HELSINGØR KOMMUNES Planstrategi 2015-2027

HELSINGØR KOMMUNES Planstrategi 2015-2027

HELSINGØR KOMMUNES PLANSTRATEGI 2015-2027 er byrådets plan for kommunens strategiske og fysiske udvikling de næste 12 år. Det er Helsingør Kommunes mission at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Visionen er at være den mest eftertragtede bosætningskommune i Nordsjælland, og det er et mål, at der flytter 800 nye familier til kommunen inden 2020. Vi skal samtidig være kendt for vores gode vilkår for erhvervslivet og som et sted, hvor alle bidrager til fællesskabet. Planstrategien tager udgangspunkt i Helsingør Kommunes vision, strategier og politikker. Den beskriver den retning, vi skal tage for at nå vores mål og fremme livskvalitet gennem et samspil mellem fysisk udvikling og styrkede samarbejdsrelationer mellem offentlige og private parter. Strategien fokuserer på udvikling af byområderne med bosætning, byliv, uddannelse og sundhed samt potentialet i samarbejdet mellem kultur, turisme og erhverv. HH-Planstrategiens beslutninger er indarbejdet under de enkelte temaer. Planstrategien er vedtaget i byrådet den 25. januar 2016. Benedikte Kiær Borgmester side 2-3 PLANSTRATEGI

INDHOLD side 2-11 PLANSTRATEGI INTRO side 12-17 DET GODE LIV side 18-35 ET ENESTÅENDE STED side 36-43 HVAD SKAL VI LEVE AF? side 44-47 TO BE... side 48 KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLANER HORNBÆK SAUNTE BORSHOLM SKIBSTRUP HORSERØD LANGESØ TIKØB KVISTGÅRD ÅLSGÅRDE NYGÅRD HELLEBÆK HELSINGØR NYRUP GURRE SNEKKERSTEN ESPERGÆRDE

Helsingør Kommune har i dag en række udfordringer, som planstrategiens indsatser retter sig mod: Sundhed: Borgernes sundhed er på nogle parametre dårligere end i de øvrige nordsjællandske kommuner, vi sammenligner os med. Det betyder flere udgifter samt kortere levetid, flere lægebesøg for den enkelte borger og samlet set en dårligere livskvalitet. Erhverv: Mange af Helsingørs borgere har deres arbejde uden for kommunen. Styrkelse af de lokale arbejdspladser er vigtig for at være attraktiv for bosætning. Bosætning: Helsingør Kommune mangler børn og unge familier. Vi har haft et faldende børnetal og en stigende gennemsnitsalder. Særligt de unge flytter væk. Vi skal tiltrække unge produktive mennesker og fastholde dem, når de stifter familie. Uddannelse: Kommunens borgere har et markant lavere uddannelsesniveau, og langt færre fuldfører en videregående uddannelse i sammenligning med hovedstadsregionen. Flere har kun en grundskoleuddannelse sammenlignet med hovedstadsregionen og landet som helhed. Turismen: Er øget markant gennem de seneste år; der kommer både flere danske og udenlandske besøgende til Helsingør. Vi har flere overnattende turister, og der er skabt nye arbejdspladser inden for handel, restauranter og på hoteller. Også erhvervsturismen er i stigning i Helsingør Kommune. Naturen: Er tæt på, lige meget hvor man befinder sig i Helsingør Kommune. Vi har 30 km kyst og 90 % af borgerne bor under 2 km fra havet. Tæt op ad vores byområder ligger store skov- og naturområder. Naturen og den nemme adgang til den udgør en meget stor ressource for bosætning og turisme, de sundhedsmæssige udfoldelsesmuligheder samt kreative læringsmiljøer. Helsingør Kommune står allerede stærkt på en række områder. Planstrategiens indsatsområder bygger på kommunens styrkepositioner: Autentiske byer: Kommunen har en række velbevarede by- og kulturmiljøer. I bymidterne i Helsingør og Hornbæk er de historiske bygninger og den oprindelige bystruktur genkendelig for alle. Også i de øvrige byområder er der helt særlige autentiske miljøer; både historiske og moderne. Beliggenhed og infrastruktur: Helsingør Kommune er strategisk centralt placeret i forhold til Nordsjælland og hele Øresundsregionen. Gode trafikforbindelser til København og Kastrup Lufthavn og mere end 50.000 årlige færgeafgange mellem Helsingør og Helsingborg forbinder Helsingør med resten af verden. Mangfoldighed: Helsingør Kommunes borgere har tilsammen 100 forskellige nationaliteter, og det skal udnyttes til at styrke den åbne og internationalt orienterede by. Mangfoldigheden og forskelligheden udgør et stort potentiale for menneskelig, kulturel og erhvervsmæssig udvikling. Helsingør Kommune ønsker samtidig at være optaget af kommunens oprindelige historie, og dette skal styrkes i læringsmiljøerne, samt præge nye politikker, planer og strategier. Kulturområdet: Er et identitetsskabende omdrejningspunkt for Helsingør Kommune. Realiseringen af Kulturhavn Kronborg har betydet et kæmpe skridt fremad for kommunens kulturliv, og der er i dag flere besøgende til vores kulturinstitutioner end nogensinde før og der er plads til endnu flere.

