Ulighed til det sidste

Ulighed til det sidste A k a d e m i U d d a n n e l s e n i S u n d h e d s p r a k s i s. M o d u l : S u n d h e d s p r a k s i s H o l d n u m m e r : 9 9 1 8 1 2 s p f 3 0 h K ø b e n h a v n s E r h v e r v s A k a d e m i R y e s g a d e 3 F, 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N A n t a l t e g n i p r o j e k t o p g a v e n : 2 3. 5 9 0 V e j l e d e r : M e t t e G r e g e r s e n A f l e v e r i n g s d a t o : Projektopgave udarbejdet af: Social og sundhedsassistent Berit Yvonne Andersen 150868 - En undersøgelse om forskellen på pleje af døende borger i den sidste tid, i samme kommune. Ulighed i sundhed er et debatteret emne for tiden. Jeg vil mene, der er ulighed til det sidste åndedræt er taget. 23-05- 2012

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemformulering:... 3 1.2 Begrebsafklaring... 3 1.3 Præsentation af eget perspektiv... 3 2. Metodevalg... 4 2.1 Metodebeskrivelse... 4 2. 2 Metodekritik... 5 2.3 Metode kritik af gruppe interview med Norske social og sundhedsassistentelever... 6 3. Præsentation af valgte teorier... 6 4. Præsentation af empiri... 8 4.1 Sammendrag af interview... 8 4.2 Gruppe interview/dialog med 3 norske Social og sundhedsassistent elever... 9 4.3 Sammendrag af svar på interview spørgsmålene... 10 5. Analyse og diskussion... 10 6. Sammenstilling og konklusion... 12 7. Perspektivering... 13 8. Referenceliste... 14 Bøger:... 14 Faglige publikationer:... 14 Hjemmesider fra Internettet:... 14 9. Bilagsfortegnelse... 16 Bilag 1: Interview spørgsmål inkl. Svar... Bilag 2: Instruks på terminal pleje, Sofienborg plejecenter... Bilag 3: Uddrag af virksomhedsplan, Det sidste kapitel fra Sofienborg plejecenter... Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 1

1. Indledning Jeg har kaldt min projektopgave ulighed til det sidste idet emnet ulighed i sundhed er meget diskuteret i medierne for tiden. Så jeg tænkte at det ville virke interessant med en sådan titel i forhold til emnet. Det er svært at vælge emne, der er meget, der kunne være interessant at fordybe sig i. I min sundhedspraksis har jeg en stor interesse i dokumentation, palliation, praktikvejledning og forandringer i hverdagen, i form af udvikling og adfærdsændringer hos personalet i forandringsprocesser. Så mit valg af problemformulering/emne skal være omkring et ad disse emner. Dokumentation kan jeg inddrage i alle emnerne, så det er oplagt også fordi det er stort emne i hverdagen, om hvor meget eller hvor lidt vi skal dokumentere. Så talte jeg med en kollega fra et andet plejecenter i kommunen, som fortalte at hun skulle på nattevagt som fast vagt ved en døende, jeg spurgte ind til hvordan det kunne være, fortæller hun mig så, at det er almindeligt på deres plejecenter, når der er døende prioriteres det at der sidder en fast personale hos den døende Dette praktiseres ikke på det plejecenter jeg arbejder på, men jeg ved ikke om det praktiseres på andre. Dette gør jo en forskel på, om du som borgere bor på det ene, eller et af de andre plejecentre i kommunen. Det kunne være interessant at undersøge om hvilke forskelligheder der er i samme kommune, på de forskellige plejecentrer. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 2

