UDBUDSNETVÆRKET KL - RAMMEAFTALER EFTER DEN NYE UDBUDSLOV. 16. marts 2016

Relaterede dokumenter
Brugen af sortiment og øvrigt sortiment i udbudsforretninger

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Jørgen Egholm, Gorm Kildahl Elikofer) 10. juni 2011

Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Udbudsloven hvad er nyt? Bedre udbud Bedre udbud

Sociale hensyn ved indkøb

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 17. december 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup) 18. november 2014

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

Vejledning til kommunerne om udbud af AV-biblioteksmaterialer

Kontraktændringer og den nye udbudslov Danske Risikorådgivere oktober 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Pernille Hollerup) 16. maj 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Kent Petersen) 4. marts 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 21. april 2010

Miniudbud og direkte tildeling på SKI s aftaler. v/ Vibeke Jessen Chefkonsulent, udbudsjurist

Dynamiske indkøbssystemer

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Michael Jacobsen, Pernille Hollerup) 5. oktober 2011

nævnt heri, eller sag C-147/06 og C-148/06 SECAP SpA og Santorso, præmis Jf. sag C-95/10, Strong Seguranca, præmis 35. Dato: 9.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Jørgen Egholm, Michael Jacobsen) 27. juli 2009

Status på den nye danske udbudslov

IKA ADVOKAT HOTLINE 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 30. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Gorm K. Elikofer, Niels Henriksen) 10. juli 2009

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Gorm K. Elikofer, Mogens Hansen) 15. september 2011

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinier vedr. Miniudbud og E-auktion

KL s Ældrekonference 2016 VELKOMMEN SESSION 3. Den nye udbudslov og fritvalgsområdet

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/01369 (Michael Ellehauge) 22. september 2017

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

SKI s rammeaftaler Anja Piening

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Kaj Kjærsgaard, Trine Heidemann Gaarde) 16. juli 2010

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER

Udbudsjuraen. Vibeke Jessen chefkonsulent, udbudsjurist

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Allan Åge Christensen) 28. februar 2012

Ordregivers opsigelse af kontrakt ved advokat Lotte Hummelshøj Medlemskonference i Dansk Forening for Udbudsret den 27.

Børn og Unge, Aarhus Kommune

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Carsten Haubek, Niels Henriksen, Ole Bajda Nielsen) 14. april 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Erik Hammer) 10. december 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup) 21. januar 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Lene Ravnholt) 25. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Niels Henriksen, Erik Hammer) 27. april 2011

12. marts Velkommen til workshop om: Den nye udbudslov. De fleksible procedurer og adgangen til dialog med markedet

Dansk Forening for Udbudsret Medlemsmøde Udbud med forhandling iht. udbudsloven. 5. december 2018

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Niels Feilberg Jørgensen, Jørgen Egholm Thomas Facklamm Jensen)

Dansk Forening for Udbudsret den 15. januar Forslag til ny udbudslov Evalueringsmodeller i praksis v/ Tina Pihlkjær Gade

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Opgaven annonceres som to separate kontrakter, 1 for rengøring og 1 for vinduespolering.

04.10 Forbrugsartikler Vejledning.

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER - REGLER OG PRAKSIS

Sådan bliver du leverandør til Thisted Kommune

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Erik P. Bentzen, Pernille Hollerup) 15. december 2014

DI og FRI (herefter benævnt organisationerne ) har følgende bemærkninger til h ø- ringen:

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen, Helle Bøjen Larsen) 25. august 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Pernille Hollerup) 16. april 2013

Udbudsbetingelser for stilladsarbejder på Roskilde Kraftvarmeværk

FRI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Nikolaj Aarø-Hansen, Vibeke Steenberg) 7. oktober 2015 (Berigtiget den 9. oktober 2015)

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh) 19. marts 2012

Jysk Fællesindkøb udbud af bleer Spørgsmål, svar og ændringer til udbudsmaterialet 29. maj 2015

