TRÆNERHÆFTE 1
Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning som træner 15 Spørg ind 16 Forældrenes betydning 18 Sådan kommer du i gang 20 Træn trivslen 23 Sådan kan du fortsætte 24 Hvad har vi lært i dag? 25 Idéer til det videre arbejde 27 2 3
Målgruppe Trænere som gerne vil sætte fokus på at styrke børnenes trivsel på og uden for banen. Mål At få viden om, hvad der kendetegner et godt fodboldmiljø for børn. At få redskaber til at styrke trivslen i hele klubben: spillere, trænere, forældre og bestyrelse. At få redskaber til arbejde med trivsel med fokus på den enkelte spiller. FORÆLDRE TRÆNERE BESTYRELSE SPILLERE 4 5
Hvad skal vi lære om? Grundtanken er, at fodbold skal være for alle, og at et stærkt sammenhold skaber en stærk klub. Børn har ret til et liv, hvor de trives også i fritiden. Fodbold og fællesskab er for alle. Trivsel og god børnefodbold går hånd i hånd. Det skal være nemt og sjovt at være ny på holdet. Vi kan undgå frafald og styrke fastholdelse til glæde for holdet og den enkelte. I får konkrete råd og værktøjer, som I kan bruge i arbejdet med at styrke trivslen i jeres klub og dermed forebygge mobning. Klubfidusen kombinerer viden om børns trivsel med fodboldfaglighed. I dag ved vi, at årsagen til mobning findes i det fællesskab, børn færdes i. Ved at styrke klubbens fællesskab og børns tolerance over for hinanden forebygges mobning. Værktøjerne, du får, er med til at skabe en synergieffekt, så der ikke skabes grobund for mobning i de danske fodboldklubber. 6 7
Viden børn, trivsel og fodbold Hvert ottende barn har oplevet mobning eller mistrivsel i forbindelse med sports- eller fritidsaktiviteter på en sådan måde, at de har valgt at stoppe til aktiviteten¹. DBU har over 80.000 ungdomsspillere registeret som medlemmer. Var hver ottende blevet i fodbold i fodboldklubben kunne vi have haft 12.000 flere. Tre ud af ti har oplevet at blive holdt udenfor på deres hold, og syv procent af drengene fortæller, at de er blevet slået eller skubbet til træning. Næsten alle spillere er enige om, at deres træner ikke er en del problemet, men at de holder nøglen til løsningen. Hvad er vigtigst, når man går til sport, ifølge børnene? At have det sjovt (90%) At have det godt sammen med de andre (84%) At blive bedre til min sport (83%) Hvad er vigtigst, når man spiller kamp, ifølge børnene? At vi taler ordentligt til hinanden (78%) At vi har gjort det så godt, vi kunne (69%) At vi vinder (22%) Der er nogle gange, hvor trænerne ikke er klar over, hvad der er sket på banen. Hvor de lige har glemt at kigge op, når nogle drenge har råbt ad mig. Jeg tror ikke, de var klar over, hvor slemt det egentlig stod til. Jeg tror egentlig bare, at de tænkte, at den megen råben var udtryk for gejst til træning. ¹) Kilde: Børneliv version 2.0, Ungdomsanalyse.nu, Center for Ungdomsstudier, 2015 udarbejdet for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden. 13-årig dreng, der går til fodbold, i rapporten De bedste redskaber er mennesker, der er til stede Center for Ungdomsstudier 2013, udarbejdet for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden. 8 9
Børn, trivsel og fodbold Fra at se på individ til at se på gruppen. Uhensigtsmæssige mønstre i gruppen. Det handler ikke om onde børn, men om onde mønstre. Tolerancegraden er afgørende. Bevidstgørelse og et aktivt arbejde for det gode fællesskab er første skridt i kampen mod mobning. SIG JA TAK til trivsel og det gode fælleskab OG DERMED NEJ TAK til mobning og mistrivsel 10 11