PLANSTRATEGIENS OPBYGNING OG SAMMENHÆNG TIL KOMMUNEPLANEN Helsingørs planstrategi indeholder fire temaer, der hver består af en strategidel og en tilhørende indsatsdel, hvor strategiens indhold konkretiseres. Indsatsperioden strækker sig over 12 år og er delt op i tre perioder af fire år. Hver indsats er placeret og prioriteret i forhold til opdelingen. Planstrategiens temaer er: Det gode liv Et enestående sted Hvad skal vi leve af? To be... Planstrategien er indledningen til kommuneplanarbejdet. Hen imod 2017 gennemføres en fuld revision af kommuneplanen, og konklusioner og resultatet af indsatserne fra planstrategien bliver indarbejdet og yderligere detaljeret. Kommuneplanen skal vedtages af byrådet i 2017. Agenda 21 Det er fastlagt i planloven, at byrådet skal offentliggøre en strategi for kommunens arbejde med Agenda 21. Med Agenda 21-strategien skal vi sikre, at udviklingen sker i en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig retning, og strategien skal forholde sig til bl.a. mindskelse af miljøbelastningen, bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed, inddragelse af interessenter og sammenhæng i beslutningerne. Helsingør Kommunes Agenda 21-indsats fokuserer på at mindske miljøbelastningen, og at udvikling og omdannelse af vores byområder sker på et bæredygtigt grundlag. Der arbejdes også med at styrke klimasamarbejde og sundhed. Vi er bevidste om, at vores naturværdier herunder den biologiske mangfoldighed, skal fastholdes og udbygges. Bæredygtige løsninger skal udformes i samarbejde med brugerne og ved brug af innovation og ny teknologi. Helsingør Kommunes Agenda 21-strategi er konkret indarbejdet i Planstrategi 15 og dens indsatser under alle emner. Miljøvurdering Planstrategien omhandler alene udvikling på strategisk niveau, og den muliggør ikke konkrete anlæg. Helsingør Kommune vurderer derfor, at planstrategien ikke er omfattet af krav om miljøvurdering jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommuneplantillæg og lokalplaner En oversigt over vedtagne kommuneplantillæg og lokalplaner siden vedtagelsen af Helsingør Kommuneplan 2013-2025 den 27. maj 2013 findes bagerst i planstrategien. side 8-9 PLANSTRATEGI

TEMAER DET GODE LIV sundhed trafiksikkerhed mobilitet fællesskab frivillighed foreninger det aktive liv HVAD SKAL VI LEVE AF? virksomheder iværksættere erhvervsområder fast HH-forbindelse uddannelse klima TO BE... kultur turisme erhverv by- og handelsmiljø events kulturtilbud ET ENESTÅENDE STED byudvikling bymiljøer byrum sammenhæng natur rekreation byidentitet omdannelse nye byområder bosætning

DET GODE LIV SUNDHED TRAFIKSIKKERHED MOBILITET FÆLLESSKAB FRIVILLIGHED FORENINGER DET AKTIVE LIV HVAD ER DET GODE LIV? Trafiksikkerhed og sikre skoleveje indgår i Helsingør Kommunes sundhedsindsats over for børn og unge. Vi har nul-tolerance i forhold til trafikdræbte og halvering af tilskadekomne i forhold til 2010 som mål i 2020, og vi vil arbejde tæt sammen med de involverede for at nå målet. Sundhed er en forudsætning for det gode liv. By- og boligområder kan med deres udformning fremme sundheden og give den enkelte muligheden for at vælge en sund livsstil. Derfor skal vi sikre rekreative områder og byrum, som inviterer til bevægelse på mange niveauer. Sundhedsudfordringen i Helsingør Kommune skal håndteres dels med forbedringer til gavn for alle, dels med forebyggende indsatser, der med udgangspunkt i den enkelte borger, fokuserer på sundhed fra barndom til alderdom. Særligt sundhed og sundhedsfremmende rammer i skoler og fritidstilbud er i fokus. Et højere uddannelsesniveau er en del af indsatsen for at sikre bedre sundhed for borgerne. Et nyt sundhedshus skal danne rammen om kommunens sundhedsindsats. Sundhedshuset skal give borgerne en fælles indgang til de nære sundhedstilbud. De fælles rammer i et samlet sundhedshus, hvor faciliteterne deles, vil betyde en effektiv udnyttelse af ressourcerne. By- og boligområder kan med deres udformning fremme sundheden og give den enkelte muligheden for at vælge en sund livsstil. I Helsingør Kommune arbejder vi målrettet med at styrke mobiliteten til gavn for den enkelte borger og for sammenhængen i hverdagslivet. Med den vedtagne mobilitetsplan vil vi sikre en bæredygtig og energieffektiv transportadfærd. Det skal være sundt, trygt, klimarigtigt og effektivt at komme rundt til de daglige gøremål. En god og velfungerende infrastruktur er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde borgere, herunder familier i Helsingør Kommune. Offentlig transport skal være attraktiv, hurtig og velfungerede, og den enkelte borger skal føle sig motiveret til at cykle og gå i hverdagen. I 2027 vil kommunen være kendt for at have en stærk fodgænger- og cykelkultur, og vi arbejder målrettet på at forbedre mulighederne for fodgængere og cyklister. side 12-13 DET GODE LIV

DET GODE LIV SUNDHED TRAFIKSIKKERHED MOBILITET FÆLLESSKAB FRIVILLIGHED FORENINGER DET AKTIVE LIV BORGERNES EGEN INVOLVERING I FÆLLESSKABET ER AFGØRENDE FOR DET GODE LIV MED HØJ LIVSKVALITET. Borgernes egen involvering i fællesskabet er afgørende for det gode liv med høj livskvalitet. Samarbejde og medskabelse er med til at nedbryde fordomme og skabe de relationer og netværk, der er grundlaget for at styrke den sociale bæredygtighed i Helsingør Kommune. Med udformningen af vores byer og boligområder skal vi styrke inklusion og mangfoldighed, og skabe trygge omgivelser der kan danne rammer for fællesskaber. Det arbejde, der udføres af frivillige, giver nærhed, merværdi og innovation, og det har betydning for side 14-15 DET GODE LIV hele samfundet og for de frivillige selv. Derfor vil vi sikre gode rammer for det frivillige arbejde. Vores foreninger er stærke, de er karakteriseret ved ambitiøse og meget professionelle frivillige og de gør en forskel. Det er bl.a. i samarbejde med foreningslivet, at vi vil fastholde folk i de gode vaner og sikre, at foreningernes tilbud også omfatter svage grupper. Vi skal bygge på og styrke de eksisterende foreninger og være klar til at indgå i mere komplekse partnerskaber med nuværende og kommende frivillige. Attraktive tilbud inden for idræt, bevægelse og kultur er med til at give borgerne mulighed for et sundere liv. Bygninger og idrætsanlæg, der er base for det aktive fritidsliv både selvorganiseret og i foreninger skal stå til rådighed for alle og give muligheder for at være aktiv og bevæge sig, når det passer den enkelte. Også faciliteter, der kan rumme det frivillige arbejde inden for det sociale og det kulturelle område, skal være fleksible og tilgængelige for forskellige grupper.