1.1 Problemformulering: Jeg har en antagelse, at Hillerød kommune ikke har ensrettede retningslinjer til pleje af døende borgere. Hvilke konsekvenser har dette? Da jeg har en oplevelse af, der er forskel i den måde der ydes pleje til døende borgere på, i Hillerød kommune, vil jeg undersøge ovenstående. 1.2 Begrebsafklaring Hillerød kommune: Hillerød kommunes plejecentre, Sophienborg og Birgittehjemmet Døende borgere: den terminale fase, ca. de 3 sidste døgn Pleje af døende borgere: terminal sygepleje, nærvær, tilstedeværelse, åndelig omsorg Konsekvenser: betydning for sundhedspersonalets faglighed og følelser Forskel: forskellig måde at håndtere retningslinjer på, forskellige måder at udøve tilstedeværelse på. 1.3 Præsentation af eget perspektiv I min egen sundhedspraksis har jeg stor fokus på palliation, jeg er en del af en arbejdsgruppe der opstartede for to år siden. Det er gruppe bestående af en udviklingssygeplejerske, der også er klinisk vejleder, social og sundhedshjælpere og sygehjælper med repræsentation af dag, aften og nat, samt social og sundhedsassistenter dag og aften. Vi arbejder målrettet med at udbrede viden omkring pleje af døende borgere. Vi har vejledninger i hvordan selve plejen kan foregå, og hvornår vi bør etablere palliativ pleje. Derudover laver vi opsporings skemaer, som skal hjælpe os til at komme nogle af de palliative forløb i forkøbet, så vi på den måde kan skabe et værdigt forløb af livets afslutning, for både beboeren og de pårørende. Vi har ingen vejledning eller retningslinje for om der skal være en medarbejder der sidder fast vagt ved en døende. Jeg har ikke oplevet, der bliver ikke indkaldt ekstra personale, som kan være der for den døende. Ressourcerne tages ud af den daglige normering, hvis der er behov for dette. Det betyder at vi af og til har beboere der dør alene. Jeg har også en oplevelse af at mange pårørende har rigeligt at se til, og har svært ved at håndtere at skulle være hos den døende. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 3

Vi har stor fokus på åndelig omsorg, der er afholdt temaeftermiddage for personalet om dette emne. Men personalet har ikke altid mulighed for at være der 100 % for den døende. 2. Metodevalg 2.1 Metodebeskrivelse For at undersøge min problemformulering har jeg valgt at bruge metoden interview, som er et håndværk, som skal læres ved at bruge interviewmetoden i praksis, (Kvale, 2009, s.33). Intervieweren kan afprøve forskellige teknikker og tilgange, for at lære at interviewe. (Kvale, 2009, S. 119). Jeg har valgt et interview som kvalitativ metode, til at få svar på min undring om forskelligheden i plejen af døende på plejecentre i den samme kommune. Jeg vælger, at gøre det kvalitative interview semi struktureret, for så kan jeg stille nogle konkrete spørgsmål, og samtidig nogle spørgsmål med plads til egen refleksion fra den interviewede. Jeg vælger, at bruge en blanding af åbne og lukkede spørgsmål, fordi de åbne kan være med til, at dem jeg interviewer, får mulighed for at uddybe mere omkring det spurgte spørgsmål. De lukkede spørgsmål er der, hvor jeg har brug for konkrete ja eller nej svar. Interviewet er optaget med en diktafon, varighed 1 time. Jeg har efterfølgende valgt ikke at transskribere hele interviewet, men for at afprøve teknikken, har jeg udtaget en lille vigtig del til transskription. Transskription er en kompliceret metode, en fortolkningsproces som giver nogle praktiske problemer, bl.a. tiden i forhold til en opgave og teknikken. (Kvale, 2009, s. 199) Interviewene har jeg valgt at præsentere gennem citater og uddrag af interviewene. Jeg har fravalgt at lave transskription af interviewene, da det vil være et meget stort og vældig tidskrævende arbejde. Tiden var noget knap, da det tog meget lang tid at sætte interview datoen op. I forhold til hvis jeg ville lave transskription af interviewet, vil jeg efterfølgende sikre mig den interviewede ved at sende det til gennemlæsning, endnu en tidskrævende faktor, men det vil jeg mene vil være nødvendigt. Jeg har på nuværende tidspunkt en ide om, at udbyttet af en sådan transskription, ikke vil være mere brugbar, end et sammendrag og citater, i forhold til min problemformulering i denne projektopgave. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 4

