SYGEHUSSTATISTIK 2002 2005
Sygehusstatistik 2002 Marts 2005
Sygehusstatistik 2002 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S sst@sst.dk URL: http://www.sst.dk Tekst, tabeller og figurer: Specialkonsulent Jakob Lynge Sandegaard, Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Marianne Christensen, Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Pia Frøslev, Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Monika Madsen, Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Overassistent Kirsten Rasbro, Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Overassistent Jette Hartmann, Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen Emneord: sygehusstatistik; sengepladser; udskrivninger; sengedage; deldøgn; ambulant; patient; besøg; skadestue; ratetal; sygehusforbrug Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 9. marts 2005 Format: pdf Elektronisk ISBN: 87-7676-072-3 Den trykte versions ISBN: 87-7676-073-1 Tryk: Schultz A/S Oplag: 500 ex. Publikationen kan fås ved henvendelse til: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Distribution Herstedvang 12 2620 Albertslund Telefon 70 26 26 36 sundhed@schultz.dk Pris: Kr. 162,50 + porto og ekspeditionsgebyr Udgivet af: Sundhedsstatistik, Sundhedsstyrelsen 2005 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. 2 Sygehusstatistik 2002
Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 Mindre end ½ af den anvendte enhed 0,0 - do - Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker - eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Sygehusstatistik 2002 3
4 Sygehusstatistik 2002
Forord Sygehusstatistik 2002 er en fortsættelse af publikationen Virksomheden ved sygehuse, men er i forhold til denne udvidet på væsentlige områder. Publikationen består nu af fem hovedafsnit: Aktiviteten ved offentlige sygehuse (herunder oplysninger om sengepladser, udskrivninger, sengedage og ambulante besøg fordelt på sygehuse, afdelingsspecialer, sygdomsmønsterstatistik og operationsstatistik). Forbruget af senge- og ambulatoriekapacitet ved offentlige sygehuse. Personstatistik omfattende forskellige personer i kontakt med offentlige sygehuse i form af indlæggelse eller ambulant besøg eller begge dele. (ny statistik) Private sygehuse. (ny statistik) Antal beskæftigede og løn ved offentlige sygehuse. (ny statistik) Formålet med publikationen er at give et detaljeret billede af den samlede aktivitet i sygehusvæsenet, befolkningens forbrug af sygehuse samt personaleforbrug og lønninger i sygehusvæsenet. På den baggrund vil publikationen danne grundlag for et detaljeret statistisk billede af indhold og struktur i forhold til befolkningens sygelighed og sundhedsvæsenet i 2002. For visse centrale størrelser endvidere udviklingen frem til 2003. Jens Kristian Gøtrik Morten Andreas Hjulsager Sundhedsstyrelsen, marts 2005 Sygehusstatistik 2002 5
Indhold Offentlige sygehuse 1997-2003...11 Nedlagte sygehuse...11 Oprettede sygehuse...12 Oversigtstabel 1: Nøgletal for sygehusenes sengekapacitet og ydelser 1997-2002...13 Oversigtstabel 2: Nøgletal for sygehusafdelingernes kapacitet og ydelser 1997-2002...14 Aktiviteten ved offentlige sygehuse 2002...15 Oversigtstabel 3: Antal sengepladser, udskrivninger, sengedage, ambulante- og skadestuebesøg ved sygehuse 2002 samt udviklingen fra 2001 til 2002 f ordelt på sygehuskommuner...16 Oversigtstabel 4: Antal sengepladser, udskrivninger, sengedage, ambulante- og skadestuebesøg ved sygehuse 2002 samt udviklingen fra 2001 til 2002 fordelt på specialer...17 Sygdomsmønsteret ved somatiske sygehusafdelinger 1997-2002...23 Oversigtstabel 5: Udskrivninger ved somatiske sygehusafdelinger fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring...25 Oversigtstabel 6: Sengedage ved somatiske sygehusafdelinger fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring...26 Oversigtstabel 7: Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg ved somatiske sygehusafdelinger fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper 2002...27 Oversigtstabel 8: De 15 hyppigste sygdomsgrupper (99-grupperingen) målt efter antal udskrivninger ved somatiske sygehusafdelinger 2002...30 Oversigtstabel 9: De 15 hyppigste sygdomsgrupper (99-gruppe-ringen) målt efter antal sengedage ved somatiske sygehusafdelinger 2002...31 Oversigtstabel 10: De 15 hyppigste sygdomsgrupper (99 gruppe-ringen) målt efter antal ambulante besøg ved somatiske syge-husafdelinger 2002...32 Sygdomsmønsteret ved psykiatriske sygehusafdelinger 1997-2002...35 Oversigtstabel 11: Antal udskrivninger ved psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på fem hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring...35 Oversigtstabel 12: Antal sengedage ved psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på fem hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring...36 Oversigtstabel 13: Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg ved psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på fem hoveddiagnosegrupper 2002...37 Operationsstatistik...39 Oversigtstabel 14: Antal operationer 1997 2002...41 6 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 15: Antal egentlige operationer fordelt efter nordiske operationslistes hovedgrupper 2002...42 Oversigtstabel 16: Antal egentlige operationer fordelt efter nordiske operationslistes hovedgrupper og på indlagte og ambulante patienter 2002...43 Oversigtstabel 17: Udvalgte indikatoroperationer 1997-2002...44 Geografiske forskelle i forbruget af sygehusydelser 2002...45 Forskelle i det somatiske sygehusforbrug...45 Patientudveksling...45 Oversigtstabel 18: Patientudveksling 2002 (somatiske afdelinger)...46 Oversigtstabel 19: Patientudveksling 2002 (somatiske afdelinger)...47 Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg for fremmede borgere behandlet på amtets sygehuse i 2002 opgjort i procent...48 Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg for amtets patienter behandlet på fremmede sygehuse i 2002 opgjort i procent...48 Sygehusforbruget i de enkelte amter...49 Oversigtstabel 20: Indeks for udskrivninger, sengedage og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger fordelt på bopælssygehuskommuner 2002 (somatiske afdelinger)...50 Indekstal for udskrivninger, sengedage og ambulante besøg på somatiske