Start på Tinglysningens hjemmeside tinglysning.dk. Tinglysningen er en noget lang proces, som forløber over 10 trin med diverse udflugter undervejs. Samtidig bliver man automatisk logget af systemet, hvis der intet sker i en periode. Det er derfor en god ide at klikke på knappen (G)em kladde, som findes nederst på skærmbilledet i hvert trin. Find et passende navn at gemme kladden under og opdater kladden efter hvert trin. Som det første skal vedtægterne og referatet fra den stiftende generalforsamling lægges i tinglysningens bilagsbank. Vedtægterne skal scannes og lægges på den computer, som anmeldelsen foretages fra. Husk at få bilaget med underskrifterne med og vær endeligt opmærksom på, at der er underskrift fra alle medlemmer i bilaget til vedtægterne, og at matr.nr. og ejerlav fremgår klart for alle ejendomme. Vedtægter og referat skal være i pdf-format. Desuden skal man senere bruge vedtægterne i Word-format. Klik på log ind yderst til højre over den røde streg øverst i skærmbilledet og log ind med NemID. Husk at den, der foretager tinglysningen skal være den, der som formand iflg. vedtægterne tegner foreningen. Følg herefter de to første trin i denne vejledning: http://www.tinglysningsretten.dk/tinglysning/nyvejledninger/documents/generelle/upload%20og%20vedh%c3%a6ft% 20bilag.pdf Vejledningen kan evt. printes ud, så man kan læse lidt på den i forvejen. Husk endelig at notere referencenumrene, evt. i et Word-dokument ved hjælp af udklipsholderen (Ctrl + C og Ctrl + V), og vær omhyggelig med at give bilagene et retvisende navn i feltet Referencebeskrivelse. I feltet Referencetype vælges nr. 20 Vedtægter m.v. for forening for vedtægterne og nr. 19 Dokumentation fra generalforsamling m.v. for forening for referatet. Klik herefter på Ny anmeldelse over den røde streg øverst i skærmbilledet. I det nye skærmbillede klikkes på rullemenuen under Tingbogen øverst til venstre. I menuen vælges Nye Vedtægter. Klik herefter på OK knappen lige under vinduet. Herefter kan man så begynde tinglysningen af vedtægterne. Det foregår i 10 trin, og det første trin er indtastning af data på anmelderen, dvs. den person fra vejlavet eller grundejerforeningen, som foretager selve tinglysningen. Det skal være
den, der iflg. vedtægterne tegner foreningen, det er som regel formanden. Udfyld de nødvendige kontaktdata og klik på næste. Her er det en god ide at klikke på (G)em kladde og finde på et passende navn. Næste trin er at udvælge de ejendomme, som er omfattet af vedtægterne. Hvis man ikke i forvejen kender ejerlav og matrikelnumre, er det nemmest at søge via hver ejendoms adresse. Ellers skal matrikelnumre og landsejerlav fremgå af de underskrevne vedtægter. Indtast postnummer og vejnavn (systemet foreslår selv vejnavne, når postnummeret er registreret). Indtast et vejnummer og klik på (S)øg. Klik på (V)ælg på det nye skærmbillede, hvis det ellers er den rigtige ejendom.
Fortsæt på samme måde med næste ejendoms nr. og fortsæt indtil alle ejendomme er med. Klike til sidst på (G)em kladde, (O)K og (O)K. Herefter er din kladde opdateret. Hvis du hellere vil søge på matrikelnumre, skal postnummer, gadenavn og nr. ikke udfyldes. I stedet udfyldes landsejerlav og matr.nr., og herefter vælges ejendommene én for én som ovenfor beskrevet. Det er dog en god idé at søge via adressen. Når alle ejendommene er fundet frem, kan man så tjekke, at matrikelnumrene stemmer med underskrifterne på vedtægterne. Bare en enkelt tastefejl her er nok til en afvisning i tinglysningssystemet. Klik til sidst på (N)æste og fortsæt til trin 3. Trin 3 er tilknytning af vedtægterne og referatet, som tidligere blev lagt i tinglysningens bilagsbank. Først skal vedtægternes fulde tekst indsættes i tekstfeltet. Tekstfeltet kan ikke udfyldes direkte, i stedet klikkes på Tilføj/ret under tekstfeltet. Skriv Vedtæger for XX Vejlav som overskrift, idet XX erstattes med lavets aktuelle navn. Det nemmeste er blot at kopiere overskriften fra vedtægterne. Herefter skal HELE vedtægtsteksten indtastes i afsnit feltet. Find teksten frem i Word-format og marker f.eks. 1-5 de samlede vedtægter kan ikke være der på én gang. Kopier den markerede tekst ved at trykke Ctrl. + C. Vend tilbage til tinglysningen, sæt cursoren i det store afsnit felt og tryk Ctrl. + V. Derved bliver den markerede tekst kopieret ind i Afsnit feltet. Klik nu på knappen Gem og (t)ilføj til egne fraser. Herefter indsættes de næste fra vedtægterne i Word-programmet, men denne gang UDEN tekst i Overskrift feltet. Det er ikke nødvendigt at kopiere underskrifterne med, så vedtægterne burde kunne være der i to omgange. Klik igen på knappen Gem og (t)ilføj til egne fraser.
