Det danske uddannelsessystem Befolkningens uddannelsesniveau Fuldtidsuddannelser Kurser og voksenuddannelse Uddannelsesforløb Uddannelse i internationalt lys Forskning, udvikling og innovation Informationssamfundet
Det danske uddannelsessystem De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklassen til lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren nedenfor giver et billedet af, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. På skala- en i venstre side fremgår det, hvor mange år man som minimum har gået i skole for at gennemføre den pågældende uddannelsesdel. Man kan også se, hvilken al- der en elev har på et givet uddannelsestrin,, hvis eleven er startet i børnehaveklasse som årig og uden pauser g går gennem uddannelsessystemet på de normerede uddannelsestider. stider. Skalaen i høje side viser, hvordan de enkelte uddannelsesde- le er niveauplaceret i den internationale uddannelsesnomenklatur ISCED. Ved siden af det ordinære uddannelsessystem ligger voksenuddannelsessystemet. Voksenuddannelsessystemet adskiller sig fra de ordinære uddannelser ved at være korte uddannelsesforløb eller deltidsforløb. Typisk er der tale om enkeltstående kurser, som i visse tilfælde kan kombineres og bygges op til en samlet kvalifikation, der kan sammenlignes med kvalifikationerne i det d ordinære uddannelsessystem. Figur 1 Alder År 19 Ph d 9.8 4 18 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 11 ISCED 1) 3 17 1 1 1 14 19 13 Kandidatuddannelser.913 Bacheloruddannelser 71.34 Mellemlange videregående uddannelser 7.93 Korte videregående uddannelser.17 18 1 17 11 1 1 Erhvervsgymnasiale uddannelser 39.9 Hhx Htx Tekniske- og merkantile uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser 13.1 Hf- kursus Almengymnasiale uddannelser 1.88 Gymnasium Studenter kursus Landbrugsog søfartsuddan. mv. Social- og sundhedsuddannelser Voksenuddannelse 3 1 1 1 9 14 8 13 7 1 11 1 4 9 3 8 7 1 Efterskoler 7.9 Grundskole 71.197 1 1 International Standard Classification of Education 13
Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 1 havde 7 pct. af de 3-9-årige en erhvervskompetencegivende uddannel- se. Andelen udgjorde 3 pct. i. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er en lige fordeling af mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de 3-9-årige er hyppigst en erhvervsfaglig ud- dannelse. I 1 havde 38 pct. en erhvervsfaglig uddannelse,, mens 31 pct. havde en videregående uddannelse. Andelene er steget med,4 procentpoint for de er- hvervsfaglige uddannelser og, procentpoint for de videregående uddannelser siden. Blandt de resterende 31 pct. af de 3-9-årige i befolkningen havde 3 pct. en grundskoleuddannelse, pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste ud- dannelse, mens de sidste 3 pct. er uoplyste. Regionale forskelle Andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetence- givende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den lave- ste andel er i landets yderområder. I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderområderne har haft en kraftigere stig- ning i uddannelsesniveauet end de store byer. Figur Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 3-9-årige. Pct. 1-9 - 4-9 7-74 7 + Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen 131
Forskelle i kønnenes uddannelsesmønster Der er tydelige forskelle mellem 3-9-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervs- faglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder e end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i 1.. Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 3 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. Figur 3 Fag for 3-9-årige med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri Levnedsmiddel og husholdning Service 1 Teknik og industri Grafisk Jern og metal Bygge og anlæg Handel og kontor Pædagogisk 1 3 4 7 8 9 1 Pct. www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1 På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker og smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport og jordbrug (fx chauffør og landmand) og det grafiske område (fx grafiker). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri (fx teknisk designer), pæ- dagogik, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er der- imod kvindedominerede. Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og for- svarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folke- skolelærer, lærer, pædagog og sygeplejerske. På de lange uddannelser er f fordelingen mellem mænd og kvinder mere e lige Ved de lange videregående uddannelser er særligt de to fagområder teknik og for- svar mandsdominerede, det pædagogiste og humanistiske område domineret af kvinder,, mens fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige indenfor fagområderne: jordbrugsvidenskab, samfundsvidenskab, det kunstneriske område og sundhed. 13