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning

Europaudvalget (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Allan Åge Christensen, Suzanne Helsteen) 6. februar 2012

Udbudsbetingelser for udbud. af kantinedrift i Nyropsgade 30. NaturErhvervstyrelsen

Dansk Forening for Udbudsret

Kontraktbilag 8 (præciseret) Retningslinjer vedr. tildeling

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

INDKØBSJURA Advokat hotline

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen, Michael Jacobsen) 30. maj 2011

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Workshop om rammerne for for dialog med markedet

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbudsproces og kontraktforhold ved OPI-samarbejde - Udbudsregler

Lightregimet. Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter på det sociale område,

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen) 26. juni 2014

Udbudsbetingelser. For offentligt udbud af rammeaftale om levering af materialer til tandbehandling

Parykker til kræftpatienter.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Helle Bøjen Larsen, Allan Åge Christensen)

Sociale hensyn ved indkøb

Rammeaftaler. v/ fuldmægtig Kathrine Bjørnager Nielsen

Ordregivers beskrivelse af evalueringsmetoden hvad gør man nu?

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?

Danmark-Svendborg: Engangsbleer 2014/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

Debatmøde om lovforslaget til den nye udbudslov Opsigelse af kontrakter

Nyhedsbrev Udbud

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Foreløbige bemærkninger til den kommende danske implementering af kontroldirektivet (udbud)

Danmark-København: Bærbare datamater 2013/S Udbudsbekendtgørelse. Varer

FLEKSIBLE UDBUDSFORMER

Forslag. til Lov om ændring af udbudsloven

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Michael Ellehauge, Knud Erik Busk, Jørgen Egholm) 24. juli 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Erik P. Bentzen, Erik Bøgward Christiansen) 22. april 2015

Transkript:

UDBUDSNETVÆRKET KL - RAMMEAFTALER EFTER DEN NYE UDBUDSLOV

KORT OM ANVENDELSEN AF RAMMEAFTALER Danmark er et af de lande i Europa, der anvender rammeaftaler mest. Omtrent 30 % af alle danske EU udbud er udbud af rammeaftaler og andelen er stigende. Omtrent 16 % af alle europæiske udbud er udbud af rammeaftaler. Rammeaftaler anvendes i vidt omfang af indkøbscentraler og indkøbssammenslutninger. SKI og SI alene står for ca. 20% af alle rammeaftaleudbud i DK. Når enkeltstående ordregivere anvender rammeaftaler er det primært til at dække indkøbsbehovet på områder, der er genstand for løbende aftag.

HISTORISK TILBAGEBLIK Før januar 2011. HAPPY DAYS ALT VAR MULIGT

HISTORISK TILBAGEBLIK 4. januar 2011

EFTER 4. JANUAR 2011 Fokus på rammeaftaler og deres anvendelse

SPØRGSMÅL DER OPSTOD I KØLVANDET Hvad er muligheden for miniudbud og direkte tildeling på samme aftale? Hvad er objektive kriterier? Hvilke kriterier kan miniudbud omhandle? Leveringsaftalers længde kan den løbe ud over rammeaftalens løbetid? Periodekøbsaftaler / rammen i rammen Parallelle rammeaftaler er det lovligt? Ansvarsfordeling v. køb hos indkøbscentraler hvem har ansvaret for fejl? Sortimentsudbud. Hvordan? Hvad kan man? Opdatering af sortiment på rammeaftaler

HISTORISK TILBAGEBLIK 1. juli 2011. Implementeringsbekendtgørelsen ændres Nu 159, stk. 5

HISTORISK TILBAGEBLIK 27. februar 2013. Forslag til ændring af håndhævelsesloven fremsættes Trådte i kraft 1. juni 2013