Jeg har fravalgt spørgeskemaer, pga. tidligere erfaringer, i forhold til at få besvarelserne tilbage. Det har jeg oplevet som svært, og fik ikke mange besvaret spørgsmål, men nogle med kommentarer til hvad spørgsmålet evt. betød eller svaret ved ikke. Derfor valgte jeg at lave et kvalitativt, semi struktureret interview. (Kvale, 2009, s. 186) 2. 2 Metodekritik Jeg havde valgt at lave et interview, hvor jeg kunne komme med åbne og lukkede spørgsmål. For at få så ærlige svar som muligt, med plads til at den interviewede kunne komme med eget input. Et interview kræver, at der er en, eller flere der vil interviewes, og det i sig selv har været tidskrævende at komme til at kunne lade sig gøre. Jeg forespurgte om interview hos den plejecenterleder, på plejecenteret som min problemformulering omhandler. Der gik ca. 10 dage, uden svar jeg rykkede herefter på en pæn måde, hørte stadig intet. Så mødte jeg ved et møde plejecenterlederen, der fortalte, at hun havde videresendt min mail, men de havde temmelig travlt for tiden. Dage senere hørte jeg stadig intet, så jeg sendte endnu en mail, og derefter fik jeg fat i den person som jeg så kunne interviewe allerede den næste dag. Den interviewede fortalte meget uddybende om plejecentrets og personalet måde at håndtere palliation på, specielt om den sidste tid. Da vi begge blev grebet af emnet, kommer interviewet noget af tiden til at bestå af faglige udvekslinger fra hver vores sundhedspraksis. Det betød at jeg havde fået svar på nogle at mine spørgsmål, før end jeg stillede dem. Jeg valgte længere inde i interviewet at komme tilbage til min spørgsmål, og fik stillet nogle af dem. Men jeg syntes på dette tidspunkt, at jeg jo havde fået mange af mine svar, så derfor spurgte jeg ikke direkte om dem alle. Når jeg så skal bearbejde mit interview, blev det svært at komme konkret med svarene fra den interviewede. Dette vil jeg lære af til næste gang. Under analysen er jeg af og til i tvivl, om jeg har fået spurgt om de rigtige spørgsmål. Fx kunne jeg have spurgt om, hvad det gør ved personalet hvis de ikke er ressourcer til at være omkring en døende borger. Det havde været mere konkret i forhold til min problemformulering. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 5

Jeg kunne have valgt at udlevere spørgeskemaet på forhånd, dette kunne muligvis havde holdt os til de direkte svar, som jeg evt. kunne have fået med tilbage på skrift. Men min tanke om dette, er at så ville det blive et meget kort interview, og muligvis for låst i forhold til de nedskrevne svar. Når jeg vælger at lave interviewet som et semi-struktureret interview med åbne og lukkede spørgsmål. Får jeg mulighed for at den interviewede kan komme med sin egen fortælling om emnet. En anden mulighed kunne have været, at lave en kvantitativ undersøgelse, hvor jeg havde udleveret spørgeskemaerne på alle plejecentrene, til afhentning senere. Så kunne jeg have fået mange flere svar. Her er risikoen så, at der i værste fald ikke er nogle spørgeskemasvar at afhente. Dette har jeg erfaret tidligere. Ved en kvantitativ undersøgelse, kunne jeg have fået et mere nuanceret billeder af Hillerød kommunes plejecentres måde, at tolke kvalitetsstandarderne på. I forhold til at håndterer ressourcerne omkring døende på. (Hillerød kommunes kvalitetsstandarder. Sygepleje, 5.1.2 Palliativ og terminal pleje, side 7) 2.3 Metode kritik af gruppe interview med Norske social og sundhedsassistentelever Et interview er normalt en dialog mellem 2 personer, styret mest af intervieweren, I dette interview, som blev gruppe interview, var der nogle sprogvanskeligheder, som skulle overvindes, det betød at jeg måtte omformulere nogle af mine spørgsmål, så det mere en dialog end et egentligt interview. En anden faktor var også at de var tre der var med på en gang, og at de ind imellem måtte oversætte for hinanden, hvad jeg spurgte om. Samtidig ville de også gerne have min viden med om den danske måde at håndtere palliation på. Så det interview blev mere en dialog, om de forskellige måder vi håndtere palliation på, Norge og Danmark imellem. 3. Præsentation af valgte teorier Jeg har valgt at belyse og analysere mit problemfelt gennem disse litteraturer: Interview (Kvale, Steinar, 2009), Hillerød kommunes kvalitetsstandarder, Ældrekommissionens rapport (2012), Grundlæggende Etik, K.E. Løgstrup, (Birkler, 2011), WHO s definition af palliativ indsats, Ved livets afslutning (bog om palliativ omsorg, pleje og behandling), Vejledninger om Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 6