DET GODE LIV SUNDHED TRAFIKSIKKERHED MOBILITET FÆLLESSKAB FRIVILLIGHED FORENINGER DET AKTIVE LIV Udvikling og planlægning af et nyt, moderne sundhedshus. Udarbejdelse af frivillighedspolitik. Etablering af sundhedshuset. Forbedring af infrastruktur og kollektiv trafik. Løbende dialog med myndigheder og beslutningstagere om kvalitet og effektivitet af veje, togforbindelser og buslinjer. Forbedring af omstigningsforhold og sammenhæng mellem trafikformer på Helsingør Station. Fokus på mobilitet og strategisk trafikal helhedstænkning: Udvikling og forbedring af forhold for cyklister og fodgængere. Bidrage til social lighed i sundheden ved øget tilgængelighed til idræt, natur, kulturtilbud og friluftsliv, samt byrum der opfordrer til bevægelse og deltagelse i fællesskaber. side 16-17 DET GODE LIV

ET ENESTÅENDE STED BYUDVIKLING BYMILJØER BYRUM SAMMENHÆNG NATUR REKREATION BYIDENTITET OMDANNELSE NYE BYOMRÅDER BOSÆTNING HVAD ER DET ENESTÅENDE STED? Helsingør Kommune skal være stedet, hvor man vælger at leve og arbejde, fordi man her kan opnå balance mellem arbejdsliv og fritid, og her er plads til at realisere drømmene. Det er Helsingør Kommunes mission at bidrage mest muligt til borgernes livskvalitet. Helsingør Kommune skal være stedet, hvor man vælger at leve og arbejde, fordi man her kan opnå balance mellem arbejdsliv og fritid, og her er plads til at realisere drømmene. Her er muligheder for oplevelser i byens rum og for fysisk udfoldelse i naturen i det daglige. Her tilbydes attraktive rammer for innovation og iværksætterlyst samt mulighed for at leve drømmen ud. Veltilrettelagte byområder kan medvirke til bedre sundhed samt større økonomisk og social bæredygtighed. side 18-19 ET ENESTÅENDE STED

BYUDVIKLING AUTENTICITETEN I DE VELBEVAREDE BYMILJØER ER EN AF HELSINGØR KOMMUNES STORE STYRKER, OG DEN MEDVIRKER TIL AT TILTRÆKKE NYE BORGERE OG MANGE BESØGENDE. Autenticiteten i de velbevarede bymiljøer er en af Helsingør Kommunes store styrker, og den medvirker til at tiltrække nye borgere og mange besøgende. Turister kommer for at opleve de smukke byer med de mange bevaringsværdige bygninger og de fortællinger, der knytter sig til dem. Den stærke identitet, der ligger i kulturarven, er også attraktiv for bosætning og erhverv. Kulturarven har også økonomisk værdi, helt konkret betyder et bevaringsværdigt hus en højere salgspris både for det enkelte hus og for nærliggende ejendomme. Vi skal balancere udvikling med fastholdelse af de kvaliteter, der findes i byer, bygninger og kulturmiljøer i kommunen. Ny arkitektur skal bidrage til at styrke kvaliteter i byområderne, og den skal leve op til de historiske bygningskvaliteter. Det kræver en fortsat indsats at bevare og udvikle bebyggelserne, så vores byer og byområder er attraktive og identitetsskabende rammer for bosætning, arbejde og handelsliv. Det er i byens rum på gader, torve og pladser at livet udfoldes. Byrummene er ramme om hverdagsliv og om særlige begivenheder. Vores byrum skal være attraktive mødesteder, hvor mennesker har lyst til at opholde sig og fylde rammerne ud med liv og aktivitet. Byrum har mange funktioner; de er rekreative arealer for omkringliggende boliger, rejsemål for besøgende, og fællesskaber kan opstå og udgå herfra. Konkret skal flere byrum med deres udformning bidrage til sundheden ved at styrke bevægelseskulturen for alle aldersgrupper og på alle niveauer. Andre rum i byen skal give plads til ro og eftertænksomhed. Vi ønsker varierede bybilleder, hvor byrummene samlet set rummer en mangfoldighed af indslag og oplevelser, kunst, sport og rekreation. Vores byrum skal kunne fungere året rundt, og de skal udformes i forhold til solorientering og vindpåvirkning og med en indbygget fleksibilitet, så de kan tilpasses årstidernes skiftende behov. Vi vil prioritere at holde vores by og dens rum vedlige, så de altid fremstår attraktive, med kvalitet og indbyder til brug. De bymæssige sammenhænge skal styrkes, så vi skaber attraktive og logiske forløb, der forbinder vores attraktioner. Der er behov for at binde Helsingør bymidte og Kulturhavnen bedre sammen. Barrierer og kedelige strækninger skal fyldes med oplevelser, liv og aktiviteter med det mål, at bymidte og Kulturhavn opfattes som et hele. Sammenhængende promenader og stiforløb fra færgelejet og stationen i Helsingør bymidte og langs kysten mod nord og syd og tilsvarende i Helsingborg sikrer en oplevelse af sammenhæng på tværs af Øresund. Vores byrum skal være attraktive mødesteder, hvor mennesker har lyst til at opholde sig og fylde rammerne ud med liv og aktivitet. side 20-21 ET ENESTÅENDE STED

