudtræk fra Jupiterdatabasen foretaget i januar 2014. 36 Redegørelse for Hindsholm
4.4.1 Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentlig i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Hvis grundvandet er sårbart overfor nitrat kan det betyde, at det også kan være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Der er analyseret for nitrat i 29 boringer i kortlægningsområdet, 19 filtersat i Sand 3 magasinet, tre filtersat i Sand 2 magasinet, en filtersat i moræneler mellem Sand 2 og Sand 3 magasinerne og seks med ukendt filtersætning. Sidstnævnte boringer er sandsynligvis filtersat terrænnært. På Figur 4.22 er vist nitratindholdet i den seneste analyse. I boringerne med ukendt men sandsynligvis terrænnær filtersætning er der i den seneste analyse påvist nitrat over 1 mg/l i fem ud af seks boringer. Det højeste fund er på 88 mg/l, mens middelværdien, inkl. den ene boring uden fund, er på 38 mg/l. De mange og høje fund af nitrat i boringerne med ukendt filtersætning er sandsynligvis et udtryk for, at det terrænnære grundvand i Hindsholm Kortlægningsområde er nitratholdigt som følge af den høje dyrkningsgrad i området /6/. I Sand 2 magasinet er der påvist nitrat over 1 mg/l i en ud af tre boringer ved seneste analyse. Nitratindholdet i boring DGU nr. 138.30 var 75 mg/l ved seneste analyse. Boringen er beliggende i et område, hvor redoxgrænsen træffes mere end 7 meter under terræn, og fund af nitrat i boring DGU nr. 138.30, der er filtersat 11,5 m u.t., er således i overensstemmelse med relativt tynde lerede dæklag og med redoxgrænsen. Der foreligger ingen tidsserie for boring DGU nr. 138.30. Uden for kortlægningsområdet er der en række boringer med fund af nitrat i seneste analyse (Figur 4.22). På baggrund heraf fremstår Sand 2 magasinet på Hindsholm generelt som sårbart over for påvirkninger fra terræn, hvilket er i overensstemmelse med det generelt moderate eller beskedne lerdække over magasinet jf. Figur 4.11. Det beskedne datagrundlag inden for kortlægningsområdet med kun tre boringer filtersat i Sand 2 magasinet bevirker, at det er vanskeligt at vurdere magasinets sårbarhed inden for kortlægningsområdet /6/. Sand 3 magasinet fremtræder nitratfrit inden for Hindsholm Kortlægningsområde med 16 boringer uden påvisning af nitrat og tre boringer med påvisning af mindre end 1 mg/l nitrat i seneste analyse. Dette er i god overensstemmelse med den gode geologiske beskyttelse jf. Figur 4.12. Der er heller ikke i tidligere analyser påvist nitrat over 1 mg/l i Sand 3 magasinet inden for Hindsholm Kortlægningsområde. Redegørelse for Hindsholm 37
Figur 4.22 Nitratindhold i boringer i og omkring Hindsholm Kortlægningsområde. Sulfat Oxidation af pyrit (FeS2) med ilt eller nitrat kan give anledning til, at der i grundvandet kan konstateres sulfatindhold, der er forhøjede i forhold til det naturlige baggrundsniveau. Forhøjede sulfatkoncentrationer, som følge af pyritoxidation, indikerer ungt grundvand og dermed grundvand, der er mere sårbart overfor påvirkninger fra terræn. Samtidig viser forhøjede sulfatindhold, som følge af pyritoxidation, en væsentlig belastning af sedimentets reduktionskapacitet, hvor høje og stigende sulfatindhold indikerer, at nitratfronten er beliggende relativt tæt på boringens indtag. Baggrundsværdien for sulfat i Hindsholm Kortlægningsområde er omkring 30 mg/l. Grundvand, der er upåvirket af pyritoxidation, har forventeligt et indhold af sulfat under baggrundsværdien, hvorefter sulfatindholdet stiger med stigende intensitet af pyritoxidation /6/. I områder, hvor grundvandet er kraftigt påvirket af indtrængning/optrængning af havvand gælder dette forhold imidlertid ikke, idet havvand også kan give høje indhold af sulfat. En analyse af indholdet af klorid og sulfat i boringerne i Hindsholm Kortlægningsområde viser imidlertid, at forhøjede indhold af sulfat generelt ikke kan tilskrives påvirkning af havvand /6/. 38 Redegørelse for Hindsholm
Der er analyseret for sulfat i 28 boringer i kortlægningsområdet, 18 filtersat i Sand 3 magasinet, tre filtersat i Sand 2 magasinet, en filtersat i moræneler mellem Sand 2 og Sand 3 magasinerne og seks med ukendt, sandsynligvis terrænnær filtersætning. På Figur 4.22 er vist sulfatindholdet i den seneste analyse. Figur 4.23 Sulfatindhold i boringer i og omkring Hindsholm Kortlægningsområde. I boringerne med ukendt men sandsynligvis terrænnær filtersætning ses der et stort spænd i sulfatindholdet, fra 27 mg/l til 120 mg/l. I fem ud af seks boringer inden for kortlægningsområdet ses et indhold af sulfat på over 30 mg/l og dermed indikation på pyritoxidation. I flere af boringerne ses en kombination af et svagt forhøjet sulfatindhold og et betydeligt nitratindhold. Dette indikerer, at sedimentets reduktionskapacitet generelt er meget begrænset, og det indikerer en meget stor sårbarhed /6/. Der foreligger ikke tidsserier for boringerne med ukendt men sandsynlig terrænnær filtersætning. I Sand 2 magasinet ses der for Hindsholm som helhed både ikke-forhøjede indhold af sulfat på mellem 20 og 30 mg/l, svagt forhøjede indhold af sulfat på mellem 30 og 75 mg/l og moderat forhøjede indhold af sulfat på mellem 75 og 130 mg/l /6/. Inden for kortlægningsområdet er der en boring med svagt forhøjet indhold af sulfat, boring DGU nr. 128.30, hvori der også er påvist nitrat, og to boringer med moderat forhøjet sulfatindhold (hhv. 113 og 130 mg/l) men uden nitrat. Sand 2 fremtræder på baggrund heraf sårbart over for påvirkning fra overfladen /6/. Der foreligger ingen tidsserier for de tre boringer i kortlægningsområdet. Redegørelse for Hindsholm 39
Indholdet af sulfat i Sand 3 magasinet varierer inden for kortlægningsområdet mellem 8,5 og 115 mg/l med en middelværdi på 30 mg/l. Der er 12 boringer med under 30 mg/l, fem boringer med 30-75 mg/l og en boring med over 75 mg/l (boring DGU nr. 137.537 med 115 mg/l). Magasinet fremstår således generelt ikke kraftigt påvirket af pyritoxidation. I flere boringer, særligt i den østlige del af kortlægningsområdet, er sulfatindholdet under 20 mg/l, hvilket indikerer sulfatreducerende forhold. Indhold af sulfat over 30 mg/l ses inden for kortlægningsområdet i Mesinge Vandværks indvindingsboring DGU nr. 137.537, Dalby Vandværks indvindingsboringer DGU nr. 137.457 og DGU nr. 137.830, Martofte Vandværks indvindingsboring DGU nr. 128.53, Bogensø Vandværks indvindingsboring DGU nr. 137.258 og den private indvindingsboring DGU nr. 137.62. Mens det forhøjede sulfatindhold i boring DGU nr. 137.62 primært kan tilskrives påvirkning af havvand, indikerer det forhøjede indhold af sulfat i de øvrige indvindingsboringer pyritoxidation /6/. Ved at sammenholde sulfat- og nitratindholdet (Figur 4.22 og Figur 4.23) ses, at Sand 3 overvejende fremstår velbeskyttet overfor påvirkninger fra terræn, da to tredjedele af boringerne indvinder vand med sulfatindhold under 30 mg/l og nitratindhold under 1 mg/l. Det forhøjede indhold af sulfat i den resterende tredjedel af boringerne viser dog, at magasinet er påvirket af pyritoxidation, men at reduktionskapaciteten er god, idet der ikke er påvist nitrat over 1 mg/l i Sand 3 magasinet inden for kortlægningsområdet. Den tidslige udvikling i sulfatindholdet i Sand 3 viser stabile indhold i indvindingsboringen til Bogensø Vandværk, samt indvindingsboring DGU nr. 128.11 tilhørende Martofte Vandværk, jf. Figur 4.24. Stigende indhold af sulfat ses i indvindingsboringer tilhørende både Martofte Vandværk, Dalby Vandværk og Mesinge Vandværk, ligesom der i flere af indvindingsboringerne ses varierede indhold af sulfat. De stigende indhold af sulfat indikerer, at der indvindes gradvist yngre vand. Den tidslige udvikling i sulfat for Mesinge Vandværks boring DGU nr. 137.218 og DGU nr. 137.437 med faldende indhold i seneste analyser skyldes sandsynligvis ændringer i indvindingen, som følge af etablering i 2007 af en ny boring (DGU nr. 137.1098) beliggende nordøst for byen, hvorfra der nu indvindes ca. 90 % af det indvundne vand. Ved at sammenholde indholdet af sulfat og calcium for boringer med tidsserie kan man få en indikation af, om pyritoxidationen skyldes oxidation med ilt eller med nitrat, idet oxidation med ilt giver et højere indhold af calcium i forhold til sulfat sammenlignet med oxidation med nitrat. Det gælder for samtlige boringer med tidsserier inden for kortlægningsområdet, at forholdet mellem sulfat og calcium indikerer oxidation med ilt. Dette tyder på, at pyritoxidationen er indvindingsbetinget og er forårsaget af, at boringerne barometerånder som følge af en indvindingsbetinget sænkning af grundvandsspejlet /6/. 40 Redegørelse for Hindsholm
