Vedr. bekendtgørelsesudkast af den 25. juni 2014: Bekendtgørelse om kodning og datafangst i almen praksis, indberetning af data til regionen og offentliggørelse af oplysninger om lægen eller klinikken Udkast til bekendtgørelse Sundhedsloven m.m. Nugældende Overenskomst for almen lægegerning (april 2011) 1. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, i sundhedsloven, at foretage ICPC-kodning vedrørende diagnoserne kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjertekarsygdomme, kræft, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser. 57 c. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60 stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst. 97 ICPC kodning Stk. 1. Alle praktiserende læger skal ICPC-kode henvendelser vedrørende følgende diagnoser: KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, osteoporose, hjertekarsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser. Stk. 2. ICPC- registreringen skal foretages i lægens elektroniske journalsystem. Bemærkning til loven (afsnit 3.4.3): Ministeren vil fastsætte regler om, at de alment praktiserende læger skal foretage kodning af henvendelser vedrørende diagnoserne KOL, astma, kroniske muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed (osteoporose), hjerte-karsygdomme, cancer, diabetes og ikke-psykotiske psykiske lidelser svarende til den nuværende forpligtelse efter Overenskomst om almen praksis. Stk. 2. ICPC- registreringen sker i lægens elektroniske journalsystem Stk. 3. Overenskomstens parter er enige om, at resultaterne af dataindsamling for ICPC kodede henvendelser om de i stk. 1 nævnte sygdomme skal danne grundlag for en senere aftale om udvidelse af kodningsforpligtelsen. NOTE TIL 97: Parterne er enige om, at diagnosekodning af patientkontakter understøtter den faglige udvikling i almen praksis og bidrager til øget dokumentation for de faglige aktiviteter. Diagnosekodning kan desuden medvirke til at opfylde målsætningen om at tilvejebringe valide data om, hvilke patientgrupper, der behandles i almen praksis. 1
2. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, i sundhedsloven, at anvende de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for diagnoserne diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, stress, angst og depression. Stk. 2. Indikatordata sendes til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD-databasen) og lægen modtager herfra løbende feedback på egne data. 57 c. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60 stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst. Bemærkning til loven (afsnit 3.4.3): Der vil desuden blive stillet krav om, at lægen anvender de indikatorsæt i datafangst, der er udviklet for de pågældende diagnoser. 98 Datafangst Stk. 1. Alle praktiserende læger skal hurtigst muligt og inden for overenskomstperioden tage datafangstmodulet i anvendelse. Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor datafangstmodulet installeres i lægens journalsystem, påbegynder lægen anvendelsen af de indikatorsæt der er udviklet for: Diabetes, KOL, hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, Stress, angst og depression. Stk. 3 Indikatordata sendes til DAMD-databasen og lægen modtager herfra løbende feedback på egne data. De praktiserende læger arbejder med tilbagemeldingerne fra Den Almenmedicinske Database med henblik på en kontinuerlig kvalitetsudvikling af patientbehandlingen. 2
3. De data, som er tilvejebragt på baggrund af kodning, jf. 1 og datafangst, jf. 2, skal de alment praktiserende læger stille elektronisk til rådighed for regionerne til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer. Stk. 2. De oplysninger, som stilles til rådighed for regionerne, jf. stk. 1., må ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient. 195 Stk. 2. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60, stk. 1, at give oplysninger om virksomheden til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten. Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger alment praktiserende læger skal give til regionsrådene efter stk. 2. Lovbemærkninger og ministersvar: De data, som de praktiserende læger fremover skal dele med regionen, er de data, som de praktiserende læger i forvejen er forpligtet til at registrere, og hvis der skal registreres på en anden måde end i dag, så er det noget parterne skal aftale sig til.[kilde: ministersvar 89.] De oplysninger, der vil skulle videregives, må ikke identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte patient - heller ikke indirekte, fx ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for en given persons fysiske, fysiologiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller social identitet. Det vil således ikke være muligt på baggrund af de oplysninger, som de alment praktiserende læger skal give til regionsrådet at kontrollere, om en ydelse til en konkret identificeret eller identificerbar patient er afregnet korrekt. Derimod vil oplysninger godt kunne anvendes til at kontrollere afregninger foretaget af en bestemt lægepraksis på et aggregeret niveau.[kilde: lovbemærkninger s. 14, 2. spalte midt.] Kodning af oplysninger foretaget af lægen i den 98 Datafangst Stk. 4 Regionerne modtager kvartalsvis aggregerede, online rapporter fra DAMD-databasen, hvori der præsenteres data på indikatorniveau for de aftalte folkesygdomme. 3