BYUDVIKLING KYSTEN OG DENS MULIGHEDER ER ALTID LIGE I NÆRHEDEN. VI SKAL SIKRE, AT DE KVALITETER, DER ER FORBUNDET MED AT LEVE TÆT PÅ HAVET, KOMMER OS ALLE TIL GODE; I FORM AF UDSIGT, TILGÆNGELIGHED OG MULIGHEDER PÅ VANDET. Undersøge mulighederne for at lave planstrategi i fællesskab med nabokommunerne i Nordsjælland. Etablering af rådgivning om bevaring, materialer og klimaforbedring over for ejere af bevaringsværdige bygninger, i et samarbejde mellem kommunen og eksterne parter. Indarbejdelse af rækkefølgebestemmelser i Kommuneplan 2017. Byrumsprojekter i Helsingør bykerne. Opdatering af klimatilpasningsplanen i forbindelse med Kommuneplan 2017. Etablering af en levende strandpromenade fra Kronborg Strand mod vest, over Nordhavnen forbi Grønnehave Strand til Hotel Marienlyst med tilhørende servicefunktioner. Undersøge mulighederne for at stille rådgivning til rådighed for grundejerforeninger mv., der ønsker at understøtte kommunens indsats for vedligeholdelse, forskønnelse mv. af offentlige arealer i tilknytning til deres eget område. Kystsikringsprojekt i samarbejde med nabokommunerne. Kysten og dens muligheder er altid lige i nærheden. Vi skal sikre, at de kvaliteter, der er forbundet med at leve tæt på havet, kommer os alle til gode; i form af udsigt, tilgængelighed og muligheder på og i vandet. Vi skal beskytte og fremme den natur, der omgiver os, så den fortsat tilbyder rekreative muligheder, både i form af den daglige rekreation og som rum for turismeprægede aktiviteter. Her skal også være uforstyrrede områder som de store statsejede Natura2000-arealer, hvor naturens egen dynamik råder, og den biologiske mangfoldighed styrkes. Den fysiske planlægning skal bruges offensivt til at sikre Helsingør Kommunes borgere gode by- og boligmiljøer med servicefunktioner og nem adgang til fysisk aktivitet og rekreative oplevelser. Byudviklingsog byomdannelsesindsatsen skal prioriteres og medvirke til at offentlige og private investeringer samlet udnyttes effektivt og til størst mulig gavn for bymiljøet. Fortætning i byområderne har til formål at øge de bymæssige kvaliteter og at sikre areal til natur og grønne områder. I den detaljerede udviklingsplan for de enkelte byområder skal mulighederne for at styrke forbindelserne mellem byområderne og den omgivende natur søges indarbejdet. Når større kommunale ejendomme sælges, skal salget bruges strategisk til at fremme økonomisk attraktiv og bæredygtig byudvikling. Med planlægningen skal byområdernes identitet styrkes og fastholdes, og omfanget af byfunktioner tilpasses for at sikre, at byområderne fortsat er attraktive steder at bo, arbejde og besøge. Der skal bygges videre på byområdernes identitet og styrker, og historierne skal fortælles, så familier, virksomheder og turister får lyst til at komme hertil. Ved opførelse af nye boligområder skal skabelse af områdets egen identitet vægtes. Naturplan Danmark: Udarbejdelse af Helsingør Kommunes grønne Danmarkskort i dialog med staten og i samarbejde med lokale interessegrupper. Udarbejdelse af rekreativ kystplan: Formidling af kystens muligheder og værdier, i samarbejde med nabokommunerne. Arbejde aktivt for at fremme naturpleje og biologisk mangfoldighed bl.a. i forbindelse med en kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland Udarbejdelse af en regnvandspolitik, omhandlende genbrug, nedsivning, afledning, belægninger mv. målgruppen er såvel kommunen som private grundejere, virksomheder mm. Rette henvendelse til statslige myndigheder i forhold til indskrænkning og evt. ophævelse af transportkorridoren. Strategisk brug af kommunale ejendomme ved salg. Fortætning af byområder med fokus på klima. Skabe liv i bymidterne med begivenheder, byinventar, bevægelsesmuligheder mv. side 22-23 Sammenhæng mellem Kulturhavnen og bymidten. Fortsat arbejde med forbindelserne mellem Kulturhavnen og Helsingør bymidte. ET ENESTÅENDE STED

BYUDVIKLING Helsingør Kommunes byområder skal være attraktive rammer for hverdagslivet: Bosætning, handelsliv og fællesskaber. Det enkelte byområdes egen dynamik og udviklingspotentiale skal bringes i spil og forskellighederne udnyttes til at styrke den lokale identitet. HORNBÆK Fortsat udvikling som havne- og badeby i international klasse. Kysthospitalet: Afdækning af potentialer og mulige investorer. Realisering af projekter fra Udviklingsplan for Hornbæk Bymidte og Potentialeplan: Hornbæk i verdensklasse. Arbejde for flere attraktioner og events, i samarbejde med Hornbæks foreninger. HORNBÆK BORSHOLM SAUNTE SKIBSTRUP ÅLSGÅRDE HELLEBÆK LANGESØ HORSERØD NYGÅRD GURRE HELSINGØR HELLEBÆK/ÅLSGÅRDE Bymidteudvikling. TIKØB NYRUP SNEKKERSTEN KVISTGÅRD ESPERGÆRDE Oplæg til styrkelse af Ålsgårde; i området fra Langebro over Bølgen til centret. Muligheder for trafikregulering, byggeri, etablering af grønne sammenhænge samt aktiviteter og større medejerskab afsøges. side 24-25 ET ENESTÅENDE STED

ESPERGÆRDE Boligbyen og byudvikling. Yderligere løft af Espergærdes kvaliteter som bosætningsby. SNEKKERSTEN Udvikling af området omkring Snekkersten Station. Belysning af muligheder for omdannelse af dele af Espergærde erhvervsområde langs Hovvej til boliger. Nyt boligområde i tilknytning til Kelleris. Kortlægning af udviklingsmulighederne for området omkring Poppelgården og Snekkersten Station, omfang af byggeri, funktioner og indpasning i forhold til omgivelserne. Fortsat realisering af Espergærde byudviklingsprojektet: Udvikling af Espergærde Bypark og styrkelse af sammenhængen til kysten. KVISTGÅRD Udvikling af erhvervsområdet med logistik og transporterhverv. Kortlægning af styrker og potentialer ved udlægget af Kvistgård til logistik og transporterhverv. HORNBÆK SAUNTE ÅLSGÅRDE HELLEBÆK SKIBSTRUP BORSHOLM HORSERØD NYGÅRD LANGESØ HELSINGØR GURRE TIKØB NYRUP SNEKKERSTEN KVISTGÅRD ESPERGÆRDE TIKØB Styrkelse af kvaliteterne i den attraktive og levedygtige landsby. Belysning af mulighederne for attraktivt boligbyggeri på Stengården. NYGÅRD OG GURRE Fastholdelse af eksisterende boligmæssige og landskabelige kvaliteter i området. Belysning af mulighederne for turismeudvikling i landområdet. side 26-27 ET ENESTÅENDE STED

