Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart



Relaterede dokumenter
Tal på børn og unges mentale sundhed

UNGE OG FOREBYGGELSE AF RYGNING videnskabelig baggrund

Høring om lov om røgfri miljøer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Ja, meget glad I alt I alt skole? Ja, dem alle sammen

Perspektiver på fysisk aktivitet

Strukturel forebyggelse af rygning hvad virker?

Monitorering af danskernes rygevaner, Frekvenstabeller Alle. Total

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning

Rygning og kriminalitet blandt elever i klasse Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Ja, meget glad I alt I alt glad for 20% 27% 22% 28% 21% 12% 21% 24% Ja, dem alle sammen

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Hvilke børn bliver ikke vaccineret? geografiske og socioøkonomiske faktorer.

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

Forskning og myndighedsbetjening

Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO:

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Monitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014

FOA-medlemmernes sundhed

Alkohol og rygning blandt børn og unge hvad ved vi og hvad virker?

Mobning. Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Stige Skole November Ja, flere gange. Nej. Ja, en enkelt gang.

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Resultater i antal og procent

RØGENS VEJ RUNDT I KROPPEN

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 48 / 23% 139 / 66% 18 / 9% 5 / 2% 49 / 23% 117 / 56% 40 / 19% 4 / 2%

SIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE. Etiske Retningslinjer

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2012/2013

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

Rygeregler på efterskoler

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2010 I procent, antal i parentes

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

Udskolingsprofil 9. årgang

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

Allergi hos indskolingsbørn

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER

Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse. Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

SVENDBORGPROJEKTET AKTIVE BØRN I DAGTILBUD. Mette Skov Hansen, koordinator Svendborgprojektet

Hvordan kan forældrene

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Sygdomsbyrden i Danmark

INFO TIL NYE KURSISTER.» Kom godt i gang med dit studium

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge. Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser

AARHUS AU UNIVERSITET

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

Godt at vide, når man skal i 3. klasse

Forslag. Lov om ændring af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Trivselsrapporten af 2016 tager udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel på Fjordvang Efterskole, og undervisningsmiljøet i de enkelte klasser.

STYRKELSE AF SOCIALE FÆRDIGHEDER KAN FOREBYGGE STOFMISBRUG BLANDT UNGE

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Børn og passiv rygning

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Velkommen i praktik på Gistrup Skole

ALKOHOL VEJEN TIL MAGT ELLER AFMAGT?

Strategi for forebyggelse af rygning Departementet for Sundhed

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Ideoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund

Transkript:

Røgfrie miljøer og børn og unges rygestart Præsentation ved Teknologirådets og Sundhedsstyrelsens konference 11. oktober 2010 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

To succeskriterier Undgå tidlig rygedebut Bekæmp rygning blandt unge

Fødselsårgang 1945: 80% af drengene og 50% af pigerne røg som 15-årige

Fødselsårgang 1975: 25% af drengene og 33% af pigerne røg som 15-årige

Fødselsårgang 1995: 27% af både drengene og pigerne røg som 15-årige

1959 1972 1980 1988 1991 1994 1998 2002 2006 2010 Procent rygere blandt 15-årige 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1959: Lambert et al., 1959 1972: Vilstrup, 1973 1980: Ibsen, 1981 1988-2010: Skolebørnsundersøgelsen Drenge Piger

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 1991 1994 1998 2002 2006 2010 Procent rygere blandt 11-15-årige 40 35 30 25 20 15 10 5 0 15-årige drenge 15-årige piger 13-årige drenge 13-prige piger 11-årige drenge 11-årige piger

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 1991 1994 1998 2002 2006 2010 Procent dagligrygere blandt 15-årige 25 Forbud mod rygning i skolen 20 15 10 Aldersgrænse 16 år Aldersgrænse 18 år Drenge Piger 5 0

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 1991 1994 1998 2002 2006 2010 Procent der har prøvet at ryge 80 70 60 50 40 30 20 10 0 15-årige drenge 15-årige piger 13-årige drenge 13-årige piger 11-årige drenge 11-årige piger

Debutalder Så mange 15-årige fortæller, at de begyndte at ryge før de blev 14 år gammle: 2002: 33% 2006: 24% 2010: 20% Kilde: Skolebørnsundersøgelsen

Mindre rygning blandt unge hvad virker?

