Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter



Relaterede dokumenter
Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

TILLÆG NR. 2 til Spildevandsplan

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

Den samlede økonomi. Resume

Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til

Ekstrem regn og oversvømmelser ATV Jord og Grundvand Århus d. 12. september 2012

Fra konkret klimatilpasning til tværgående samarbejde

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune

Udbyder Titel Dato. 20. januar 14. juni Viborg, København, Roskilde, Skanderborg

ERFARINGER MED FINANSIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTER V. KONSULENT JENS PLESNER, DANVA TIL KTC KONFERENCE OM NATUR & MILJØ, D. 7.

4 PARTS AFTALE. mellem

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

Præsentationens indhold :

Notat Side 1 af august 2013 Ref.: CRJ

Ansøgning til vandløbsmyndigheden om. klimatilpasning af dele af Nexø

Klimatilpasning i København

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 14

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23/ i sag nr. VFL mod

Afgørelse om genåbning af prisloftet for 2013 som led i den ekstraordinære ansøgningsrunde for klimatilpasning

Sagsbehandler: Peter Müller

NOTAT. Odder Spildevand - Nedlæggelse af Gylling RA. Projektnummer Christian Petersen, Odder Kommune. Line Nielsen. Revisionsnr.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET V/ELSE MARIE JAKOBSEN, HOFOR, KTC NATUR & MILJØ DEN 28. MAJ 2019

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser.

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Projekter og lån til klimatilpasning i Skejby

SAMARBEJDSAFTALE. mellem KØBEMHAVNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S (HOFOR)

SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN

- Orientering og uddybning af forliget

Når regnvandshåndtering får plusværdi

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012

Vandafstrømning på vejen

Temadag om separering af afløbssystemer

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Hvordan sikrer du dig mod oversvømmelser?

Afgørelse om prisloft for 2014

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Allerød Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Handleplan for vandområderne i København Sammendrag

REGNVANDSBASSINER - EN GRUND MINDRE ELLER MINDRE GRUNDE?

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Hvordan bruger vi recipienterne forskellige ønsker?

Ikast-Brande Kommune. Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune. December 2008

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Vejledning om medfinansieringsprojekter

Holdningspapir om dansk-tysk infrastruktur

BILAG K HARRESTRUP Å KAPACITETSPROJEKTET

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 11. februar 2008 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

VANDVEJEN NYE VEJE FOR REGNVAND Nu kan regnen bare komme an!

Singapore en by med vand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Klimatilpasning i Vorup Nord Storkeengen, 2 forskellige løsninger

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Anlæg af kloak i otte kolonihaveforeninger langs Aarhus Å samt godkendelse af tillæg til lejekontrakt mellem HF Søvang og Aarhus Kommune.

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Hørsholm Kommune. April REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Bilag 1.2. Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

Brønderslev Kommune: Spildevandsplan Bilag 8: Kloakerede oplande - status og plan

Et eksempel på den gode klimaansøgning

4. Bevar Danmark brug diger! - Bevaring og sikring af de eksisterende værdier

Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg.

Vejledning om miljø- og servicemål i prislofterne Forsyningssekretariatet

Tillæg til spildevandsplan

Anlægsøkonomi og taksteffekt af Kapacitetsplan 2016

Vejledning om klimatilpasningsprojekter

Vejledning om klimatilpasningsprojekter

Redegørelse. Vedrørende klimatilpasningsprojekter i Frederikssund Forsyning. Pernille Aagaard Truelsen. Advokat, Ph.D. Åboulevarden 49, 4.

Afgørelse om prisloft for 2016

Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk

Transkript:

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Agenda Sluse-projektet Lystrup Oplevelser med ansøgningsprocedurer Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det med ansvar, drift og sikring af funktionalitet?

Case 1: Slusen medfinansieringsprojekt, 2013 Baggrund: Alvorlige oversvømmelser langs Aarhus Å i oplandet og tæt på at oversvømme hele midtbyen allerede tilbage i 2009 => kommunalt ønske om at etablere en sluse ved å-udløbet som en integreret del af de øvrige store byggerier på Havne-fronten Estimeret pris: 45 mio Finiansiering??? Normal praksis ved vandreguleringsprojekter: Nytte og gavn Projekteringen af slusen blev igangsat Forventning om mulighed for ekstern finansiering af klimatilpasningsprojekter ny klimalov Sideløbende: Aarhus Kommunes Spildevandsplan 2010-2012 siger at der skal der ske en separering af hele kommunens fællessystemer på sigt. Også i Aarhus Midtby. Det stiller bl.a. krav om øget bassinvolumen til regnvand.

Slusen og vandområder bag den Opland og vandcyklus: Aarhus Å, Brabrand Sø og Årslev Engsø, er et sammenhængende og dynamisk system, hvor søerne ligger opstrøms byen og åen løber gennem den tætte by, og ud i bugten. Faktum: om vinteren kan vandet stå naturlig højt i søsystemet som konsekvens af nedbør og årstid, de virker altså som et naturligt buffersystem. Skybrud forekommer generelt i sommerhalvåret Sluse