Figur 4.24 Den tidslige udvikling af sulfat i Sand 3. Der er optegnet tidsserier for alle boringer, hvor der foreligger mere end to analyser af sulfat. Klorid Der kan være flere kilder til klorid, herunder indtrængning af havvand, optrængning af residualt havvand fra dybereliggende prækvartære marine aflejringer og nedsivning fra menneskeskabte kilder. Som følge af den store kyststrækning ved Hindsholm Kortlægningsområde forventes den væsentligste årsag til forhøjede kloridindhold at være indtrængning af havvand. Ved kystnære kildepladser er der såfremt grundvandsspejlet sænkes til under havniveau, risiko for indtrængning af havvand. Karakteristisk for denne årsag til forhøjede kloridindhold er, at det kloridholdige vand er væsentligt yngre end residualt havvand. Saltvandspåvirkningen af grundvandet vurderes ud fra kloridindholdet i magasinerne. Det er valgt at fastsætte en grænseværdi for klorid på 75 mg/l til vurdering af, om grundvandet er svagt saltpåvirket eller ej. Grænsen på 75 mg/l er valgt ud fra antagelser om nedbørsbidrag (ca. 20 mg/l) og landbrugspåvirkning (ca. 40 mg/l) samt Redegørelse for Hindsholm 41
usikkerhederne herpå. Grænsen mellem svagt saltpåvirket og noget saltpåvirket grundvand er valgt til grænseværdien for klorid i drikkevand, 250 mg/l. Der er analyseret for klorid i 28 boringer i kortlægningsområdet, 18 filtersat i Sand 3 magasinet, tre filtersat i Sand 2 magasinet, en filtersat i moræneler mellem Sand 2 og Sand 3 magasinerne og seks med ukendt, sandsynligvis terrænnær filtersætning. På Figur 4.25 er vist kloridindholdet i den seneste analyse. Figur 4.25 Kloridindhold i boringer i og omkring Hindsholm Kortlægningsområde. I boringerne med ukendt men sandsynligvis terrænnær filtersætning ses der overvejende lave og uproblematiske indhold af klorid, og der ses ingen overskridelser af kvalitetskravet for drikkevand på 250 mg/l. De tre boringer inden for kortlægningsområdet filtersat i Sand 2 magasinet viser alle et lavt og uproblematisk indhold af klorid (under 75 mg/l). Baseret på den eneste boring filtersat i Sand 2, hvor der foreligger mere end to analyser af klorid (boring DGU nr. 137.122) er indholdet af klorid i Sand 2 stabilt. I Sand 3 magasinet ses der generelt lave indhold af klorid under 75 mg/l. Der er dog et kloridindhold på mere end 75 mg/l i Mesinge Vandværks indvindingsboring DGU nr. 137.537,Bogensø Vandværks indvindingsboring DGU nr. 137.258 og den private indvindingsboring DGU nr. 137.62. 42 Redegørelse for Hindsholm
Kloridindholdet i Bogensø Vandværks aktive indvindingsboring DGU nr. 137.258 er forhøjet med et niveau omkring 120 mg/l. Boringen er kystnær, og det forhøjede kloridindhold skyldes sandsynligvis saltvandsindtrængning eller residualt havvand. Indholdet er imidlertid stabilt, og indvindingen her fører således ikke til en øget saltpåvirkning af magasinet. I indvindingsboringerne tilhørende Mesinge Vandværk har der tidligere været let forhøjede indhold af klorid mellem 75 og 90 mg/l i boring DGU nr. 137.218 og DGU nr. 137.437, men ved de seneste analyser er der sket et fald, således at kloridindholdet ved seneste analyse er under 50 mg/l. Dette fald ses dog ikke i den nærliggende boring DGU nr. 137.537, der også er indvindingsboring tilhørende Mesinge Vandværk (87 mg/l i seneste analyse). Vandværkets indvinding har i samme periode været relativt stabil omkring 100.000 m 3 per år og ændringerne i indholdet af klorid har således ikke sammenhæng med ændringer i vandværkets samlede indvinding. Derimod er der som nævnt under sulfat sket en ændring i fordelingen af indvindingen mellem boringerne, idet vandværket i 2007 fik en ny boring (DGU nr. 137.1098) beliggende nordøst for byen, der nu indvinder ca. 90 % af det indvundne vand. Ved Dalby ses let stigende indhold af klorid i vandet fra indvindingsboringerne DGU nr. 137.457 og DGU nr. 137.830, begge tilhørende Dalby Vandværk. Kloridindholdet er dog fortsat under 75 mg/l. Ved Martofte ses der stabile og lave indhold af klorid i indvindingsboringerne DGU nr. 128.11 og DGU nr. 128.53 tilhørende Martofte Vandværk. I den private indvindingsboring DGU nr. 137.62 nord for Dalby er der målt et forhøjet indhold af klorid på 270 mg/l ved seneste analyse. Kloridindholdet i boringen er jævnt faldende, hvor der i 1911 blev påvist et indhold på 488 mg/l. Boringen er filtersat umiddelbart over det palæocæne ler, der forventes at være kilden til det høje kloridindhold. Et højt indhold af fluorid (6,6 mg/l), samt påvisning af metan indikerer også ældre vand, ligesom vandets ionbytningsgrad viser kraftig opferskning /6/. 4.4.2 Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, metan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i fire vandtyper /d/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /f/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. Ikke alle vandprøver kan tolkes direkte efter kriterierne, og i disse tilfælde er der foretaget en vurdering af de mest sandsynlige redoxforhold. I sådanne tilfælde anvendes ammonium og metan som støtteparametre, idet indhold af ammonium over 0,5 mg/l erfaringsmæssigt primært ses i svagt reduceret til reduceret grundvand, mens metan primært ses i stærkt reduceret grundvand. På Figur 4.26 er vist den geografiske fordeling af vandtyper i sandmagasinerne på Hindsholm. For prøver, hvor der vurderes at være tale om blandingsvand af forskellige vandtyper, er prøven karakteriseret ved den mest oxiderede vandtype. Dermed tydeliggøres eventuelle påvirkninger fra overfladen til hjælp under sårbarhedsvurderingen. I boringerne med ukendt men sandsynligvis terrænnær filtersætning ses overvejende oxiderede forhold, hvilket indikerer, at vandet i boringerne er sårbart over for påvirkning fra terræn. I Sand 2 magasinet er vandet fra den tidligere indvindingsboring DGU nr. 137.122 ved Mesinge svagt reduceret. Det forhøjede (130 mg/l) og stigende indhold af sulfat indikerer dog en sårbarhed over for påvirkning fra terræn. I de to øvrige boringer filtersat i Sand 2 i kortlægningsområdet er vandtypen stærkt oxideret, hvilket indikerer sårbarhed over for påvirkning fra terræn. Grundvandet i Sand 3 er svagt reduceret til reduceret, jf. Figur 4.26, og grundvandet fremstår således velbeskyttet overfor påvirkninger fra terræn. Dette er i god overensstemmelse med den geologiske beskyttelse af Sand 3, Redegørelse for Hindsholm 43
idet magasinet er overlejret af mere end 15 meter akkumuleret ler i størstedelen af området. Dog ses stigende indhold af sulfat i indvindingsboringer tilhørende både Martofte Vandværk, Dalby Vandværk og Mesinge Vandværk, ligesom der i flere af indvindingsboringerne ses varierede indhold af sulfat. De stigende indhold af sulfat indikerer, at der indvindes gradvist yngre vand. Figur 4.26 Vandtyper i boringer i og omkring Hindsholm Kortlægningsområde. 4.4.3 Miljøfremmede stoffer I Hindsholm Kortlægningsområde er der analyseret for pesticider siden 1992. Der er fundet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i 19 % af de analyserede filtre (5 ud af 26). I seneste analyse blev der påvist pesticider i to boringer, hvoraf grænseværdien er overskredet i den ene boring. Dertil kommer tidligere påvisning af pesticider gjort i tre boringer. Der er overvejende fundet pesticider, der i dag ikke er godkendte, eller pesticider, hvor anvendelsen i dag er kraftig reguleret i forhold til tidligere tiders brug. Som undtagelse hertil er der i en enkelt boring (DGU nr. 138.30) påvist glyphosat, der i dag er et godkendt pesticid, og det mest anvendte i Danmark. 44 Redegørelse for Hindsholm
Ud af de 26 boringer med pesticidanalyser er 16 filtersat i Sand 3 magasinet, tre filtersat i Sand 2 magasinet, en filtersat i moræneler mellem Sand 2 og Sand 3 magasinerne og seks med ukendt, sandsynligvis terrænnær filtersætning. På Figur 4.27 er vist fordelingen af pesticidfund. Figur 4.27 Fordelingen af pesticidfund i boringer i og omkring Hindsholm Kortlægningsområde. Der er analyseret for pesticider i seks boringer med ukendt men sandsynligvis terrænnær filtersætning. Heraf er der påvist pesticider i en enkelt boring (DGU nr. 137.1184), hvori der i seneste analyse er påvist et indhold af nedbrydningsproduktet BAM på 0,076 µg/l. Der er således tale om et moderat indhold, der er under grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. De øvrige vandkemiske parametre indikerer, at boringen indvinder terrænnært vand (højt indhold af nitrat samtidig med et ikke-forhøjet sulfatindhold), og fund af pesticider i vandet fra boringen er således ikke overraskende. I Sand 2 magasinet er der analyseret for pesticider i tre boringer og gjort fund i en boring. I boring DGU nr. 138.30 er der påvist 9 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter ved seneste og eneste analyse fra 2011. Indholdet af glyphosat på 0,12 µg/l overskrider grænseværdien for pesticider i drikkevand på 0,1 µg/l. Herudover er der påvist simazin og atrazin samt en række nedbrydningsprodukter af atrazin. Boringen er filtersat forholdsvis terrænnært med top af filter 11,5 m u.t., men boringen indvinder sandsynligvis mere terrænnært vand, idet brøndkarmen ligger under terrænhøjde, så der vil ske indtrængning af overfladevand. De øvrige vandkemi- Redegørelse for Hindsholm 45