BYUDVIKLING OG OMDANNELSE Vi udvikler byområderne, så Helsingør Kommune fortsat kan være attraktiv for bosætning, erhverv og investering. Byudviklingen sker som fortætning og omdannelse af eksisterende byområder og i mindre omfang ved at udvide byernes arealer. Sammenhængende byudvikling i Helsingør Nordvest. Området er Helsingørs største samlede byudviklings- og omdannelsesområde. Det omfatter hospitalsarealet, boligområderne ved Blichersvej/Kingosvej og forbindelsen til Idrætsparken via en evt. forlængelse af Rasmus Knudsens Vej. Indsatsen indeholder undersøgelse af muligheder for nybyggeri, fortætning og forbedringer af eksisterende infrastruktur, bebyggelser og udearealer. Værftshallerne, Kulturhavn Kronborg. Værftshallerne skal være driver i den fortsatte udvikling af Kulturhavnen. Værftshallerne skal være et levende sted med fokus på multifunktionalitet. I de kommende år skal Værftshallernes permanente indhold gradvist klarlægges. Værftshallernes og deres aktiviteter skal medvirke til at styrke Helsingørs position inden for turisme og kultur gerne koblet til uddannelsesmuligheder. Fokus på fremtidens muligheder, markedsføring, midlertidige events og bygningsdrift. Plan for Værftshallernes fremtid. Udarbejdelse af helhedsplan for byudvikling i Helsingør Nordvest. Gennemførelse af helhedsplanens initiativer. Området omkring Svingelport. Med sin placering umiddelbart op ad bymidten i Helsingør er området attraktivt for placering af boliger i kombination med serviceerhverv. Udsigten mod vandet er en af områdets største kvaliteter for såvel boliger som byrum. De kommunale ejendomme i området skal bruges strategisk til at fremme udviklingen. Også Kongevejens Skole kan inddrages i udviklingen. Sommariva. Området kan udvikles til et bynært grønt område med rekreation, idræt, boliger, fritidsaktiviteter og turisme som tema. Sammenhængen til de mangeartede overnatningsmuligheder i nærområdet understreges. Mulighed for opførelse af boliger på en del af arealet undersøges. En samlet udvikling af området vil være afhængig af, i hvilken udstrækning der fortsat skal være idrætsfaciliteter i området. Udarbejdelse af perspektivplan for Svingelport, der omhandler kommunens mål for området og konkret illustrerer udviklingsmulighederne for investorer. Udvikling af området og salg af kommunale ejendomme. Udviklingsplan for Sommarivaområdet. Cinema-karreen. Området omkring Cinema Center omdannes til blandede byformål, med erhvervs-, fritids- og uddannelsesformål i kombination med boliger. Gennemførelse af udviklingsplanens initiativer. Planlægning for omdannelse af Cinema-karreen SOMMARIVA HELSINGØR NV VÆRFTSHALLERNE SVINGELPORT CINEMAKAREEN

BYUDVIKLING OG OMDANNELSE NYE BYUDVIKLINGSOMRÅDER Byen ved havnen, opmarcharealernes fremtid. På langt sigt er opmarcharealet for færgerne Helsingørs store byudviklingsområde, der indeholder potentiale for attraktive byboliger med sundudsigt, rekreation og byliv i kombination med maritime funktioner og serviceerhverv. Det er en forudsætning for udvikling af arealerne, at der etableres en fast HH-forbindelse, eller at arealbehovet til trafikformål på anden måde reduceres. Kelleris nord for Hornbækvej i Espergærde: Arealet er attraktivt, det ligger op til et skovbælte og med kort afstand til motorvejen. Området foreslås udbygget med boliger og serviceerhverv, og med udgangspunkt i de kvaliteter og den identitet, der kendetegner Espergærde: Den hvide by med haver og beplantning med frugttræer og særligt æbletræer. Områdets potentiale i forhold til at supplere det eksisterende udbud med boliger med fokus på fællesskaber undersøges. På sigt inddrages opmarcharealerne til byudvikling. Indledningsvis udarbejdes en analyse af byudviklingspotentialer og klarlæggelse af, hvilke havnefunktioner der evt. kan kombineres med attraktiv byudvikling på arealerne. Kommuneplantillæg for et område øst for Stenstrupgård. Der planlægges udarbejdet et kommuneplantillæg, der muliggør at området udvikles til et institutionsområde. På arealet foreslås opført et plejehjem og boliger. Bebyggelsen kan opføres i op til tre etager, der skal friholdes en grøn kile på arealets østligste del. KELLERIS STENSTRUPGÅRD RIKA Plast, Saunte Bygade 12A i Saunte: Området ligger i Saunte landsby. Umiddelbart nord for løber lokalbanen og mod vest og delvis mod syd ligger åbent land. Der er kort afstand til stationen i Saunte. Området foreslås udbygget med boliger, som tæt-lav eller parcelhusbebyggelse. SAUNTE OPMARCHAREALERNE side 30-31 ET ENESTÅENDE STED

BOSÆTNING VI HAR SOM MÅL, AT MINDST 800 NYE FAMILIER VÆLGER AT FLYTTE TIL HELSINGØR. Der er for få børn og unge i Helsingør Kommune, derfor har vi som mål, at mindst 800 nye familier vælger at flytte til Helsingør. Familierne er et stabilt økonomisk fundament, og vi skal have flere familier til kommunen, hvis vi fortsat skal have et bæredygtigt samfund, hvor vi kan fastholde vores velfærd og service. Mange muligheder: Helsingør Kommune skal have et bredt og attraktivt boligudbud, der giver plads til at realisere individuelle drømme og mulighed for at finde en ny bolig, når behovene ændres. Vi skal fastholde og udbygge diversiteten i kommunens boligmarked, så vi bliver opfattet som en kommune med mange kvalitetsprægede muligheder. Her skal være boliger af forskellig størrelse, type og pris samt muligheder for, at alle familiens medlemmer kan være aktive i fritiden. Og her skal være arbejdspladser, daginstitutioner og skoler inden for en acceptabel afstand. Kvalitet: Helsingør Kommune ønsker attraktive boligområder, der kan være markante eksempler på rammer for det gode liv. Vores boligområder skal være miljømæssigt og socialt bæredygtige og have et højt kvalitetsniveau, der betyder, at de med tiden forbliver attraktive. Der skal bygges videre på de traditioner, vi finder i f.eks. Kingohusene og Sjølundsparken, hvor fællesskab og individualitet trives side om side i tidløse arkitektoniske rammer. Landskabets kvaliteter skal udnyttes i udformningen af nye bebyggelser og bidrage til, at hver bebyggelse får unik karakter. Aktivitetsprægede udearealer: I eksisterende bebyggelser vil vi i samarbejde med ejere og brugere udvikle boligområdernes omgivelser, så der er gode betingelser for oplevelser og aktivitet på de store boligområders udearealer. side 32-33 ET ENESTÅENDE STED