DET DANSKE FORMANDSSKAB Michael Dithmer, departementschef i Erhvervs- og vækstministeriet, erklærede på en konference i EU regi om modernisering af EU s indkøbspolitik i juni 2011, at: Udfordringen vedrørende hvordan man skaber en vedvarende og balanceret vækst vil også slå tonen an for det kommende danske EU-formandskab. Vi vil fokusere på økonomisk vækst og revitalisering af vores økonomier, og en vellykket revision af direktiverne om offentlige indkøb er en af vores prioriteter for at nå disse mål. Markedet for offentligt indkøb har potentiale til at få en betydelig indvirkning på revitalisering af det indre marked som drivkraft for økonomisk vækst og velstand

DET DANSKE FORMANDSSKAB Der var altså fokus på offentligt indkøb og på at optimere dette område. Helt fra start. Og Danmark har brugt sin indflydelse. Også på området for rammeaftaler. Mange af de udfordringer, som det nye direktiv håndterer, er udfordringer, der ikke er andre end Danmark, der er stødt på. resultatet er en kodificering af dansk praksis. Og de udfordringer, der ikke blev nævnt eller håndteret i direktivet, er så senere medtaget i udbudsloven

UDBUDSLOVEN Frem og tilbage er lige langt.

RAMMEAFTALER DIREKTE TILDELING OG MINIUDBUD Muligheden for at have både direkte tildeling og miniudbud på samme rammeaftale fremgår nu direkte af loven. Fremgår af udbudslovens 98, stk. 2: Stk. 2. Ordregiveren kan på den samme rammeaftale anvende direkte tildeling og genåbning af konkurrencen. Valget mellem direkte tildeling og genåbning af konkurrencen skal ske på grundlag af objektive kriterier, herunder de efterspurgte varers eller ydelsers kvantitet, værdi eller karakteristika og ordregiverens øvrige konkrete indkøbsbehov. De objektive kriterier skal fastsættes i udbudsmaterialet vedrørende rammeaftalen. Stk. 3. Det skal angives i udbudsmaterialet vedrørende rammeaftalen, hvordan tildeling af kontrakter finder sted, jf. stk. 1. Denne afklaring er udtryk for et meget markant dansk behov! Særligt pga. sammenblanding af begreber, så diskussionen også kom til at omfatte frit valg mellem selvstændige rammeaftaler.

RAMMEAFTALER OBJEKTIVE KRITERIER De objektive kriterier der kræves for at vælge mellem direkte tildeling og miniudbud er blevet defineret, og definitionen er temmelig bred og kan bl.a. være kriterier vedrørende de efterspurgte varers eller ydelsers kvantitet, værdi eller karakteristika og ordregiverens øvrige konkrete indkøbsbehov. Fremgår af 98, stk. 2: Stk. 2. Ordregiveren kan på den samme rammeaftale anvende direkte tildeling og genåbning af konkurrencen. Valget mellem direkte tildeling og genåbning af konkurrencen skal ske på grundlag af objektive kriterier, herunder de efterspurgte varers eller ydelsers kvantitet, værdi eller karakteristika og ordregiverens øvrige konkrete indkøbsbehov. De objektive kriterier skal fastsættes i udbudsmaterialet vedrørende rammeaftalen. Også dette er udtryk for et presserende dansk behov for afklaring. Særligt i lyset af klagenævnets praksis, særligt Konica Minolta-kendelsen fra 2011.

RAMMEAFTALER OBJEKTIVE KRITERIER I Konica-Minolta kendelsen gjorde Katja Høegh sig til talsmand for, at en ordregivers indkøbsbehov ikke kan udgøre et objektivt kriterie for valget mellem direkte tildeling og miniudbud. Hun udtalte: Uanset udtrykket skal finder klagenævnet ikke, at den foretagne afgrænsning opfylder de krav til klarhed, der må stilles i de tilfælde, hvor der i samme rammeaftale er mulighed for at anvende både direkte tildeling og miniudbud. I flere af de opregnede situationer, hvor miniudbud skal anvendes, er det således alene kundens behov, som styrer, hvilken procedure skal anvendes, og dermed er det reelt op til den enkelte ordregiver, om der skal anvendes direkte tildeling eller miniudbud.