Nu skulle der gerne stå to linier fraser under den røde Frase id bjælke. Klik derefter på T(i)lbage knappen. Vedtægterne kan nu ses i tekstfeltet. Brug evt. rulleknappen i højre side af tekstfeltet for at tjekke, at alle punkter i vedtægterne er med. Så skal de to bilag fra bilagsbanken tilknyttes. Sæt et flueben i feltet Der refereres til dokumentation.. Herefter indsættes referencenummeret, som fremkom, da dokumentet med vedtægterne blev lagt i bilagsbanken. Klik på knappen til højre i feltet referencetype og vælg nr. 20. Klik på (T)ilføj bilagsreference.
Sæt igen flueben i feltet Der refereres til dokumentation indlagt i Tinglysningsrettens bilagsbank. Indsæt herefter referencenummeret for referatet fra den stiftende generalforsamling. Denne gang vælges referencetype 19. Klik igen på (T)ilføj bilagsreference. Skærmbilledet skulle gerne ligne dette: Gem igen kladden og klik på (N)æste. Klik på næste, som er trin 4. Sæt flueben ud for Respektér alle hæftelser og klik på næste. I trin 5 er der i forvejen flueben i Respektér alle servitutter på én gang. Lad fluebenet stå og klik på næste. Trin 6 vedrører eventuelle særlige meddelelser til Tinglysningsretten. Skriv intet her, klik blot på (N)æste. Trin 7 vedrører diverse erklæringer, som ikke skal bruges til vedtægter, så klik igen på (N)æste. I trin 8 skal beløbet gerne være udfyldt på forhån med 1.660 kr. Klik igen blot på (N)æste. I trin 9 skal den, som foretager anmeldelsen skal tilføjes som anmoder, og Holbæk Kommune skal tilføjes som både myndighed og påtaleberettiget. Det kaldes for roller i tinglysningssystemet. Vær opmærksom på, at det ikke er alle felter, der skal udfyldes. Klik på pilen til højre for feltet Andre Roller og vælg Anmoder (*). Skriv dit cpr.nr. uden bindestreg, navn, adresse, telefonnummer i de relevante felter og klik på (T)ilføj. Klik igen på pilen til højre for feltet Andre Roller og vælg denne gang Påtaleberettiget. Skriv Holbæk Kommune som navn, 29189447 som CVR-nr., Gl. Skovvej 158 som adresse, 4420 Regstrup som postnummer og 72363636 som telefonnummer. Klik igen på (T)ilføj Klik atter på pilen til højre for feltet Andre Roller. Denne gang vælges Myndighed, og der udfyldes de samme felter med samme indhold som under Påtaleberettiget oven for. Herefter ser trin 9 således ud:
Klik derefter på Næste. Sidste trin vedrører underskrift. Sæt prik i Underskriftsmappe ud for Myndighed, Påtaleberettiget og Anmoder. Vær opmærksom på, at teksten til højre i billedet ( Valgt underskriftsmetode ), her skal der gerne stå Underskriftsmappe i alle tre linier. Herefter skal 10. og sidste trin gerne se sådan ud: Klik endelig på Til (u)nderskrift knappen, og anmeldelsen er færdig. Herefter skal anmeldelsen underskrives. Klik på Mine tinglysninger over den røde streg øverst i skærmbilledet. Klik derefter på Underskriftsmappen og på vis ude til højre i skærmbilledet.
VIGTIGT: Tinglysningen må IKKE underskrives af anmoder FØR kommunen har underskrevet som myndighed. Hvis der underskrives som anmoder, går behandlingen af tinglysningen i gang med det samme, og tinglysningen vil blive afvist, fordi kommunen ikke har underskrevet som myndighed. Kommunen tjekker hver arbejdsdag, om der ligger dokumenter til underskrift i tinglysningssystemet. Nederst i vis -skærmbilledet er der en oversigt over underskrifter. Først når det fremgår af oversigten, at Holbæk Kommune har underskrevet i rollen som myndighed, kan I selv underskrive i rollen som anmoder. Klik på Underskriv øverst i skærmbilledet og underskriv digitalt med NemID. Når alle nødvendige underskrifter er på plads, skal anmeldelsen sendes af sted. Vedtægterne kan stadig ses i fanebladet Dokumenter, der kan underskrives, men muligheden for at underskrive er væk. Der kan nu kun klikkes på Vis. Klik i stedet på fanebladet Dokumenter, der kan anmeldes og klik på Anmeld ud for vedtægterne. Endelig klikkes på videre for at komme til betalingssiden. Betal med Dankort, og først når betalingen er gennemført, er anmeldelsen færdig.