palliation. DDKM, den danske kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen., Anbefalinger for den palliative indsats (sundhedsstyrelsens). Jeg vil teoretisk tage udgangspunkt i: Interview metoden, med udgangspunkt i bogen Interview (Kvale Steinar, 2009), samt klasseundervisningen. Kvalitetsstandarderne Hillerød kommune har en kvalitetstandard der omhandler Palliativ og terminal pleje, den er bygget op over Sundhedslovens 138, den fortæller at formålet er at forblive i eget hjem. Boliger på plejecentre defineres som eget hjem. Standarden er ikke omfattet af frit valg ordningen. Det vil sige at denne ydelse kun ydes af Hillerød kommune og ikke kan til vælges gennem private firmaer. Kvalitetsstandarderne er mere på et overordnet plan, så kan hver institution selv tolke dem i deres arbejde med fx virksomhedsplanen. Ældrekommissionens livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem Ældrekommissionens udgivelse af Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem har nogle værdier og anbefalinger til kommunerne. Som de er kommet frem til, efter bl.a. en analyse, møder, oplæg og besøg på forskellige plejehjem. Etik i sundhedsvæsnet, K.E. Løgstrup filosof og teolog (Birkler, 2011). Jeg bringer etik ind i min opgave, fordi når et menneske har med et andet menneske at gøre, der ofte er svagere end en selv. Kan vi som sundhedsprofessionelle ikke komme uden om, af og til at befinde os i etiske dilemmaer. Som vi kan føle os forpligtet til at handle efter, enten fagligt eller følelsesmæssigt. WHO s definition af palliativ indsats Den danske kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen. Standarden om Palliation. Formålet er på sigt at integrere ensrettet kvalitet i sundhedsvæsnet Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 7

SST, anbefalinger for den palliative indsats, tager udgangspunkt i WHO s definition. Anbefalingerne har til formål at videreudvikle og forbedre kvaliteten af den palliative indsats (SST, anbefalinger for den palliative indsats 2011) 4. Præsentation af empiri 4.1 Sammendrag af interview Sammendrag af interview (bilag 1) med sygeplejerske Lena Jungemann, Sofienborg plejecenter (herefter den interviewede) På plejecentret er der en instruks der bruges ved terminal pleje (bilag 2), jeg får at vide at den er ved at skulle revideres, da den er fra marts 2008. Den interviewede fortæller at der også forefindes et punkt i deres virksomhedsplan Det sidste kapitel (bilag 3). Den interviewede fortæller at de i deres virksomhedsplan, har som mål at beboerne og pårørende oplever den sidste tid som god. Der bliver arbejdet med at udnytte ressourcerne bedst muligt. Der bliver svaret ja til at der er afsat personale til pleje af den døende. På spørgsmålet om de har fast vagt hos døende, svare den interviewede Nej men de har, det de kalder en ekstra ressource, denne ressource bruges til at være der for den døende og de pårørende. Forstået på den måde, at der er mulighed for at fastansat faglært personale, som oftest kender borgeren, har mulighed for at være hos den døende hele tiden, eller kunne afløse pårørende, hvis det er dem der er hos den døende. I forhold til den døendes behov afgøres det om det er en social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent eller sygeplejerske der bør være som ekstra ressource. Hvis der er behov for at tilkalde en medarbejder fra et vikar bureau, vil det altid være en fastansat der bliver valgt til den ekstra ressource. Det er oftest i de sidste 3 døgn der bliver indsat en ekstra ressource. Dette bruger de en instruks på terminal pleje, til at vurdere ud fra hvornår er. Den interviewede fortæller at terminalinstruksen, har som mål at give en livsafslutning, som i videst muligt omfang, imødekommer beboerens ønsker. Hvor beboeren tilbydes den bedst mulige lindring af symptomer samt ro, respekt og medmenneskelighed. Dvs. at beboeren får en smertefri død, ikke dør alene, og at beboeren er tryg og uden angst. Hvor pårørende medinddrages, og oplever den Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 8