RAMMEAFTALER VILKÅR FOR MINIUDBUD Ingen begrænsning på hvilke vilkår miniudbud må omhandle, så længe det er beskrevet klart i miniudbudsmaterialet. Dermed må en ren priskonkurrence ligeledes være mulig. Det fremgår af bemærkningerne til udbudslovens 100, at: Bestemmelsen indebærer samtidig, at der ikke er nogen grænser for, hvilke vilkår der kan stå åbne i rammeaftalen, og dermed danne grundlag for konkurrencen under et miniudbud, når blot dette er anført i udbudsmaterialet for rammeaftalen. Vilkårene skal være anført så klart, at der skabes den gennemsigtighed, der er nødvendig for, at alle tilbudsgivere er rimeligt informeret om vilkårene for konkurrencen under miniudbuddet. Der har været meget diskussion gennem tiden om hvad man kunne udsætte for konkurrence ifm. miniudbud også spørgsmålet om det var objektivt nok blev inddraget. Tingene blev blandet sammen.

RAMMEAFTALER - LEVERINGSAFTALER Leveringsaftaler kan løbe ud over rammeaftalens løbetid, 93, stk. 3. Stk. 3. Indgåelse af kontrakter på grundlag af en rammeaftale skal ske i rammeaftalens løbetid. Kontrakterne kan være gældende i en periode efter udløbet af rammeaftalens løbetid. Den gamle drøftelse omkring leveringsaftalers løbetid hed: Kan en leveringsaftale indgås for en fuld periode på rammeaftalens sidste dag? Hvad så nu? Hvad med leveringsaftaler uden angivelse af løbetid?

RAMMEAFTALER - PERIODEKØBSAFTALER Det er muligt at indgå periodekøbsaftaler (jf. bemærkningerne til 97). Dvs. ordregiver kan indgå kontrakter på grundlag af en rammeaftale, der alene angiver et estimat af det forventede køb på aftalen, og som ikke nødvendigvis medfører pligt til at aftage et bestemt antal. Kan indeholde optioner med mulighed for forlængelse af aftalen. Kontrakten skal tildeles i overensstemmelse med betingelserne indeholdt i rammeaftalen, som kontrakten tildeles på baggrund af. Rammeaftalens grundlæggende karakter må ikke ændres. Det skal angives i udbudsmaterialet, hvorvidt der agtes indgået periodekøbskontrakter, og hvilken løbetid sådanne kontrakter vil kunne forventes at have. Opgør med Klagenævnets kendelse af 27. april 2011, Atea A/S mod Ballerup Kommune i daglig tale kendt som Rammen i rammen

RAMMEAFTALER PARALLELLE RAMMEAFTALER Det er slået fast at det er lovligt at indgå parallelle rammeaftaler. Det fremgår således af bemærkningerne til 95: Der er ikke noget til hinder for, at den samme ordregiver indgår eller anvender flere rammeaftaler, der har et sammenfaldende sortiment. Ordregiveren må ikke misbruge rammeaftalerne eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. Adgangen til at indgå eller anvende flere rammeaftaler må således ikke udnyttes med henblik på varetagelse af usaglige hensyn fx med henblik på at indgå kontrakt med en bestemt leverandør. Generelt har holdningen været: Frit valg mellem parallelle rammeaftaler fra forskellige ordregivere er OK. (Frit) valg mellem parallelle rammeaftaler fra samme ordregiver er ulovligt. Igen blev de objektive kriterier fejlagtigt blandet ind i diskussionen og mudrede billedet.