enkelte praksis vil i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltmandsejede virksomheder, eller interessentskaber hvor interessenterne er fysiske personer, identificere den enkelte læge. [Kilde: lovbemærkninger s. 14, 2. spalte nederst.] De data, som genereres i forbindelse med kodning og datafangst, genereres ikke ud fra kommercielle hensyn hverken for lægen selv eller for regionerne. Videregivelsen til regionerne vedrører alene videregivelse til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte honorar, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten. [Kilde: ministerspørgsmål 97.] Loven regulerer ikke udvekslingen af data mellem sundhedspersoner i behandlingsøjemed, men alene data til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten, jf. lovforslagets 195, stk. 2. [Kilde: ministerspørgsmål 41.] 4
4. Alment praktiserende læger og klinikker, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedslovens 60, stk. 1, skal til brug for borgernes valg af læge offentliggøre følgende oplysninger om deres praksis: 1) Praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse, 2) antallet af læger samt navn, køn og alder på læger tilknyttet klinikken, herunder ansatte speciallæger i almen medicin 3) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i hovedtræk hvilke funktioner klinikpersonalet i givet fald varetager. 4) om praksis varetager uddannelse af læger, om der er tale om enkeltmands-, kompagniskabs-, samarbejdseller netværkspraksis,5) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password, 6) hvornår lægen eller lægerne kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen eller klinik-ken har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsultation fremgå. Hvis lægen eller klinikken har tidsbestilling, skal det fremgå, hvornår tidsbestilling kan finde sted, 7) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter, 8) fra hvilket år, lægen eller lægerne har været nedsat sig som praktiserende læge, samt såfremt lægen er speciallæge i almen medicin, lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige sel-skaber, 9) om praksis er åben eller lukket for tilgang, 10) telefonnummer og åbningstider på den vagtordning, som regionerne stiller til rådighed uden for læ-gens eller klinikkens sædvanlige konsultationstid, 11) om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn, telefonnummer og eventuel 57 c. stk. 2. Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. 60,stk. 1, skal offentliggøre oplysninger om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgernes valg af læge, jf. 59, stk. 1. Stk. 3. [ ] Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter endvidere nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk. 2. Lovbemærkninger og ministersvar: De oplysninger, der skal offentliggøres i medfør af 57 c, stk. 2 og 3, er oplysning om patienttilfredshedsundersøgelser og oplysning om efteruddannelse. Bemyndigelsesbestemmelsen sigter alene på, at de patienttilfredshedsundersøgelser, som lægerne allerede gennemfører, bliver offentligt tilgængelige med henblik på, at de kan indgå i forbindelse med borgernes valg af læge. Det fremgår af den gældende overenskomst, at hver praksis mindst hvert 3. år skal gennemføre patienttilfredshedsundersøgelser. Bemyndigelsen vil ikke blive anvendt til at stille krav om, at der gennemføres patienttilfredshedsundersøgelser med et indhold eller en kadence, der fraviger det, der følger af den gældende overenskomst, medmindre der indgås aftale med de praktiserende læger herom. [Kilde: ministerspørgsmål 10, s. 5 nederst.] Udover ovenstående oplysninger, vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte krav om, at praksisdeklarationerne skal indeholde oplysninger om efteruddannelse. [Kilde: ministerspørgsmål 10, st. 5 nederst og 6 øverst.] 46 Praksisdeklarationer Stk. 1. Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patientens lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksisdeklaration som offentliggøres på Den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk. Stk. 2. Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende: a) praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, eventuel hjemmesideadresse, b) antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin ifølge samarbejdsudvalgets tilladelse, jf. 24, stk. 1 og 25, c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om personalets funktioner skal være relevante. d) om praksis varetager uddannelse af læger, om der er tale om enkeltmands- kompagniskabs-, samarbejds- eller netværkspraksis, e) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password, f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsultation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvornår tidsbestilling kan finde sted, g) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter, h) fra hvilket år, lægen har været nedsat som praktiserende læge, samt såfremt lægen er speciallæge i almen medicin, i) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber, samt endelig j) om praksis er åben eller lukket for tilgang 5
hjem-meside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage og 12) oplysninger om hvilke efteruddannelsestilbud lægen eller lægerne har gennemført. Stk. 2. Herudover kan den enkelte læge eller klinik efter eget ønske meddele supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærmere beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af regionerne udarbejdet blanket eller ved anvendelse af en af regionerne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering, jf. dog stk. 4. Stk. 4. De i stk. 1, nr. 9 og 10, nævnte oplysninger tilvejebringes af regionen. Stk. 5. De i stk1 nævnte oplysninger indtastes og vedligeholdes af den enkelte læge i en snitflade stillet til rådighed via sundhed.dk. 5. Læger eller klinikker, der praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, skal offentliggøre resultatet af de obligatoriske patienttilfredshedsundersøgelser, som skal udføres i henhold til overenskomsten. Stk. 2. Klinikker der virker på baggrund af udbud, jf. sundhedslovens 227, stk. 3, og klinikker, som regionen selv har etableret, jf. sundhedslovens 227, stk. 5 og 6, skal udføre patienttilfredshedsundersøgelser i overensstemmelse med de regler, der fremgår af Overenskomst om almen praksis og offentliggøre resultatet af disse. k) lægevagtens telefonnummer og åbningstider l) oplysning om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fravær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage. NOTE TIL 46: PLO har stillet en række betingelser for at acceptere den i 46, stk. 2 l) nævnte pligt for lægerne til at indtaste og vedligeholde oplysninger om ferie og fravær: Det er en forudsætning, at der er udviklet mulighed for at linke direkte til vikarierende lægers praksisdeklarationer. Endvidere er det en forudsætning, at sundhed.dk etablerer sikkerhed for at der ikke gives adgang til lægens hemmelige telefonnummer uden særlig aftale. Endelig er det en forudsætning, at der gives adgang for lægen til at rette egne data via digital signatur. 101 Patientoplevet kvalitet i almen praksis Som en del af en kvalitetsmodel for almen praksis er det vigtigt at der arbejdes med den patientoplevede kvalitet i praksis. Læger skal derfor arbejde med den patientoplevede kvalitet via deltagelse i patienttilfredshedsundersøgelser. Resultaterne af undersøgelserne skal primært bruges til lægens egen læring. I det omfang de regionale Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg medfinansierer sådanne undersøgelser har de adgang til undersøgelsernes resultater, på såvel aggregeret niveau og praksisniveau. Formålet hermed er alene at kvalificere understøttende og målrettet kvalitetsudvikling af praksis Patienttilfredshedsundersøgelsernes omfang skal være begrænset og indholdet skal være relevant for alle involverede parter: lægen, patienterne og regionen. Stk. 3. Offentliggørelsen af 6
patienttilfredshedsundersøgelserne, jf. stk. 1 og 2, offentliggøres på klinikniveau. 6. Offentliggørelse af oplysninger, jf. 4 og 5, skal ske på lægens eller klinikkens hjemmeside og på Den fælles offentlige sundhedsportal, Sundhed.dk. 7. Den der overtræder bestemmelserne i 1, 2, stk. 1 og 3, stk. 1, straffes med bøde. 273 a. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan i forskrifter, der udstedes i medfør af 57 c, stk. 3, og 195, stk. 1 og 3, fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 119 Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser Stk. 6. Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten eller aftaler indgået i henhold til 2 adgang til: A. At tildele advarsel eller udtale misbilligelse B. At indstille til Landssamarbejdsudvalget: at lægen til regionen skal betale/tilbagebetale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb, at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål, C. at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. 7