bedst mulige omsorg for den døende og for dem selv. Hvor unødige hospitalsindlæggelser undgås. (ud fra beboerens og pårørendes ønsker). Pårørende bliver så vidt muligt altid inddraget, på den måde at der afstemmes forventninger, og der tales om muligheder fx, i forhold til at være omkring den døende, aflastning med ekstra ressource, tøj mm efter døden er indtruffet. Muligheder for at der synges ud, eller andre ønsker. Transskriberet uddrag af interview med Sygeplejerske Lena, Sophienborg plejecenter Lena: 3, 25 min inde i interviewet: vi kalder det ikke fast vagt. Vi har det i den sidste tid, det kan være 2-3 døgn inden, og så kalder vi det en ekstra ressource, men den ekstra ressource der bliver kaldt ind, går ikke inden hos døende, det gør et personale som den døende er meget tryg ved. Så folk er meget fleksible og vil faktisk rigtig gerne ind, nogle gange kan folk faktisk næsten diskutere om hvem der skal ind, fordi de rigtig gerne vil tage afsked med den her beboer. Hvis der så er pårørende, så er det ikke sikkert man er inde på stuen hele tiden, så går man til hånde hvor, andre steder, men opholder sig hele tiden tæt på boligen, så pårørende har brug for, eller kan komme ud gå en tur ud at tisse, gå ned at få noget mad, men hele tiden der er den supervision og støtte. Berit: det lyder fantastisk, Lena: vi får faktisk også rigtig meget ros for det Berit: er det så både dag, aften, nat det bliver tænkt ind Lena: hmm ja alle døgnets 24 timer 4.2 Gruppe interview/dialog med 3 norske Social og sundhedsassistent elever Da jeg i min sundhedspraksis er praktikvejleder for social og sundhedsassistent elever, får jeg af og til speciel opgaver omkring vejledning af elever. Imens jeg er i gang med denne projektopgave, får jeg et tilbud om at have tre social og sundhedsassistent elever fra Norge i praktik i 2 uger. Det er meget spændende, da det viser sig der er stor forskel på de ydelser, og den pleje borgere får i Norge og Danmark. Så det får vi mange samtaler omkring. De er meget reflekterende over denne forskels behandling, mellem to lande som ligger så tæt på hinanden. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 9

4.3 Sammendrag af svar på interview spørgsmålene I deres sundhedspraksis har oplevet, at der er instrukser, de forholder sig til hvad der skal ske efter dødsfaldet. Det skal vare 2 timer før end de fx må gøre i stand pga. udskillelse af affaldsstoffer, forklare de. Nogle gange er der afsat personale, dette er noget de afstemmer med familien. Der er ofte lang afstand i Norge til familien. Men de har altid en kontakt til familien. I forhold til fast vagt kan dette tit forekomme, det er da oftest en ufaglært fx studerende, der sidder fast vagt. I forhold til ritualer, så tændes der levende lys på boligerne, hos døende borgere, de forsøger at gøre det så hyggeligt som muligt. 5. Analyse og diskussion Hvis der ikke er ressourcer til at være omkring den døende, så tænker jeg, at det ifølge K.E. Løgstrup (1905-1981) grundlæggende teori om etik, strider imod os som menneske og sundhedsprofessionel ikke at kunne yde den nære pleje vi som menneske og professionel gerne vil yde. ( Birkler, 2011, s. 65). K. E. Løgstrup formulere det den enkelte aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. ( Birkler, 2011, s. 65). Løgstrup siger at vi som menneske har en spontanitet, der får os til at hjælpe andre mennesker, som der lider eller tavst får os til at føle, at de har brug for omsorg. Min oplevelse er, ligger det et menneske for døden, så vil det uden tvivl få os som sundhedsprofessionelle til at drage omsorg for dem. De vil ubevidst appellere til at vi skal drage omsorg for dem. Hvilket jeg tænker er en meget stor ansvarsfølelse, vi som mennesker har for andres liv. I denne forbindelses vil vores etiske valg en betydning for de sidste døgn i et andet menneskes liv. Den interviewede fortæller at folk sundhedspersonalet ofte nærmest diskutere om, hvem der skal ind og være omkring den døende. Det passer ifølge K. E. Løgstrups grundlæggende teori om etik. Så folk er meget fleksible og vil faktisk rigtig gerne ind, nogle gange kan folk faktisk næsten diskutere om hvem der skal ind, fordi de rigtig gerne vil tage afsked med den her beboer (interview, Lena). Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 10