Figur 4 Fag for 3-9-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrugsvidenskabelig Levnedsmiddel og ernæring Teknisk 1 Samfundsvidenskabelig Naturvidenskabelig Kunstnerisk Humanistisk og teologisk Pædagogisk 1 3 4 7 8 9 1 Pct. www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1 Fuldtidsuddannelser Børnehaveklasse til 1. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børneha- veklassen og går op til det frivillige 1. skoleår. I 11 gik 71.8 elever i grund- skolen. Af disse var der.,, der begyndte i børnehaveklasse, mens 177. 3 gik i 8.-1. kl., og blandt disse gik 7.3 på efterskoler.. Antallet af elever i 8.- -1. klasse har været faldende i perioden frem til 1999, men er i perioden fra 1999 frem til 11 tilsammen steget med pct. Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og de humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 9, 13 og 1 pct. af de i alt 4..9 studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 13 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. Flere tager en erhvervskompetencegivende uddannelse Antallet af elever er steget med, pct. på erhvervsuddannelserne og 1 pct. på de videregående uddannelser dannelser fra 1 til 11. I 11 var der 13. elever ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var 4.9 studerende på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge. Dette tal inkluderer 1. ph.d. studerende. 133
Figur Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Tusinde personer 1 14 1 1 8 4 1 11 Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Bachelor, lange vidg., og ph.d.-uddannnelser www.statistikbanken.dk/u11 og u117 Kurser og voksenuddannelse Voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesfor- løb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannel- sessystem. I skoleåret 1-11 afsluttede over 1,3 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMU- og erhvervsuddannelserne 4 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx 8.-9. klasse og HF, udgjorde 7 pct. og ved videregående uddannelser 9 pct. Der var 4 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuld- ført uddannelse, 8 pct. havde en grundskoleuddannelse, 8 pct. en gymnasial ud- pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. dannelse, 9 pct. uoplyst uddannelse, og 1 Seks ud af ti ved almen voksenuddannelse er kvinder 49 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenudda enuddanog erhvervskurserne. På de videregående uddannelser var 9 pct. kvinder. nelse var der 9 pct. kvinder mod kun 44 pct. på AMU- Uddannelsesforløb Otte ud af ti unge er i uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang 1 1-11 forlod grundskolen, var 8 pct. i gang med en ny uddannelse. pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgym- nasial uddannelse (hhx, htx), mens pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. 134
Figur Årgange efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskole 1 Pct. 9 Ikke i gang 8 7 Erhvervsuddannelse 4 Erhvervsgymnasial 3 1 Almen gymnasial 1991-199 1993-1994 199-199 1997-1999- 1998 1-3- 4-7- 8 9-1 www.statistikbanken.dk/afgang11 For årgang 1991-9 var der 41 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang g fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en er- hvervsfaglig uddannelse. I perioden fra 1991-9 til 1-11 har der således været en stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, mens relativt færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, som ikke er i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen er uændret 1 pct. i løbet af tiårsperioden, dog med et mindre fald i 1-1111 til 18 pct. pct. af studenterårgang 1-11 fra de almen gymnasiale uddannelser var tre måneder efter afgang i gang på en uddannelse. nelse. Samme andel for årgang -1 var 18 pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra erhvervsgymnasiet, var 3 39 pct. for årgang 1-11. 