ske parametre indikerer da også, at boringen indvinder terrænnært vand (højt indhold af nitrat samtidig med et ikke-forhøjet sulfatindhold), og fund af pesticider i vandet fra boringen er således ikke overraskende. I Sand 3 er der inden for Hindsholm Kortlægningsområde tidligere påvist pesticider i tre vandværksboringer beliggende i den vestlige og nordlige del af kortlægningsområdet. Mens der i boring DGU nr. 137.437 tilhørende Mesinge Vandværk og boring DGU nr. 128.53 tilhørende Martofte Vandværk tidligere er påvist lave indhold af Hexazinon, er der i boring DGU nr. 137.457 tilhørende Dalby Vandværk tidligere påvist et indhold af nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzosyre over grænseværdien for drikkevand. Ved den efterfølgende analyse tre måneder senere er stoffet dog ikke genfundet. Der er ikke påvist pesticider i Sand 3 i den resterende del af kortlægningsområdet. Idet der er tale om få, tidligere og primært lave fund af pesticider, fremstår Sand 3 ikke truet af pesticider /6/. 4.4.4 Nitratfront og nitratreduktion Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges. Dybden til redoxgrænsen er blevet kortlagt i forbindelse med den kemiske kortlægning /6/. Udgangspunktet for tolkning af dybden til redoxgrænsen er beskrivelser af farveskift i boringer fra gullige, røde og brune farvenuancer (oxiderede jordlag) til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer (reducerede jordlag). En fladedækkende tolkning af dybden til redoxgrænsen er udarbejdet ved at sammenstille punktdata fra boringerne med forskellige fladedækkende data. Fremgangsmåden for tolkning af redoxgrænsen er detaljeret beskrevet i trin 2 rapporten /6/. Datagrundlaget for kortlægningen af redoxgrænsen består af følgende: Tolkede redoxgrænser i GEUS s Jupiterdatabase Tolkede redoxgrænser i brøndborerbeskrivelser (originaljournaler) Højdekurver Geologisk jordartskort Geomorfologiske landskabselementer Potentialekort og tolkninger af gradientforhold Den resulterende tolkning af redoxgrænsen i Hindsholm Kortlægningsområde fremgår af Figur 4.28. Redoxgrænsen ligger i store områder i moderate dybder, omkring 3-5 meter under terræn, men der er også relativt store områder, primært i dalstrøgene, med en mere terrænnær redoxgrænse og områder, hvor grænsen ligger dybere. Som det fremgår af kortet, er der særligt i den sydlige del af kortlægningsområdet områder, hvor redoxgrænsen ligger mere end 5 meter under terræn, og hvor det er særlig vigtigt, at inddrage dybden til redoxgrænsen i forbindelse med tolkningen af grundvandets sårbarhed. Det må påpeges, at kortet i Figur 4.28 viser det overordnede forløb af dybden til redoxgrænsen, og at grænsen lokalt kan være såvel højere som dybere beliggende end vist på kortet. 46 Redegørelse for Hindsholm
Figur 4.28 Dybden til redoxgrænsen bestemt ud fra farveskift i boringer. 4.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. Det primære magasin i OSD er defineret som det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes. I indvindingsoplande uden for OSD er det primære magasin defineret som det magasin, der indvindes fra. På Figur 4.29 er vist hvilket grundvandsmagasin, der er det primære i de forskellige dele af Hindsholm Kortlægningsområde. I Hindsholm Kortlægningsområde indvinder de almene vandværker alle fra Sand 3 magasinet. Idet Sand 3 magasinet er vurderet også at udgøre det magasin, hvor fremtidens drikkevandsressource findes, er Sand 3 vurderet til at være det primære magasin, både inden for OSD og inden for indvindingsoplande uden for OSD. Redegørelse for Hindsholm 47
Figur 4.29 Oversigt over hvilket magasin, der er primært magasin i de forskellige dele af Hindsholm Kortlægningsområde. Vurderingen af det primære magasins sårbarhed bygger på zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/, se Figur 4.30. 48 Redegørelse for Hindsholm
Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Nitratsårbarhed Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jernog sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 4.30 Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /d/. Som det fremgår af Figur 4.30, skal tykkelsen af reduceret ler over grundvandsmagasinerne benyttes i forbindelse med vurderingen af nitratsårbarhed. Lertykkelserne fra den geologiske model /6/ er samlede lertykkelser og inkluderer således også oxideret ler. Ved at tage udgangspunkt i kortet over dybden til redoxgrænsen, Figur 4.28, kan der beregnes tykkelser af reduceret ler ved at måle tykkelsen af ler fra redoxgrænsen til top af grundvandsmagasinet. Dette giver den vertikale, samlede reducerede lertykkelse. På Figur 4.31 er vist den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 3 magasinet sammen med vandtyperne i Sand 3 magasinet. I Sand 3 magasinet er den dominerende vandtype svagt reduceret vand (vandtype C), mens der i syv boringer, særligt i den sydøstlige del af OSD, ses stærkt reduceret vand (vandtype D). Inden for Hindsholm Kortlægningsområde er der ikke påvist oxiderede vandtyper i Sand 3. Den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 3 magasinet er mere end 15 meter i langt hovedparten af kortlægningsområdet, men i den sydvestlige del af OSD Hindsholm ses mindre områder med mellem 5 og 15 meter reduceret ler. I hovedparten af disse små områder ligger tykkelsen af reduceret ler mellem 12 og 15 meter. Som beskrevet i afsnit 4.2 er de geologiske forhold særligt i de østlige dele af Hindsholm præget af, at halvøen har en fortid som randmoræne for flere isstrømme. Områder med randmoræner er områder, hvor jordlagene må forventes at være forstyrrede, da forstyrrelser i form af glacialtektonik, hvor isstrømme har lavet folder, brud og opskydninger i lagene, forekommer særlig hyppigt i områder med randmoræner. Forekomst af sprækker i dæklagene, glacialtektonik og hyppige lagskift betyder, at der kan være større sårbarhed, da det nedsivende vand lettere og hurtigere kan finde strømningsveje ned til grundvandsmagasinerne. De geologiske forstyrrelser formodes som nævnt at være størst i den østlige del af Hindsholm. I dette område findes større mægtigheder af reduceret ler over Sand 3 magasinet, Figur 4.31. Den akkumulerede tykkelse af reduceret ler over Sand 3 er over 30 meter, og de relativt tykke lerdækker mindsker risikoen for, at forstyrrelser, sprækker og lagskift, herunder sandlinser, skaber lækage fra terræn til Sand 3 magasinet. At vandtypen i den øst- Redegørelse for Hindsholm 49
lige del af kortlægningsområdet overvejende er vandtype D indikerer, at magasinet er velbeskyttet, og at lækager fra terræn til magasinet ikke er dominerende. Den østlige del af Hindsholm Kortlægningsområde afgrænses derfor som havende lille sårbarhed over for nitrat. I den sydvestlige del af Hindsholm Kortlægningsområde er den samlede tykkelse af reduceret ler over Sand 3 under 30 meter og i mindre områder under 15 meter, Figur 4.31. Vandtypen i de nærliggende boringer (indvindingsboringerne tilhørende Mesinge Vandværk og Dalby Vandværk) er svagt reduceret. På baggrund af både vandtyper og mægtigheden af reduceret ler over Sand 3 fremstår den sydvestlige del af kortlægningsområdet mere sårbart over for påvirkninger fra terræn. Det er derfor vurderet, at områder med mindre end 15 meter ler afgrænses som havende nogen nitratsårbarhed. Figur 4.31 Akkumuleret tykkelse af reduceret ler over Sand 3 magasinet samt vandtype i boringer filtersat i Sand 3. Svagt reducerede vandtyper er underopdelt i C1 (20-75 mg sulfat per liter) og C2 (mere end 75 mg sulfat per liter). Ud fra kriterierne i Figur 4.30 er nitratsårbarheden for det primære magasin i Hindsholm Kortlægningsområde som vist på Figur 4.32. Det primære magasin fremstår i store del af kortlægningsområdet med lille sårbarhed over for nitrat. I den sydvestlige del af kortlægningsområdet, hvor den reducerede lertykkelse er mellem 5 og 15 50 Redegørelse for Hindsholm
meter ler, fremstår det primære magasin med nogen sårbarhed overfor nitrat. Små områder på under 2 ha med under 15 m reduceret lertykkelse er ikke medtaget som områder med nogen sårbarhed. Dette skyldes, at disse områder vurderes at være for små til at udgøre sårbarhedszoner og for små til efterfølgende at kunne afgrænses som administrative nitratfølsomme indvindingsområder. Det ses af figuren, at der på Hindsholm ikke er områder med stor nitratsårbarhed i forhold til Sand 3. Figur 4.32 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat for Sand 3 magasinet (primært magasin) i Hindsholm Kortlægningsområde. Der er ingen områder med stor nitratsårbarhed på Hindsholm i forhold til Sand 3. 4.6 Sammenfatning af grundvandsressourcen Vandværkerne i Hindsholm Kortlægningsområde indvinder udelukkende fra det kvartære sandmagasin, Sand 3. Sand 3 udgør derfor primært magasin i hele kortlægningsområdet. Sand 3 magasinet findes hovedsagligt i tre Ø-V orienterede strøg, som er tolket til tre begravede dale. Langs det sydligere strøg breder sandet sig ud på de omkringliggende plateauer, mens det for de to nordlige strøg hovedsagligt er placeret i de begravede dale. Sandet kan opnå betragtelige tykkelser i de begravede dale med tykkelser over 75 m. Uden for dalene er tykkelsen typisk omkring 10-15 m. Redegørelse for Hindsholm 51