BOSÆTNING Klimarigtige boliger er attraktive boliger de er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. Vi vil satse på nyt markant klimarigtigt boligbyggeri og rådgive ejere af ældre boliger om energirenovering. Boliger til ældre og seniorer: Vi vil fremme attraktive boliger med ældre og seniorer som målgruppe. Når ønsket om at flytte fra en stor bolig til noget mindre opstår, skal der være attraktive muligheder i Helsingør Kommune. Det medvirker til mobilitet på boligmarkedet, hvor store boliger med familier som målgruppe bliver ledige. Nye boligtyper: Vi vil fremme nye boligtyper, der har familier som målgrupper, til at supplere det eksisterende udbud, f.eks. alternative boformer med fokus på fællesskaber. Boliger til unge og studerende: Vi skal tilbyde boliger til unge og studerende i Helsingør bymidte, hvor bylivet har attraktionsværdi. Identitet og stedets værdi og betydning: Der skal skabes steder, der også har social værdi. Den historiske identitet er vigtig og kan danne et fundament, der kan tilføjes nye identitetslag. Blandede boligområder: Vi er interesseret i nye boformer, der fremmer mangfoldigheden bl.a. gennem at kombinere ejerformer, boligtyper og målgrupper. Espergærde erhvervsområde: Kortlægning af muligheder for at overføre erhvervsareal til boliganvendelse, særligt i området langs Hovvej. Udarbejdelse af bosætningspolitik med retningslinjer for nye boliger og boligområder i Helsingør Kommune til glæde for nye beboere og som investeringssikkerhed for bygherrer. Fremme mulighederne for at realisere et moderne bofællesskab for børnefamilier i området omkring Stenbjerggård Rideskole syd for Hornbækvej i Espergærde. Afdækning af behovet for unge- og ældreegnede boliger i hele kommunen, herunder også ejerboliger, der er attraktive for unge og ældre. Helsingør Kommunes kvaliteter i byer og boliger skal bruges i markedsføringen af kommunen som attraktiv for bosætning. Undersøge muligheder for etablering af boformer med fokus på fællesskaber for familier ved salg af kommunale ejendomme. side 34-35 ET ENESTÅENDE STED Tilstræbe at opfylde naturlige og relevante boligbehov for borgere med handicap og evt. andre borgere med særlige boligbehov.

HVAD SKAL VI LEVE AF? VIRKSOMHEDER IVÆRKSÆTTERE ERHVERVSOMRÅDER FAST HH-FORBINDELSE UDDANNELSE KLIMA HELSINGØR KOMMUNE SKAL HAVE DE BEDSTE VILKÅR FOR AT DRIVE VIRKSOMHED. GENNEM DIALOG OG SAMARBEJDE MED DEN ENKELTE VIRKSOMHED SKAL VI UDVIKLE OG FORBEDRE FORHOLDENE OG SKABE MULIGHEDERNE FOR FLERE ARBEJDSPLADSER. I Greater Copenhagen samarbejder vi med det østlige Danmark og Sydsverige om sammenhængende arbejdsmarked, erhvervsudvikling og internationalisering. Helsingør Kommunes virksomheder har i dag en stærk position inden for bl.a. plast- og maskinindustri samt mode og tekstil, og vores beliggenhed er en styrke i forhold til den maritime branche. Styrkepositionerne skal udnyttes til at styrke klyngedannelse, fremme investeringer og forbedre iværksætteres vilkår. Den enkelte iværksætters gode idé skal have de rigtige rammer for at blive til virkelighed. Vi vil også fremover støtte iværksætterne i deres bestræbelser på at skabe en driftig og konkurrencedygtig virksomhed i samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen og Iværksætterhuset. Etablering af småvirksomheder i byerne og havnenes rum, herunder midlertidige og sæsonprægede virksomheder, der servicerer forbipasserende med f.eks. mad og drikke, er et vigtigt led i at styrke bylivet. Erhvervsområderne er den fysiske ramme for mange små og store virksomheder. Erhvervsområderne skal være attraktive og imødekomme kravene til moderne erhvervsarealer. De særlige muligheder, der knytter sig til det enkelte erhvervsområde, skal udnyttes optimalt. Kvistgård erhvervsområde er i Fingerplan 2013 udpeget som ét af kun tre områder i Hovedstadsregionen til at rumme transport- og speditionserhverv pga. beliggenheden ved motorvejen. I samarbejde med Helsingborg kan vi udnytte mulighederne optimalt. Espergærde erhvervsområde kan i kraft af den bynære placering og de virksomheder, det rummer, i højere grad integreres med den omgivende by. Helsingør Havn kan i endnu højere grad blive en aktiv og attraktiv ramme som medspiller i udviklingen af bylivet i det centrale Helsingør. Mulighederne for at kombinere flere havne- og servicefunktioner med livet i den moderne by skal undersøges. side 36-37 HVAD SKAL VI LEVE AF

HELSINGØR HAR GODE FORBINDELSER, BYEN ER ET KNUDEPUNKT FOR TRANSPORT AF MENNESKER, VARER OG VIDEN. Helsingør har gode forbindelser, byen er et knudepunkt for transport af mennesker, varer og viden. Forbindelserne skal udvikles og forbedres, så de fremstår effektive og attraktive i forhold til omverdenen. Sammen med Helsingborg arbejder vi for en fast forbindelse mellem de to byer. Med en fast forbindelse vil der være kortere rejsetider, mere stabil og attraktiv transport og dermed et større fælles arbejdsmarked. For virksomhederne betyder en fast forbindelse også større kapacitet og mere stabilitet i transportsystemet. Og Helsingør kan styrke sin position som attraktivt knudepunkt, der sikrer forbindelsen fra Sverige videre ned gennem Europa. side 38-39 HVAD SKAL VI LEVE AF