83 pct. af den årgang fra 1-11,, som havde taget en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse og som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, havde valgt en videregående uddannelse. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde 474 pct. af årgang -1 fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 8 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og pct. en videregående uddannelse, mens 7 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende ud- dannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde pct. af årgang -1. Uddannelse har betydning for beskæftigelse I 11 var 8 pct. af de 3-9 årige i beskæftigelse,,4 pct. arbejdsløse, 8 pct. var udenfor arbejdsstyrken og pct. under uddannelse. Personer med erhvervskompe- tencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden er- hvervskompetencegivende uddannelse. 7 pct. af personer med en erhvervskom- petencegivende uddannelse var i beskæftigelse i 11,, mens det samme kun var gældende for pct. af de personer, som ikke havde en erhvervskompetence- givende uddannelse. 13
Figur 7 3-9-åriges arbejdsmarkedsplacering efter uddannelses annelsesniveau. niveau. 1. januar 11 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Uden for arbejdsmarkedet www.statistikbanken.dk/krhfu Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger over OECD-gennemsnittet I alle OECD-landene var der i gennemsnit 31 pct. af de -4 årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i 1 1.. Danmark lå med 33 pct. lidt over gennemsnittet på samme niveau som Sverige og Belgien.. De tre højeste andele havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Italien og Portugal. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 1 Pct. 4 4 3 3 1 1 Canada Japan USA Finland Storbritannien Irland Danmark Belgien Sverige OECD Spanien Polen Tjekkiet Portugal Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance 1. Et barn, der startede i første klasse i Danmark i 9,, vil i gennemsnit uddanne ne sig i 1,7 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Gennemsnittet for OECD-landene var 1,8 år. I toppen ligger Irland, Island, Australien, New Zealand og Finland der alle har en uddannelsestid på 18 år eller derover. I bunden ligger Tyrkiet, Mexico og Israel der alle har under 1 års uddannelsestid. 13
Forskning, udvikling og innovation Den private sektor bidrager med to tredjedele edele af FoU-udgifterne Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for udviklingen i virksomhedens konkurrenceevne og dermed for den økonomiske vækst i samfundet. Skabelse af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne er centrale drivkræfter i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af intro- duktion af nye produkter og produktionsprocesser. FoU-aktiviteter udføres både i den private og offentlige sektor. De samlede dan- ske FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er mere end fordoblet i perioden 1998-1 og er opgjort til 3 mia. kr. i 1. Den private sektors FoUudgifter har igennem hele perioden udgjort to tredjedele af de samlede FoU- udgifter. Figur 9 FoU-udgifter i den offentlige og private sektor Mia. kr. Den private sektor Den offentlige sektor 4 3 1 1998 1999 1 3 4 7 8 9 1 Industrien investerer mest i FoU Især industrien investerer i FoU og havde i 1 en samlet udgift på 18, mia. kr. til egen FoU. Det svarer til pct. af den private sektors udgifter til egen FoU. Den resterende del af erhvervslivets FoU-investeringer domineres af information og kommunikation, erhvervsservice, samt finansiering og forsikring. Virksomhe- der inden for information og kommunikation, som bl.a. omfatter tv og radio, te- lekommunikation og it- og informationstjenester mv. anvendte i 1,8 mia. kr. til egen FoU, svarende til 1 pct. af den private sektors FoU.. Erhvervsservice brugte,3 mia. kr. (1 pct.) og finansiering og forsikring 3,9 mia. kr. (11 pct.) 137