Refleksion noter Samspil og sammenhæng DEN GODE BØRNETRÆNING Tilknytning Børnene føler sig velkomne. Både/og (ikke enten/eller) Fodbold gennemføres på børnenes præmisser. Variation Alle spillere kan dygtiggøre sig. Tryghed Mor og far er en naturlig del af årgangens hverdag. Planlægning og organisering Alle i årgangen træner sammen. Spillerne kan fra U8 opdeles i fleksible A-B-C grupper til træning, hvor øvelserne så kan differentieres efter LET-MIDDEL- SVÆR. DET GODE FODBOLDMILJØ Selektion Nej tak til tidlig selektion. Fleksibilitet Fleksibel niveaudeling og ingen niveaudeling for U7 og yngre. Spilareal Få spillere på et tilpasset areal. Alle på banen Brug af HAK princippet. Fairplay Dyrk de gode værdier. Specialisering Nej tak til faste pladser. DEN RUMMELIGE FODBOLDKLUB Tolerance At se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige. Respekt At acceptere og tage hensyn til alle børn i gruppen. Omsorg At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for alle børn. Mod At sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres grænser. 12 13
Refleksion noter Din betydning som træner Fokus på det positive frem for det negative. Se alle Positivt kropssprog. Vise, at det er i orden at begå fejl. Hvis alle på holdet føler sig set, resulterer det i tryghed, selvværd og motivation og på den måde bliver det sjovere at spille fodbold. Bland dig, hvis du oplever ting, som er uhensigtsmæssige. Vis, at det er i orden at begå fejl Vis vejen Spørg ind Brug et positivt kropssprog Hav fokus på det positive frem for det negative 14 15
Spørg ind BLAND DIG, HVIS DU SER NOGET UHENSIGTSMÆSSIGT Det vil sige, at du skal blande dig og støtte børnene i at være gode kammerater. Bland dig også, hvis du ser nogen ignorere andre, være aggressive (som fx slår). Sæt grænser og beskyt den, der er udenfor. Når du opdager eller har mistanke om, at et barn ikke er en del af fællesskabet eller ikke trives, er det en god idé at tage en snak med barnet. En snak kan i sig selv være en stor hjælp for barnet og vigtigst af alt viser du barnet, at det bliver set, og han eller hun ikke er alene. Nedenfor er et par tips til, hvordan du taler med et barn, der måske ikke trives. SPØRG Vent ikke på, at barnet kommer til dig, men sig fx til barnet: Du virkede ked af det til træning i dag. Har du lyst til at tale om det? INDGÅ AFTALER Aftal med barnet, hvad I kan gøre for, at han eller hun kan føle sig som en del af fællesskabet. Indgå fx en aftale om måden, du deler børnene ind i grupper på. Hvis der er en medspiller, som barnet har det særligt godt med, så kan du være med til at styrke deres kammeratskab ved at sørge for, at de oftere laver øvelser sammen. I kan også aftale, at holdet tager en generel snak om kammeratskab. Aftal også gerne, hvornår og hvordan forældrene inddrages. FØLG OP Lav en konkret aftale med barnet om, hvornår I skal snakke sammen igen, fx efter en uge. LYT Det kan lyde som en selvfølge, men som voksen kan det være svært at lade være med at dysse reaktionerne ned og komme med rationelle forklaringer og løsninger. Fokusér derfor på at lytte og respektere, at barnet har det, som det har det. 16 17
Forældrenes betydning 5 forældretips Forældre er vigtige medspillere, når der skal skabes trivsel og en positiv kultur. Forældre er rollemodeller for deres børn og er på den vis med til at påvirke hvordan deres børn er sammen med deres kammerater. Overordnet kan forældre være med til at skabe trivsel ved at vise med ord og handlinger, hvordan man behandler andre med respekt. Når barnet ser, forældre hjælpe og støtte andre og tale respektfuldt om de andre børn og voksne også på sidelinjen til såvel træning som kamp - er forældrene med til at skabe en god stemning på holdet og i klubben. Forældre bør fokusere på fællesskabet og det sjove ved at gå til fodbold ved at spørge til, om træningen eller kampen har været sjov og spændende, i stedet for kun at spørge til resultatet. 