Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse i psykiatrisk hoveduddannelse Indholdsfortegnelse 01. Introduktion til specialet 02. Uddannelsesforløb 03. Introduktion til afdelingen og sygehuset 04. Beskrivelse af neurologisk afdeling, Vejle Sygehus Center for Neurologisk Forskning, Sygehus Lillebælt 05. Lægepersonale 06. Vagtforhold 07. Arbejdsdagen Ambulatoriefunktionen Stuegangsfunktionen Neurofysiologisk konference Røntgenkonference 08. Vejledning af den uddannelsessøgende Introduktion Hovedvejleder vs. klinisk vejleder 09. Uddannelsesplanen Uddannelsesplanens anvendelse 10. Kompetenceudvikling Faglig Introduktionsundervisning Journal Club Formaliseret klinisk patientdemonstration Akademisk kompetence Vejledning af lægevikarer 11. Den kliniske oplæring og andre læringsstrategier 12. Kompetencevurdering bruges også i oplæringen 13. Evalueringsstrategi Bilag 1: Uddannelsesprogram i region syd for Hoveduddannelse i neurologi Bilag 2: Checkliste til Vejledersamtaler Bilag 3: Individuel uddannelsesplan for Introduktionsuddannelsen Bilag 4: Individuel uddannelsesplan for Hoveduddannelsen
01. Introduktion til specialet Specialet Neurologi omfatter diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme i det centrale og perifere nervesystem, sygdomme i muskler og i den neuromuskulære overgang, og inkluderer det neurofysiologiske fagområde. Neurologi har tæt relation til neurokirurgi, psykiatri, neuropsykologi, neuroradiologi og neuropatologi samt otologi og oftalmologi. Varetagelsen af en række neurologiske patienter har grænseflader til flere interne medicinske specialer og arbejdsmedicin. De største neurologiske sygdomsgrupper er cerebrovaskulære sygdomme, epilepsi, dissemineret sklerose, hovedpine og smerte, bevægeforstyrrelser, demens, neuromuskulære sygdomme, neuroinfektioner, neuroonkologi, neurorehabilitering og neurotraumatologi. Specialet omhandler endvidere medfødte misdannelser og funktionsforstyrrelser, udviklingsdefekter, sjældne arvelige sygdomme og en række sjældnere tilstande med relation til nervesystem og muskler. Symptomer, som hyppigt fører til henvisning til neurologisk undersøgelse omfatter bl.a. hovedpine, smerter, svimmelhed, besvimelse, anfaldsfænomener, hukommelsesbesvær, lammelser, koordinations- og bevægeforstyrrelser, føleforstyrrelser og synsforstyrrelser. Uddannelse til speciallæge i neurologi kan bl.a. føre til virke som praktiserende speciallæge, afdelingslæge eller overlæge ved neurologiske og klinisk neurofysiologiske afdelinger. 02. Uddannelsesforløb Hele uddannelsen til speciallæge i neurologi kan gennemføres på 60 måneder: 12 måneders introduktionsuddannelse efterfulgt af 48 måneders hoveduddannelse. I Region Syd er der i alt 14 introduktionsstillinger, fordelt på 4 hospitaler (Esbjerg, Odense, Sønderborg og Vejle). Tilsvarende findes i Region Øst og Nord henholdsvis 14-18 og 7-9 introduktionsstillinger. Man skal have gennemført introduktionsuddannelsen for at kunne opnå ansættelse i en hoveduddannelsesstilling. Der er 7 af disse i Region Syd, 9 i Region Øst og 5 i Region Nord. Af de 12 måneders introduktionsuddannelse ved neurologisk afdeling kan 6 måneder erstattes af 6 måneders ansættelse ved en klinisk neurofysiologisk afdeling, forudsat målbeskrivelsens kompetencer opnås. Der findes én stilling ved klinisk neurofysiologisk afdeling i Region Øst; denne stilling opslås særskilt. 03. Introduktion til neurologisk afdeling og Sygehus Lillebælt I ansættelsens første uge foregår der en generel introduktion til Sygehus Lillebælt sideløbende med introduktionen til Neurologisk afdeling. I ansættelsens første uger ledsager den nyansatte uddannelsessøgende læge ligeledes de ældre kolleger i de forskellige funktioner, herunder vagt, så den uddannelsessøgende bliver fortrolig med vagtrutinerne før den første selvstændige vagt. Der afholdes desuden samtale med Hovedvejleder, hvor der udarbejdes individuel uddannelsesplan, den nyansatte oplæres i neurologisk undersøgelsesteknik inkl. kompetencevurdering og får information om kliniske retningslinier, IT-system, mv. Der vil blive arrangeret introduktion til røntgenafdelingen, ergoterapi og fysioterapi, samt introduktion til neuropsykologen. Ved introduktionen vil den uddannelsessøgende blive præsenteret for arbejdsplanen og forhold omkring vagtfunktion.