Figur 1 Innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper. 8-1 4 Pct. Innovative i alt Produktinnovativ Procesinnovativ 3 1 Industri Bygge/ anlæg Handel Transport Hotel, restauration Information/ kommunikation Finansiering/ forsikring Erhvervsservice 47 pct. af alle virksomheder er innovative Langt hovedparten af de mindre danske virksomheder udfører ikke forsknings- og udviklingsaktiviteter. I stedet søger de at forbedre deres konkurrenceevne ved at introducere nye produkter og produktionsprocesser, nye organisatoriske metoder eller markedsføringstiltag, dvs. via innovation. 47 pct. af de danske virksomheder har introduceret innovationer i perioden 8-1. 1. De innovative virksomheder findes især inden for information og kommunikation samt industri, hvor hhv. 3 pct. og pct. var innovative i perioden 8-1. De danske virksomheders innovationsaktivitet er kendetegnet ved en stor bran- chemæssig sig variation. Således er virksomheder inden for information og kommu- nikation i højere grad produkt- end procesinnovative, mens branchegruppen transport i højere grad introducerer nye produktionsprocesser. Virksomhederne inden for industri er derimod lige så ofte produkt- som procesmia. kr. i innovative (7 pct.).. De samlede innovationsudgifter udgjorde 4 44,3 1, hvoraf 3,4 mia. kr. blev anvendt til egen forskning og udvikling. Herud- over købte de danske virksomheder FoU-tjenester for 1,8 mia. kr. i 1. Informationssamfundet Om informationssamfundet Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. It-erhvervene It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it- industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-service samt konsulentvirk- k- somhed. 138
Fald i beskæftigelsen i it-industriindustri I 1 havde it-erhvervene 8.9 fuldtidsansatte, hvilket er et lille fald på 4 pct. i forhold til 7. Det dækker dog over et fald på 4 pct. i it-industri industri og en stig- ning på pct. i it-service, konsulenter mv. Ud af it-erhvervenes samlede beskæfti- gelse, var 8 pct. ansat inden for it-service, pct. i telekommunikation, 1 pct. i it-engroshandel og 7 pct. i it-industri. industri. Figur 11 Fuldtidsansatte i it-erhvervene. 7 8 9 1 4. 3.. 1. It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv. Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB7. Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal. Virksomhedernes it-anvendelse Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 1, og næ- sten ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Ni ud af ti virksomheder havde bredbåndsforbindelse til internettet (adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Næsten hver anden virksomhed har mobilt bredbånd (dvs. med 3G modem eller hurtigere). Syv ud af ti virksomheder har købt elek- tronisk (afgivet ordrer online) i løbet af 11, dvs. via internettet eller andre net- værk, mens tre ud af ti har solgt elekronisk (modtaget ordrer online). Figur 1 Virksomhedernes brug af it. 1 1 Pct. af virksomheder 8 4 Internetadgang Egen hjemmeside Bredbånd Heraf mobilt bredbånd Afgivet ordre on-line Modtaget ordre on-line Anm.: Bredbåndsforbindelse adgangsveje,, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN. 139
Næsten alle har en mobiltelefon Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden passeret udbre- delsen af pc, og i 1 havde hele 97 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 8 pct. i. I 1 havde 9 pct. af familierne adgang til computer i hjemmet mod pct. i 1999. Figur 13 Familiernes adgang til it-goder Pct. 1 Mobiltelefon 9 Pc 8 Internet 7 4 3 1 1994 199 199 1997 1998 1999 1 3 4 7 8 9 1 11 1 Anm.: 1. januar. www.statistikbanken.dk/varforbr Otte ud af ti går på nettet dagligt eller næsten dagligt 81 pct. af befolkningen gik på internettet dagligt eller næsten dagligt i 1. Det dækker dog over store forskelle le mellem aldersgrupperne. Mens næsten alle 1-4 årige tilgår nettet hver dag, er det kun 7 7 pct. af de -4 årige og 47 pct. af de og -74 årige. For 7-89 årige ligger andelen helt nede på 1 pct. Brugen af internet på mobilen mest udbredt hos unge Næsten hver tredje dansker går daglig på nettet via en mobiltelefon. Der dog også store aldersforskelle her, idet b brugen af mobil til internetadgang er mest udbredt hos unge. Lidt over halvdelen af de 1-34 årige går på internettet med mobilen, men s det kun er hhv. 1 og 4 pct. af de -4 årige samt -74 årige. 14