Lerdækket over Sand 3 magasinet varierer mellem 15 og 60 meter inden for Hindsholm Kortlægningsområde. I den nordøstlige del af kortlægningsområdet er det akkumulerede lerdække over Sand 3 tykt, 30-60 meter, mens Sand 3 i den sydvestlige del af kortlægningsområdet er dækket af 15-30 meter akkumuleret ler. Samlet set fremstår Sand 3 magasinet som geologisk velbeskyttet med akkumulerede lertykkelser over 15 meter i hele kortlægningsområdet. Særligt den nordøstlige del af magasinet er geologisk velbeskyttet, da den akkumulerede lertykkelse her er over 30 meter. Det bemærkes dog, at hele området kan være præget af glacialtektoniske forstyrrelser. Den gennemsnitlige positive grundvandsdannelse ved toppen af det primære magasin, Sand 3, er 14 mm/år, hvilket samlet udgør en positiv grundvandsdannelse på 398.000 m 3 /år indenfor magasinets udbredelse i kortlægningsområdet. Områdets vandværker har tilladelse til at indvinde 324.000 m 3 /år, hvilket svarer til en udnyttelsesgrad på 81 %. Hvis man i stedet beregner gennemsnittet af både den positive og negative grundvandsdannelse indenfor Hindsholm Kortlægningsområde, fås en gennemsnitlig grundvandsdannelse til Sand 3 magasinet på knap 12 mm/år, hvilket svarer til en grundvandsdannelse på 383.000 m3/år. Herved bliver udnyttelsesgraden 85 % indenfor kortlægningsområdet. De modelberegnede indvindingsoplande viser overlap mellem flere af indvindingsoplandene i kortlægningsområdet, hvilket betyder, at vandværker konkurrerer om den begrænsede ressource, og de enkelte oplande påvirkes af indvinding på nabovandværkerne. Sand 3 magasinet fremstår grundvandskemisk set velbeskyttet overfor påvirkninger fra terræn i overensstemmelse med, at magasinet generelt er geologisk velbeskyttet. Magasinets vandtyper er svagt reducerede og reducerede, og magasinet er nitratfrit. Der er i Sand 3 magasinet tidligere gjort fund af lave indhold af pesticider i tre boringer, men i seneste analyse er der ingen fund, og magasinet fremtræder ikke som truet af pesticider. De sekundære magasiner, Sand 2 og Sand 1, fremtræder i modsætning til Sand 3 grundvandskemisk set sårbare med oxiderede vandtyper, indhold af nitrat og/eller stigende indhold af sulfat. Generelt tykke reducerede lerdæklag over Sand 3 magasinet betyder, at magasinet i store dele af kortlægningsområdet fremstår med lille sårbarhed over for nitrat. Dette understøttes af grundvandskemien med reducerede og svagt reducerede vandtyper. I den vestlige del af kortlægningsområdet findes dog en række mindre områder med under 15 meter reduceret ler over Sand 3 magasinet. Vandtypen i denne del af kortlægningsområdet er svagt reduceret, og områderne med under 15 m reduceret ler over Sand 3 magasinet er vurderet at have nogen nitratsårbarhed. 52 Redegørelse for Hindsholm
5. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres der for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i området (kap. 7). 5.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Arealanvendelsen i hele Hindsholm Kortlægningsområde består primært af potentielt landbrug og i mindre grad af skov, jf. Figur 5.1. Landbruget er jævnt fordelt over hele kortlægningsområdet, mens de større skovområder ligger i den syd-sydøstlige del af kortlægningsområdet. Derudover består arealanvendelsen i kortlægningsområdet af bebyggelse med bolig og erhverv. Der er kun få og relativt små naturarealer i kortlægningsområdet, se Figur 5.1. Redegørelse for Hindsholm 53
Figur 5.1 Arealanvendelsen i kortlægningsområdet. (Datakilde: plansystem.dk, 19. september 2013). Ingen farve indikerer potentielt landbrug. Fordelingen af arealanvendelsen kan også illustreres, som angivet på Figur 5.2. Som det fremgår af figuren udgør landbrugsarealerne knap 90 % af arealanvendelsen, mens byområder udgør under 5 %. Skovarealer og naturområder udgør tilsammen ca. 8 %. 54 Redegørelse for Hindsholm
Figur 5.2 Fordelingen af arealanvendelsen (Datakilde: plansystem.dk, 19. september 2013). 5.1.1 Byer og råstofområder Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloakker udgør de største trusler overfor grundvandet. I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Syddanmark, der udarbejder råstofplaner i dette område. På Figur 5.3 er vist de nuværende og de planlagte byzoner i Hindsholm Kortlægningsområde. På figuren er endvidere vist råstofgraveområderne og råstofinteresseområderne. Indenfor Hindsholm Kortlægningsområde er der ikke planlagt udvidelse af byzone, og der er ikke udpeget områder med råstofinteresser. Redegørelse for Hindsholm 55
Figur 5.3 By, planlagt by samt råstofgraveområde og råstofinteresseområder (Datakilde: plansystem.dk, 19. september 2013, og Råstofplan Region Syddanmark, 2012). 5.1.2 Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler. Figur 5.4 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper indenfor kortlægningsområdet. 56 Redegørelse for Hindsholm
Figur 5.4 Beskyttede naturtyper (Datakilde: Danmarks Miljøportal, 26.august 2013). Det samlede areal af de beskyttede naturtyper indenfor Hindsholm Kortlægningsområde udgør ca. 1,15 km 2 eller ca. 3 % af arealet jf. Figur 5.4. De beskyttede naturtyper består primært af mose, eng, strandeng og overdrev. Naturtyperne mose og eng er generelt spredt indenfor kortlægningsområdet, mens strandeng særligt er knyttet til den vestlige del af området ud mod Dalby Bugt. Overdrevene ligger primært sydøst for Dalby centralt i kortlægningsområdet. 5.1.3 Skov, skovrejsningsområder og SFL Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Naturstyrelsen administrer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside: www.nst.dk. På Figur 5.5 ses eksisterende skov og skovrejsningsområder. Redegørelse for Hindsholm 57
Figur 5.5 Eksisterende skovområder, skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket (Datakilde: Danmarks Miljøportal, 26.august 2013). Indenfor selve Hindsholm Kortlægningsområde er der ikke udpeget skovrejsningsområder. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. Som det fremgår af Figur 5.5, er skovrejsning uønsket i et større område i den centrale og østlige del af kortlægningsområdet ud mod Romsø Sund samt i den nordlige del af kortlægningsområdet. De Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i 2023. Indenfor de Særligt Følsomme Landbrugsområder er MVJ ordningen erstattet af en række andre muligheder for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder. 58 Redegørelse for Hindsholm
For oplysning om støttemulighederne indenfor SFL, og i øvrigt også indenfor Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside: http://naturerhverv.dk/. På Figur 5.6 ses de Særligt Følsomme Landbrugsområder. Dataene er hentet fra www.miljøportalen.dk. Figur 5.6 Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) (Datakilde: Danmarks Miljøportal, 26.august 2013). I kortlægningsområdet er der kun udpeget SFL for natur og overfladevand. SFL udpeget i forhold til natur ligger primært i den centrale og nordlige del af kortlægningsområdet. De udpegede SFL i forhold til overfladevand er primært beliggende i den sydlige del af kortlægningsområdet øst for Mesinge samt i den østlige del af kortlægningsområdet ud mod Dalby Bugt primært udenfor OSD. 5.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder. Redegørelse for Hindsholm 59
Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR) og Gødningsregnskabet. Placeringen af de enkelte bedrifter er vist som punktdata og stammer fra de adresser, som den enkelte bedrift har meldt ind i enten det centrale husdyrregister (CHR), Gødningsregnskabet eller Enkeltbetalingsordningen (GLR). Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år 2012. For beregningen af den potentielle nitratudvaskning er der dog tale om registerdata for perioden 2009-2012. De benyttede landbrugsdata er leveret til Naturstyrelsen af ConTerra /12/. Ved punkttemaet er det væsentligt at være opmærksom på at hele bedriftens areal og dyrehold bliver gentaget på alle steder hvor bedriften har aktiviteter (adresser). Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. Bemærk dog at det kan variere fra år til år, hvilke marker, der indgår i en markblok, samt at der i en markblok kan være marker tilhørende forskellige bedrifter. 5.2.1 Landbrugsbedrifter Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og til punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- og fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. På Figur 5.7 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i området. Antallet af dyreenheder er beregnet ud fra gødningsregnskaberne. Bedrifter med ingen dyreenheder (DE) vil være planteavlsbrug eller små, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af sprøjtemidler vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge udenfor kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer indenfor området. 60 Redegørelse for Hindsholm