Mindre rygning blandt unge 1. Undgå eksponering for rygning blandt venner og forældre Sabiston et al. J Youth Adolesc 2009; 38: 1374-87 Rasmussen et al. Eur J Public Health 2005; 15: 607-12. Moore et al. Tob Control. 2001; 10: 117-23

Mindre rygning blandt unge 2. Undgå eksponering for rygende lærere Wold et al. Health Educ Res. 2004; 19: 217-26 Trinidad et al. Health Educ Res. 2005; 20: 466-75 Sabiston et al. J Youth Adolesc 2009; 38: 1374-87 Poulsen et al. Tob Control, 2002; 11: 246-51

Mindre rygning blandt unge 3. Rygeforbud i skoler, og især konsekvent håndhævelse af rygeforbud i skolen Wakefield et al. BMJ 2000; 321:333-7. Moore et al. Tob Control. 2001; 10: 117-23 Sabiston et al. J Youth Adolesc. 2009;38:1374-87 Hamilton et al. Nicotine Tob Res 2003;5:507-13 Schnoohr et al. Addiction 2008; 103: 824-31 Lipperman-Kreda et al. Prev Med 2009; 48: 562-6 Forster et al. Am J Prev Med 2007; 33: S335-9

Mindre rygning blandt unge 4. Elever, der føler sig knyttet til deres skole, ryger mindre Sabiston et al. J Youth Adolesc 2009; 38: 1374-87 Rasmussen et al. Eur J Public Health 2005; 15: 607-12.

Mindre rygning blandt unge 5. Forbud mod rygning på offentlige steder Wakefield et al. BMJ 2000; 321:333-7. Botello-Harbaum et al. Nicotine Tob Res. 2009; 11:875-85 Forster et al. Am J Prev Med 2007; 33: S335-9

Mindre rygning blandt unge 6. Forbud mod markedsføring af tobaksvarer og rygning Henriksen et al. Pediatrics 2010; 126: 232-8 Hanewinkel et al. Am J Prev Med 2010; 38: 359-66 Sargent et al. Tob Control. 2000; 9: 163-8 Lovato et al. Cochrane Database Syst Rev 2003; 4: CD003439

Mindre rygning blandt unge 7. Aldersgrænser for salg af tobak, som håndhæves DiFranza et al. BMC Public Health 2009; 9: 107 Richardson et al. Int J Environ Res Public Health 2009; 6: 1485-514

Mindre rygning blandt unge 8. Forbud mod rygning i hjemmet Szabo et al. Addict Behav 2006; 31:2298-303. Wakefield et al. BMJ 2000; 321:333-7. Forster et al. Am J Prev Med 2007; 33: S335-9

Mindre rygning blandt unge 9. Høje priser på tobak, høj beskatning Carpenter & Cook. J Health Econ 2008; 27: 287-99 Liang et al. Addiction 2003; 98 Suppl. 1: 105-22 Forster et al. Am J Prev Med 2007; 33: S335-9 Ross & Chaloupka. Health Econ 2003; 12: 217-30 Zhang et al. Am J Prev Med 2006; 30: 474-9 Gallus et al. Tob Control 2006; 15: 114-9 Botello-Harbaum et al. Nicotine Tob Res. 2009; 11:875-85 To nye internationale studier viser at prisen på tobak har beskeden effekt på unges rygevaner Schnoohr et al. Addiction 2008; 103: 824-31 Hublet et al. Addiction 2009;104:1918-26

Før og efter forbuddet mod rygning i skolen 1998 2002 Ser hyppigt lærere ryge i skolegården 60% 40% Ser hyppigt lærere ryge lige uden for skolen 39% 31% Ser hyppigt andre elever ryge på toiletterne 33% 26% Ser hyppigt andre elever ryge i skolegården 91% 66% Forældre orienteres om brud på rygeregler 34% 54% Eleven straffes ved brud på rygeregler 15% 22% Far ryger 50% 42% Mor ryger 44% 38% Bedste ven/veninde ryger 49% 39% Kilde: Skolebørnsundersøgelsen

Konklusion Megen forskning om unges rygning, ret stor konsistens Ofte baseret på selvrapportering, som har god validitet Betydelig reduktion i rygedebut og rygning blandt unge i Danmark de seneste 10-12 år Det er muligt at sinke rygedebut og reducere antallet af rygere gennem rygeforbud, aldersgrænser for køb af tobak, høje priser og forbud mod markedsføring af tobak Ingen indsats virker på alle unge, men hver indsats virker på nogle unge

Tak for opmærksomheden