Figur 14 Adgang til internet.. 1 1 Pct. af befolkningen Daglig brug af internet Daglig brug af internet på mobilen 8 4 1-4 år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -74 år www.statistikbanken.dk/bebrit3 bebrit3 Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Myndighedernes overgang til elektronisk sagsstyring er støt stigende i disse år. 83 pct. af myndighederne anvendte i 11 et system til elektronisk sagsstyring, hvor det i 1 var 7 pct. Blandt alle myndigheder nævnte pct. i 11, at mindst hver anden sag håndteres papirløst en stigning fra 4 pct. i 1. Indførelse af elektronisk sagsstyring er således ikke ensbetydende med, at alle sager håndteres papirløst. Figur 1 Myndigheder med elektronisk sagsstyring Pct. 1 8 Har elektronisk sagsstyring 4 Mindst hver anden sag er papirløs 3 4 7 8 9 1 11 Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. 141
Tabel 138 Uddannelsesinstitutioner. 11 Antal institutioner Elever 938 8 17 73 1 4 31 Almene skoler Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Gymnasier, HF- og studenterkurser 7 1 74 3 1 171 4 397 31 31 1 13 477 41 9 47 917 81 18 1 13 444 1 4 814 314 8 34 1 77 91 1 13 Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Institutioner med social- og sundhedsuddannelser Institutioner med pæ ædagogiske uddannelser Transport- og navigationsskoler Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv. Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel Sociale højskoler Tekniske højskoler og arkitektskoler Universiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier Øvrige institutioneritutioner med erhvervsrettede uddannelser 4 9 7 14 11 8 9 1 11 443 8 93 887 1 489 3 8 1 88 4 14 3 749 1 88 9 9 84 3 3 48 4 3 3 38 1 3 7 8 7 918 497 8 817 3 41 7 4 443 3 33 91 8 77 4 34 4 848 8 37 141 7 4 1 443 14 34 Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/u11 Tabel 139 Elever i uddannelsessystemet. 11 1.1.1-3.9.11 Elever 1 Tilgang 1 Afgang med eksamen Afgang uden eksamen Elever 11 Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående ende Mellemlange videregående Bachelor Lange videregåendeende 1 1 11 7 3 134 3 134 8 73 71 14 3 17 388 9 81 14 78 8 39 8 73 41 178 73 9 31 983 11 43 344 7 4 14 94 7 319 14 97 4 48 1 893 11 1 84 871 9 91 43 818 3 49 944 8 4 7 1 31 739 717 141 8 13 1 17 7 93 71 34 7 718 Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående ende Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående ende 91 37 3 197 74 1 11 3 4 893 3 47 9 19 984 84 31 7 83 39 74 1 93 13 74 11 149 99 341 4 8 18 89 1 47 3 34 4 8 89 7 314 8 1 43 41 9 14 31 3 41 4 34 11 31 38 33 148 7 13 1 4 7 84 33 31 3 Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående ende Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående ende 1 19 3 18 71 839 11 9 37 4 1 3 81 3 1 19 8 11 474 8 1 4 9 3 9 89 33 99 1 73 171 3 11 1 93 1 14 4 7 88 13 319 8 79 7 349 41 4 4 18 18 7 1 49 3 93 4 84 1 993 438 348 7 7 3 9 37 9 971 49 48 37 98 39 3 1 Tilgang til grundskole dækker tilgang til 1.-. klasse og tilgang til 7.- 1. klasse. Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 1. klasses prøve. Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/u117, u17, u317 og u417 14
Tabel 14 Elever fordelt efter national oprindelse. 11 Grund- skole/ forbere- dende Gymna- siale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videre- gående/ ph.d pct. og kvinder i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande 8 1 11 3 1 11 31 8 11 11 4 9 8 13 11 1 31 739 9 138 714 3 31 849 1 81 i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande 11 1 1 1 34 9 11 1 4 9 3 1 9 4 11 31 8 7 1 1 14 9 3 i alt Heraf: Indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande 1 1 1 11 9 8 7 11 1 4 8 8 9 13 7 7 1 438 1 71 43 4 1 944 4 Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/u13 Tabel 141 Elever ved almene uddannelser Tilgang 1.1.1-3.9.11 Fuldført 1.1.1-3.9.11 Afbrudte uddannelser Elever 1.1.11 1 Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til videregå. udd. Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 11 3 84 31 13 19 4 98 34 41 49 3 734 1 4 111 41 8 1 7 11 3 13 3 93 1 1 17 1 39... 4 8 8 91 33 14 3 83 8 78 179... 4 9 14 4 3 34 18 93 3 471 83 84 8 1 7 349 434 478 44 43 41 41 4 38 33 348 7 1 94 97 114 998 88 937 11 4 79 183 33 48 7 7 379 41 14 47 9 94 1 1 8 897 47 133 11 1 3 77 4 83 8 13 1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/u117, u17 og u317 Tabel 14 Afgang fra gymnasiale uddannelser. 11 Fuldførte uddannelser Karaktergennemsnit Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser, videregående uddannelser Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 18 89 8 91 33 14 3 83 8 78 89 14 4 3 34 18 93 3 471 83 84 41 178 3 48 9 34 113 7 37 3 41 79,7,,7,9,4 7,1,1,8,3 7,1,9,1,8,1, Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/u317 143