04. Beskrivelse af neurologisk afdeling, Vejle Sygehus Neurologisk afdeling består af 2 sengeafsnit: Det akutte modtageafsnit A110 (20 sengepladser) og rehabiliteringsafsnittet A140 (19 sengepladser). Befolkningsunderlaget er ca. 300.000 borgere. Den ambulante aktivitet omfatter for- og efterambulatorier, hvor læger og sygeplejersker arbejder sammen i subspecialiserede tværfaglige klinikker/teams: Epilepsiteam Hovedpineklinik Skleroseklinik Neuroonkologisk klinik Cerebrovaskulært team Team for bevægeforstyrrelser Neurogenetisk klinik Team for perifere nervesygdomme Botox team ALS team Årligt (2013): ca. 2.000 indlæggelser, ca. 22.000 ambulante besøg Afdelingen har tilknyttet Klinik for Neurofysiologi med 2 overlæger. Center for Neurologisk Forskning, Sygehus Lillebælt Afdelingen oprettede i 2011 Center for Neurologisk Forskning. Forskningscentret danner rammerne for afdelingens forskningsaktiviteter. Se venligst forskningscentrets hjemmeside, www.cnf.dk for yderligere information. 05. Lægepersonale Der er for øjeblikket (2014) ansat 15 speciallæger og 2 neuropsykolog i afdelingen: 10 overlæger, 5 afdelingslæger samt læger i uddannelsessøgende stillinger inden for neurologi (introduktionsstilling og hoveduddannelse) og psykiatri (sideuddannelse). Der er normeret 4 introduktionsforløb/år, 2 hoveduddannelsesforløb/år og 3 sideuddannelsesforløb til psykiatri/år. Afdelingen varetager herudover prægraduat uddannelse i neurologi for medicinstuderende ved Syddansk Universitet, ligesom der er ofte er læger ansat i uklassificerede stillinger. 06. Vagtforhold Bagvagten deles mellem speciallæger og 1. reservelægerne. Begge vagtlag har delt dag- og aftennatvagt i hverdage og døgnvagt i weekenden med fuld tilstedeværelse for forvagter og rådighedstjeneste udenfor tjenestestedet for bagvagter efter kl. 18.
07. Arbejdsdagen 08.00 08.15 Morgenkonference 08.15 08.30 Journal Club, Patientdemonstration og Neurofysiologisk konference afvikles på ugedagene: Tirsdag, torsdag og fredag. Øvrige dage kan der gås i dybden med en patient indlagt i det foregående døgn, Dagens Patient. 08.30 12.30 Stuegang / ambulatorium (Obs! Onsdagsundervisning 08.30 09.15) 12.30 13.00 Frokostpause 13.00 15.30 Stuegang og ambulatoriefunktion Ambulatoriefunktionerne for reservelæger er altid superviserede ved speciallæge alle ambulante patienter skal konfereres med supervisor inden patienten forlader afdelingen. Ambulatoriefunktionen Det tilstræbes af den uddannelsessøgende har 1 ambulatoriedag/uge i gennemsnit. Dette vægtes i forhold til stillingens type og den uddannelsessøgendes kompetencer. Alle reservelæger er fordelt på de forskellige subspecialiserede teams og roterer mellem teams i 3 måneders intervaller. Når de ser patienter til opfølgning, sker det i Parallelambulatorier, hvor en speciallæge i det pågældende team superviserer reservelægen. Der afsættes 2 x ½ time (08.30 09.00 og 14.30 15.00) til supervision, hvor der ikke er sat patienter på programmet. Det forventes, at den uddannelsessøgende har sat sig grundigt ind i sit ambulatorieprogram, således at patienterne kan præsenteres for speciallægen umiddelbart efter morgenkonferencen og at reservelægen har overvejet hvilke mulige tiltag, som kunne være relevante for dagens konsultation. Det antages, at den uddannelsessøgende forud for ny teamtilknytning har erhvervet sig en grundig teoretisk viden om subspecialet. I det omfang det er muligt skal den uddannelsessøgende følge speciallægens