Denne bog Ved livets afslutning berører nogle vigtige emner nemlig der, hvor ulighed i sundhed kommer ind, i den sidste tid omkring døende. Det spiller en væsentlig rolle, hvordan ressourcerne bliver brugt og hvilke rammer sundhedspersonalet skal arbejde under. (Ved livets afslutning, bagsiden). Når jeg ser på Sophienborgs måde at bruge ressourcerne på, lever det op til Løgstups grundlæggende etik. Jeg ser også at sundhedspersonalet på Sophienborg kan, leve op og arbejde ud fra De sygeplejeetiske Retningsliner, fx Sygeplejersken skal medvirke til at lindre lidelser og bistå til en værdig død. (Birkler, 2011 s. 149). Jer ser også, at vi som sundhedsprofessionelle har en pligt til at synliggøre de vilkår, der er for både sundhedspersonalet, borgere og pårørende. Specielt når vi konkret kan se, der ved manglende ressourcer i sundhedsvæsnet, er områder der bliver forsømt. Vi kan ikke i Danmark være stolte af at vores danske medborgere kan risikere at komme til at ligge og dø alene på et plejecenter. I ældre kommissionens rapport anbefales Den bedste afslutning på livet Den dødende må ikke uønsket være alene under livets afslutning. (ældrekommissionens rapport 2012 kap. 10. pkt. 41) Sundhedsstyrelsen har sendt nogle forebyggelsespakker i høring, med tema Ulighed i sundhed, for at få fokus på dette. Det er dog ikke specifikt nogen om palliation. (SST. Forebyggelsespakker 18.4 2012) integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter. (WHO s definition af palliativ indsats). Hvordan skal det kunne lade sig gøre, der hvor der ikke er ressourcer nok til at være omkring den døende? Den danske kvalitetsmodel for den danske sundhedsvæsen, herefter (DDKM), har på sigt til formål at fremme og synliggøre kvaliteten for borgere, der har brug for ydelser af sundhedsvæsnet. På nuværende tidspunkt er det ikke et krav at kommuner implementere DDKM, men et frit valg. Jeg kan have en formodning om at det vil fremme ensrettet heden for måden borgere modtager omsorg i den sidste tid, hvis kommunerne alle fulgte DDKM. (DDKM, forord + s. 80,81). Sundhedsstyrelsesanbefalinger for den palliative indsats anbefaler, at der bruges evidensbaseret viden, samt validitets redskaber til vurdering og udredning. På både Sophienborg og Birgittehjemmet arbejdes der med dette, ved brug af den viden og validitet omkring emnet der forefindes. Dette er udmøntet i vejledninger og instrukser. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 11