Figur 5.7 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift. Hvor flere ejendomme drives sammen fremgår det samlede antal DE ved hver af de aktuelle ejendomme (Datakilde: Naturstyrelsen, ConTerra). Husdyrtrykket varierer en del indenfor kortlægningsområdet. Det er navnlig i den centrale og sydlige del af kortlægningsområdet, at der er store husdyrsbedrifter med 150-250 og > 250 DE. I den nordlige og østlige del af kortlægningsområdet er der en enkelt bedrift med mere end 250 DE. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der på store husdyrbedrifter ofte findes andre forureningskilder som eksempelvis opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning. 5.2.2 Potentiel nitratudvaskning Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. Den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen indenfor de enkelte markblokke er beregnet som et gennemsnit for perioden 2009-2012. Resultatet fremgår af Figur 5.8. Redegørelse for Hindsholm 61
Figur 5.8 Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden 2009-2012 (Datakilde: Naturstyrelsen, ConTerra). Den potentielle nitratudvaskning varierer meget indenfor området, fra under 25 mg/l til enkelte steder over 100 mg/l. Områderne med over 100 mg/l nitratudvaskning ligger alle i den vestlige del af området ud mod Dalby Bugt. I den nordlige del af OSD, samt i den vestlige og sydvestlige del af kortlægningsområdet er udvaskningen af nitrat på 50 mg/l eller derunder (grønne farver). Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i hele Hindsholm Kortlægningsområde er 33 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil være en del lavere. Den potentielle nitratudvaskning på Figur 5.8 bygger, som nævnt, på gennemsnitdata fra 2009-2012. I forhold til denne redegørelsesrapport og det efterfølgende indsatsplanarbejde skal kortet udelukkende anvendes som en screening, der indikerer, hvor der kan være en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. 62 Redegørelse for Hindsholm
5.3 Forureningskilder I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne i kortlægningsområdet primært med udgangspunkt i de kortlagte jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt. 5.3.1 Kortlagte jordforureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på en række lokaliteter inden for Hindsholm Kortlægningsområde er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for kortlægningsområdet er det Region Syddanmark, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Syddanmark i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Syddanmarks prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af lokaliteter i Kerteminde Kommune. I Kerteminde Kommune er der desuden en række lokaliteter, hvor regionen på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til kortlægning. I de tilfælde, hvor regionen ikke har undersøgt eller afværget kendte forureninger i et kortlægningsområde, prioriteres indsatsen af regionen. Da jordforureningskortlægningen omfatter et stort antal lokaliteter fordelt over hele regionen, må der forventes at gå nogle årtier, før regionen har undersøgt og eventuelt afværget alle relevante forureninger omfattet af regionens indsats. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Syddanmark den 19. august 2013, findes der i tilknytning til kortlægningsområdet 8 lokaliteter, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af lokaliteterne er angivet på Figur 5.9. Redegørelse for Hindsholm 63
Figur 5.9 Kortlagte forureningslokaliteter (Datakilde: Region Syddanmark, 19. august 2013). Der er 7 V2-kortlagte lokaliteter, mens 1 lokalitet er V1 kortlagt. Indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandværker er der 1 V1 og 7 V2 lokaliteter. I tabellen i Figur 5.10 ses status pr. 2013 for de kortlagte V1 og V2 lokaliteter, som udgør eller kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. 64 Redegørelse for Hindsholm
Navn 439-00008 Bogensø Losseplads 439-00004 Mosegård Losseplads 439-00007 Fynshovedvej Losseplads 439-00016 Målebakkevej Losseplads 439-00021 Smedeværksted/ Maskinfabrik, Fynshovedvej 372 439-00007 Fynshovedvej Losseplads 439-00016 Målebakkevej Losseplads 439-00022 Smedeværksted/ Maskinsfabrik, Fyndhovedvej 194 439-04007 Mobil Oil, Mesinge Bygade 8 439-80006 Villaolietank, Krogen 3, Mesinge Anvendelse (branche) Status (V1/V2) Evt. konstateret forurening (stofgrupper) Losseplads V2 Lossepladsperkolat Losseplads V2 Lossepladsperkolat Losseplads V2 Lossepladsperkolat Losseplads V2 Lossepladsperkolat Maskinindustri V2 Dieselolie, bly og cadmium OSD OSD OSD OSD OSD Lokalitetsnr. Indvindingsopland Bogensø Andelsvandværk Dalby Vandværk Dalby Vandværk Dalby Vandværk Dalby Vandværk Losseplads V2 Lossepladsperkolat Vandværk OSD Mesinge Losseplads V2 Lossepladsperkolat Vandværk OSD Mesinge Maskinindustri V2 Tungmetaller OSD Mesinge Vandværk Servicestationer V1 Olie-benzin OSD Mesinge Vandværk Villaolietank V2 Fyringsolie OSD Mesinge Vandværk Figur 5.10 Kortlagte muligt forurenede eller forurenede lokaliteter indenfor Hindsholm Kortlægningsområde. 5.3.2 Øvrige forureningskilder Udover de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra de kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Sprøjtemidler I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af fylde- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af fylde- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som fylde- og vaskeplads. Der kan være risiko for påvirkning fra sprøjtemidler fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Redegørelse for Hindsholm 65
Som tidligere nævnt er der kun få fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter herfra i vandværksboringer i kortlægningsområdet og kun spredte fund inden for OSD. Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS s rapport fra 2009 /13/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs stærkt trafikerede veje, der saltets intensivt. Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald. De kan derfor udgøre en særlig risiko. 66 Redegørelse for Hindsholm
6. Områdeafgrænsning Den oprindelige udpegning af OSD/OD og NFI er foretaget af Fyns Amt i regionplanen fra 2005 ud fra daværende eksisterende data. Den nu udførte kortlægning har tilvejebragt ny viden i forhold til den oprindelige udpegning. I dette kapitel redegøres for justeringen af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD), og afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i OSD og indvindingsoplandene udenfor OSD. Indenfor NFI er afgrænset indsatsområder (IO), hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til at beskytte grundvandet i forhold til nitrat. Ved præsentationen af OSD/OD, indvindingsoplande udenfor OSD, NFI og IO er der angivet en afgrænsningspolygon, som angiver det område, justeringerne og nye afgrænsninger vil gælde indenfor, og hvor de oprindelige udpegninger samtidig vil blive erstattet. Alle de nævnte områder bortset fra indvindingsoplande til almene vandværker inden for OSD udpeges formelt i en bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven. Områderne vil herefter kunne ses i bekendtgørelsen og på Danmarks Miljøportal. Til bekendtgørelsen om udpegning og administration af drikkevandsressourcer udpeges kun de indvindingsoplande til almene vandværker, som helt eller delvist er beliggende uden for OSD. 6.1 Indvindingsoplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 4.3, er indvindingsoplandene til de almene vandværker beregnet og optegnet. Indvindingsoplandet er det areal på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer hen til den givne indvindingsboring. Metoden til beregning og afgrænsning af indvindingsoplandene er beskrevet i afsnit 4.3.3. Indvindingsoplandene i Hindsholm Kortlægningsområde er gengivet på Figur 6.1, sammen med føromtalte afgrænsningspolygon. Endvidere er der beregnet og afgrænset grundvandsdannende oplande, som ses i afsnit 4.3.3, Figur 4.21. Redegørelse for Hindsholm 67
Figur 6.1 Indvindingsoplande for vandværkerne i Hindsholm Kortlægningsområde. 6.2 Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og områder med drikkevandsinteresser (OD) I forbindelse med kortlægningen i Hindsholm Kortlægningsområde er der opnået en større viden om området, der har medført, at områdeafgrænsningerne er vurderet og justeret i forhold til den nye viden. Det justerede OSD og OD samt det tidligere OSD fremgår af Figur 6.2. OSD Hindsholm udgør efter justeringen 37,5 km² i forhold til tidligere, hvor OSD udgjorde 34,3 km². OD er justeret som en indirekte konsekvens af, at OSD er justeret. OD s ydre grænse er ikke ændret. 68 Redegørelse for Hindsholm