konsultationer, f.eks. ved aflysninger af patienter i eget program. Stuegangsfunktionen Det tilstræbes, at den uddannelsessøgende har 1 stuegangsdag ugentligt i gennemsnit og det tilstræbes, at der lægges flere på hinanden følgende dage med stuegangsfunktion for at bedre kontinuiteten. Dette vægtes i forhold til stillingens type og den uddannelsessøgendes kompetencer. Den uddannelsessøgende og speciallægen holder en forstuegang (ca. ½ time), hvor patienterne fordeles og hvor særlige problemstillinger ved de enkelte patienter drøftes. Det forventes, at den uddannelsessøgende kan arbejde selvstændigt med udførelsen af de tildelte stuegangsopgaver i løbet af formiddagen. Der aftales én fællespatient ved forstuegang, som den uddannelsessøgende gennemgår superviseret af speciallægen. Efterfølgende modtager den uddannelsessøgende feedback efter PQRS model. Der aftales ved forstuegang et senere tidspunkt på dagen, hvor den uddannelsessøgende og speciallægen gennemgår arbejdsdagen og drøfter evt. problemstillinger. I det omfang det er muligt, skal den uddannelsessøgende forsøge at følge speciallægen i dennes stuegangsarbejde.
Neurofysiologisk konference Afholdes om fredagen i tidsrummet 08.15 08.30. Her gennemgås indlagte og ambulante patienter, som har været udredt på neurofysiologisk afdeling. Tovholder på disse konferencer er den uddannelsessøgende læge, som i forbindelse med sin hoveduddannelse er tilknyttet neurofysiologisk klinik. Den aktuelle instruks for neurofysiologisk konference kan findes på X- drev:neurologisk afdeling/læger/neurofysiologisk konference. Røntgenkonference Afholdes hver torsdag kl. 13.00 13.30 på Røntgenafdelingen. Det forventes, at den uddannelsessøgende deltager i den ugentlige røntgenkonference. 08. Vejledning af den uddannelsessøgende Den uddannelsessøgende får inden sin ansættelse tildelt en af afdelingens speciallæger som sin Hovedvejleder. Tildelingen varetages af afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge. Hovedvejledersamtaler Den første hovedvejledersamtale bookes allerede inden 1. ansættelsesdag og den afholdes i den første ansættelsesuge. Den uddannelsessøgende er ansvarlig for planlægning og booking af justerings- og afslutningssamtalerne. Der afholdes møder hver 3. måned af ½ times varighed. Der bookes ½ time til hver samtale i Hovedvejleders program og den uddannelsessøgendes program. Ved første samtale med Hovedvejleder introduceres den uddannelsessøgende til afdelingen og de forskellige kompetencer, som er beskrevet i målbeskrivelsen/logbogen gennemgås. Der udformes en individuel uddannelsesplan. Ved Hovedvejledersamtalerne gennemgås patient- og procedurelisten med den uddannelsessøgende og der lægges en plan for, hvorledes den uddannelsessøgende får den behørige erfaring og oplæring. Endelig sikres det, at kurser og kompetencemålinger finder sted i henhold til planen. Progressionen i den uddannelsessøgendes professionelle udvikling vurderes af vejlederen ved brug af skemaerne i log- og uddannelsesbogen. Udover de formelle punkter, såsom udfyldelse af dokumenter og tilrettelæggelse/justering af den individuelle uddannelsesplan, vil der ved Hovedvejledersamtalerne specifikt blive foretaget en vurdering af den uddannelsessøgendes engagement i egen læring, de faglige kompetencer og de sociale kompetencer. Ved speciallægemøder, ca. hver anden uge, drøftes de uddannelsessøgendes læringsniveau og hovedvejleder vil på denne baggrund give feedback løbende til den uddannelsessøgende.