sygehusafdelinger fordelt på sygehuskommuner 2002....51 Forskelle i det psykiatriske sygehusforbrug...52 Patientudveksling...52 Oversigtstabel 21: Patientudveksling 2002 (psykiatriske afdelinger)...53 Oversigtstabel 22: Patientudveksling 2002 (psykiatriske afdelinger)...54 Sygehusforbruget i de enkelte amter...55 Oversigtstabel 23: Indeks for udskrivninger, sengedage og ambulante besøg på psykiatriske afdelinger fordelt på bopælssygehuskommuner 2002 (psykiatriske afdelinger)...56 Indekstal for udskrivninger, sengedage og ambulante besøg på psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på sygehuskommuner 2002....57 Personstatistik...58 Personer i kontakt med somatisk sygehusafdelinger i løbet 2002...58 Oversigtstabel 24: Antal udskrevne personer og antal personer i ambulatorier fordelt efter alder, somatiske afdelinger 2002...58 Oversigtstabel 25: Antal indlagte (udskrevne) personer og antal personer i ambulatorier samt antal personer, der enten har været indlagt eller i ambulatorium fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper, somatiske afdelinger 2002...59 Sygehusstatistik 2002 7
Oversigtstabel 26: Antal indlagte (udskrevne) personer og antal personer i ambulatorier samt antal personer, der enten har været indlagt eller i ambulatorium fordelt på 15 større homogene sygdomsgrupper (99-gruppering) 2002...61 Personer i kontakt med psykiatrisk sygehusafdeling i løbet af 2002...62 Oversigtstabel 27: Antal indlagte personer og antal personer i ambulatorier fordelt efter alder 2002, psykiatriske afdelinger...62 Oversigtstabel 28: Antal indlagte personer og antal personer i ambulatorier samt antal personer, der enten har været indlagt eller i ambulatorium fordelt på sygdomsgrupper 2002, psykiatriske afdelinger...63 Personer opereret i 2002...64 Oversigtstabel 29: Antal opererede personer fordelt efter den nordiske operationslistes hovedgrupper 2002...64 Oversigtstabel 30: Antal opererede personer fordelt på udvalgte indikatoroperationer 2002...65 Private sygehuse/klinikker 2002...66 Oversigtstabel 31: Sengepladser og aktivitet ved private sygehuse/klinikker fordelt efter beliggenhedsamt 2002...66 Sygdomsmønsteret ved private sygehuse/klinikker 2002...67 Oversigtstabel 32: Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg ved private sygehuse/klinikker fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper 2002...68 Operationer ved private sygehuse/klinikker 2002...69 Oversigtstabel 33: Antal egentlige operationer (inkl. deloperationer) fordelt efter nordiske operationslistes hovedgrupper og på indlagte og ambulante patienter, foretaget på private sygehuse/klinikker...70 Beskæftigelse og løn ved offentlige sygehuse 2000-2003...71 Oversigtstabel 34: Fuldtidsbeskæftigede fordelt på stillingsgrupper...73 Fuldtidsbeskæftigede fordelt på amter...73 Oversigtstabel 35: Fuldtidsbeskæftigede fordelt på amter...74 Fuldtidsbeskæftigede fordelt på aldersgrupper...74 Oversigtstabel 36: Fuldtidsbeskæftigede ved offentlige sygehuse fordelt på stillingsgruppe og alderskategorier...75 Lønsum...76 Oversigtstabel 37: Lønsum fordelt på stillingsgrupper...76 Lønsum fordelt på amter...76 Oversigtstabel 38: Lønsum fordelt på amter...77 Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på stillingsgrupper...77 8 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 39: Lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på stillingsgruppe...77 Lønsumsindeks fordelt på stillingsgrupper...77 Oversigtstabel 40: Ændring i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i forhold til året før i pct....78 Lønsumsindeks i sygehusvæsenet 2000 til 2002...78 Tabelafsnit...79 Bilag... 223 Bilag I. Grundlag for nærværende statistik... 224 Opgørelsesmetode... 224 Anvendte begreber... 225 Definition af anvendte begreber i patientstatistikken og beregninger... 226 Definition af fuldtidsbeskæftigede (årsværk)... 227 Definition af lønsum... 227 Definition af stillinger... 227 Bilag II. Indberetningsskema for 2002... 228 Bilag III. Liste anvendt ved sygdomsmønsterstatistikken for somatiske afdelinger (S-listen)230 Bilag IV. Liste anvendt ved sygdomsmønstret statistikken for psykiatriske afdelinger... 239 Bilag V. Liste over medtagne private sygehuse/klinikker... 240 Sygehusstatistik 2002 9
10 Sygehusstatistik 2002
Offentlige sygehuse 1997-2003 I oversigtstabel 1 er vist tal for udviklingen i sygehusvæsenet i perioden 1997 til 2002. I forhold til tidligere aktivitetsopgørelser i publikationen Virksomheden ved sygehuse indgår nu kun offentlige sygehuse i opgørelsen, mens der tidligere var medtaget tre private sygehuse i den generelle sygehusstatistik. Det drejede sig om Steno Diabetes Center Gentofte, Epilepsihospitalet i Dianalund og Kong Christian den X s Gigthospital i Gråsten. Disse sygehuse indgår nu i afsnittet om private sygehuse. Antallet af offentlige sygehuse er i de senere år gået ned blandt andet som følge af rationalisering af sygehusdriften i flere sygehuskommuner, herunder drift af flere lokale enheder under en administration. Der er i perioden 1997 til 2002 i alt en nedgang på 23 offentlige sygehuse, 33 er nedlagt, og der er oprettet ti nye jf. nedenstående oversigt. Nedlagte sygehuse 1997: Ingen 1998: Sundby hospital og Sct. Elisabeth hospital (sammenlagt til Amager hospital) Sygehuset i Sæby (sammenlagt med Kalundborg sygehus) Sygehuset Nykøbing Sj. (sammenlagt med Centralsygehuset i Holbæk) 1999: Hillerød, Frederikssund og Sygehuset Øresund (sammenlagt til Frederiksborg s Sygehus) Svendborg, Middelfart, Fåborg, Nyborg, Ærøskøbing, Ringe, Rudkøbing, Bogense, Assens og Middelfart psykiatriske sygehus (sammenlagt til Sygehus Fyn) 2000: Kommunehospitalet, København Ribe sygehus Varde sygehus Viborg sygehus (sammenlagt til Viborg-Kjellerup sygehus) Kjellerup sygehus (sammenlagt til Viborg-Kjellerup sygehus) Thisted sygehus (sammenlagt til Nykøbing-Thisted sygehus) Nykøbing Mors sygehus (sammenlagt til Nykøbing-Thisted sygehus) 2001: Holbæk centralsygehus, Slagelse centralsygehus, Kalundborg sygehus, Ringsted sygehus, shospital i Nykøbing Sj. og Psykiatrihospitalet Dianalund (sammenlagt til Sygehus Vestsjælland). Marselisborg hospital. Brønderslev psykiatriske sygehus og Aalborg psykiatriske sygehus (sammenlagt til Psykiatrien i Nordjyllands ) 2002: Ingen 2003: Viborg sygehus og Skive sygehus (sammenlagt til Viborg sygehus) Sygehusstatistik 2002 11