for patienter, der nærmer sig døden, vil målet med den palliative indsats være en så god livsafslutning som muligt for både patienter og pårørende. Efter patientens død består eventuel indsats i støtte til de efterladte. (anbefalinger for den palliative indsats s. 14) Sundhedsstyrelsen forholder sig her til at det enkelte plejecenter selv kan tolke, hvad en god livsafslutning er. Der er ikke præciseret hvad det kunne være. 6. Sammenstilling og konklusion Kan jeg konkludere at: der i Hillerød kommune er forskellige måder at tolke kvalitetsstandarderne på. Det viser sig i måden ressourcerne bliver brugt på, ofte er det økonomi der styre fordelingen af ressourcerne. Der er vilje på begge plejecentre, samt uddannet personale til at varetage pleje af døende borgere. de på Sofienborg har fast vagt defineret som ekstra ressource. Birgittehjemmet har ingen ekstra ressourcer, til pleje af døende borgere At begge plejecentre lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Konsekvenserne kan være frustreret personale, der ikke formår at yde den pleje og omsorg de er uddannet til, oftest på grund af ressource mangel. En anden konsekvens er at borgere dør alene. Jeg har ikke kunne finde noget evidens baseret viden om dette felt. Muligvis fordi der ikke er en enstydig validitet omkring hvordan det er mest optimalt for et menneske at dø. Der er en masse anbefalinger og vejledninger, samt sygeplejefaglig viden og etikker. Jeg kan konkludere at de ressourcer der bliver afsat, og det engagement og tydelighed, som det sundhedsfaglige personale, der varetager døende borgere udviser, kan være med til at præge den sidste tid for et menneske. Det er med til at afgøre den sidste tid bliver værdig for en døende borger og deres pårørende Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 12

I bogen Livets afslutning kommer de ind på at det ikke er personalets opgave at alene at bryde ensomheden hos den døende. Her bør de nærmeste pårørende komme i spil, de har en særlig opgave i disse situationer. vi skal kunne turde være nære med vores nærmeste og ikke forvente eller kræve, at sundhedssystemet tager sig af hele den side af omsorgen for de døende, for det kan systemet i sin natur ikke (Livets afslutning, s. 126) 7. Perspektivering At kommunerne implementerer den danske kvalitetsmodel, for at fremme ensrettet heden i plejen af døende borgere på plejecentrene. Inddragelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger- Integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter (WHO s definition af palliativ indsats). Det kan for nogle være svært at skulle yde åndelig omsorg, uden nærmest selv at være fysisk tilstede. Jeg vil mene at nogle sundhedsprofessionelle, vil føle at de ikke drager åndelig omsorg uden at være fysisk ved siden af den døende. Fremadrettet kunne der lægges op til etikske diskussioner i kommunen, hvad kan den enkelte sundhedsprofessionelle leve med, stå inde for i sit arbejde. Evt. at kigge på de sygeplejeetiske retningsliner fra dansk sygeplejeråd. Lever vi op til dem i Hillerød kommune? For at få fokus på udbredelse af ekstra ressource ved døende borgere? Dialogmøder mellem plejecentrene, arbejdsgrupper på tværs. Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 13

8. Referenceliste Bøger: Agger, Niels Peter m. fl. (2011): Ved livets afslutning. Aarhus universitetsforlag Birkler, Jacob (1 udgave, 5. oplag 2011): Etik i sundhedsvæsnet. Kap. 3. + appendiks, s. 149-151. Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend (2. udgave, 4. oplag 2009): InterView. Hans Reitzels forlag. 1. del, kap. 1 + kap. 5 side 100-114 + 2. del, kap. 6 + 7 + 9 + 10. Lindahl, Marianne; Juhl, Carsten (2. udgave, 2. oplag 2011): Den Sundheds Videnskabelige opgave. Brugt som opslagsværk gennem bearbejdning af projektopgaven. Lungholt, Henriette; Metelmann, Poul (1. udgave, 2. oplag 2011): Hvem spiser boller i karry? Kommuneforlaget A/S. kap. 5. Nielsen, Rita (1.udgave, 1.oplag 2010): Livets afslutning. Unitas forlag, læst som inspiration. Studiehåndbog, Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis (4. udgave, oplag januar 2012) Københavns Erhvervs Akademi og Sosu C. Faglige publikationer: DDKM, Den danske kvalitetsmodel for det kommunale sundhedsvæsen, (1. version januar 2011), Forord + kap. 2.10, Palliation Ældrekommissionen kommission om livskvalitet og selvbestemmelsesret i plejebolig og plejehjem. (februar 2012) Livkvalitet og selvbestemmelse på plejehjem. Kap. 2, 2.1 værdi nr. 5, s. 14-16 + Kap. 10. Hjemmesider fra Internettet: Hillerød kommunes kvalitetsstandarder. Sygepleje, 5.1.2 Palliativ og terminal pleje, side 7 i pdf fil http://www.hillerod.dk/forborgere/pension_aeldre/hjaelp_og_pleje/kvalitetsstandarder/ikk e%20omfattet%20af%20frit%20valg%20ordningen.aspx Læst den 5. Maj 2012 Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 14