Tabel 143 Elever ved videregående uddannelser Tilgang 1.1.1 3.9.11 Fuldført 1.1.1 3.9.11 Afbrudte uddannelse Elever 1.1.11 1 41 181 49 88 1 99 9 9 437 77 14 31 13 49 Korte videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Politi og forsvar 884 1 3 339 1 39 7 14 39 19 171 1 37 79 1 19 8 11 3 9 3 34.. 4 1 1 4 74 1 11 3 3 11 1 33 14 1 47 833 7 13 34 181 13 31 1 3.. 1 174 393 19 3 3 8 1 49 1 4 9 971 13 19 7 84 7 19 31 1 3 1 8 1 13 94 141 3 8 83 1 78 88 1 9 88 4 94 33 17 4 1 3 314 Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv. Sundhed Forsvar 1 93 93 4 11 1 3 3 774 11 8 81 11 1 93 39 83 33 3 1 8 3 4 34 11 4 8 1 31 19 18 394 1 811 38 41 374 1 1 4 11 141 1 118 93 4 1 3 477 4 3 41 1 3 49 1 87 1 48 4 19 9 1 3 93 7 84 49 48 1 8 7 7 8 8 8 318 77 17 1 1 13 83 1 3 17 8 179 11 1 41 94 1 943 314 398 1 97 88 1 893 8 Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed 13 74 84 19 47 41 1 43 113 779 14 4 4 931 98 1 4 48 79 8 371 1 433 89 1 173 114 1 87 1 433 7 88 8 74 749 839 4 73 84 4 1 184 7 934 1 483 418 1 4 1 4 84 33 37 98 1 7 1 73 1 39 7 48 49 98 1 37 13 33 33 3 847 13 1 1 7 4 1 89 18 73 19 897 4 19 Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar 9 773 184 1 11 13 1 48 3 83 1 831 9 14 9 1 11 74 978 18 1 1 4 73 8 137 371 1 1 8 479 83 94 134 9 44 1 18 17 498 19 7 889 38 1 81 178 4 914 3 8 8 1 88 1 1 911 34 419 8 33 774 7 1.. 1 883 34 34 9 17 87 41 14 7 99 4 89 488 3 3 1 49 3 114 8 9 71 1 48 8 8 8.. 4 89 7 374 1 78 1 1 99 314 89 3 8 8 Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed 1 37 9 18 33 134 47 74 31 1 9 14 9 193 14 18 11 393 83 78 11 138 9 7 18 9 77 11 1 87 19 8 18 13 1.. 3 39 7 18 11 4 83 4 3 13 3 4 3 47 7 1 33 1 41 339 1 3 9 8 9 47 1 8 1 97 1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/u13, u3 og u33 144
Tabel 144 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 1/11 1 Højeste fuldførte uddannelse Grund- skole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videre- gående Mellemlange videre- gående Bachelor Lange videregående Uoplyst 1 Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Heraf: Almene voksenuddannelse Danskundervisning ved sprogcentre Forberedende uddannelser Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb Danskundervisning ved sprogcentre 37 44 1 819 171 49 33 7 11 78 8 3 17 43 7 4 3 33 1 8 849 4 1 3 41 99 Almengymnasial uddannelser Heraf: Hf Adgangskurser til videregående 7 811 7 11 77 7 94 uddannelser 71 13 478 Erhvervsgymnasial uddannelser 4 71 Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere ejdere og faglærte Heraf: Industri og metalindustri Handel, administration, 4 9 197 81 8 14 9 743 1 9 7 31 4 893 kommunikation og ledelse 7 74 3 99 Serviceerhverv 18 7 3 9 Bygge/anlæg og industri 13 98 1 Mejeri og Jordbruget 149 4 Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen 9 91 3 Transporterhverv 34 94 339 Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet 1 784 1 747 Øvrige kurser 19 431 3 99 Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser 118 11 8 11 3 4 711 7 779 3 8 9 11 84 13 441 4 8 3 889 3 1 84 1 17 33 94 1 87 1 13 7 1 481 7 31 89 819 1 38 41 98 43 9 38 93 14 71 884 177 3 33 49 17 7 87 18 9 4 4 34 487 1 931 1 19 1 3 1 1 9 1 3 9 7 1 78 4 97 4 99 41 31 1 17 1 7 7 498 7 1 4 3 9 3 49 7 37 1 8 7 834 847 379 3 1 81 1 19 1 431 1 31 74 79 889 1 37 1 97 3 493 7 1 37 3 3 37 3 9 18 1 3 717 8 41 3 1 8 1 88 14 89 49 383 1 7 88 3 838 798 418 188 3 347 97 7 99 33 794 1 87 148 34 48 4 9 8 3 8 11 88 1 34 1 1 7 73 43 3 4 181 1 4 1 498 1 1 3 9 1 14 1 31 1 7 7 334 9 1 3 39 77 34 43 81 7 7 9 7 79 1 3 74 44 18 14 74 1 17 177 84 9 43 3 34 3 988 44 87 1 994 8 98 8 994 3 94 3 948 1 9 3 9 38 883 1 31 39 3 43 979 897 83 1 98 3 81 838 13 8 11 448 8 9 3 11 3 71 14 4 18 4 37 1 843 8 34 4 91 1 8 1 34 8 48 4 7 13 91 3 949 1 984 7 9 17 1 7 97 1 7 1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/veu17 14