Oprettede sygehuse 1997: Ingen 1998: Amager hospital (sammenlagt af Sundby hospital og Sct. Elisabeth hospital) Psykiatrien i Ringkøbing amt (udskilt fra Holstebro og Herning Centralsygehuse) 1999: Frederiksborg s Sygehus (sammenlagt af sygehusene Hillerød, Frederikssund og Øresund) Sygehus Fyn (sammenlagt af sygehusene i Svendborg, Middelfart, Fåborg, Nyborg, Ærøskøbing, Ringe, Rudkøbing, Bogense, Assens og Middelfart psykiatriske sygehus) 2000: Viborg-Kjellerup sygehus (sammenlagt af sygehusene Viborg og Kjellerup) Nykøbing-Thisted sygehus (sammenlagt af sygehusene Nykøbing Mors og Thisted) 2001: Sygehus Vestsjælland (sammenlagt af Holbæk centralsygehus, Slagelse centralsygehus, Kalundborg sygehus, Ringsted sygehus, shospitalet i Nykøbing Sj. og Psykiatrihospitalet Dianalund) Psykiatrien i Nordjyllands (sammenlagt af Brønderslev og Aalborg psykiatriske sygehuse) 2002: Psykiatrien i Storstrøms (udskilt fra Centralsygehuset i Næstved) Friklinikken i Brædstrup 2003: Sygehus Viborg (sammenlagt af Viborg og Skive sygehus) 12 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 1: Nøgletal for sygehusenes sengekapacitet og ydelser 1997-2002 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003* Pct. vis ændring 2001-2002 Pct. vis årlig ændring 1997-2002 Antal sygehuse Som.sgh Psyk.sgh. I alt 79 12 91 76 12 88 66 12 78 61 12 73 57 9 66 58 10 68 57 10 67 1,8 11,1 3,0-6,0-3,6-5,7 Kapacitet: Normerede Sengepladser (ultimo) Ydelser: Udskrivninger (1 000) Som.sgh. Psyk.sgh. I alt Som.sgh. Psyk.sgh. I alt 22 142 2 202 24 344 1 072 15 1 087 21 723 2 160 23 883 1 081 16 1 097 20 915 2 238 23 153 1 102 18 1 120 20 592 2 150 22 742 1 112 18 1 130 20 540 1 881 22 421 1 117 18 1 135 20 278 1 947 22 225 1 147 20 1 167 19 632 1 848 21 480 1 156 19 1 175-1,3 3,5-0,9 2,7 12,1 2,8-1,7-2,4-1,8 1,4 5,9 1,4 Sengedage (1 000) Som.sgh. Psyk.sgh. I alt 6 706 744 7 450 6 614 736 7 350 6 504 774 7 278 6 409 743 7 152 6 427 635 7 062 6 327 651 6 978-1,6 2,5-1,2-1,2-2,6-1,3 Belægningsprocent Som.sgh. Psyk.sgh. I alt 88,5 95,7 89,2 89,1 95,5 89,7 89,5 97,2 90,3 89,6 95,4 90,2 90,0 95,3 90,5 90,2 93,9 90,6 0,2-1,5 0,1 0,4-0,4 0,3 Ambulante besøg 1 (1 000) Som.sgh. Psyk.sgh. I alt 3 449 189 3 638 3 745 197 3 942 4 035 214 4 249 4 179 226 4 405 4 407 220 4 627 5 346 317 5 663 5 448 259 5 707 Skadestuebesøg (1 000) Som.sgh. Psyk.sgh. I alt 1 026 8 1 034 1 012 9 1 021 1 006 11 1 017 1 034 11 1 045 1 057 12 1 069 1 061 13 1 074 1 001 0,4 7,9 0,5 0,7 9,7 0,8 Operationer (1 000) Som.sgh. I alt 592 603 615 637 665 755 13,6 5,0 1 Tallene for ambulante besøg for 2002 er ikke sammenlignelige med tidligere år jf. tekstafsnittet. Sygehusstatistik 2002 13
Oversigtstabel 2: Nøgletal for sygehusafdelingernes kapacitet og ydelser 1997-2002 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003* Pct. vis ændring 2001-2002 Pct. vis årlig ændring 1997-2002 Medicinske afdelinger: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 9 869 402 3 098 7,7 1 313 9 636 412 3 066 7,4 1 464 9 060 424 2 977 7,0 1 603 9 017 433 2 916 6,7 1 619 8 935 447 2 911 6,5 1 734 8 895 457 2 858 6,2 2 325 8 652 462 2 749 6,0 2 415-0,4 2,3-1,8-4,6 _ -2,1 2,6-1,6-4,2 _ Kirurgiske afdelinger: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 9 208 580 2 615 4,5 1 751 9 019 578 2 555 4,4 1 864 8 855 583 2 557 4,4 1 976 8 630 581 2 516 4,3 2 081 8 422 564 2 451 4,3 2 184 8 367 586 2 468 4,2 2 426 7 984 587 2 354 4,2 2 486-0,7 3,9 0,7-2,3 _ -1,9 0,2-1,2-1,4 _ Pædiatriske afdelinger: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 1 053 70 297 4,3 124 1 051 70 296 4,2 131 1 040 74 302 4,1 138 1 051 77 314 4,1 141 1 033 83 327 3,9 142 1 052 83 322 3,9 166 1 056 86 313 3,6 169 1,8-0,4-1,6 - _. 3,6 1,6-1,9 _ Psykiatriske afdelinger: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 4 214 35 1 440.. 449 4 177 37 1 433.. 483 4 198 39 1 442.. 532 4 044 39 1 406.. 564 4 031 41 1 373.. 567 3 911 41 1 330.. 746 3 788 40.. 637-3,0 0,3-3,1.. _ -1,5 2,8-1,6.. _ Sygehuse i alt: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 24 344 1 087 7 450.. 3 638 23 883 1 097 7 350.. 3 942 23 153 1 120 7 278.. 4 249 22 742 1 130 7 152.. 4 405 22 421 1 135 7 062.. 4 627 22 225 1 167 6 978.. 5 663 21 480 1 175.. 5 707-0,9 2,8-1,2.. _ -1,8 1,4-1,3.. _ heraf: Somatiske sgh. i alt: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 22 142 1 072 6 706 6,3 3 449 21 723 1 081 6 614 6,1 3 745 20 915 1 102 6 504 5,9 4 035 20 592 1 112 6 409 5,8 4 179 20 540 1 117 6 427 5,8 4 407 20 278 1 147 6 327 5,5 5 346 19 632 1 156 5 448-1,3 2,7-1,6-5,2 _ -1,7 1,4-1,2-2,7 _ Psykiatriske sgh. i alt: Sengepladser (ultimo) Udskrivninger (1000) Sengedage (1000) Gns. liggetid Ambulante besøg (1000) 1 2 202 15 744.. 189 2 160 16 736.. 197 2 238 18 774.. 214 2 150 18 743.. 226 1 881 18 635.. 220 1 947 20 651.. 317 1 848 19.. 259 3,5 12,1 2,5.. _ -2,4 5,9-2,6.. _ 1 Tallene for ambulante besøg for 2002 er ikke sammenlignelige med tidligere år jf. tekstafsnittet. 14 Sygehusstatistik 2002
Aktiviteten ved offentlige sygehuse 2002 Antallet af sygehuse med aktivitet i 2002 er opgjort til 68, hvoraf 58 somatiske og 10 psykiatriske sygehuse jf. oversigtstabel 1 og 2. Der er 22.225 normerede sengepladser ved udgangen af året, hvilket er en reduktion på 196 eller 0,9 pct. i løbet af 2002. Antallet af udskrivninger vedrørende indlagte patienter er i 2002 opgjort til 1.167.000 svarende til en stigning på 32.000 eller 2,8 pct. i forhold til 2001. Stigningen skyldes bl.a. ca. 1,5 mia. kr. fra staten til at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet og nedbringe ventetiderne til undersøgelse og behandling. Antallet af sengedage er opgjort til 6.978.000, hvilket svarer til et fald på 84.000 sengedage eller 1,2 pct. i forhold til året før. Raske ledsagere er ikke medtaget i tallene. Raske nyfødte indgår i antal udskrivninger og sengedage. Ved beregning af belægningsprocenterne indgår raske nyfødte ikke, ligesom vugger ikke indgår i antal normerede sengepladser. Ambulante besøg ved røntgenafdelinger og klinisk biokemiske afdelinger indgår ikke i opgørelserne. Oversigtstabel 3 viser de betydelige regionale variationer i udviklingen i sygehusenes kapacitets- og aktivitetsforhold fra 2001 