HVAD SKAL VI LEVE AF? I Helsingør skal der skabes attraktive uddannelsesmiljøer, som trækker studerende til byen, fordi det er her, de kan realisere deres drømme og potentialer. Det er i folkeskolen, vi skal motivere børnene og give dem lyst til at fortsætte med at uddanne sig. Helsingør Kommunes skoler skal være kendte for innovation og iværksætteri med fokus på det enkelte barns læring. Den åbne skole fordrer samarbejde med erhvervsliv, kulturinstitutioner og f.eks. sundhedshus, når det er relevant. En attraktiv folkeskole er et væsentligt element i at tiltrække familier til Helsingør Kommune. Her skal også være et læringsmiljø, hvor talent og elite kan dyrkes. Muligheden for at udvikle idrætstalentet sideløbende med skolegang skal være til stede i Helsingør Kommune. Etablering af en international skole i kommunen kan være en mulighed for at tiltrække international arbejdskraft og bosætning. Helsingør Kommune skal have daginstitutioner af høj kvalitet med stor faglighed og gode normeringer. Vi skal have daginstitutioner fulde af leg, læring og bevægelse, så børnene bliver rustet til folkeskolen og resten af tilværelsen. Det er i børnenes første år grundlaget bliver lagt, og derfor prioriterer Helsingør Kommune den tidlige indsats. Det er et mål at hæve uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune. Her skal være flere uddannelsesmuligheder både inden for etablerede og alternative uddannelser og på alle niveauer. I samarbejde med Helsingborg skal der skabes kreative og tiltrækkende vidensmiljøer, der drager fordel af regionens styrker og det lokale erhvervsliv. I Helsingør skal der skabes attraktive uddannelsesmiljøer, som trækker studerende til byen, fordi det er her, de kan realisere deres drømme og potentialer. Uddannelsesinstitutionerne bør ligge centralt i Helsingør by, hvor de unge kan præge bylivet og bidrage til handelsliv mm. Kongevejens Skole og Værftshallerne har placering og størrelse til at blive uddannelsessteder, der er attraktive for forskellige ungdomsuddannelser. Vi vil afsøge mulighederne for at etablere uddannelser, der kan være eksperimentarium for kreative idéer og koncepter, der er knyttet til Helsingørs styrkeposition inden for kunst, kultur og turisme, og som retter sig mod løsning af opgaver i krydsfeltet mellem kultur, erhverv og viden. side 40-41 HVAD SKAL VI LEVE AF

HVAD SKAL VI LEVE AF? Analyse af behov og muligheder i Kvistgård erhvervsområde som konsekvens af udpegningen til transport- og distributionserhverv i Fingerplan 2013. HELSINGØR KOMMUNES KLIMAARBEJDE ER MED I FRONT, OG DET SKAL DET OGSÅ VÆRE FREMOVER. Beslutningsgrundlag: Analyse af mulighederne for at kombinere havnefunktioner med attraktiv byudvikling, bl.a. i forhold til miljøkrav, støj, afstandskrav, bufferzone mv. Undersøge mulighederne for at placere f.eks. ungdomsuddannelser centralt i byen. Tilskynde til at en erhvervsskole i Helsingør også indeholder uddannelser, der relaterer sig til og samarbejder med lokale aktører inden for det maritime, kultur, turisme, sceneteknik m.v. Arbejde for at tiltrække videregående uddannelser, herunder inden for det maritime område. Undersøge muligheder og potentialer for at etablere uddannelser og samarbejder, der kombinerer erhverv, kunst og teknologi. Helsingør Kommunes klimaindsats virker. Vi har reduceret CO2-udledningen med 28 % de seneste 6 år for kommunen som virksomhed og 15 % geografisk. Vi er nu på 5,6 tons CO2-udledning pr. borger, og det er målet at nå ned på 1 ton i 2030. Helsingør Kommunes klimaarbejde er med i front, og det skal det også være fremover. Vi vil være testkommune og eksperimentere, og vi vil øge samarbejdet lokalt, nationalt og internationalt. Vi vil arbejde med strategisk energiplanlægning og opfylde vores del af det nationale mål om at være fossilfri i 2050. Strategisk energiplanlægning er en 360 graders klimaindsats, der omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning og involverer borgere, virksomheder og kommunen selv. Potentialet findes særligt i boliger og på transportområdet, så her vil vi satse fremover. I samarbejde med erhvervslivet skal vi søge at gribe de muligheder, vores klimaindsats giver for at skabe nye arbejdspladser. Analyse af muligheder for at Værftshallerne kan rumme uddannelses- og undervisningsfunktioner. Undersøge mulighederne for etablering af en international skole i Helsingør Kommune. Evt. i samarbejde med omkringliggende kommuner. I samarbejde med Helsingborg arbejder vi for at de to landes regeringer snarest beslutter at starte arbejdet med den faste forbindelse mellem de to byer. Plangrundlag og detailundersøgelse vedr. HH-forbindelse. Udlæg af nye erhvervsarealer i tilknytning til HH-forbindelse. Mere samarbejde på klimaområdet: med regionerne, nationalt og med deltagerne i borgmesteraftalen. I samarbejde med det lokale erhvervsliv vil vi finde nye bæredygtige løsninger. Udarbejdelse af strategisk energiplan for Helsingør Kommune. Kampagner om klimarenovering og adfærd målrettet borgere og erhvervsliv. side 42-43 HVAD SKAL VI LEVE AF Der skal fortsat arbejdes med at forbedre rammerne for læringsmiljøet både det fysiske og det digitale på skolerne indendørs og udendørs. Generel indsats for at løfte uddannelsesniveau uanset uddannelsesbaggrund.