Figur 6.2 OSD, OD samt tidligere OSD ved Hindsholm Kortlægningsområde. Det tidligere OD er ikke vist på figuren. OD uden for afgrænsningspolygonen er hentet fra Danmarks Miljøportal og er ikke vurderet i denne redegørelse. Inden for Hindholm Kortlægningsområde viser kortlægningen, at der findes et velydende magasin med en god grundvandskvalitet, og på baggrund heraf er det vurderet, at der ikke er grund til at indskrænke OSD. OSD er tilrettet ud fra grundvandets strømningsretning samt grundvandsdannelsen ved terræn, for derved at øge grundvandsressourcen inden for OSD. De enkelte ændringer i OSD beskrives i det følgende. De fire almene vandværker i Hindsholm Kortlægningsområde har i tilladelsesscenariet en samlet indvinding på 324. 000 m 3 /år. Sammenholdt med grundvandsdannelsen ved terræn inden for det tidligere OSD giver dette en udnyttelsesgrad på omkring 68 %. I beregningen indgår den positive grundvandsdannelse ved terræn i tilladelsesscenariet inden for det tidligere OSD. Sammenholdt med grundvandsdannelsen til Sand 3 magasinet er udnyttelsesgraden helt oppe på 88 % indenfor det tidligere OSD. På baggrund af udnyttelsesgraden er det vurderet, at udvide OSD i områder med positiv grundvandsdannelse ved terræn, for dermed at øge rest-ressourcen inden for OSD. Redegørelse for Hindsholm 69
I den vestlige del af kortlægningsområdet vest for Dalby og vest for Mesinge ud mod halvøen Skoven er OSD udvidet, således at de dele af indvindingsoplandene til Dalby og Mesinge vandværker, som ligger uden for det tidligere OSD, og hvor der sker positiv grundvandsdannelse ved terræn, er medtaget i OSD, jf. Figur 6.3. I den østlige del af kortlægningsområdet er OSD udvidet, således at hele den østlige del af oplandet til Dalby Vandværk er inkluderet i OSD. Også her er den terrænnære grundvandsdannelse positiv, Figur 6.3. I den nordlige del af kortlægningsområdet, nord for Martofte, er OSD udvidet mod nord, således at hele indvindingsoplandet til Martofte Vandværk er inkluderet. Udvidelsen strækker sig længere mod nord end indvindingsoplandet for dermed at inkludere det område, hvor der sker en større grundvandsdannelse ved terræn, jf. Figur 6.3. Figur 6.3 OSD og tidligere OSD samt grundvandsdannelse ved terræn. I den sydlige del af kortlægningsområdet er OSD udvidet mod Tårup by. På Figur 6.4 er vist det beregnede potentialekort for Sand 3 magasinet ved tilladelsesscenariet. På kortet er vist den overordnede strømningsretning i den sydlige del af kortlægningsområdet. Som det fremgår af figuren, strømmer grundvandet overordnet ud af OSD i den sydøstlige del mod Tårup Inddæmmede Strand, mens vandet strømmer ind i OSD i den sydvestlige 70 Redegørelse for Hindsholm
del af OSD i både Sand 3 (Figur 6.4) og Sand 2 (Figur 4.17). For at undgå indstrømning til OSD, er OSD justeret, så udbredelsen af Sand 3 mod Tårup by er inkluderet i OSD. Den reviderede afgrænsning af OSD mod Tårup by inkluderer foruden indvindingsoplandet til Mesinge Vandværk og udbredelsen af Sand 3 også et større område med grundvandsdannelse på terræn (Figur 6.3), for derved at øge restressourcen inden for OSD. Figur 6.4 OSD og tidligere OSD samt potentialelinjer for Sand 3 magasinet. Med røde pile er angivet den overordnede strømningsretning i den sydvestlige del af OSD, sydvest for Salby. 6.3 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Med udgangspunkt i kortlægningen afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og almene vandforsyningers indvindingsoplande udenfor OSD. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /d/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/e/. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages en konkret vurde- Redegørelse for Hindsholm 71
ring af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen. Områder med grundvandsdannelse er vurderet og præsenteret i kapitel 4, afsnit 4.3 om hydrologiske forhold, mens de grundvandskemiske forhold, herunder nitratindhold er tolket og præsenteret i kapitel 4, afsnit 4.4. Endelig er der i kapitel 4, afsnit 4.5 foretaget en sårbarhedszonering af de primære magasin jf. /d/ og Figur 4.32. Grundvandsdannelsen er fastlagt ud fra beregninger med den hydrologiske model /6/ og viser grundvandsdannelsen ved terræn. Den nedadrettede grundvandsdannelse ved terræn er i gennemsnit 16 mm/år (Figur 4.14 og afsnit 4.3.2) og grundet den relativt lave grundvandsdannelse sammenholdt med den høje udnyttelsesgrad sættes grænsen mellem ingen/nogen grundvandsdannelse til 0 mm/år. På Figur 6.5 er nitratsårbarhedszoneringen vist sammen med områder med lille/ingen grundvandsdannelse. Heraf fremgår det, at der sker nogen/stor grundvandsdannelse ved terræn (over 0 mm/år) i dele af de områder, hvor Sand 3 magasinet har nogen nitratsårbarhed. Der er ingen fund af nitratindhold over 25 mg/l i Sand 3 magasinet inden for Hindsholm Kortlægningsområde, ligesom der ikke ses fund af mere end 5 mg nitrat per liter med stigende tendens. De grundvandskemiske resultater viser, at vandkvaliteten i Sand 3 forekommer velbeskyttet, jf. afsnit 4.4. Endvidere indikerer de data, der findes for boringer med stigende sulfatindhold, at denne stigning skyldes oxidation grundet det store indvindingstryk (oxidation med ilt), jf. afsnit 4.4.1. Oxidation som følge af nitrat kan ikke påvises i data. Som beskrevet i afsnit 4.5, er den reducerede lertykkelse i hovedparten af de små områder med nogen nitratsårbarhed mellem 12 og 15 meter, ofte meget tæt på 15 m. Den gennemsnitlige reducerede lertykkelse indenfor hvert område, der er vist med nogen nitratsårbarhed, er 14 meter. Endvidere er denne reducerede lertykkelse i disse områder ikke baseret på boringer, men er interpolerede værdier. Således er det muligt, at det faktum, at lertykkelsen netop kommer under 15 m reduceret ler, kan skyldes usikkerhed ved interpolationen eller usikkerheder ved placering af redoxgrænsen. Det vurderes ikke at de små områder med nogen sårbarhed repræsenterer en større nitratfølsomhed end de omkringliggende øvrige dele af kortlægningsområdet. Da de grundvandskemiske resultater indikerer, at det primære magasin Sand 3 forekommer velbeskyttet, og givet den ovenstående vurdering af, at der ikke er områder, som fremstår med større nitratfølsomhed end andre, afgrænses der ikke NFI i de områder, hvor der er nogen nitratsårbarhed og samtidigt nogen/stor grundvandsdannelse. Der afgrænses derfor ingen nitratfølsomme indvindingsområder i Hindsholm Kortlægningsområde. 72 Redegørelse for Hindsholm
Figur 6.5 Sårbarhedszonering, områder med ingen/lille grundvandsdannelse samt fund af nitrat i primært magasin (Sand 3). Der er ikke påvist nitrat over 25 mg/l eller over 5 mg/l med stigende tendens i primært magasin inden for Hindsholm Kortlægningsområde. Der er tidligere udpeget nitratfølsomme indvindingsområder på Hindsholm, jf. Figur 6.6. Både vest og øst for Mesinge har der tidligere været udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, ligesom der tidligere har været udpeget NFI syd for Martofte, mellem Martofte og Bogensø, samt et mindre område på halvøen Skoven. Disse områder udgår som NFI. Områderne inden for Hindsholm Kortlægningsområde udgår på grund af kortlægningens resultater, som beskrevet i det foregående afsnit, mens de to områder uden for kortlægningsområdet udgår, da der ikke udpeges NFI uden for OSD og oplande uden for OSD. Redegørelse for Hindsholm 73
Figur 6.6 Tidligere nitratfølsomme indvindingsområder. I forbindelse med kortlægningen af Hindsholm Kortlægningsområde er resultatet af analysen, at de tidligere nitratfølsomme indvindingsområder udgår, samt at der ikke afgrænses nye nitratfølsomme indvindingsområder på Hindsholm. Således viser figuren ingen nye nitratfølsomme indvindingsområder. 6.4 Indsatsområder (IO) Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen. Da der ikke er afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder inden for Hindsholm Kortlægningsområde, afgrænses der heller ikke indsatsområder inden for kortlægningsområdet. 74 Redegørelse for Hindsholm
7. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger I dette kapitel sammenfattes problemstillinger, som grundvandskortlægningen har belyst i OSD og indvindingsoplande udenfor OSD. For almene vandforsyninger er der specifikt givet en sammenfatning i kapitel 7.2. Til det videre brug af kortlægningens resultater i forbindelse med indsatsplanlægning henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/. I vejledningens afsnit om foranstaltninger og retningslinjer findes inspiration til valg af indsatser. 7.1 Problemstillinger i OSD og indvindingsoplande uden for OSD 7.1.1 Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hovedparten af Hindsholm Kortlægningsområde ikke er sårbart overfor nitrat, bl.a. fordi der er tykke beskyttende lerlag over magasinet. Der er dog mindre områder med nogen nitratsårbarhed i den vestlige del af kortlægningsområdet. Ud fra en vurdering af tykkelse af reduceret lerdække og grundvandskemi er det valgt ikke at afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder i Hindsholm Kortlægningsområde. Dette betyder, at der inden for dette område heller ikke er afgrænset indsatsområder. 7.1.2 Sprøjtemidler Kortlægningen har vist, at der tidligere er konstateret fund af sprøjtemidler i form af pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider over og under grænseværdien i det primære grundvandsmagasin i den vestlig og nordlige del af kortlægningsområdet. Der er udelukkende fundet pesticider, der i dag ikke er godkendte, eller pesticider, hvor anvendelsen i dag er kraftig reguleret i forhold til tidligere tiders brug. Der er ingen fund af pesticider i seneste analyse. Fund af pesticider viser imidlertid, at det primære magasin er sårbart over for de pågældende pesticider. Kortlægningen har endvidere vist, at der ikke er konstateret fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler i det primære grundvandsmagasin i den østlige del af kortlægningsområdet. Sammenfattende konkluderes det, at det primære magasin ikke fremstår som truet af pesticider. 7.1.3 Andre stoffer Inden for Hindsholm Kortlægningsområde er der gjort enkelte fund af miljøfremmede stoffer i det primære grundvandsmagasin, og samtidig er der forhøjet indhold af sulfat og klorid. Miljøfremmede stoffer Der er i Hindsholm Kortlægningsområde tidligere gjort fund af oliekomponenter i primært magasin i området omkring Mesinge og Dalby /6/. Disse fund viser, at det primære magasin er sårbart over for miljøfremmede stoffer, og at en del af det indvundne vand i den centrale del af kortlægningsområdet er ungt. Idet der ikke er påvist miljøfremmede stoffer de seneste fem år, vurderes indvindingen fra primært magasin ikke at være truet af miljøfremmede stoffer. Redegørelse for Hindsholm 75