Hovedvejleder vs. klinisk vejleder På afdelingen fungerer alle speciallæger som Hovedvejledere og som kliniske vejledere. Således kan alle speciallægerne supervisere og dokumentere de erhvervede kompetencer. Den uddannelsessøgende er ansvarlig for løbende at erhverve sig og føre dokumentation for de kompetencer, som er listet i den pågældendes uddannelsesplan/målbeskrivelse. En gang månedligt afholder afdelingens speciallæger vejlederkonference. Her drøftes dels nye uddannelsesmæssige forhold og dels forhold vedrørende den enkelte uddannelsessøgende. Herved sikres det, at der til stadighed er de bedst mulige uddannelsesmuligheder på afdelingen og at de uddannelsessøgende følger den nødvendige læringsproces. Den enkeltes engagement, faglige kompetencer og sociale kompetencer vil blive vurderet. 09. Uddannelsesplanen Ved det første møde vil den uddannelsessøgende sammen med vejlederen gennemgå hvordan uddannelsesmappen (uddannelsesprogram og målbeskrivelse) skal anvendes. Den uddannelsessøgende og vejlederen afklarer i fællesskab, hvad den uddannelsessøgende kan, og hvor der er specielle uddannelsesbehov. Det afklares også, hvorvidt den uddannelsessøgende har specielle interesser, og om disse evt. kan betones under ansættelsen i afdelingen. På denne baggrund lægges sammen med vejlederen en individuel uddannelsesplan. Formål: At sætte den uddannelsessøgende i centrum for læreprocessen og at udvikle den uddannelsessøgendes selvstændighed i at imødekomme egne læringsbehov. Integrere teori og praksis i den måde den uddannelsessøgende arbejder på og lade den systematiske læring være åben og fleksibel i relation til forandringer i personlige behov, ydre omstændigheder og den professionelle udvikling. Øge motivationen til at lære og til at stille hensigtsmæssige spørgsmål til egen og andres praksis. Uddannelsesplanens anvendelse Uddannelsesplanen kan indeholde flere læringsmål. Sammen med sin vejleder fokuserer og prioriterer den uddannelsessøgende sine læringsmål, og der udarbejdes separate uddannelsesplaner for de enkelte mål og fastsættes en tidsfrist for opnåelse af målene. Den uddannelsessøgende udarbejder en kortfattet skriftlig rapport over sin læring før næste vejledersamtale og dokumenterer ved indsamling af relevant materiale f.eks. liste over læst litteratur, patientcases m.v., at læring har fundet sted. Kompetenceudviklingen for de uddannelsessøgende vil foregå i forskelligt tempo, og de enkelte mål vil nås meget individuelt afhængig af den enkeltes arbejdsopgaver. Men det er vigtigt at holde sig målene for øje og komme i gang med de forskellige opgaver i god tid.
10. Kompetenceudvikling I stillingens målbeskrivelse skildres hvad man skal lære og det beskrives, hvordan disse kompetencer opnås, vurderes og registreres i samarbejde med vejleder. Herudover er der på afdelingen følgende kompetencegivende elementer: Faglig Introduktionsundervisning Afholdes hver 3. måned for alle nyansatte yngre læger og består af 1 times undervisning i hvert af emnerne Bevægeforstyrrelser, Epilepsi, Polyneuropati, Dissemineret Sklerose, Hovedpine, Apoplexia cerebri ved de respektive teamansvarlige overlæger. Journal Club Afholdes en gang ugentligt på alternerende tirsdage og torsdage i tidsrummet 08.15 08.30. Her fremlægger reservelægerne på skift en artikel. Udvælgelsen af artikel kan foregå i samråd med vejleder. En reservelæge fungerer som tovholder for Journal Club i forhold til ajourføring af oversigt over hvornår de enkelte læger skal fremlægge. Tovholder står for den løbende revidering af instruksen for afviklingen Journal Club. Den aktuelle instruks for Journal Club kan findes på X- drev:neurologisk afdeling/læger/journal club. Formaliseret klinisk patientdemonstration Afholdes en gang ugentligt på alternerende tirsdage og torsdage i tidsrummet 08.15 08.30. Her præsenterer reservelægerne på skift en patient fra sengeafsnittene. En reservelæge fungerer som tovholder for den formaliserede kliniske patientdemonstration i forhold til ajourføring af oversigt over hvornår de enkelte læger skal fremlægge. Tovholder står for den løbende revidering af instruksen for afviklingen af patientdemonstrationen. Den aktuelle instruks for klinisk patientdemonstration kan findes på X-drev:neurologisk afdeling/læger/klinisk patientdemonstration. Akademisk kompetence Afdelingen prioriterer forskning højt, idet vi på afdelingen anser forskning, som en naturlig del af det lægelige virke og derfor en vigtig del af den lægelige videreuddannelse. Alle nyansatte uddannelsessøgende bliver ved starten af deres stillingsforløb indkaldt til en samtale med den forskningsansvarlige overlæge til en orientering om forskningsmulighederne på afdelingen og planlægning af hvilket projekt, det kunne være muligt for den uddannelsessøgende at indgå i eller starte op selv. Det forventes, at læger i introduktionsstilling og hoveduddannelse indenfor neurologi, i løbet af deres ansættelse på afdelingen indgår i et selvstændigt forskningsprojekt, som evt. vil kunne danne grundlag for et mere dybdegående studie på afdelingen, f.eks. et ph.d. studie.