TO BE... KULTUR TURISME ERHVERV BY- OG HANDELSMILJØ EVENTS KULTURTILBUD Helsingør har potentialet til at ligge i den internationale liga som en destination for kunst, kultur og oplevelse. Kulturhavn Kronborg skal styrkes som rammen om den internationale satsning. Værftshallerne har allerede bevist deres potentiale for afholdelse af store events, og de har haft stor markedsføringsværdi for Kulturhavnen og kommunen. Værftshallernes potentiale skal bruges til at videreudvikle Helsingørs position inden for turisme og kultur om muligt koblet til uddannelsesmuligheder gerne inden for det maritime område. Kulturhavn Kronborg skal styrkes som rammen om den internationale satsning. I Helsingør Kommune har vi gennem en årrække satset på kulturen, vi har investeret i bygninger, aktiviteter og begivenheder, og vi har markedsført det. Resultatet er, at Helsingør Kommune i dag står stærkt inden for kultur og turisme. Og perspektivet og mulighederne er endnu større! Helsingør har potentialet til at ligge i den internationale liga som en destination for kunst, kultur og oplevelse. Kronborg med fortællingen om Hamlet, Museet for Søfart i international anerkendt arkitektur og Kulturværftet er sammen med den autentiske Helsingør bymidte noget ganske særligt også set fra udlandet. Fremover skal samarbejde og fælles indsatser gøre det til en god forretning. Vi har muligheden for at skabe et unikt og konkurrencedygtigt indtægtsgrundlag. Vi vil prioritere lokalt og regionalt samarbejde mellem erhverv, kultur og turisme for at underbygge vores styrker og blive bedre til at skabe forretninger på baggrund af dem. Bymidten i Helsingør udgør et oplevelsesrigt handelsliv i et enestående og velbevaret bymiljø. Her er både boliger, butikker og arbejdspladser, så bymidten opleves altid levende. Men det er også muligt at finde ro i de mindre sidegader og i baggårdene. Bymidtens oplevelsesmæssige og autentiske kvaliteter skal fastholdes og styrkes og gøres endnu mere attraktive til gavn for besøgende og bosætning. Hornbæks særlige kvaliteter; den enestående strand, det velbevarede fiskerleje og et aktivt sommerliv har gennem generationer trukket besøgende hertil. Historien og den smukke natur, der omgiver byen, udgør en stærk fortælling. Indsatsen for at styrke og udvikle turisme og events i Hornbæk skal fortsætte med den engagerede lokale indsats som grundlag. Helsingør Kommune har i stigende grad markeret sig på eventscenen de seneste år. Vi har events med international rækkevidde og events med mere lokal appel. Vi skal være i stand til at gribe de store begivenheder og events, der kommer vores vej, og vi skal være kendt for at sikre en professionel afvikling af dem. Der skal være flere højt profilerede internationale events, der tager udgangspunkt i Helsingørs historier, og som giver omsætning for handelsliv og hoteller.

TO BE... Helsingør Kommune har opnået en stærk position i krydsfeltet mellem ekstremsport og friluftsliv; vi har rammerne skov, hav og åbent land i forhold til at afholde cykelløb, triatlon, Ironman mv., og vi har organiseringen til at afvikle dem. Store dele af kommunens areal er dækket af attraktive naturområder, der i højere grad kan udbygges med muligheder for oplevelser og overnatningsfaciliteter og hermed være med til at tilbyde Helsingør Kommunes turister og besøgende mange forskellige aktiviteter. Vi arbejder også for, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland bliver realiseret. Vandet, der omgiver os, har et enestående dyre- og planteliv også set i et internationalt perspektiv. I samarbejde med Helsingborg vil vi arbejde for at etablere en marin park i Øresund, hvor naturbevaring og kyst- og dykkerturisme forenes. Vi er allerede stærke inden for mødeturisme, vi har hoteller og konferencefaciliteter, og vi vil øge erhvervsturismen i fremtiden. Kulturen skal møde folk, der hvor de er. Der skal være kulturtilbud for alle, og de skal række ud og understøtte mangfoldigheden i Helsingør Kommune. Kulturen og de bymæssige omgivelser skal være en samlet oplevelse, og byrummene skal være en scene, hvor der er plads til at den enkelte kan udfolde sig. Vi vil arbejde med permanente og midlertidige indslag ikke bare i de centrale byområder men også i boligområderne og i naturen. Arbejde for en kommende marin park i Øresund, undersøgelse af udstrækning og indhold. Nationalpark Kongernes Nordsjælland: Realisering og evt. udvidelse af området. Undersøge mulighederne for at etablere One Stop eventservice med vejledning og opsamling af erfaring i forhold til afviklingen af events. Erhvervsturisme: Samarbejde med relevante parter om at udnytte den styrkeposition vi har inden for konferencer til at udbygge erhvervsturismen. International branding, der udnytter kendskabet til Kronborg, Hamlet, Museet for Søfart mv. til også at markedsføre den velbevarede bymidte. Undersøgelse af hvordan det historiske Hellebæk erhvervs- og industriområde kan visualiseres, i en kombination af natur- og turismeoplevelser. Styrke indsatsen for at udvikle kultur, turisme og oplevelser og begivenheder i samspil med udviklingen af Kulturhavn Kronborg. Udbygge samarbejdet med Nordsjælland, Hovedstadsregionen og Helsingborg inden for kultur, turisme, erhverv, infrastruktur og uddannelse. Støtte op om projekter, der går på tværs i forhold til at nytænke sammenhængen mellem kultur, turisme og erhverv. Arbejde for at Helsingør bymidte bliver Unesco World Heritage Site i 2027.

KOMMUNEPLANTILLÆG OG LOKALPLANER VEDTAGET EFTER HELSINGØR KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. Lokalplan Endelig godkendt 1 1.145 Sdr. Strandvej 10 i Helsingør 25. november 2013 2 1.129 Fabriksvej Nord i Helsingør Erhvervsområde 27. januar 2014 3 1.142 Kronborg Strandby, boliger på Tretornområdet 24. februar 2014 4 4.33 Ndr. Strandvej 92 i Hellebæk 25. november 2013 7 1.130 Helsingør Nordhavn (Offentliggjort som tillæg 21 til kommuneplan 2009-2020) 7. oktober 2013 10 3.39 Boligområde på Gammel Strandvej 197 i Espergærde 26. maj 2014 11 Klimatilpasningsplan 26. maj 2014 PLAN OG GIS CENTER FOR TEKNIK, MILJØ OG KLIMA 14 1.138 Borupgårdcentret 31. august 2015 DESIGN OG LAYOUT // O2DESIGN 15 1.143 Nyt forsyningscenter langs Energivej i Helsingør 22. juni 2015 FOTOGRAF // O2DESIGN 17 1.127 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør 8. september 2014 COLOURBOX KARSTEN PIPER - 1.134 Borupgård Vest i Snekkersten 7. oktober 2013-5.37 Bevarende lokalplan for Borsholm Landsby 27. april 2015 18 4.31 Boliger ved Teglhuset i Ålsgårde 30. november 2015 19 1.153 Hotel Marienlyst 22. juni 2015 20 3.40 Sct. Georgs Vej 15 A-D i Espergærde 21. september 2015 27 Tillæg til kommuneplan for Sanderødgård 14. december 2015 side 48-49