til 2002. Sundby og Sct. Elisabeth hospital blev i 1998 sammenlagt til Amager hospital, der ejes i et fællesskab mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns amt. Af praktiske grunde er Amager hospital opgjort under Hovedstadens Sygehusfællesskab. Kapaciteten og aktiviteten ved Amager Hospital fremgår af tabel A-6. Det normerede sengepladsantal har vist en vigende tendens i næsten alle amter. Størst procentvis fald har der været i Ribe amt (6,7 pct.), Bornholms amt (5,7 pct.) samt Storstrøms amt (4,1 pct.). Vejle og Århus amter har ved udgangen af 2002 over 2 pct. flere normerede sengepladser end på samme tidspunkt året før. Antallet af udskrivninger er på landsplan øget med 2,8 pct. Størst procentvis stigning har der været i Vestsjællands amt med 6,5 pct. og Viborg amt med 5,2 pct. Kun Ribe, Nordjyllands og Bornholms amter har haft et beskedent fald. Antallet af sengedage er på landsbasis i 2002 reduceret med 1,2 pct. i forhold til 2001. Der har været fald i eller uændret antal sengedage i alle sygehuskommuner bortset fra Frederiksborg, Roskilde, Bornholms og Sønderjyllands amter. Størst fald har der været i Storstrøms amt med 4,1 pct. og Hovedstadens Sygehusfællesskab med 2,1 pct. Sygehusstatistik 2002 15
Oversigtstabel 3: Antal sengepladser, udskrivninger, sengedage, ambulante- og skadestuebesøg ved sygehuse 2002 samt udviklingen fra 2001 til 2002 fordelt på sygehuskommuner Indlagte Ambulante besøg. Skadestuebesøg Sygehuskommune Sengepladser Udskrivninger Sengedage Antal Ændr. i pct. Antal (1.000) Ændr. i pct. Antal (1.000) Ændr. i pct. Antal (1.000) Antal (1.000) Hovedstadens Sygehusfællesskab 4 053-2,8 184 4,5 1 340-2,1 1 110 192 Københavns 2 300 0,4 124 2,8 778-1,1 632 147 Frederiksborg 1 239-1,3 70 4,7 401 2,4 283 77 Roskilde 801-46 4,9 266 1,0 253 58 Vestsjællands 1 130-1,6 59 6,5 353-2,0 247 65 Storstrøms 967-4,1 55 2,2 313-4,1 213 46 Bornholms 164-5,7 7-0,2 45 0,5 31 8 Fyns 1 872-3,0 106 0,8 597-1,1 532 88 Sønderjyllands 929 0,5 47 3,2 269 0,2 228 45 Ribe 830-6,7 43-1,2 238-2,0 183 36 Vejle 1 381 2,4 70 2,0 390-1,0 396 78 Ringkøbing 877-0,1 52 2,0 272-1,3 209 17 Århus 2 738 2,2 155 3,3 829-1,1 731 136 Viborg 952 1,4 51 5,2 303-0,5 224 26 Nordjyllands 1 992 0,2 98-0,9 584-1,4 391 55 Hele landet 22 225-0,9 1 167 2,8 6 978-1,2 5 663 1 074 Heraf hovedstadsområdet 1 8 393-1,4 424 4,1 2 785-0,9 2 278 474 Antallet af ambulante besøg er i 2002 opgjort til 5.663.000. Tallene er ikke sammenlignelige med tallene for 2001, idet registreringen af deldøgnspatienter fra 2002 er udgået. Hovedparten af de tidligere deldøgnspatienter registreres nu som ambulante patienter, hvilket har betydet en ekstraordinær vækst i den registrerede ambulante aktivitet fra 2001 til 2002. Antallet af skadestuebesøg er for 2002 opgjort til 1.074.000 svarende til en stigning på 0,5 pct. Tabel A-1, A-2 og A-3 viser detaljerede tal for de enkelte sygehuskommuner. 1 Hovedstadsområdet udgøres af Hovedstadens Sygehusfællesskab, Københavns, Frederiksborg og Roskilde. 16 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 4: Antal sengepladser, udskrivninger, sengedage, ambulante- og skadestuebesøg ved sygehuse 2002 samt udviklingen fra 2001 til 2002 fordelt på specialer Indlagt Sengepladser Udskrivninger Sengedage Ambul. besøg Skadestue besøg Speciale Antal Ændr. i pct. Antal (1.000) Ændr. i pct. Antal (1.000) Ændr. i pct. Antal (1.000) Antal (1000) Derm.venerol. 129 0,8 4-0,8 36 5,7 114 - Reumatologi 657 19.5 12 1,0 183-3,6 136 - Neurologi 774 4,7 30 4,0 253 3,1 123 - Onkologi 336 8,7 23-0,6 98 8,8 307 - Øvr.med.spec 1 6 999-2,9 388 2,4 2 289-2,7 1 645 47 Med afd. i alt 8 895-0,4 457 2,3 2 859-1,8 2 325 47 Gyn. og obst. Inkl. nyfødte 1 540 0,3 190 2,3 591-3,4 574 3 Plastikkir. 123-7,5 6 11,0 39 5,0 39 - Thoraxkir. 296 0,7 12 4,3 89 2,9 12 - Neurokirurgi 228 0,4 11 2,3 70 4,3 18 - Oftalmologi 100-11,5 9-3,3 19-9,1 234 - Ortopæd.kir. 2 160 0,9 106 12,4 635 5,0 596 866 Oto-rhino-lar. 285-4,4 31 0,4 73-0,1 279 - Øvr.kir. spec. 2 Inkl.. nyfødte 3 635-1,2 221 2,3 952-0,9 674 114 Kir afd. i alt 8 367-0,7 586 3,9 2 468 0,7 2 426 983 Pædiatri 1 052 1,8 83-0,4 322-1,6 166 0 Psykiatri 1 852-9,1 20-8,7 646-8,2 389 31 Børne- og ungd.psyk. 112-1 -5,9 32-4,3 40 - Psyk. afd. på somatiske sgh. i alt 1 964-8,7 21-8,6 678-8,0 429 31 Somatiske sgh. i alt 20 278-1,3 1 147 2,7 6 327-1,6 5 346 1 061 Psykiatri 1 838 3,4 19 11,7 619 2,3 284 13 Børne- og ungd.psyk. 109 5,8 1 15,1 32 7,2 33 - Psykiatriske sgh. i alt 1 947 3,5 20 11,8 651 2,5 317 13 Hele landet 22 225-0,9 1 167 2,8 6 978-1,2 5 663 1 074 1 Intern medicin, Kardiologi, Hepatologi, Hæmatologi, Infektionsmedicin, Geriatri, Med. allergologi, Med. endokrinologi., Med. gastroenterologi, Med. lungesygdomme, Nefrologi, Arbejdsmedicin og øvrige (afd. uden specialer samt blandede sygehuse), 2 Kirurgi, Karkirurgi, Kir. gastroenterologi, Urologi, Hospitalsodontologi og Anæstesiologi. Sygehusstatistik 2002 17
Udviklingen og tyngden i sygehusaktiviteten kan belyses yderligere ved at se på aktivitetens fordeling på specialer, jf. oversigtstabel 4. Ved udgangen af 2002 er 8.895 sengepladser svarende til 40,0 pct. af samtlige sengepladser beliggende på afdelinger henhørende til den medicinske blok, 8.367 sengepladser eller 37,7 pct. beliggende på afdelinger henhørende den kirurgiske blok, 3.911 sengepladser eller 17,6 pct. til den psykiatriske blok og de resterende 1.052 sengepladser eller 4,7 pct. på pædiatriske afdelinger. Antal normerede sengepladser i 1000 12 10 8 6 4 2 0 Medicinske afd. Kirurgiske afd. Psykiatriske afd. Pædiatriske afd. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal sengepladser opdelt efter specialtype ved alle sygehuse 1997-2002. Af samtlige udskrivninger vedrørende indlagte patienter i 2002 er 50,2 pct. sket fra afdelinger henhørende til den kirurgiske blok, 39,2 pct. fra afdelinger henhørende til den medicinske blok, 3,5 pct. fra psykiatriske afdelinger og 7,1 pct. fra pædiatriske afdelinger. Antal udskrivninger i 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Akut indlagte Ikke akut indlagte 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal udskrivninger ved alle sygehuse 1997-2002. 18 Sygehusstatistik 2002