Mentorordning - Vejledning af lægevikarer Afdelingen har løbende et antal lægevikarer i slutningen af deres medicinske uddannelse. Den uddannelsessøgende bliver tilskrevet en vejledende funktion i forhold til disse vikarer. Således vil den enkelte uddannelsessøgende læge fungere som personlig vejleder for en enkelt lægevikar. Hensigten med denne vejledende funktion er at øge den uddannelsessøgende læges kompetence i at lære fra sig og forberede den uddannelsessøgende på rollen som vejleder efter endt hoveduddannelse. 11. Den kliniske oplæring og andre læringsstrategier Selvstudium er nødvendigt for at opnå kendskab til specialets teoretiske fundament. Den uddannelsessøgende skal selv opsøge teoretisk viden dels generelt i den almene neurologi, men specielt i relation til de sygdomme/patientcases, vedkommende bliver præsenteret for. Kompetenceudviklingen er primært baseret på en erfaring opnået i praksis. Denne erfaring skal, udover kendskab til enkelte problemstillinger ved specifikke sygdomme, også medføre en bredere viden om variationerne i disse sygdomsbilleder og deres association til andre problemstillinger. En individuel uddannelsesplan anvendes til strukturering af kompetenceudviklingen. Specielle emner og opøvelse af specifikke færdigheder vil blive varetaget på kurser, hvor der opnås kompetence indenfor medicinsk pædagogik, samarbejde og ledelse/administration. Kurserne fokuserer på færdigheder, som ikke kan oplæres systematisk i klinikken og på struktureret refleksion over deltagernes erfaring i praksis. Disse kurser forudsætter forberedelse og nogle afsluttes med vurdering af kompetence. Den kliniske oplæring i dagligdagen foregår gennem instruktion og supervision fra kolleger. Derudover foregår en del af læringen gennem den faglige diskussion på konferencer internt i afdelingen og med andre samarbejdspartnere, samt ved uddannelsesseancer på afdelingen (f.eks. Journal Club og klinisk patientdemonstration). 12. Kompetencevurdering bruges også i oplæringen Godkendelse af de tværfaglige kurser kræver aktiv deltagelse med højst 10 % fravær. Det samme princip vil blive anvendt ved vurderingen af, om det kliniske ophold i afdelingen kan godkendes. Kursusdeltagelsen skal attesteres af den pågældende kursusleder. Kompetencevurderingen foregår ved brug af flere forskellige metoder. En del af disse er observation af den uddannelsessøgende, når han/hun udfører en bestemt opgave, f.eks. en patientkonsultation eller stuegang. Formål: At give den uddannelsessøgende sikkerhed for, hvad han/hun kan og dermed selvtillid. At sikre, at minimumkravene i målbeskrivelsen er opfyldt som basis for videre uddannelse i specialet At sikre kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen og det daglige arbejde.