Forberedende arbejde til medfiniansieringsbekendtgørelsen juni 2012 Aarhus å by opland som case (sluse og regnvandshåndtering i midtbyen). Udgangspunkt: Sammenligning af planlagte udbygning af bassiner i Aarhus by (fælleskloakeret som skal separat kloakeres) contra brug af opland opstrøms byen (Brabrand Sø og opstrøms). Der regnes på det volumen som der skal etableres i byen, og det volumen der kan findes i oplandet ved brug af dæmninger og oplands topografi

så kom medfiniansieringsbekendtgøreslen 2012/2013 Der skal være en kommunal beslutning om, at projektet findes hensigtsmæssigt og omkostningseffektivt Omkostningerne til projektejer skal være fordelt i overensstemmelse med medfinansieringsbekendtgørelsen Projektet skal være omkostningseffektivt Der skal foreligge en aftale mellem spildevandsselskabet og projektejer i henhold til medfinansieringsbekendtgørelsen

Den sædvanlige afhjælpning Ved den kommende separering af Aarhus Midtby skal der (beregningsmæssigt) etableres ca. 97.500 m3 forsinkelsesvolumen til regnvand. Ved en kombination af åbne og lukkede bassiner koster det 585 mio.kr Årlig drift: 0,5 mio kr/år

Projektet = sluse/pumpeanlæg Anlægget består af: Pumpe/sluse, højtvandsbarriere og vandtærskel Sluseporte lukker i kote 1,4 m Der kan pumpes 18 m3/sek Aarhus Å (fra udløb og op mod Brabrand Sø) fungerer som et langstrakt bassin med både et statisk og dynamisk volumen, der sikrer at Aarhus by er klimasikret (både mod indefra og udefra kommende vand) Der skal ikke etableres yderligere forsinkelsesvolum i forbindelse med den kommende separering af Aarhus midtby Pris: 46 mio. kr. Drift: 0,78 mio. kr./år.

Den 15. marts 2013 Ansøgningen blev sendt! Oplægget til Forsyningssekretariatet var at Aarhus Vand 100 % skulle afholde udgifterne Enden blev at der blev foretaget en omkostningsfordeling Dermed bliver den samlede fordeling af omkostningerne til slusen med pumpeanlæg og terrænhævning/højtvandsbarrieresåledes: Aarhus Kommune betaler 80 % af 2.426.948,- kr. svarende til 1.941.600 kr., mens Aarhus Vand via spildevandstaksterne finansierer samtlige øvrige omkostninger til anlægget. Kom vi i mål?? Slusen blev finansieret Forhåbentlig kan vi spare på bassinerne til sin tid Vi arbejder (sammen med Aarhus Kommune) videre med et nyt forslag funktionelt ejerskab så vi forhåbentlig kan eje retten til oversvømmelsesarealer/funktioner (vejarealer etc.)

Klimatilpasning af Lystrup 10.000 Indbyggere Oversvømmelser fra: Vandløb Barrierer (jernbane og motorvej) Regnvandsbassiner Overfladisk afstrømning

Klimatilpasning Lystrup I kan se projektet her: http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/klimatilpasning-i-lystrup/

Projektet: Består af 10 delprojekter Bassiner skybrudsveje Omprofilering af veje Sikrer mod en 100-års Regn i 2110. Kræver at borgerne gør deres inde på egen grund Eksempelvis kældernedkørsler uden sikring

Hovmarksparken Projektejer: Aarhus Vand

Medfinansieringsprojekter Ansøgningsprocessen Hvad var godt: Vores gode samarbejde med Aarhus Kommune er blevet endnu bedre, vi har arbejdet sammen i meget intensive projektforløb Muligheden for at præsentere og diskutere projektets principper med NST og FS ved workshop. Bygge bro over forskellige fagligheder Hvad kan blive bedre: Mere samarbejde og fælles mål Mindre bureaukrati Når hvedebrødsdagene er overstået, ansøgningen er sendt og pengene i hus!!!

Er medfiniansieringsbekendtgørelsen hensigtsmæssig og hvordan er det med ansvar, drift og sikring af funktionalitet? Klimatilpasning nødvendig Finansiering nødvendig Hvad er godt Samarbejde var en nødvendighed for at kunne gennemføre processen Stort fokus på projektet Hvad er mindre godt Med den nuværende model skifter pengene hænder unødvendigt mange gange Set-uppet er tungt og bureaukratisk og uigennemsigtigt Ufleksible tidsrammer Man sammenligner æbler og pærer i sædvanlig afhjælpning og projekt Risiko Delt ansvar i opgaveløsning (kommune/forsyning) = intet ansvar

Nuværende roller, ansvar og serviceniveau (med ny klimalovgivning god mulighed for at sammenhængskraft i løsningerne mistes) Serviceniveau i spildevandsplan Kommunen: Mål og rammer Spildevandsplan Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (spildevandstekniske løsninger) Nyt serviceniveau i klimaplan Kommunen: Mål og rammer Klimatilpasnings-, spildevands- og klimalokalplan) Kommunen eller andre: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab (overfladeløsninger) Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab ( spildevandstekniske løsninger ) Beredskab Beredskab (politi, kommune m.m.): Krisehåndtering Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud

Forslag til fremtidige roller, ansvar og serviceniveau Vandselskabet ejer overfladeløsninger via et funktionsbesteme eller hændelsesbestemt ejerskab Serviceniveau i spildevandsplan Nyt serviceniveau i klimaplan Beredskab Kommunen: Mål og rammer Klimatilpasnings-, spildevands- og klimalokalplan Godkender projekter med funktionelt ejerskab Vandselskabet: Planlægning Udførelse Drift Ejerskab/funktionelt ejerskab (overfladeløsninger og spildevandstekniske løsninger) Beredskab (politi, kommune m.m.): Krisehåndtering Private aktører: Beskyttelse af egen bolig Oprydning Normal regn Dimensionsgivende regn Skybrud