Antal udskrivninger i 1000 900 800 700 Kirurgiske afd. 600 500 400 Medicinske afd. 300 200 100 0 Pædiatriske afd. Psykiatriske afd. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal udskrivninger opdelt efter specialtype ved alle sygehuse 1997-2002. Fra 2001 til 2002 er udskrivningerne fra medicinsk blok steget med 2,3 pct. og fra kirurgisk blok har der været en vækst på 3,9 pct., mens der har været næsten uændret antal udskrivninger på psykiatriske og pædiatriske afdelinger. Med hensyn til sengedage har der fra 2001 til 2002 været et fald på 1,8 pct. i medicinsk blok, en svag stigning på 0,7 pct. ved kirurgisk blok, ved psykiatriske afdelinger et fald på 3,1 pct. og ved pædiatriske afdelinger et fald på 1,6 pct. 40,9 pct. af sengedagene er ydet fra medicinske afdelinger, 35,4 pct. fra kirurgiske afdelinger, 19,1 pct. fra psykiatriske afdelinger og 4,6 pct. fra pædiatriske afdelinger. Af de i alt 5.663.000 ambulante besøg i 2002 har 42,8 pct. været kirurgiske afdelinger, 41,1 pct. ved medicinske afdelinger, 13,2 pct. ved psykiatriske afdelinger og 2,9 pct. ved pædiatriske afdelinger. Sygehusstatistik 2002 19
Antal sengedage i millioner 7 6 5 4 3 2 1 0 Medicinske afd. Kirurgiske afd. Psykiatriske afd. Pædiatriske afd. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal sengedage opdelt efter specialtype ved alle sygehuse 1997-2002. Antal sengedage i millioner 7 6 Akut indlagte 5 4 3 2 Ikke akut indlagte 1 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Antal sengedage ved alle sygehuse 1997-2002 på akut og ikke akut indlagte. 20 Sygehusstatistik 2002
Tabel A-4 viser udskrivninger og sengedage i 2002 opdelt på køn, alder og medicinske blokke og af nedenstående figurer fremgår de 65-årige eller ældres andel af alle udskrivninger, sengedage og ambulante besøg i 2002 ved ovennævnte medicinske blokke samt ved alle sygehuse. De 65-årige eller meres andel af sygehusforbruget i de enkelte medicinske blokke 2002 Andel 70 60 50 40 30 20 10 0 51,7 62,7 Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Medicinsk blok 32,8 Andel 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 25,6 40,8 Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Kirurgisk blok 25,5 Andel Andel 16 14 12 10 8 6 4 2 0 13,4 14,4 9,5 Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Psykiatrisk blok 50 40 30 20 10 0 33,6 42,9 25,6 Udskrivninger Sengedage Ambulante besøg Alle sygehuse Tabel A-5 indeholder en detaljeret opgørelse af sengepladser og aktiviteten på de enkelte specialer og tabel A-6 tal for de enkelte sygehuse. En belysning af sengepladsernes benyttelsesgrad fremgår af de beregnede belægningsprocenter, jf. tabellerne. Da vugger ikke indgår i sengepladsantallet, er der ved beregningerne set bort fra raske nyfødtes sengedage. Belægningsprocenterne er for 2002 beregnet på grundlag af de i tabellerne anførte gennemsnitlige disponible sengepladser i 2002. Antal disponible sengepladser er defineret som normerede sengepladser fratrukket pladser, der ikke har kunnet benyttes som følge af ombygning, reparation, ferielukning, vakante stillinger og andre midlertidige årsager. Ligeledes er der søgt korrigeret for evt. ændringer i antal normerede sengepladser i løbet af året. Sygehusstatistik 2002 21
Belægningsprocenten beregnet i forhold til antal disponible senge er for somatiske sygehuse i 2002 beregnet til 90,2 pct. og for psykiatriske sygehuse til 93,9 pct. og for alle sygehuse 90,6 pct. De tilsvarende belægningsprocenter for 2001 har for somatiske sygehuse været 90,0 pct., psykiatriske sygehuse 95,3 pct. og for alle sygehuse 90,5 pct. 22 Sygehusstatistik 2002
Sygdomsmønsteret ved somatiske sygehusafdelinger 1997-2002 Oversigtstabel 5 og 6 viser henholdsvis antallet af udskrivninger og sengedage i årene 1997, 2001 og 2002, fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper (efter aktionsdiagnose). Endvidere er vist de procentvise ændringer fra 2001 til 2002 samt de gennemsnitlige årlige ændringer i perioden 1997 2002 for de enkelte hoveddiagnosegrupper. Udviklingen i det samlede antal udskrivninger og sengedage ved offentlige sygehuses somatiske afdelinger har fra 1997 til 2002 været præget af en stigning i udskrivningstallet på gennemsnitlig 1,4 pct. pr. år og en nedgang i sengedagstallet på 1,2 pct. pr. år. Ved opgørelsen er anvendt den i bilag III viste sygdomsgruppering. I perioden 1997 til 2002 har der været en stor vækst i udskrivningstallet for sygdomme i blod og bloddannende organer, gruppen symptomer og mangelfulde tilstande samt sygdomme i hud og underhud, alle med en gennemsnitlig årlig vækst på over 3 pct. Væksten i gruppen symptomer og mangelfulde definerede tilstande skyldes bl.a. ændret diagnoseregistrering med en øget tendens til registrering af symptomer og mindre anvendelse af egentlige sygdomsdiagnoser i udredningsfasen eller en vis usikkerhed om sygdommens art. Nedgangen i udskrivningstallet for svulster (både godartede og ondartede) skyldes ændret diagnoseregistrering, idet sygehusene i perioden fra 1997 til 2002 i øget omfang er anvist ikke at benytte kræftdiagnoser som aktionsdiagnose, før denne er diagnosticeret. Så længe der kun har været en mistanke om cancer, er det anbefalet at anvende diagnosekoder fra klassifikationens Z-afsnit, der indgår i gruppen symptomer og mangelfuldt definerede tilstande. Den gennemsnitlige største årlige stigning i sengedagstallet i perioden 1997 til 2002 har været i gruppen undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose og gruppen symptomer og mangelfuldt definerede tilstande, som begge er grupper med stigende udskrivningstal. I førstnævnte gruppe indgår bl.a. behandling med anvendelse af genoptræningsforanstaltninger (diagnosekode Z50), hvor der har været en markant stigning år for år i sengedagstallet fra ca. 50.000 i 1997 til ca. 325.000 i 2002. Stigningen skyldes givetvis Landspatientregisterets anvendelse i forbindelse med DRG (diagnoserelateret grupper), som anvendes ved den økonomiske afregning mellem staten/sygehusejerne. Disse patienter har tidligere formentlig været registreret under patientens sygdom. En analyse viser, at der som bidiagnose i 2002 ofte er registreret endokrine sygdomme herunder sukkersyge (46.000 sengedage), karsygdomme i hjerne (53.000 sengedage), sindssygdomme og neuroser (34.000 sengedage), hjertesygdomme (43.000 sengedage), blodtryksforhøjelse (23.000 sengedage). Der synes at forekomme væsentlige regionale forskelle i kodepraksis m.h.t. at benytte Z-diagnosekoder eller diagnoser, der ligger til grund for genoptræningsforanstaltninger. Sygehusstatistik 2002 23