Der er i Hindsholm Kortlægningsområde kortlagt forurening på V2-kortlagte lokaliteter. Forureningerne omfatter flere forskellige miljøfremmede stoffer. Det er ikke fastlagt, om disse konstaterede forureninger har nået det primære grundvandsmagasin. Naturligt forekommende stoffer Kortlægningen har vist, at der i indvindingsboringer til kortlægningsområdets fire vandværker samt i en privat indvindingsboring er konstateret forhøjet indhold af sulfat. Mens det forhøjede sulfatindhold i den private indvindingsboring primært kan tilskrives påvirkning af havvand, indikerer det forhøjede indhold af sulfat i de øvrige indvindingsboringer pyritoxidation. Pyritoxidationen skyldes oxidation med ilt. Dette tyder på, at pyritoxidationen er indvindingsbetinget og er forårsaget af, at boringerne barometerånder som følge af en indvindingsbetinget sænkning af grundvandsspejlet. Der er i Hindsholm Kortlægningsområde konstateret forhøjet kloridindhold i indvindingsboringer til Bogensø Vandværk og Mesinge Vandværk samt i en privat indvindingsboring. Der ses desuden svagt stigende kloridindhold i indvindingsboringer til Dalby Vandværk. 7.1.4 Øvrige problemstillinger I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er en V1-kortlagt lokalitet beliggende indenfor Hindsholm Kortlægningsområde. Denne lokalitet prioriteres til undersøgelse og evt. oprydning af Region Syddanmark. 7.2 Problemstillinger ved specifikke vandværker I dette afsnit beskrives problemstillinger ved de enkelte almene vandforsyninger. Der henvises til Vejledning om indsatsplaner /h/, afsnittene om foranstaltninger og retningslinjer som inspiration til valg af indsatser. I Hindsholm Kortlægningsområde findes følgende almene vandforsyninger: Bogensø Andelsvandværk Dalby Vandværk Martofte Vandværk Mesinge Vandværk 76 Redegørelse for Hindsholm
7.2.1 Sammenfattende beskrivelse ved Bogensø Andelsvandværk Bogensø Andelsvandværk indvinder grundvand fra én boring, og har en gældende tilladelse på 9.000 m 3 /år. Boringen er placeret sydvest for Martofte ved Dalby Bugt, og indvinder fra Sand 3 magasinet. Tykkelsen af dæklaget over grundvandsmagasinet er 32 m, hvoraf ler udgør 29,3 m. Vandværket ligger ved siden af boringen. DGU nr. 137.258 Etableringsår 1962 Boredybde 35 Terrænkote 3,33 Filterinterval (m.u.t.) 32-35 Filterrørsdia.(mm) 110 Forerørsdia. (mm) 203 Borings kapacitet (m 3 /t)* 3,5 Sænkning (m)* 3,2 Specifik kapacitet (m 3 /t/m) 1,1 Magasin bjergart Sand 3 Magasinforhold Dæklagstykkelse (terræn til magasins top) (m) Samlet tykkelse af ler over magasin (m) Spændt 32 29,3 Figur 7.1 Bogensø Andelsvandværks aktive indvindingsboring. *: Målt ved boringens etablering. Råvandet i boringen er svagt reduceret med et sulfatindhold 30 75 mg/l. Der er ikke blevet påvist nitrat eller pesticider i råvandet fra boringen. Vandværket havde ved udgangen af 2013 ingen kvalitetsproblemer med drikkevandet. Redegørelse for Hindsholm 77
Figur 7.2 Placeringen af Bogensø Andelsvandværk og den aktive indvindingsboring. På figuren er også vist indvindingsopland, grundvandsdannende opland, kildeplads- og oplandsprofilsnit, samt placeringen af forurenede grunde. I indvindingsoplandet til Bogensø Andelsvandværk er der hverken udpeget nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller indsatsområde (IO). Inden for indvindingsoplandet ligger der én V2-kortlagt lokalitet med lokalitetsnummer 439-00008. Der er på Figur 7.3 optegnet et oplandsprofilsnit fra sydvest i retning mod sydøst og et kildepladsprofilsnit fra vest i retning mod øst for indvindingsoplandet tilhørende Bogensø Andelsvandværk. På profilet er bl.a. vandværkets boringer med de geologiske lag vist. 78 Redegørelse for Hindsholm
Figur 7.3 Forståelsesmodel for Bogensø Andelsvandværk. Øverst: Oplandsprofil, nederst: Kildepladsprofil. Placeringen af oplandsprofil og kildepladsprofil ses på Figur 7.2. Med udgangspunkt i den tilladte indvinding på 9.000 m 3 /år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Bogensø Andelsvandværks boring. Indvindingsoplandet er det område på terræn, hvorunder der strømmer grundvand hen mod boringen. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor vand infiltrerer på terræn, for senere at strømme videre i grundvandsmagasinerne hen til boringen. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er vist på Figur 7.2 og Figur 7.4. Figur 7.4 viser endvidere vandets simulerede transporttid til indvindingsboringen. Redegørelse for Hindsholm 79
Figur 7.4 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Bogensø Vandværk angivet med beregnede partikel transporttider. I det grundvandsdannende opland lige øst for boringen er en stor del partikler med transporttid under 25 år, men disse kan ikke ses på figuren da der ligger partikler med højere transporttid ovenover. 7.2.1.1 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Bogensø Andelsvandværk Sprøjtemidler Der er ikke påvist fund af pesticider i Bogensø Andelsvandværks boring. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke gjort fund af miljøfremmede stoffer i indvindingsboringen. Inden for indvindingsoplandet ligger en V2-kortlagt lokalitet med lokalitetsnummer 439-00008, hvor der er kortlagt losseplads-perkolat forurening. Lokaliteten har tidligere huset Bogensø Losseplads. Naturligt forekommende stoffer Nitrat-og klorid-niveauerne er stabile i råvandet, mens sulfat-indholdet udviser en let faldende tendens. 80 Redegørelse for Hindsholm
7.2.2 Sammenfattende beskrivelse ved Dalby Vandværk Dalby Vandværk indvinder grundvand fra tre boringer, og forventes i nærmeste fremtid tildelt en indvindingstilladelse på 135.000 m 3 /år. Boringen med DGU nr. 137.457 er placeret sydvest for Dalby, mens boringerne med DGU nr. 137.830 og 137.910 er placeret sydøst for Dalby, med boring DGU nr. 137.910 længst mod sydøst. Alle tre boringer indvinder fra Sand 3 magasinet. Tykkelsen af dæklaget over grundvandsmagasinet varierer mellem 28,6 og 41 m, hvoraf 22 23,3 m udgøres af ler. Vandværket ligger i den sydlige del af Dalby mellem boringerne med DGU nr. 137.457 og 137.830. DGU nr. 137.457 137.830 137.910 Etableringsår 1971 1991 2002 Boredybde 34,5 42,5 51 Terrænkote 8,57 9,39 15,24 Filterinterval (m.u.t.) 28,5 32,5 36 42 42 48 Filterrørsdia.(mm) 110 110 225 Forerørsdia. (mm) 203 219 - Borings kapacitet (m 3 /t)* 19,5 17 - Sænkning (m)* 14,3 1,5 - Specifik kapacitet (m 3 /t/m) 1,4 11,3 - Magasin bjergart Sand 3 Sand 3 Sand 3 Magasinforhold Spændt Spændt Spændt Dæklagstykkelse (terræn til magasins top) (m) Samlet tykkelse af ler over magasin (m) 28,6 30 41 23,3 23 22 Figur 7.5 Dalby Vandværks aktive indvindingsboringer. *: Målt ved boringens etablering. Råvandet i boringerne med DGU nr. 137.457 og 137.830 er svagt reduceret med et sulfatindhold mellem 30 75 mg/l, mens råvandet i boringen med DGU nr. 137.910 er stærkt reduceret med et sulfatindhold < 20 mg/l. Der er ikke blevet påvist nitrat eller pesticider i boringerne. Vandværket havde ved udgangen af 2013 ingen kvalitetsproblemer med drikkevandet. Redegørelse for Hindsholm 81
Figur 7.6 Placeringen af Dalby Vandværk og de aktive indvindingsboringer. På figuren er også vist indvindingsopland, grundvandsdannende opland, kildeplads- og oplandsprofilsnit, samt placeringen af forurenede grunde. I indvindingsoplandet til Dalby Vandværk er der hverken udpeget nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller indsatsområde (IO). Inden for indvindingsoplandet er der fire V2-kortlagte lokaliteter. Disse har lokalitetsnumrene: 439-00004, 439-00007, 439-00016, og 439-00021. Der er på Figur 7.7 optegnet to oplandsprofilsnit og et kildepladsprofilsnit for indvindingsoplandet tilhørende Dalby Vandværk. Det ene oplandsprofilsnit gennemskærer den nordlige del af indvindingsoplandet og går fra nordvest i retning mod sydøst. Det andet oplandsprofilsnit gennemskærer den sydlige del af indvindingsoplandet og går fra vest-nordvest i retning mod øst-sydøst. Kildepladsprofilsnittet går fra nordvest i retning mod sydøst. På profilet er bl.a. vandværkets boringer med de geologiske lag vist. 82 Redegørelse for Hindsholm