RAMMEAFTALER ANVENDELSE AF INDKØBSCENTRALER Ansvarsfordelingen når man anvender en rammeaftale udbudt og indgået af en indkøbscentral er afklaret. Det fremgår direkte af udbudsdirektivets artikel 37, at en ordregiver anses for at overholde direktivet, når denne anvender en indkøbscentrals rammeaftaler. I sammenhængen er det helt centralt, at den nuværende udbudsdirektivs artikel 11 er blevet slettet i det nye udbudsdirektiv. Artikel 11 indebærer, at en ordregivende myndighed alene anses for at have overholdt bestemmelserne i udbudsdirektivet, hvis indkøbscentralen har overholdt udbudsdirektivet. Fortolkningen af artikel 11 har i praksis været, at hvis en indkøbscentral ikke har overholdt udbudsreglerne, vil en ordregiver heller ikke kunne anses for at have løftet sin udbudsforpligtigelse Det var præcis denne artikel der fik diskussionen omkring ændring af håndhævelsesloven i gang. Det skulle være trygt (og effektivt) at anvende indkøbscentraler.

RAMMEAFTALER ANVENDELSE AF INDKØBSCENTRALER I 2012 afsagde klagenævnet 3 delkendelser (2 den 24. juni 2012, Abena vs. SKI og 1 den 2. oktober 2012, COWI vs. SKI). I alle 3 klagesager blev der anmodet om opsættende virkning og i alle 3 afslog klagenævnet at give opsættende virkning, dog efterfulgt af ordene: Såfremt klagenævnet ved sin endelige afgørelse af sagen, annullerer indklagedes beslutning om at tildele kontrakten til, følger det af artikel 11, stk. 2 at de tilsluttede kommuner m.v. ikke lovligt har kunnet og fremover vil kunne anvende rammeaftalen. Foretagne indkøb vil være direkte tildeling, som afhængig af indkøbsomfang m.v. vil være stridende mod den enkelte ordregivers forpligtelse efter udbudsdirektivet eller tilbudslovens afsnit 2, og som for så vidt angår direkte tildeling i strid med udbudsdirektivet, vil kunne erklæres uden virkning.

RAMMEAFTALER ANVENDELSE AF INDKØBSCENTRALER Af Udbudslovens 119 fremgår at en ordregiver kan erhverve de varer, tjenesteydelser og bygge- anlægsarbejder, som den har brug for, gennem en indkøbscentral hvad enten der er tale om et konkret udbud til ordre, en rammeaftale eller et dynamisk indkøbssystem. Dette følges op af Udbudslovens 121, hvoraf fremgår, at en ordregiver anses for at have afløftet sin udbudsforpligtelse i henhold til udbudsdirektivet, når denne foretager sit køb via en indkøbscentral. Dette gælder uanset om det måtte vise sig, at indkøbscentralen har begået fejl i udbuddet af den aftale eller det dynamiske indkøbssystem man anvender. Selv hvis indkøbscentralen har begået væsentlige fejl ved indgåelse af rammeaftalen, vil en ordregivende myndighed, der anvender rammeaftalen ikke risikere at kontrakten senere erklæres for uden virkning, så længe den ordregivende myndighed har fulgt betingelserne rammeaftalen. 121 understreger dog i stk. 2, at ordregiver selv er ansvarlig for de dele af indkøbsprocessen, som ordregiveren selv gennemfører.

RAMMEAFTALER SORTIMENTSUDBUD Indsat efter anbefaling fra Udbudslovsudvalget. 45. En ordregiver kan henvise til produktkategorier i udbudsmaterialet, når henvisningen gør det klart for de potentielle tilbudsgivere, hvilke konkrete produkter inden for de omfattede produktkategorier, der efterfølgende kan blive omfattet af kontrakten eller rammeaftalen. Stk. 2. En ordregiver kan i forbindelse med gennemførelsen af udbud, hvor ordregiveren henviser til specifikke produktkategorier, gennemføre tilbudsevalueringen, jf. 160, på grundlag af et repræsentativt udsnit af sammenlignelige produkter i tilbudsgivernes tilbudte sortiment.