Tabel 14 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen. 11 Afgangsår 1 3 4 7 8 Afgangsårgang i alt 7 1 84 9 39 94 4 8 7 8 7 7 9 18 I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser 4 78 8 8 3 43 3 139 11 4 3 99 1 913 488 3 3 3 131 4 84 78 787 84 78 119 48 173 3 1 9 1 99 1 7 1 83 931 3 73 77 1 97 11 43 11 33 11 84 31 1 83 1 139 8 1 314 7 1 31 89 39 89 481 8 8 3 7 737 373 4 18 3 8 1 4 814 1 8 94 4 4 918 9 8 37. 13 4 144 1 81 1 978 3 93 3 87 1 9 1 11 919 1 7 3 3 8 4 9 3 Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/afgang11 Tabel 14 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gym. udd. 11 Afgangsår 1 3 4 7 8 Afgangsårgang i alt 19 97 38 19 439 19 987 818 47 7 3 49 I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser 1 9 17 3 1 7 7 98 184 1 437 1 39 14 987 1 1 1 11 1 39 1 198 9 9 7 1 8 1 47 1 4 4 1 19 1 99 83 43 83 9 784 71 78 39 91 7 31 7 8 8 11 1 13 74 88 17 494 8 3 1 4 999 983 8 19 7 18 3 19 49 11 4 1 1 199 3 8 797 9 98 43 834 8 89 9 84 9 787 Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/afgang1 14
Tabel 147 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 1 Alder 1. januar 1 1. -. klassetrin eller uoplyst 7. -1. klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangs eksamen til ingeniørudd. 3 99 48 71 94 18 319 191 3 9 839 1-4 år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år 37 14 41 7 3 19 39 73 3 17 71 48 7 134 7 18 99 98 88 3 94 7 974 49 794 3 843 499 488 13 49 7 17 9 49 89 47 11 111 98 81 38 3 41 7 7 31 19 71 3 814 77 71 9 718 1-4 år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år 113 17 3 41 7 1 1 41 19 7 8 1 39 93 38 47 3 78 8 191 343 1 79 3 1 79 77 49 939 3 897 8 197 91 194 74 99 49 11 14 8 8 379 3 4 3 38 14 14 4 417 1 993 31 8 19 47 38 4 41 17 31 77 34 83 11 439 1 1 978 4 71 14 3 1 97 313 1-4 år -9 år 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år 19 478 1 8 98 18 71 1 9 1 838 84 88 14 983 131 14 777 7 999 13 49 4 97 88 73 9 98 43 144 91 1 981 7 33 43 4 9 81 1 9 34 14 1 73 37 1 4 39 943 349 883 Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/krhfu1 Tabel 148 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og k køn. 1 Alder 1. januar 1 Grundskole Gymnasiale Erhvervs- faglige Korte videregående Mellem- lange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst pct. 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år, 1, 19,,9 3,4 4,8,4, 4,,3 38, 33,8 39,9 38,1 41,,1,3,8 4,7 3,7 1, 1, 1, 1,9 1, 1,3, 1,,,3 9, 13,4 9,3 7,3,8 3, 943 49,4 71 3, 814 77,4 71 1, 9 718 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år,3 17,8 1, 4,, 4,9,, 4,,7 41, 37,3 41,8 4,9 44,3,9 7,,8,3 4, 11, 1,1 1, 11, 1, 1,,4 1,,,3 9,8 1,9 9,7 8, 8, 3,4 1 473 13,9 38 4 3, 41 17,8 31 77 1,7 34 83 3-39 år 4-49 år -9 år -9 år,9 13,3 17,1 7,7 34,4 4,,3,4 3,7 1,9 34,9 3,3 38, 33, 37,7 4,4, 4,7 4,1 3,1,9,8, 3, 17,4 1,4,9,1,4, 8, 14, 9,,9 3,8, 1 47 3 4,9 37 1, 4, 39 943 1, 349 883 Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/krhfu1 147
Tabel 149 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region. 1 3-9-årige Bopæl 1.1.1 Grundskole Gymnasiale Erhvervs- faglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 4 8 17 498 39 111 4 17 791 148 3 79 41 14 887 1 31 3 31 4 88 17 71 3 34 8 374 1 8 1 1 33 8 1 4 3 11 33 19 984 98 1 48 18 11 344 47 13 1 9 14 87 3 31 3 8 13 798 49 931 148 871 4 4 9 9 89 11 7 17 4 4 37 77 18 34 8 83 1 38 3 17 94 7 41 74 4 973 88 14 943 49 14 44 3 4 9 334 4 9 17 183 77 3 13 8 4 419 3 938 44 9 899 17 1 1 877 449 1 33 83 3 1 717 31 1 99 7 9 34 8 Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/krhfu1 Tabel 1 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 11 3-9-årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående 4 1 1 414 9 88 17 4 4 78 1 993 98 371 94 9 79 81 1 74 81 9 8 1 141 3 8 81 1 8 817 49 31 7 3 83 94 14 83 94 84 7 19 14 44 1 13 71 97 77 Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående 4 9 131 9 8 1 4 14 11 37 1 439 4 47 39 879 41 4 13 19 1 97 18 439 7 84 33 14 11 87 14 497 138 7 8 193 1 47 94 381 433 7 181 1 97 4 783 Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående 38 7 7 414 319 11 11 14 9 948 8 1 18 4 31 349 1 394 8 13 7 91 1 9 1 41 8 183 44 8 9 3 1 144 437 84 37 1 49 99 384 78 8 1 1 1 94 Nye tal offentliggøres september 13 www.statistikbanken.dk/krhfu 148
Tabel 11 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) 4 7 8 9 mio. kr. i løbende priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor 3 41 11 3 4 788 37 98 1 98 4 44 13 3 7 8 4 433 1 788 7 4 48 787 11 14 77 1 897 34 8 3 714 pct. FoU-udgifter i alt i procent af BNP Den offentlige sektor Den private sektor,49,8 1,9,4,78 1,8,48,8 1,,39,7 1,3,78 3,1,84,9 1,94, Kilde: 4- - Dansk Center for Forskningsanalyse Nye tal offentliggøres maj 13 www.dst.dk/fui Tabel 1 Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser 4 7 8 9 mio. kr. i 9-priser FoU-udgifter i alt Den offentlige sektor Den private sektor 41 4 13 197 8 49 41 7 13 4 8 49 43 38 14 39 9 14 4 77 13 4 9 111 49 88 11 14 88 1 897 34 43 3 714 Kilde: 4- - Dansk Center for Forskningsanalyse Nye tal offentliggøres maj 13 www.dst.dk/fui 149
