Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til robotter. Den amerikanske robotforsker Hans Moravec har en fremtidsvision om tænkende og følende robotter: Når vi kommer henad år 2030 vil computerne være så udviklede at robotten kan begynde at tænke igennem hvad den har planlagt, inden den faktisk udfører det. Robotten opfatter verden som en model af data, og derfor kan den også lave simulationer, så den på forhånd kan afprøve og forudse den bedste måde at løse et problem på. Moravec forudser også, at robotten til den tid vil være forsynet med en basal psykologisk sans. Ved at iagttage de mennesker den betjener, vil den kunne afløse, om det den gør, gør dem glade eller sure - og så kan den tilpasse sine handlinger og sin måde at tiltale folk på derefter. (www.nynatur.dk). Rent videnskabeligt er det svært at modsige Moravec. Endnu kan computere ikke tænke, føle og leve ligesom vi, men den teknologiske udvikling er i dag så fremskreden, at det blot er spørgsmål om tid, inden computere vil blive opfattet som tænkende og følende væsener. En sådan udvikling vil nødvendiggøre, at vi forholder os til, hvad robotter vil gøre ved os mennesker. Vores fokus er brug af robotter inden for plejesektoren, hvor bruger kælesælen Paro som eksempel. Dette vil jeg besvare gennem problemformuleringen: Hvilke etiske og menneskelige konsekvenser har det, når robotter erstatter menneskelige relationer? Problemstillinger - Hvad er intelligens? Hvad er det særlige ved mennesket? Hvad er det maskinen ikke kan? - Hvordan kan robotter erstatte menneskeligt samvær (fx omsorg og personlig kontakt inden for plejesektoren)? Kan vi etisk forsvare, at lade ældre mennesker knytte sig til en maskine? - Hvad det er for et forhold, vi får til os selv og andre, når vi har en robot, der kræver, at vi har et følelsesmæssigt forhold til den? Hvad sker der med vores følelser? Hvad gør det ved
os som mennesker? Ændrer det vores opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske? Kan en maskine være en partner, eller er det en slave? - Hvilke relationer er det egentlig passende at have med sine maskiner, hvad enten de er beklædt med metal, plastic eller kunstpels? Hvor går grænsen er der fx forskel på at anvende husholdningsrobotter (robotstøvsugeren), og at anvende robotter som kæledyr og som partnere (kælesælen Paro)? - Hvilke etiske problemstillinger er der forbundet med at erstatte menneskeligt samvær med robotter? Hvordan tager vi højde for de nye problemer, som brugen af robotter medfører? Skal vi have en ny teknologi, som tager højde for de nye problemstillinger? - Hvad er de langsigtede sociale implikationer af samværet med kunstig intelligens? Metode og teori Jeg har valgt at starte med at definere begrebet intelligens, da jeg mener, at en forudsætning for at kunne tage stilling til de etiske og psykologiske konsekvenser af kunstig intelligens, er en begrebsafklaring. Her kan psykologien vise, hvordan forskellige opfattelser af intelligens har gjort sig gældende gennem historien. Samtidig har filosoffer forsøgt at komme nærmere en begrebsafklaring ved at definere, hvad det vil sige at tænke, og undersøge forskellen på et menneske og en maskine. Brugen af robotter inden for hjemmeplejen er meget aktuel, og kælesælen Paro, som anvendes terapeutisk til behandling af ældre demente, kan illustrere de forskellige problemer, der er forbundet med det. Jeg vil anvende kælesælen Paro som case, og belyse den ud fra forskellige psykologiske teorier. Her vil jeg se på både de kognitive og de relationspsykologiske konsekvenser af menneskets interaktion med maskiner. Derved bliver der både anvendt en humanistisk og en naturvidenskabelig metode. For at kunne tage stilling til de etiske konsekvenser vil jeg inddrage filosoffen Peter Kemps bud på en teknologietik.
Hvad er intelligens? Binet. Traditionel IQ forståelse. Gardner. Nuanceret begrebsforståelse (MI). Pointe. Netop dét computere ikke kan. Turing. Stærk kunstig intelligens (materialist og behaviorist). Turingtesten. En computer kan tænke ligeså godt som et menneske! Hjernen = computeren Bevidstheden = computerprogrammerne. Searle. Svag kunstig intelligens (intentionalist). Det kinesiske værelse. Skelner mellem syntaks og semantik: Computeren har syntaks, men ikke semantik den forstår ikke ordenes betydning. En computer kan ikke tænke selvstændigt den simulerer tænkning. Kælesælen Paro et eksempel på brugen af kunstig intelligens I en del af landets kommuner har man indført robotter til at overtage rengøringen. I Japan er man teknologisk længere. Her har man opfundet kælesælen Paro, hvis målgruppe er ældre med Alzheimers og mangelfuld kontakt til pårørende. Formålet er: psychological, such as relaxation and motivation, physiological, such as improvement in vital signs, and social effects such as instigating communication among inpatients and caregivers. (www.paro.jp) En robot dør ikke. Den efterlader os ikke med sorg. Den er der altid for os. Hvis vi husker at skifte batterierne eller lade den op. Det vigtigste er nemlig, at den ikke skuffer eller forlader os. Vi kan stole på den, fordi den er programmeret til at tjene os. Eller...? (Føhns, 2007) Menneskelige relationer Bowlby: Tilknytningsteorien (man reetablerer tilknytningen til omsorgspersoner). Goleman: Følelsesmæssig intelligens. Johan Asplund: Social responsitivitet. Kognitionspsykologi: MacLeans opdeling af hjernen med fokus på det limbiske system., s. 117 i GPH. Høflighed kan man lære en robot at have en ordentlig omgangstone med mennesker?