Stort procentvis fald har der været i grupperne psykiske lidelser, sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv samt ved traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse og svulster (både godartede og ondartede). Nedgangen for sindssygdomme kan skyldes hurtigere flytning til psykiatriske afdelinger, der ikke indgår i opgørelsen. Faldet for svulster skyldes som tidligere nævnt ændret diagnoseregistrering. Der er ikke beregnet en procentvis årlig ændringsprocent for de ambulante besøg, da der ikke foreligger sammenlignelige tal for årene før 2002. Fordeling på de 19 hoveddiagnosegrupper fremgår dog af oversigtstabel 7. 24 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 5: Udskrivninger ved somatiske sygehusafdelinger fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring Diagnosegruppe Udskrivninger i 1 000 Pct. vis ændring Pct. vis gns. årlig ændring 1997 2001 2002 2001-2002 1997-2002 1 Infektions- og parasitære sygdomme 25 27 28 3,1 2,4 2 Ondartede svulster 90 85 85-0,8-1,3 3 Godartede svulster 24 20 20 2,2-3,0 4 Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme 23 25 25 2,4 2,2 5 Sygdomme i blod og bloddannende organer. 10 13 15 8,7 7,7 6 Psykiske lidelser 14 15 15-1,3 1,3 7 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 40 40 40 1,5-0,0 8 Sygdomme i kredsløbsorganer 127 141 142 1,1 2,3 9 Sygdomme i åndedrætsorganer 81 89 88-1,4 1,6 10 Sygdomme i fordøjelsesorganer 87 86 88 2,9 0,4 11 Sygdomme i urin- og kønsorganer 55 54 57 6,2 0,8 12 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng 96 87 88 1,5-1,7 13 Sygdomme i hud og underhud 13 15 16 4,0 3,5 14 Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv 55 51 57 10,3 0,9 15 Medfødte misdannelser 10 9 10 2,4-1,6 16 Årsager til sygdomme i perinatalperiode 9 10 10 2,2 1,5 17 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 96 130 139 6,4 7,6 18 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 98 98 101 3,7 0,6 19 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose 99 99 102 3,6 0,7 I alt 1 052 1 094 1 126 2,9 1,4 Sygehusstatistik 2002 25
Oversigtstabel 6: Sengedage ved somatiske sygehusafdelinger fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring Diagnosegruppe Sengedage i 1 000 Pct. vis ændring Pct. vis gns. årlig ændring 1997 2001 2002 2001-2002 1997-2002 1 Infektions- og parasitære sygdomme 133 138 141 2,3 1,2 2 Ondartede svulster 692 589 581-1,4-3,4 3 Godartede svulster 103 81 81-0,9-4,7 4 Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme. 174 163 158-2,8-1,8 5 Sygdomme i blod og bloddannende organer. 59 64 65 1,8 1,8 6 Psykiske lidelser 96 76 68-10,7-6,8 7 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 208 190 178-6,5-3,1 8 Sygdomme i kredsløbsorganer 1 034 935 855-8,5-3,7 9 Sygdomme i åndedrætsorganer 460 467 453-3,0-0,3 10 Sygdomme i fordøjelsesorganer 446 430 425-1,1-1,0 11 Sygdomme i urin- og kønsorganer 229 225 228 1,7-0,1 12 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng 331 297 290-2,5-2,6 13 Sygdomme i hud og underhud 87 84 88 5,2 0,3 14 Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv 435 345 343-0,4-4,6 15 Medfødte misdannelser 48 41 40-2,7-3,5 16 Årsager til sygdomme i perinatalperiode 94 106 111 4,9 3,4 17 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 305 401 405 0,9 5,8 18 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 677 554 530-4,4-4,8 19 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose 399 503 608 20,8 8,8 I alt 6 010 5 689 5 648-0,7-1,2 26 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 7: Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg ved somatiske sygehusafdelinger fordelt på 19 hoveddiagnosegrupper 2002 Udskrivninger i 1 000 Pct. vis fordeling Sengedage i 1 000 Pct. vis fordeling Ambulante besøg i 1 000 Pct. vis fordeling 1 Infektions- og parasitære sygdomme 28 2,5 141 2,5 61 1,2 2 Ondartede svulster 85 7,5 581 10,3 453 9,2 3 Godartede svulster 20 1,8 81 1,4 88 1,8 4 Endokrine, ernærings- og stofskiftesygdomme. 25 2,2 158 2,8 291 5,9 5 Sygdomme i blod og bloddannende organer. 15 1,3 65 1,1 42 0,8 6 Psykiske lidelser 15 1,3 68 1,2 84 1,7 7 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 40 3,6 178 3,2 457 9,3 8 Sygdomme i kredsløbsorganer 142 12,6 855 15,1 368 7,5 9 Sygdomme i åndedrætsorganer 88 7,8 453 8,0 149 3,0 10 Sygdomme i fordøjelsesorganer 88 7,8 425 7,5 235 4,8 11 Sygdomme i urin- og kønsorganer 57 5,1 228 4,0 431 8,8 12 Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng 88 7,8 290 5,1 77 1,6 13 Sygdomme i hud og underhud 16 1,4 88 1,6 125 2,6 14 Sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv 57 5,1 343 6,1 460 9,4 15 Medfødte misdannelser 10 0,9 40 0,7 55 1,1 16 Årsager til sygdomme i perinatalperiode 10 0,9 111 2,0 7 0,1 17 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 139 12,3 405 7,2 727 14,8 18 Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 101 9,0 530 9,4 301 6,1 19 Undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose 102 9,1 608 10,8 506 10,3 I alt 1 126 100,0 5 648 100,0 4 917 100,0 Sygehusstatistik 2002 27
I oversigtstabel 7 er vist den procentvise fordeling på de 19 hoveddiagnosegrupper af udskrivninger, sengedage og ambulante besøg i 2002. Ses der på udskrivningerne er den største enkeltgruppe sygdomme i kredsløbssystemet med 13 pct. af alle udskrivninger tæt fulgt af gruppen symptomer og mangelfuldt definerede tilstande med 12 pct. Dernæst følger gruppen traumer, forgiftninger m.m. samt gruppen undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose med hver 9 pct. Sidstnævnte gruppe omfatter bl.a. undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose samt nyfødte børn. Grupperne sygdomme i åndedrætsorganer, sygdomme i fordøjelsesorganer, sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng samt ondartede svulster har hver udgjort knapt 8 pct. af det samlede antal udskrivninger. Med hensyn til antallet af sengedage er den største gruppe også sygdomme i kredsløbssystemet med 15 pct. af alle sengedage. Dernæst følger gruppen undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose med 