At bidrage til en systematisk og effektiv oplæring og kompetenceudvikling samt kvalitet i planlægning og udvikling af uddannelsen. At udvikle den uddannelsessøgendes evne og holdning til at vurdere kvaliteten i egen praksis og tage initiativ til forbedringer, hvor dette er påkrævet. 13. Evalueringsstrategi Ved evaluering anvendes følgende metoder: Struktureret Vejledersamtale med checkliste, tilbagemelding til Vejleder fra kolleger og andet personale, caseevaluering ved journalaudit og ved gennemgang af patientforløb i parallelambulatorier, direkte klinisk struktureret observation, OSCE (Objective Structured Clinical Examination). Som redskaber anvendes PQRS, 360 evaluering og evt. vurdering ved videooptagelse. Kompetencevurderingen foregår ved vurdering af et udvalg af specifikke kompetencer og er tidsmæssigt spredt over hele uddannelsesforløbet. De målinger eller tests, der foretages undervejs, danner tilsammen baggrund for godkendelse af det samlede uddannelsesforløb. Evaluering af og vejledning under ansættelsen følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse ("Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse", Sundhedsstyrelsen, 1998 - http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1998/laegersvidereudd/videreuddannelse.pdf). Ved ansættelsen tildeles den uddannelsessøgende en Hovedvejleder, som tidligere beskrevet. Hovedvejlederen og den uddannelsessøgende og i fornødent omfang også den uddannelsesansvarlige overlæge holder løbende møder, hvor det hidtidige forløb diskuteres og logbogen gennemgås med henblik på opnåede kompetencer. Den individuelle uddannelsesplanen indgår sammen med checklisterne og kompetencekortene i logbogen. Evalueringsskemaerne udfyldes i fællesskab. Gensidig vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet skal foretages tidligst muligt og som hovedregel allerede ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. Ved et utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende læge og Hovedvejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelingen er som uddannelsessted omfattet af specialets inspektorordning. Ole Jakob Vilholm Uddannelsesansvarlig overlæge Neurologisk afdeling Sygehus Lillebælt Vejle Sygehus Vejle, revideret d. 28.03.2015
Bilag 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i neurologi i Region Syddanmark Medicinsk ekspert: 1. Medicinsk ekspert i neurologi, mål Ia1-Ia15, tidlig evaluering foretages i år 1. 2. Medicinsk ekspert i neurologi, mål Ia1-Ia15, sen evaluering foretages indenfor det første halve år i år 4, i særlige tilfælde tidligere. 3. Medicinsk ekspert i psykiatri, mål Ib1-Ib3, opfyldes på psykiatrisk afdeling. 4. Medicinsk ekspert i neurokirurgi, mål Ib4-Ib5, opfyldes på neurokirurgisk afdeling. 5. Medicinsk ekspert i neurofysiologi, mål Ib6-Ib8, opfyldes på neurofysiologisk afsnit. Patientlisten Ic. Der er 46 punkter på patientlisten. Når der tages højde for ferier, kurser og at den attesterede logbog kan indsendes seks måneder før endt hoveduddannelse, må det tilstræbes at der opnås ca. 18 underskrifter pr. år. Den uddannelsessøgende og vejleder opfordres til at være opmærksom på at der underskrift for de mere specielle lidelser på HSE såfremt det ikke er sket på FBE. De øvrige seks lægeroller: 1. Stuegangsfunktionen og forvagtsfunktionen, mål II1-II11, evalueres i år 1. 2. Bagvagtsfunktionen, mål II12-II16, evalueres på OUH. 3. Funktionen i alment neurologisk ambulatorium, mål II-17-II18, evalueres i år 1 eller år 2. 4. Funktionen i subspecialiseret neurologisk ambulatorium, mål II19-II22, evalueres i år 4. 5. Undervisning og formidling, mål II23-II27, evalueres i år 2 eller år 4.
Bilag 2 Checkliste til Vejledersamtaler på neurologisk afdeling, Vejle Sygehus Introduktionssamtale bookes af sekretær forud for ansættelsesstart Midtvejs- og slutsamtaler bookes af den uddannelsessøgende ved henvendelse til sekretær 1. Drøftelse af den uddannelsessøgendes generelle trivsel på afdelingen. 2. Gennemgang af punkterne, som er indeholdt i målsætningen for den pågældende uddannelsesstilling, attestation af kompetencer mv. (Den uddannelsessøgende medbringer udskrevet målsætning for sin uddannelsesstilling) 3. Feedback til den uddannelsessøgende fra vejleder: Engagement i egen læring Faglig kompetence Social kompetence 4. Udarbejdelse af individuel uddannelsesplan. Bilag 8.1 og 9.1 i den neurologiske hoveduddannelses målbeskrivelse. Den uddannelsessøgende sender kopi til UAOL. 5. Karrierevejledning NB For psykiatri udfyldes også individuel uddannelsesplan. Her benyttes skabelon fra den neurologiske målbeskrivelse, Bilag 9.1. Ole Jakob Vilholm, UAOL Revideret 23/3 2015
Bilag 3 (kopieret fra målbeskrivelsen)
Bilag 4 (kopieret fra målbeskrivelsen)