1. Mød op til træning og kamp Dit barn sætter pris på, at du viser dit engagement. Måske kan du hjælpe med noget praktisk, fx at fylde vanddunke, køre til kampe eller bage en kage til holdet. Trænerne træner børnene frivilligt og vil blive glade for din hjælp. Ved at være til stede får du også indblik i spillernes og trænernes måde at tale sammen på, relationerne på holdet, og hvad der egentlig foregår til træning. Bak op om klubben. Uden forældrestøtte ingen fodboldklub. 3. Respekter de beslutninger, som trænere og dommer træffer Vær positiv og støttende over for trænerne og se dommeren som en vejleder. Hvis du er uenig med trænerne eller dommeren, så tag en snak med dem efter kampen. 5. Tal med dit barn om oplevelsen efter træning og kamp Spørg dit barn, om træningen eller kampen var spændende og sjov undgå at fokusere på resultatet. Vær lydhør over for udfordringer på holdet og sørg for at opmuntre dit barn til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater. 2. Skab god stemning på sidelinjen Hold dig på sidelinjen i god afstand til trænere og spillere. Negative kommentarer om andre børn og voksne bliver let til modvilje mod de pågældende personer. Drop tilråbene og de gode råd til spillerne forældre hjælper bedst ved at lade børnene finde deres egne løsninger. Husk, det er dit barn, der spiller fodbold ikke dig. 4. Bak op om fællesskabet Sig fx hej til de børn og voksne, du og dit barn møder, når I kommer til træning. Vis, at du interesserer dig for, hvem holdkammeraterne er ved at prøve at huske deres navne. På den måde viser du dit barn, at man skal være positiv og åben over for alle. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr overdriv ikke. Det vigtigste for dit barn er at møde kammerater, have det sjovt og spille fodbold. GIV TRÆNEREN OG HOLDET EN HÅND MED Når forældre påtager sig nogle af de praktiske opgaver, viser de samtidig børnene, at det er vigtigt at tage del i fællesskabet, og at man bør bakke op om det. Det kan fx være ved at lave en kørselsordning til ude-kampene. Vær opmærksom på, at de børn, hvis forældre ikke kan køre, også skal inviteres med i kørselsordningen. Børnene bør ikke selv vælge, hvem de vil køre sammen med akkurat som de heller ikke bør inddele hold til træning. Når forældre er synlige i klubben, lærer de også trænerne at kende. Hvis I kender hinanden og er vant til at snakke sammen om de gode oplevelser, så er det også lettere at tale sammen, hvis der opstår problemer mellem børnene. Børns trivsel i klubben kan påvirkes positivt af samspillet mellem forældre og trænere. Klubfidusen indeholder fem forældretips, som kan være gode at huske forældrene på. På dbu.dk/klubfidusen kan du printe dem ud eller downloade og sende dem rundt. 1 18 19
Sådan kommer du i gang I Træn trivslen øvelseshæfte finder du en guide til at lave en aktivitetsplan. Aktivitetsplanen fungerer som et redskab til at styre og sætte mål for trivsel og træning. Du bør minimum vælge én grøn aktivitet og én orange aktivitet pr. halvsæson. Derudover finder du røde øvelser, som du let kan indarbejde i den vanlige træning. På den måde kommer du og dit hold til at arbejde med trivsel og sammenhold både på holdet og sammen med de andre hold eller årgange eller i klubben, hvis I ønsker det. De fleste aktiviteter kan let flettes ind i den daglige træning. Men det er erfaringsmæssigt en god ide først at danne dig et overblik over antallet af børn i din årgang, fx U10. Du kan finde yderligere materialer på dbu.dk/klubfidusen. FORÆLDRE Forældrefolder. Anvendes på forældremøder. DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemmakort til forældre. Anvendes til forældremøder. DILEMMAKORT TRÆNERE Dilemmakort til trænere. Anvendes til trænermøder. 20 21