WHO s definition af palliativ indsats http://www.sst.dk/planlaegning%20og%20kvalitet/smertelindring/whos_maal.aspx Læst den 6. Maj 2012 Sundhedsstyrelsen SST Forebyggelsespakker i høring 2012 http://www.sst.dk/nyhedscenter/nyheder/2012/forebyggelsespakkerihoering.aspx læst d. 20. april 2012 Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats 2011, side 5 17. http://www.sst.dk/publ/publ2011/syb/palliation/palliativeindsats_anbef.pdf Læst den 5. Maj 2012 Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 15

9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Interview spørgsmål inkl. Svar Bilag 2: Instruks på terminal pleje, Sofienborg plejecenter Bilag 3: Uddrag af virksomhedsplan, Det sidste kapitel fra Sofienborg plejecenter Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 16

Interview spørgsmål omkring den sidste tid Svar Sofienborg, med rødt Svar Norske social og sundhedsassistent elever, med grønt Er der på din arbejdsplads vejledning til forhold omkring døende borgere? Ja, ja Hvis Ja, Hvilke? Instruks på terminal pleje, tekst i virksomhedsplanen (sidste kapitel). Instrukser om hvad der skal ske efter dødsfaldet Hvad fortæller de/den? Mål: En livsafslutning, som i videst muligt omfang imødekommer beboerens ønsker. Hvor beboeren tilbydes den bedst mulige lindring af symptomer samt ro, respekt og medmenneskelighed. Dvs. at beboeren får en smertefri død, ikke dør alene, og at beboeren er tryg og uden angst. Hvor pårørende medinddrages, og oplever den bedst mulige omsorg for den døende og for dem selv. Hvor unødige hospitalsindlæggelser undgås. (ud fra beboerens og pårørendes ønsker). Hvordan det skal foregå efter dødsfaldet, der skal gå 2 timer før personalet kan gøre den døde i stand, pga udskillelse af affaldsstoffer. Er der afsat personale til pleje af den døende? Ja, Nogle gange efter aftale med familien Fx: Fast vagt? Nej men en ekstra ressource, Efter behov pårørende, Efter behov Faste tilsyn? Ja efter aftale med Kontinuerligt personale omkring den døende? ja, Fast vagt efter behov, og aftale med familien Hvilke faggrupper plejer den døende? altid faglærte, social og sundhedshjælpere gerne kontakt personen social og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Ufaglærte, og faglærte Afstemning med de pårørende om fast vagt/vågekone? Ja, med den ekstra ressource der er omkring den døende og familien, Hvis familien bor langt væk, der er ofte store afstande i Norge, så aftales det ofte at en ufaglært sidder fast vagt Inddrager i pårørende? Ja, altid, Ja, hvis de har mulighed På hvilken måde? Afstemmer forventninger, og taler om muligheder fx at være omkring den døende, aflastning med ekstra ressource, tøj mm efter døden. Muligheder for ud sang eller andre ønsker. Samtaler omkring hvad der skal ske. Har i nogen ritualer omkring den sidste tid? Ja, ja. Hvilke? Tænder fyrfadslys (på batteri) og blomster oprydning på stuen. Personalet vil gerne, at der synges når den afdøde forlader plejecentret. Tænder lys, på værelset gør det hyggeligt, Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 17

Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 18

Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 19

Projektopgave udarbejdet af Berit Y. Andersen Akademi Uddannelsen: Modul Sundhedspraksis Side 20