RAMMEAFTALER SORTIMENTSUDBUD Det fremgår af bemærkningerne: Det er ikke hensigten med bestemmelsen at indføre et minimumskrav til, hvor mange forskellige produkter eller ydelser et udbud skal omfatte, før man kan gøre brug af bestemmelsen. Der har med andre ord ikke med bestemmelsen eller bemærkningerne været ønske om at sætte bestemte grænser op for, hvornår noget er repræsentativt og det må derfor bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen af hvad der er repræsentativt er lagt over til ordregivers meget brede skøn. Bemærkningen er indsat som et bevidst forsøg på at gøre op med klagenævnets meget uigennemskuelige og uforudsigelige praksis på dette område.

RAMMEAFTALER SORTIMENTSUDBUD Udgør Klagenævnets kendelse af 22. april 2015, Mediq Danmark A/S mod KomUdbud en forhindring af den nye fleksibilitet? Klagenævnet udtaler i sin kendelse: Klagenævnet finder på den baggrund, at det ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet Pris ikke er lovligt ved et sortimentsudbud som det omhandlede at undlade at foretage en evaluering, som er repræsentativ i forhold til forventede indkøb, hvilket typisk kan ske ved at inddrage et skønnet indkøbsbehov/-volumen eller at foretage en vægtning af hver enkelt varelinje

RAMMEAFTALER SORTIMENTSUDBUD Klagenævnets kendelse af 17. december 2015, BC Catering Roskilde A/S mod Rudersdal Kommune understreger også vigtigheden af at det sikres, at der evalueres på baggrund af et repræsentativt udsnit, men lader i videre omfang metoden være op til ordregiver: Klagenævnet udtaler i sin kendelse: Efter fast praksis fra såvel EU-Domstolen som klagenævnet antages det, at der tilkommer ordregiveren et vidt skøn både ved fastlæggelsen af metoden (»modellen«) til bedømmelsen af tilbuddene og ved selve bedømmelsen af tilbuddene Det er ved et udbud som det foreliggende ikke muligt specifikt at beskrive alle produkter, som ordregiver kan forventes at efterspørge i kontraktperioden. Ligeledes er en evaluering på grundlag af samtlige produkter ikke en reel mulighed. Efter praksis fra klagenævnet kan den udbudte ydelse i den situation beskrives med henvisning til produktkategorier. Evalueringen kan samtidig foretages på grundlag af et repræsentativt udsnit af de varer, der må forventes indkøbt i kontraktperioden. En lovbestemmelse herom er medtaget i den kommende udbudslov 45...Af udbudsbetingelserne fremgår, at underkriteriet Pris, der vægter 60 %, evalueres på baggrund af prisen (fratrukket tilbudte rabatsatser) for et fiktivt standardindkøb (en varekurv ) der indeholder varegrupper, som er repræsentativt for ordregivers indkøbsmønstre

RAMMEAFTALER SORTIMENTSUDBUD Anvendelse af en sådan model må, efter klagenævnets foreløbige vurdering, forudsætte, at det for tilbudsgiverne på grundlag af udbudsbetingelserne er gennemsigtigt, hvad ordregiver anser for repræsentativt, således at tilbudsgiverne kan tilrettelægge deres tilbud i overensstemmelse hermed Det synes imidlertid ikke noget sted at fremgå, hvad kommunen anser for en repræsentativ varekurv hverken ved angivelse af en procentuel fordeling mellem de 5 hovedkategorier eller de 30 kategorier i tilbudslisten, eller ved oplysning om det historiske indkøbsmønster. Idet varekurven ikke indeholdt varer fra alle de kategorier, der var medtaget på tilbudslisten, og idet underkriteriet Pris vægtede 60 % samt den konkrete betydning, de tilbudte rabatsatser har haft for udfaldet af evalueringen, er modellen formentlig i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet.

RAMMEAFTALER - TEKNOLOGISK OPDATERING M.V. Logic will get you from A to B. Imagination will take you everywhere. Albert Einstein

RAMMEAFTALER - TEKNOLOGISK OPDATERING M.V. Ændringer i medfør af kontrakten, 179 : Ændringer i medfør af kontrakten OK. Dvs. hvis ændringerne følger af klare, præcise og entydige revisionsklausuler. Der må ikke være tvivl om, hvilke situationer den kan finde anvendelse samt rækkevidden af de ændringer, der kan foretages på baggrund af klausulen Ændringsklausuler kan godt omfatte produktudskiftninger og produktudvidelser, men ændringsklausulerne må dog ikke forandre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.