Tabel 13 It-erhvervene i Danmark. 1 Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Løn, pension mv. mio. kr. It-erhverv i alt It-industri It-engroshandel Telekommunikation It-service, konsulenter mv. 11 93 1 93 34 9 9 8 89 13 1 941 1 33 48 133 18 8 4 397 9 99 4 1 13 7 348 48 3 7 7 1 9 71 Anm.: Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tidligere årbøger, hvor der er brugt andre branchenomenklaturer til afgrænsningen af it-erhvervene end DB7. www.statistikbanken.dk/iterhv Tabel 14 Virksomhedernes brug af it. 1 Internetadgang Egen hjemmeside Bredbåndsforbindelse pct. Alle virksomheder 1 99 89 93 Branchegrupper Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Erhvervsservice og finans 1 1 98 99 98 93 91 84 9 93 94 9 9 97 9 Fuldtidsansatte 1-19 ansatte -49 ansatte -99 ansatte 1 ansatte + 98 99 99 1 8 91 9 9 91 93 97 99 1 Alle virksomheder med mindst ti ansatte. Alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN; ekskl. mobilt bredbånd. Inklusive mobilt bredbånd. Nye tal offentliggøres oktober 13 www.dst.dk/it samt www.statistikbanken.dk/vita1 1
Tabel 1 Befolkningens køb b på internettet. 1 1-4 år -34 år 3-44 år 4-4 år -4 år -74 år 7-89 år pct. af aldersgruppen Internetkøb i det sidste år i alt 87 87 83 77 39 1 8 Billetter til teater, koncerter mv. Øvrige rejseprodukter Overnatning ifm. ferie Tøj, sports- og fritidsudstyr Møbler og husholdningsartikler Film, musik, video Internet, tv- eller telefoniabb. Bøger, tidsskrifter, aviser Elektronik Øvrig software og opgraderinger Video- eller computerspil Computerhardware Finansielle ydelser Dagligvarer E-learning-materiale Medicin 9 3 4 43 4 3 3 4 1 3 1 44 43 3 4 3 3 3 3 19 31 8 8 31 3 7 1 9 9 1 1 11 1 11 11 8 3 pct. af befolkningen 4 3 39 34 3 3 1 17 14 1 7 7 34 4 39 18 1 13 13 9 9 3 7 19 3 3 7 1 13 1 7 9 3 3 7 3 3 3 1 44 4 38 3 8 1 18 1 1 11 8 Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/bebrit8 Tabel 1 Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet 7 8 9 1 11 1 pct. af familier Adgang til en computer i hjemmet Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn 84 8 83 71 7 7 83 8 84 87 93 93 98 97 97 8 8 9 8 8 87 93 98 88 8 9 9 98 9 84 93 94 98 9 84 94 97 99 Adgang til internet i hjemmet Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn 74 78 78 8 4 3 7 79 8 7 83 87 93 94 9 8 81 89 83 74 84 91 97 8 79 88 9 97 9 84 93 91 99 9 83 93 99 99 Nye tal offentliggøres juni 13 www.statistikbanken.dk/fabrit1 11
Tabel 17 It og telefoni 1 1 111 1 1 Fastnetabonnementer tusinde Pr. 1 indbyggere Mobilabonnementer 3 tusinde Pr. 1 indbyggere 3 Internetabonnementer tusinde Pr. 1 indbyggere xdsl-abonnementer tusinde Kabelmodemabonnementer tusinde Fiberabonnementer tusinde Mobile 4 bredbåndsabonnementer tusinde Dedikerede dataabonnementer tusinde 8 4, 7 79 14,1 1 38,7 1 43 9 171 3 4 791 1 38,77 8 88 144,9 18 39, 1 8 7 18 4 1 91 1 3, 8 9 148, 19 39, 1 191 9 7 47 1 mio. min. i perioden Indlandstrafik, fastnettelefoni Udlandstrafik, fastnettelefoni Indlandstrafik, mobiltelefoni Udlandstrafik, mobiltelefoni 8 48 1 733 91 3 413 11 17 73 4 43 11 3 734 Sendte SMS-beskeder Sendte MMS-beskeder 13 9 8 antal mio. i perioden 1 179 97 11 8 147 antal mio. MB i perioden Mobil datatrafik 14 997 93 4 9 mio. kr. Omsætning 4 39 4... 1 1 og 11 er opdaterede i forhold til sidste års årbog. Inklusive fastnet IP-telefoni-abonnementer. 3 Omfatter GSM-,, UMTS-, CDMA-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTS-tale- tidskort. Et taletidskort anses for aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller reloads af taletidskortet inden for de seneste 3 måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden samtidig tale og telemetri-abonnementer. 4 Omfatter flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk downstream-kapacitet på minimum kbit/s: Standard mobilabonnementer anvendt til internet data- trafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og dedikerede dataabonnementers. Inklusive trafik fra fastnet IP-telefoni. Kilde: Erhvervsstyrelsen Nye tal offentliggøres maj 13 1