Empati evnen til at kunne aflæse menneskets signaler, som er forudsætningen for tilknytning. Når fx robotterne møder et menneske, ikke skal gå alt for tæt på, så mennesket føler sig intimideret. Kognitiv robotpartner Hvad er kognition? Kognition kommer fra latin og betyder kende, erkende eller forstå. Kan man fremstille en robot, der kan lære at imitere menneskelig adfærd? Kognitive robotter er robotter, der kan tolke information i omgivelserne og handle på baggrund af sanseindtryk. 4 kognitive egenskaber (Raja Chatila): 1. Forståelsen for rum 2. Beslutningsdygtighed evnen til at træffe valg 3. Læring 4. Kommunikation og interaktion (på en måde som er naturlig og forståelig for mennesker) Teknologietik En teknologietik er blevet nødvendig, fordi den teknologiske etik skaber nogle problemstillinger, som den traditionelle etik ikke kan løse. Traditionel etik beskæftiger sig med menneskers forhold til hinanden. Nu bliver vi nødt til at inddrage maskinerne. Det uerstattelige det øverste etiske princip Alt levende er ifølge Peter Kemp uerstatteligt, og derfor ukrænkeligt, og vi skal derfor værne om det. Det uerstattelige er mennesket og naturen. - Men hvad med maskinerne er de ikke levende, og dermed uerstattelige? - Skal vi dermed altid tage mere hensyn til mennesket, end til robotten?
- Hvordan bør vi behandle robotterne, og hvad gør det ved os mennesker, hvis vi behandler robotter som en slags anden rangs mennesker/brug og smid væk mennesker, der er underordnet fx dyrene? - Vi knytter os følelsesmæssigt til robotterne, som om de var et menneske, men vi behandler dem som en ting. En afstandsetik Den traditionelle etik er en nærhedsetik en etik der forudsætter nærhed i tid og sted: Hvordan skal vi behandle de mennesker, der tidsligt og rumligt er inden for vores rækkevidde? Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at påvirke livet for andre mennesker, som lever på afstand af os i tid og rum (fx andre verdensdele og fremtidige generationer). Nærhedsetikken bør derfor suppleres med en afstandsetik, der hvor afstandsetiske overvejelser er påkrævet. Konklusioner - Det er muligt at knytte sig til en maskine. - Det er problematisk, hvis vi lader robotter erstatte (fx den ældre på plejehjemmet, som har en mangelfuld kontakt med pårørende eller det samfund som vælger at skære ned i ældresektoren ved at skære ned på plejepersonalet og sætte robotter til at passe de ældre) menneskelige relationer, men i et vist omfang kan de supplere menneskelige relationer. - Der er stor forskel på om man anvender husholdningsrobotter eller robotter som partnere. Der er store fordele ved at anvende husholdsrobotter, som fx kan aflaste plejepersonalet, så de får mere tid til at drage omsorg for de ældre. - Det har store etiske og psykologiske konsekvenser at anvende robotter som partnere. Konsekvenser, som vi endnu ikke kender resultaterne af. Derfor bør man vente med at indføre fx robotter i hjemmeplejen, indtil man har undersøgt de langsigtede konsekvenser. - Inden for hjemmeplejen: Hvilken funktion mener vi, at robotten skal have? Skal robotten være hjemmehjælper? - Kognitive robotter kan løse store samfundsproblemer.
Videre undersøgelse Det kunne være interessant at undersøge: - de mere langsigtede sociale implikationer af samværet med kunstig intelligens. - om der er forskel på, hvordan mennesker reagerer på kunstig intelligens (forskel i køn og i alder). - Kan man på sigt opretholde et sundt kerneselv, eller er der risiko for, at der udvikles nye socialisationstyper. Litteraturliste: Peter Kemp: Det uerstattelige en teknologi etik (Spektrum 1994) Alan Turing: Computing Machinery and Intelligence 1950. Mind, 59 (236), 433 460. Allan M. Turing: Regnemaskiner og intelligens (fra Sjæl og legeme af Niels Arne Nielsen). John R. Searle: Bevidstheder, hjerner og videnskab (fra Sjæl og legeme af Niels Arne Nielsen). Hans Hesseldahl: Hans Moravec; robotforsker, syrehoved (www.nynatur.dk) Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar ( Hen imod en teknologi etik s. 49 55). Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed ( Sjæl og legeme s. 67 70). Henrik Føhns: Kærlighed (29. august 2007). Mogens Brørup m.fl.: Gyldendals psykologi håndbog, 2005. Martin Levander: Anvendt psykologi, www.homoartefakt.dk (Filmklip Robotten som partner ). www.paro.jp