Træn trivslen Orange aktiviteter Grønne aktiviteter Røde aktiviteter PÅ DEN ENKELTE ÅRGANG Kammeratskabstips Fælles start på træning Alle hilser på alle Vennestafetten Kampråb Hold-buddy for nye børn Trivselsmøde Forældremøde - Dilemmakort - Forældrefolder PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE Trivselstræning Venskabshold Trivselsturnering Børnedag Trænerintro - Dilemmakort STATIONSTRÆNING I DEN NORMALE TRÆNING Introøvelser Samarbejdsøvelser 22 23
Sådan kan du fortsætte Hvad har vi lært i dag? Gennemgå og juster gerne jeres aktivitetsplan én gang om året. Afhold gerne en årlig Børnedag, hvor I i samlet flok sætter fokus på trivsel og fællesskab. Alle børn skal føle sig set af dig som træner uanset deres niveau. Og husk, at alle børn er forskellige og reagerer forskelligt. Hvis alle børn på holdet føler sig set og ankerkendt, resulterer det i tryghed, selvværd og motiva tion og det gør det sjovere at spille fodbold. Her er seks trænertips, som du kan bruge i arbejdet med at skabe bedre trivsel i din klub. Arranger gerne en årlig trivselsturnering med en anden klub for at skabe samhørighed på tværs af klubber og udveksl evt. erfaringer i forhold til arbejdet med trivsel. Afhold eventuelt en trænerintro for nye trænere, hvor I også fortæller dem om trivsel. 1. GØR FODBOLD TIL ET TILBUD TIL ALLE BØRN Hvis barnet igen og igen oplever at blive sorteret fra fordi han eller hun fx ikke er god nok mister barnet lysten til at være aktiv i klubben og muligheden for at deltage i det gode sociale liv, der følger med. 2. SKAB DE RETTE FYSISKE RAMMER Den bedste fodboldoplevelse sker i rammer, der passer til børnene. Det kan bl.a. ske ved, at børnene træner og spiller kampe, der er tilpasset deres størrelse og alder. I basketball giver det heller ingen mening, at børn spiller med en kurv, der hænger i voksenhøjde. 3. TAG DEN TID, DET TAGER Det tager tid at træne og inspirere børn og god træning er nærværende og velforberedt træning. 4. SKAB TRYGGE RAMMER Du er med til at skabe de rammer, som kan give børnene mulighed for at udvikle sig både personligt og som fodboldspillere. Samtidig er det dig, der kan lære dem, at det er ok at begå fejl. 5. GIV BØRNENE DE RETTE UDFORDRINGER Børn skal udfordres, når de spiller fodbold. I passende grad. Hvis udfordringen bliver for stor, mister børnene selvtilliden og lysten. Hvis den er for lille, begynder børnene at kede sig. 6. FÅ FORÆLDRE PÅ BANEN Forældrene er en del af børnenes idrætsliv. De afleverer og henter, kører til stævner og står på sidelinjen under kampene. Brug hinanden aktivt. 24 25
Idéer til det videre arbejde Fællesskabet afhænger af kulturen i jeres klub, og kulturen skabes til hver eneste træning. Derfor anbefaler vi, at I bliver ved med at arbejde med Klubfidusen. Nedenfor er nogle ideer til, hvordan I kan fortsætte arbejdet: Forsøg at brede kendskabet til Klubfidusen ud blandt klubbens medlemmer. Fortsæt arbejdet med aktiviteterne fra Træn trivslen øvelseshæfte og vælg med tiden nye. Brug fortsat Klubfidusens materiale, fx forældrefolderen og dilemmakortene til trænere og forældre. I kan finde materialerne på dbu.dk/klubfidusen. Inddrag fortsat forældrene og afhold forældremøder med trivsel på dagsordenen. Benyt DBU og klubrådgiverne til sparring og samarbejde. Planlæg en årlig Børnedag. Gode traditioner kan være med til at fastholde den ønskede kultur i klubben. Arranger en trivselsturnering med en anden Klubfidusenklub for at skabe fællesskab på tværs af klubber. Afhold undervisningsdage i takt med, at nye trænere kommer til. Del gode oplevelser og erfaringer med hinanden. Brug aktivitetsplanerne, når I gør status. Gør det tydeligt, at I gør noget for trivslen i klubben, fx når I gør reklame for jeres klub. Del jeres erfaringer med andre klubber. 26 27
28