ANNULLATION AF TILDELINGSBESLUTNING Hvis en tildelingsbeslutning er annulleret ved endelig afgørelse/dom skal ordregiver med et passende varsel bringe kontrakten til ophør medmindre særlige forhold, der tilsiger kontraktens videreførelse gør sig gældende. Ved genudbud er ordregiveren forpligtet til at bringe kontrakten eller rammeaftalen til ophør, når den ny udbudsprocedure er afsluttet Kontrakten eller rammeaftalen skal bringes til ophør med et efter forholdene passende varsel. Hvad der er passende varsel beror på de konkrete omstændigheder herunder kontraktens karakter og den konkrete overtrædelse. Hvis ordregiveren vælger at gennemføre en ny udbudsprocedure, som følge af den annullerede tildelingsbeslutning, indebærer bestemmelsen, at ordregiveren er forpligtet til at bringe kontrakten eller rammeaftalen til ophør, når den ny udbudsprocedure er afsluttet forudsat at denne indledes uden ugrundet ophold. God afklaring ift. anvendelse af rammeaftaler i tiden mellem annullation og ny aftale, jf. fx de 3 førnævnte delkendelser.

RAMMEAFTALER FØR OG EFTER Det er ikke, fordi ting er vanskelige, at vi ikke tør. Det er fordi vi ikke tør, at ting er vanskelige Lucius Annaeus Seneca

RAMMEAFTALER FØR OG EFTER De største udfordringer er fejet af vejen. En stor del af den gamle praksis er blevet legaliseret, men modificeret, moderniseret og mere balanceret. Ikke alle muligheder er beskrevet i direktivet, men kun i loven. Ikke alle muligheder er beskrevet i loven, men kun i bemærkningerne. Ingen kender på forhånd klagenævnets fortolkning og håndhævelse.

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER Et reelt supplement til rammeaftaler efter de nye regler eller et decideret alternativ?

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER Ved et dynamisk indkøbssystem forstås en fuldt elektronisk indkøbsproces for almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet, altså typisk en proces for standardiserede vareanskaffelser, der skal ske hyppigt. Det dynamisk indløbssystem er en åben, elektronisk proces. Det dynamiske indkøbssystem kan bruges for almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet hvilket fx også kan omfatte konsulentydelser, som er almindelig anvendte. Fremover skal det begrænsede udbud anvendes til udbuddet af det dynamiske indkøbssystem p.t. er det processen for offentligt udbud der følges. Alle deltagere i systemet skal have adgang til at afgive bud på konkrete anskaffelser.

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER Systemet kan være opdelt i forskellige kategorier af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder og eventuelt være opdelt i grupper efter værdi eller geografisk udførelsessted. Systemet skal i hele systemets varighed være åbent for enhver, der anmoder om deltagelse og lever op til egnethedskravene (ingen frister for løbende optag). Ingen grænser for varigheden. Antallet af ansøgere må ikke begrænses og ansøgninger om deltagelse skal som udgangspunkt behandles inden for 10 arbejdsdage. Alle deltagere i systemet skal opfordres til at afgive bud på konkrete anskaffelser, medmindre systemet er delt op i kategorier i så fald er det alle deltagere inden for den pågældende kategori. Omvendt er der ikke længere krav om, at tilbudsgiverne afleverer et indikativt tilbud som i dag.

DYNAMISKE INDKØBSSYSTEMER Ordregiveren skal tildele kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud på grundlag af de tildelingskriterier, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem. Ikke nødvendigt for ordregiver med en forenklet udbudsbekendtgørelse hver gang der skal foretages anskaffelser (som i dag).

SPØRGSMÅL?

KONTAKT Anja Piening / Partner T: 5183 8024 ap@nplaw.dk