11 pct. og ondartede svulster med 10 pct. samt traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse med 9 pct. Derefter følger grupperne sygdomme i åndedrætsorganerne og sygdomme i fordøjelsesorganerne med hver 8 pct. Gruppen symptomer og mangelfuldt definerede tilstande er den største gruppe med hensyn til antallet af ambulante besøg med 15 pct. Dernæst følger gruppen undersøgelser, forebyggende foranstaltninger m.m. af personer uden sygdomstegn eller uden oplysning om diagnose med 10 pct. Fire sygdomsgrupper ligger hver på 9 pct. af det samlede antal ambulante besøg. Det drejer sig om gruppen ondartede svulster, sygdomme i nervesystem og sanseorganer, sygdomme i urin- og kønsorganer samt sygdomme i knogler, bevægesystem og bindevæv. Baseret på en gennemgang af alle udskrivninger, sengedage og ambulante besøg fra somatiske sygehusafdelinger opdelt på 99 diagnosegrupper jf. tabel A-8 er de 15 hyppigste sygdomsgrupper målt på disse 3 parametre i oversigtstabellerne 8-10. Målt på udskrivninger er gruppen undersøgelse, forebyggende foranstaltninger den største med over 100.000 udskrivninger i 2002 bl.a. som følge af større anvendelse af Z50 diagnoser (genoptræningsforanstaltninger). Dernæst følger grupperne symptomer og mangelfuldt definerede tilstande (74.000 udskrivninger) og personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse (65.000 udskrivninger). Denne gruppes store omfang skyldes, at indlæggelser med mistanke om cancer, men hvor den ikke er endelig diagnosticeret, indgår her. Fra 1997 er denne gruppe øget med gennemsnitligt 11 pct. om året. Fødsel uden komplikation er den 4. største enkeltgruppe efterfulgt af grupperne symptomatisk hjertesygdom samt bronkitis, udvidede lunger og astma. De procentvis mest voksende sygdomsgrupper i perioden 1997-2002 har udover gruppen personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse været lungebetændelse, slidgigt og beslægtede sygdomme, gruppen andre og ikke specificerede skader ved ydre påvirkning samt symptomer og mangelfulde tilstande. 28 Sygehusstatistik 2002
Gruppen undersøgelse, forebyggende foranstaltninger m.m. er også de største grupper målt efter antal sengedage med over 600.000, Karsygdomme i hjerne er den næststørste gruppe efterfulgt af gruppen symptomer og mangelfulde tilstande begge med mellem 200.000 og 300.000 sengedage jf. oversigtstabel 9. Lungebetændelse er den 4. største gruppe med 181.000 sengedage. Andre store grupper er bronkitis, udvidede lunger og astma, slidgigt og beslægtede sygdomme og brud på lårbenshals. Den højest procentvise stigning i sengedagstallet i femårsperioden 1997 til 2002 har været for gruppen personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse, hvorunder der indgår de anbefalede registreringer af mistanke om cancer, der endnu ikke er diagnosticeret efterfulgt af lungebetændelse. Stærkt procentvis fald har der været for grupperne brud på lårbenshals og karsygdomme i hjerne med fald på omkring 8 pct. om året. Sygehusstatistik 2002 29
Oversigtstabel 8: De 15 hyppigste sygdomsgrupper (99-grupperingen) målt efter antal udskrivninger ved somatiske sygehusafdelinger 2002 Udskrivninger Pct. vis ændring Pct. gns. årlig ændring 1997 2001 2002 2001-2002 1997-2002 00 Undersøgelse, forebyggende foranstaltninger m.m. 98 478 98 599 102 136 3,6 0,7 86 Symptomer og mangelfulde tilstande 57 897 71 072 73 956 4,1 5,0 87 Personer i kontakt med læge el. sygehus med henblik på undersøgelse 38 360 59 096 64 568 8,4 11,0 74 Fødsel uden komplikationer 47 934 47 619 45 551-4,3-1,0 36 Symptomatisk hjertesygdom 29 563 36 835 35 984-2,3 3,8 45 Bronkitis, udvidede lunger og astma 33 159 36 014 33 041-8,3-0,1 35 Andre forkalkningsbetingede hjertesygdomme 28 647 30 623 30 202-1,4 1,1 44 Lungebetændelse 20 590 25 447 26 538 4,3 5,2 38 Karsygdomme i hjerne 22 369 23 835 23 381-1,9 0,9 99 Andre og ikke spc. skader ved ydre påvirkning 17 712 20 885 22 697 8,7 5,1 14 Ondartet svulst på andre og ikke spec.lokationer 17 124 20 634 21 556 4,5 4,7 01 Tuberkulose, andre bakt. sygdomme, kønssygdomme 15 850 18 545 19 562 5,5 4,3 83 Andre sygdomme i knogler, bevægesystem 17 569 16 427 18 839 14,7 1,4 27 Andre sygdomme i nervesystem 17 001 17 911 18 536 5,2 1,7 79 Slidgigt og beslægtede sygdomme 13 820 14 673 17 761 21,0 5,1 I alt 476 073 538 215 554 308 3,0 3,1 Pct. af samtlige udskrivninger 45,3 49,2 49,2 30 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 9: De 15 hyppigste sygdomsgrupper (99-grupperingen) målt efter antal sengedage ved somatiske sygehusafdelinger 2002 Sengedage Pct. vis ændring Pct. gns. årlig ændring 1997 2001 2002 2001-2002 1997-2002 00 Undersøgelse, forebyggende foranstaltninger m.m. 399 206 503 114 607 540 20,8 8,8 38 Karsygdomme i hjerne 419 481 339 387 278 017-18,1-7,9 86 Symptomer og mangelfulde tilstande 206 254 239 714 234 294-2,3 2,6 44 Lungebetændelse 151 956 177 550 181 335 2,1 9,6 87 Personer i kontakt med læge el. sygehus med henblik på undersøgelse 98 288 161 171 170 312 5,7 11,6 45 Bronkitis, udvidede lunger og astma 217 360 194 875 167 720-13,9-5,1 79 Slidgigt og beslægtede sygdomme 144 546 130 385 145 922 11,9 0,2 90 Brud af lårbenshals 212 836 154 087 139 235-9,6-8,1 74 Fødsel uden komplikationer 156 931 149 561 138 093-7,7-2,5 14 Ondartet svulst på andre og ikke spec.lokationer 136 117 135 201 134 724-0,4-0,2 99 Andre og ikke spc. skader ved ydre påvirkning 116 132 118 306 123 336 4,3 1,2 27 Andre sygdomme i nervesystem 35 Andre forkalkningsbetingede hjertesygdomme 85 Årsager til sygdomme i perinatalperioden og død som følge heraf 131 399 125 572 118 097-6,0-2,1 127 446 123 002 115 011-6,5-2,0 94 415 106 219 111 446 4,9 3,4 01 Tuberkulose, andre bakt. sygdomme, kønssygdomme 94 649 103 491 107 903 4,3 2,7 I alt 2 707 016 2 761 635 2 772 985 0,4 0,5 Pct. af samtlige sengedage 45,0 48,5 49,1 Sygehusstatistik 2002 31