Figur 7.7 Forståelsesmodel for Dalby Vandværk. Øverst: De to oplandsprofiler, og nederst: Kildepladsprofilet. Placeringen af oplandsprofil og kildepladsprofil ses på Figur 7.6. Med udgangspunkt i den kommende indvindingstilladelse på 135.000 m 3 /år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Dalby Vandværks indvindingsboringer. Indvindingsoplandet er det område på terræn, hvorunder der strømmer grundvand hen mod boringen. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor vand infiltrerer på terræn, for senere at strømme videre i grundvandsmagasinerne hen til boringen. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er vist på Figur 7.6 og Figur 7.8. Figur 7.8 viser endvidere vandets simulerede transporttid til indvindingsboringerne. Redegørelse for Hindsholm 83
Figur 7.8 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Dalby Vandværk angivet med beregnede partikel transporttider. 7.2.2.1 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Dalby Vandværk Sprøjtemidler I boringerne DGU nr. 137.830 og 137.910 er der ikke gjort fund af pesticider. I boring DGU nr. 137.457 er der gjort et enkelt fund af 2,6-dichlorbenzosyre på 0.11 µg/l tilbage i 2011. Sidenhen er der ikke gjort fund af pesticider i boringen. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er blevet gjort fund af 3-ethyltoluen på 0,04 µg/l og toluen på 0,05 µg/l i boringen med DGU nr. 137.457 i en analyse fra 2005. Inden for indvindingsoplandet til Dalby Vandværk er fire V2-kortlagte lokaliteter. Disse har lokalitetsnumrene 439-00004, 439-00007, 439-00016, og 439-00021. Af disse er de første tre tidligere lossepladser, hvor der er kortlagt lossepladsperkolat-forurening. Forureningslokaliteten med nummer 439-00021 er et tidligere smedeværksted/maskinfabrik, hvor der er blevet kortlagt forurening med bly, cadmium og zink. Naturligt forekommende stoffer Råvandet i indvindingsboringen med DGU nr. 137.830 er kun blevet analyseret en enkelt gang, hvorfor der ikke kan beskrives tendenser for de naturlige forekommende stoffer. 84 Redegørelse for Hindsholm
I boring DGU nr. 137.457 er klorid-niveauet stabilt, nitrat-niveauet faldende og sulfat-indholdet varierer meget imellem analyserne. I boring DGU nr. 137.830 er klorid- og sulfat- niveauerne stigende, og nitrat-niveauet er faldende. 7.2.3 Sammenfattende beskrivelse ved Martofte Vandværk Martofte Vandværk indvinder grundvand fra to boringer, og forventes i nærmeste fremtid tildelt en indvindingstilladelse på 40.000 m 3 /år. Boringerne ligger nord for Martofte by, hvor boringen med DGU nr. 128.11 er placeret tættest på centrum. Begge boringer indvinder fra Sand 3 magasinet. Dæklaget over grundvandsmagasinet varierer mellem 33,1 39 m, hvoraf 25,4 38,7 m udgøres af ler. Vandværket ligger ved boring DGU nr. 128.11. DGU nr. 128.11 128.53 Etableringsår 1961 1978 Boredybde 41,5 47,4 Terrænkote 8,42 9,8 Filterinterval (m.u.t.) 33,5 41,5 41 47 Filterrørsdia.(mm) 110 200 Forerørsdia. (mm) 160 - Borings kapacitet (m 3 /t)* 18 28,5 Sænkning (m)* 10,7 3,3 Specifik kapacitet (m 3 /t/m) 1,68 8,6 Magasin bjergart Sand 3 Sand 3 Magasinforhold Spændt Spændt Dæklagstykkelse (terræn til magasins top) (m) Samlet tykkelse af ler over magasin (m) 33,1 39 25,4 38,7 Figur 7.9 Martofte Vandværks aktive indvindingsboringer. *: Målt ved boringens etablering. Råvandet i boring DGU nr. 128.11 er stærkt reduceret med et sulfat indhold < 20 mg/l, mens råvandet i boring DGU nr. 128.53 er svagt reduceret med et sulfat indhold på 30 75 mg/l. I begge boringer er der ikke blevet påvist nitrat. Ved en tidligere analyse er der gjort fund af pesticider i boring DGU nr. 128.53, men ved de seneste grundgrundvandskemiske analyser er der ikke gjort fund af pesticider eller miljøfremmede stoffer. Vandværket havde ved udgangen af 2013 ingen kvalitetsproblemer med drikkevandet. Redegørelse for Hindsholm 85
Figur 7.10 Placeringen af Martofte Vandværk og de aktive indvindingsboringer. På figuren er også vist indvindingsopland, grundvandsdannende opland, kildesplads- og oplandsprofilsnit, samt placeringen af forurenede grunde. I indvindingsoplandet til Martofte Vandværk er der hverken udpeget nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller indsatsområde (IO). Inden for indvindingsoplandet er der ingen udpegede forureningslokaliteter. Der er på Figur 7.11 optegnet et oplandsprofilsnit fra vest i retning mod sydøst og et kildepladsprofilsnit fra nord-nordvest i retning mod syd-sydøst for indvindingsoplandet tilhørende Martofte Vandværk. På profilet er bl.a. vandværkets boringer med de geologiske lag vist. 86 Redegørelse for Hindsholm
Figur 7.11 Forståelsesmodel for Martofte Vandværk. Øverst: Oplandsprofil, nederst: Kildepladsprofil Placeringen af oplandsprofil og kildepladsprofil ses på Figur 7.10. Med udgangspunkt i den kommende indvindingstilladelse på 40.000 m 3 /år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland og et grundvandsdannende opland til Martofte Vandværks boringer. Indvindingsoplandet er det område på terræn, hvorunder der strømmer grundvand hen mod boringen. Det grundvandsdannende opland er det område, hvor vand infiltrerer på terræn, for senere at strømme videre i grundvandsmagasinerne hen til boringen. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er vist på Figur 7.10 og Figur 7.12. Figur 7.12 viser endvidere vandets simulerede transporttid til indvindingsboringerne. Redegørelse for Hindsholm 87
Figur 7.12 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Martofte Vandværk angivet med beregnede partikel transporttider. 7.2.3.1 Grundvandsmæssige problemstillinger ved Martofte Vandværk Sprøjtemidler I indvindingsboring med DGU nr. 128.53 er der gjort fund af Hexazinon på 0,01 µg/l tilbage i 1998. Sidenhen er der ikke gjort fund af pesticider i nogen af boringerne. Andre stoffer Miljøfremmede stoffer Der er ikke gjort fund af miljøfremmede i indvindingsboringerne. I indvindingsoplandet er der ikke kortlagt forureningslokaliteter. Naturligt forekommende stoffer I boring DGU nr. 128.11 er klorid-niveauet faldende, mens nitrat- og sulfat-niveauerne er stabile. I boring DGU nr. 128.53 er klorid- og nitrat-indholdet stabilt og sulfat-niveauet er stigende. 88 Redegørelse for Hindsholm
7.2.4 Sammenfattende beskrivelse ved Mesinge Vandværk Mesinge Vandværk indvinder grundvand fra tre boringer, og forventes i nærmeste fremtid tildelt en indvindingstilladelse på 140.000 m 3 /år. Boringen med DGU nr. 137.437 er placeret centralt i Mesinge sammen med vandværket. Boringen med DGU nr. 137.537 er beliggende syd for Mesinge, mens boringen med DGU nr. 137.1098 er placeret nordøst for Mesinge. Alle tre boringer indvinder fra Sand 3 magasinet. Dæklaget over grundvandsmagasinet varierer mellem 24,2 29,5 m, hvor 21,4 24,5 m udgøres af ler. DGU nr. 137.437 137.537 137.1098 Etableringsår 1968 1977 2007 Boredybde 30 31 43 Terrænkote 9,35 7,86 8,83 Filterinterval (m.u.t.) 25,4 29,4 24,1 28,1 33,5 39,5 Filterrørsdia.(mm) 102 102 225 Forerørsdia. (mm) 152 219 225 Borings kapacitet (m 3 /t)* 14,5 11 30 Sænkning (m)* 7 12,2 4,39 Specifik kapacitet (m 3 /t/m) 2,1 0,9 6,8 Magasin bjergart Sand 3 Sand 3 Sand 3 Magasinforhold Spændt Spændt Spændt Dæklagstykkelse (terræn til magasins top) (m) Samlet tykkelse af ler over magasin 25,4 24,2 29,5 21,4 22,7 24,5 Figur 7.13 Mesinge Vandværks aktive indvindingsboringer. *: Målt ved boringens etablering. Råvandet i boring DGU nr. 137.537 er svagt reduceret med et sulfat-indhold på 75-125 mg/l. Råvandet i de to andre boringer er ligeledes svagt reduceret men med et sulfat-indhold på 20 30 mg/l. Der er ikke påvist nitrat i råvandet fra boringerne. Der er i en tidligere analyse blevet påvist pesticider i boring DGU nr. 137.437, men ved de seneste grundvandskemiske analyser er der ikke blevet påvist pesticider i nogen af boringerne. Vandværket havde ved udgangen af 2013 en overskridelse af kvalitetskravet for ammoniak i drikkevand med 0,23 mg/l. Ved de sidste to prøver fra 2014 var dette dog ikke tilfældet. Redegørelse for Hindsholm 89
Figur 7.14 Placeringen af Mesinge Vandværk og de aktive indvindingsboringer. På figuren er også vist indvindingsopland, grundvandsdannende opland, kildesplads- og oplandsprofilsnit, samt placeringen af forurenede grunde. I indvindingsoplandet til Mesinge Vandværk er hverken udpeget nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) eller indsatsområde (IO). Inden for indvindingsoplandet ligger der en V1-udpeget forureningslokalitet med lokalitetsnummer 439-04007 og fire V2-kortlagte lokaliteter med lokalitetsnumre: 439-00007, 439-00016, 439-00022, og 439-80006. Der er på Figur 7.15 optegnet et oplandsprofilsnit fra vest i retning mod øst og et kildepladsprofilsnit fra sydsydvest i retning mod nord-nordøst for indvindingsoplandet tilhørende Mesinge Vandværk. På profilet er bl.a. vandværkets boringer med de geologiske lag vist. 90 Redegørelse for Hindsholm