Oversigtstabel 10: De 15 hyppigste sygdomsgrupper (99 grupperingen) målt efter antal ambulante besøg ved somatiske sygehusafdelinger 2002 Ambulante besøg 87 Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse 552 098 00 Undersøgelse, forebyggende foranstaltninger m.m. 505 633 61 Andre sygdomme i urinvejsorganer 218 147 83 Andre sygdomme i knogler, bevægesystem 196 676 21 Sukkersyge 178 226 29 Andre sygdomme og anomalier i øje 175 181 86 Symptomer og mangelfulde tilstande 174 841 31 Andre sygdomme i øre og processus mastoideus 134 904 14 Ondartet svulst på andre og ikke specificerede lokationer 124 915 09 Ondartet svulst i brystkirtel 118 516 77 Andre sygdomme i hud og underhud 109 158 36 Symptomatisk hjertesygdom 99 486 78 Leddegigt og beslægtede sygdomme 93 528 27 Andre sygdomme i nervesystem 90 503 68 Andre sygdomme i kvindelige kønsorganer 84 135 I alt 2 855 947 Pct. af samtlige ambulante besøg 58,1 De to største gruppe med hensyn til ambulante besøg har i 2002 været gruppen personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse og gruppen undersøgelse, forebyggende foranstaltninger m.m. begge med over 500.000 besøg, jf. oversigtstabel 10. På listen over de 15 hyppigste sygdomsgrupper målt efter antallet af ambulante besøg er sukkersyge, sygdomme i urinvejsorganer, ondartet svulst i brystkirtel, symptomatisk hjertesygdom og leddegigt og beslægtede sygdomme. De nævnte 15 hyppigste sygdomsgrupper dækker med hensyn til udskrivninger og sengedage omkring halvdelen af samtlige og med hensyn til ambulante besøg 58 pct. af samtlige. Tabel A-7 og tabel A-8 indeholder oplysninger om antal udskrivninger, sengedage og ambulante besøg samt gennemsnitlig liggetid i perioden 1997-2002 fordelt på henholdsvis 19 sygdomsgrupper og 99 sygdomsgrupper. Antal ambulante besøg for 2002 er ikke sammenlignelig med tidligere år, hvor der var mulighed for at registrere deldøgnspatienter. For mange sygdomsgrupper har der været tale om et sti- 32 Sygehusstatistik 2002
gende antal udskrivninger i femårsperioden, mens den gennemsnitlige liggetid for næsten alle sygdomsgrupper har været faldende. Liggetidsforkortelsen skyldes bl.a. mere effektivisering på afdelingerne, og eventuelt tidligere udskrivninger suppleres med efterfølgende ambulant behandling. Tabel A-9 viser antal udskrivninger, sengedage og ambulante besøg samt gennemsnitlig liggetid 2002 fordelt på køn, alder og på 19 sygdomsgrupper. Sygehusstatistik 2002 33
34 Sygehusstatistik 2002
Sygdomsmønsteret ved psykiatriske sygehusafdelinger 1997-2002 Oversigtstabel 11 og 12 viser henholdsvis antallet af udskrivninger og sengedage i årene 1997, 2001 og 2002 fordelt på 5 hoveddiagnosegrupper (aktionsdiagnose). Endvidere er vist de procentvise ændringer fra 2001 til 2002 samt de gennemsnitlige årlige ændringer i perioden 1997 2002 for de enkelte hoveddiagnosegrupper. Ved opgørelsen er anvendt den i Bilag IV viste sygdomsgruppering. Oversigtstabel 11: Antal udskrivninger ved psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på fem hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring Udskrivninger Pct. vis ændring Pct. vis gns. årlig ændring 1997 2001 2002 2001-2002 1997-2002 Organiske psykiske lidelser 8 366 8 767 8 891 1,4 1,2 Skizofreni/beslægtede lidelser 11 773 13 167 13 138-0,2 2,2 Affektive lidelser og tilstande 8 294 10 019 9 833-1,9 3,5 Nervøse tilstande 6 552 8 277 8 499 2,7 5,3 Psykiske lidelser og tilstande 541 461 454-1,5-3,4 I alt 35 526 40 691 40 815 0,3 2,8 Udviklingen i det samlede antal udskrivninger ved de offentlige sygehuses psykiatriske afdelinger har fra 1997 til 2002 været præget af en stigning i udskrivningstallet på gennemsnitlig 2,8 pct. årligt. Især for diagnosegruppen nervøse tilstande, affektive lidelser og tilstande og skizofreni/beslægtede tilstande har der været procentvis flere udskrivninger. Fra 2001 til 2002 er udskrivningstallet øget med 0,3 pct. Sygehusstatistik 2002 35
Oversigtstabel 12: Antal sengedage ved psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på fem hoveddiagnosegrupper for 1997, 2001 og 2002 samt procentvis ændring Sengedage i 1000 1997 2001 2002 Pct. vis ændring 2001-2002 Pct. vis gns. årlig ændring 1997-2002 Organiske psykiske lidelser 198 189 176-6,9-2,3 Skizofreni/beslægtede tilstande 658 601 589-2,0-2,2 Affektive lidelser og tilstande 322 327 309-5,8-0,9 Nervøse tilstande 236 236 236 0,3 0,0 Psykiske lidelser og tilstande 26 20 20 0,1-5,0 I alt 1 440 1 373 1 330-3,1-1,6 Det samlede antal sengedage ved psykiatriske afdelinger er fra 1997 til 2002 faldet med 110.000 eller med gennemsnitlig 1,6 pct. pr. år. Faldet er især sket i gruppen psykiske lidelser og tilstande, organiske psykiske lidelser og skizofreni/beslægtede tilstande. Fra 2001 til 2002 har faldet været betydeligt for grupperne organiske psykiske lidelser og gruppen affektive lidelser og tilstande. Der er ikke beregnet en procentvis årlig ændringsprocent for de ambulante besøg, da der ikke foreligger sammenlignelige tal for årene før 2002. I oversigtstabel 13 er vist den procentvise fordeling af udskrivninger, sengedage og ambulante besøg i 2002. 36 Sygehusstatistik 2002
Oversigtstabel 13: Udskrivninger, sengedage og ambulante besøg ved psykiatriske sygehusafdelinger fordelt på fem hoveddiagnosegrupper 2002 Udskrivninger Pct. vis fordeling Sengedage i 1000 Pct. vis fordeling Ambulante besøg Pct. vis fordeling Organiske psykiske lidelser 8 891 21,8 176 13,2 64 8,6 Skizofreni/beslægtede tilstande 13 138 32,2 589 44,3 278 37,3 Affektive lidelser og tilstande 9 833 24,1 309 23,2 158 21,2 Nervøse tilstande 8 499 20,8 236 17,8 202 27,0 Psykiske lidelser og tilstande 454 1,1 20 1,5 44 5,9 I alt 40 815 100,0 1 330 100,0 746 100,0 Ses der på udskrivningerne er den største gruppe skizofreni og beslægtede tilstande med næsten 1/3 af alle ved de psykiatriske afdelinger. Næststørste gruppe er affektive lidelser og tilstande med næsten ¼ af det samlede antal udskrivninger. Med hensyn til antallet af sengedage er den største gruppe ligeledes skizofreni og beslægtede tilstande med 44 pct. og den næststørste gruppe ligesom for udskrivninger affektive lidelser og tilstande. Gruppen skizofreni og beslægtede tilstande er også den mængdemæssige største gruppe med hensyn til antal ambulante besøg med 37 pct. og den næststørste gruppe er nervøse tilstande med 27 pct. Tabel A-10 viser antal udskrivninger, sengedage og ambulante besøg fordelt på køn og 5 sygdomsgrupper i perioden 1997-2002. Antal ambulante besøg for 2002 er ikke sammenlignelig med tidligere år, hvor der var mulighed for at registrere deldøgnspatienter. Tabel A-ll viser udskrivninger, sengedage og ambulante besøg fordelt på køn, alder og 5 sygdomsgrupper. Sygehusstatistik 2002 37