PAR ANALYSE AF 80 ERNES TÆT-LAV BEBYGGELSER ZONERING AF FÆLLESSKAB Hvad skal der til for at jeg bliver boende mange år frem? Hvem der mon bor på den anden side? Der er en bakke imellem os! PRIVAT HALVPRIVAT HALVOFFENTLIG PRIVAT NÆRFÆLLESSKAB ENKLAVE FÆLLESSKAB Fællesskabshierarkiet er med til at definere og styrke det sociale fællesskab. Zonering af de hierarkiske fællesskaber danner dermed den fysiske platform og scene for beboernes interaktion med omgivelserne. Vi har analyseret de tre tæt-lav bebyggelser og deres udformning og anvendelse af friareal. Hvilke zoneringer findes og findes de i alle områder? Hvor i forhold til beboerne ligger disse? Og hvilke zoneringer mangler en bearbejdning? OFFENTLIG DET STORE FÆLLESSKAB Hvor er det sjovest at lege? PARKERING PARKERING Hvorfor har vi så god plads men så få steder at gå hen? Har vi behov for mere belysning? Føler vi et ejerskab til vores fællesarealer? Skal der være forskel på vores fællesarealer og en privat have? Skal naturen være noget vi kigger på eller bruger? PRIV Når vores vej krydses har vi ofte brug for et sted at snakke? Så meget forseglet område til så få biler? NÆR ENK DET Her kender jeg mine naboer! Er vi en landsby med græsplæner eller et naturområde med huse? Park eller have? Tom plæne søger haveliv! Kan de ældste have glæde af de yngstes legepladser? Hvad betyder Den blivende bolig? Hvor kan jeg dyrke gulerødder med min genbo? Må jeg spille bold på den her græsplæne? Kan transportstier ikke også være opholdsstier? Græse Bakkeby Hesselbækpark Haragergård 90210 8
ANALYSE AF 80 ERNES TÆT-LAV BEBYGGELSER FÆLLESFUNKTION I HELE BEBYGGELSEN, BASIS + Fællesarealer som det særlige ved almenyttige boliger og en tæt-lav boligform. Vi fokuserer her på de elementer der følger med udover det sædvanlige. Dvs. basisfunktion PLUS. I en tæt brugerproces skal beboernes præferencer for fællesfunktioner belyses og afkodes. Hvilken funktion kan med fordel udhuses fra egen bolig og placeres i fællesområdet til netop fælles brug? Hvilket behov opstår kun temporært og kræver større rumligheder? Hvilken funktion kræver en central placering og hvilken burde behandles decentralt? En tillidsvækkende brugerinddragelse er med til at fokusere på nye PLUS- funktioner, som ikke var eksisterende i 80 ernes tæt-lav bebyggelser. MIN BOLIG FÆLLESRUM/ -KØKKEN Fælles(fest)rum Vaskeri med service Fælles madordning VASKERI BAD GARDEROBE VÆRELSE GÆSTE-BOLIG Fælleskab VÆRELSE SPISESTUE SÆRLIGE VÆRKSTEDER STUEN KØKKEN SÆRLIGE ARBEJDSOMRÅDER Læse- / danseklub Indendørs legeland / tumlesal Gæstebolig 11 BASIS XTRA/ FÆLLES
PLADS TIL ALLE ARKITEKTONISK VISION SOCIAL VISION MATERIALITET OG STOFLIGHED IDENTITET KOLLEKTIVITET FÆLLESSKABSHIERARKI EJERSKAB/ MEDINDFLYDELSE RETÆNKNING AF FÆLLESFUNKTIONER ENKLAVEFÆLLESSKAB BLANDET BEBOERSAMMENSÆTNING OMRÅDETS TRYGHED/ AT HOLDE ØJE MED HINANDEN VELGENNEMTÆNKT LYSSÆTNING I GADEN FORBEDRING AF UDE-INDE RELATION TILGÆNGELIGHED TIL ALLE DET BLIVENDE BOLIGOMRÅDE KOMFORT INDEKLIMA DAGSLYS GENERØSITET I BOLIGEN BOLIG- OG RUMSTØRRELSER 90210 14
ARKITEKTONISK VISION MILJØMÆSSIG VISION MILJØPÅVIRKNINGER GLOBALT OG LOKALT BIODIVERSITET SPILDEVAND OG VAND ENERGI DESIGN / AFFALDSHÅNDTERING Vi har en udfordring på affaldsmængder og hvordan vi kommer af med alt det affald som vi som mennesker producerer i vores hverdag. Affaldssortering er en enkel måde at sikre at hvad der kan genbruges bliver genbrugt, og hvad der er biologisk affald indgår i en ny cyklus. I flere bæredygtigheds certificeringsordninger kigges der på affald som en ressource der har værdi. F.eks har Cradle to Cradle affald som et af deres tre fundamentale principper: affald er lig med føde. Det betyder, at alt bør designes til at være enten et biologisk eller teknisk næringsstof der kan genanvendes i kontinuerlige kredsløb. Biologiske materialer bør i sidste ende kunne komposteres, så det muliggør fremtidig vækst af biomasse. Ikkebiologiske elementer bør derimod kun anvendes på en måde så delmaterialer kan skilles ad og genbruges i mindst lige så værdifuld form (og helst mere værdifuld) end tidligere (»såkaldt up-cycling ). Vi vil fra det ene tæt-lav område til det andet, undersøge mulighederne for at sikre og lave de bedste fremtidssikrede affaldsløsninger. VEDVARENDE ENERGI AFFALDSHÅNDTERING MILJØPÅVIRKNINGER GLOBALT OG LOKALT NEXT-USE STEDER FJERNVARME AFFALDSHÅNDTERING / SPILDEVAND OG VAND Afledning af overfladevand skal ske på en bæredygtig måde i fremtiden. Derfor er visionen for afledning af overfladevand, at vandet afledes på overfladen i åbne render, hvilket giver boligområderne og bebyggelserne et markant vandløbs præg. Vandet kan løbe i åbne render der følger områdets topografi til lokale regnvandssøer. Noget af vandet kan opsamles i tanke, hvor vandet kan pumpes op til brug for havevanding og leg. I forhold til spildevandet findes der systemer der kan håndtere beboernes spildevand (og organisk affald) i en Biodigester, som er et mini biogasanlæg der producerer varme, el. Her kan det genbrugte vand bruges f.eks i fælles vaskerier. Samtidig kan en biodigester bioforgasse alt organisk affald/materiale fra boligerne og forblive en ressource, der kan gå tilbage til jorden som kulstof og gødning for ny produktion. LIVSCYKLUSVURDERINGER `DEN INTELLIGENTE BOLIG` MATERIALITET CERTIFICEREDE MATERIALER SPILDEVAND OG VAND 19
ARKITEKTONISK VISION ØKONOMISK VISION FINANSIERINGSMODELLER FLEKSIBILITET/ OMSTILLINGSEVNE TOTALØKONOMI Totaløkonomi sætter fokus på byggeriets anlægsudgifter samt drift og kan bidrage til at fremtidssikre byggeriet for både boligforeningen og beboerne. Totaløkonomi er en metode til at sammenligne to eller flere alternative løsninger, hvor fx fordelingen af anlægssum og drift udgifter er forskellige. Der laves levetidsbetragtninger i sådanne vurderinger på bygninger. En totaløkonomisk tilgang er en læreproces og en omstillingsproces, og rokker ved indgroede vaner der skal ændres. Vi foreslår med vores værktøj at man hjælper til at gøre totaløkonomi forståeligt for beboere, og at vurderingerne bliver direkte koblede til de månedlige huslejeudgifter og forbrug. Totaløkonomi kan ikke afgøre hvad god arkitektur er, men det er muligt at vurdere de direkte økonomiske konsekvenser af forskellige arkitektoniske løsninger og afgøre om det så totaløkonomisk er en god eller dårlig løsning. Vi mener at tætlav typologien, og Græse Bakkeby, bør videreudvikles ud fra totaløkonomiske betragtninger. TOTALØKONOMI DRIFT BRUGERVENLIGHED SERVICE OG LEASINGAFTALER FORTÆTNING AF BEBYGGELSEN TEKNISKE INSTALLATIONER / FINANSIERINGSMODELLER/UDBUDSFORMER Der bør overvejes muligheder for andre udbudsformer, hvor der er større sammenhæng mellem beslutningstageren og den, som høster den økonomiske gevinst af besparelser i driften. Det kunne feks. være en model hvor entreprenøren byder på både udførelse og drift som facility manager. En anden finansieringsmodel er ESCO. ESCO er forkortelsen for Energy Service Company. Ideen med sådan en virksomhed er, at den finder, installerer, drifter og ikke mindst finansierer energibesparelser - typisk i større ejendomme og gerne flere ejendomme på samme tid. Konceptet er herefter, at de økonomiske besparelser, der opnås ved at foretage energimæssige forbedringer, skal bruges som afbetalingsmiddel i forhold til den investering, ESCO en har foretaget. Grundtanken bag ESCO er endvidere, at den gennemgribende energirenovering af ejendommene sker ved at lade projekter med kort tilbagebetalingstid betale for projekter med lang tilbagebetalingstid. Bygningsejeren vil kunne få et større besparelsesmæssig udbytte ved at anlægge et langt tidsperspektiv. Et samarbejde med rådgivere (arkitekt og ingeniør) og en ESCO virksomhed i de fremtidige helhedsplaner i tæt-lav bebyggelserne, kan give merværdi til bygherre og brugere, da der laves helhedsscreeninger for at finde de rette steder at sætte ind i de enkelte projekter. I bedste fald kan et arkitektonisk løft gå hånd i hånd med energibesparelser. KONSTRUKTION FINANSIERINGSMODELLER DELEØKONOMI/ SHARING LEVETIDER ROBUSTHED /DRIFT Besparelse i den daglige drift kan give store samlede besparelser, derfor har driftsøkonomi stort fokus. De valg som tages skal klart vise den driftsmæssige konsekvens. Til det anvendes totaløkonomiske analyser og beregninger, som vil understøtte de endelig valg i renoveringen. Disse analyser skal samles til en driftsplan for den nye bebyggelse, og i tæt-lav bebyggelserne fremadrettet. Det er vigtigt at have en driftsplan som beskriver driftsomkostninger den renoverede bebyggelse. Denne plan vil hjælpe boligforeningen til at få overblik over de fremtidige budgetter. DRIFT 21
ARKITEKTONISK VISION GEOGRAFISK VISION ELBILER TRAFIKALE FORBINDELSER SERVICETILBUD/ FACILITETER TRANSPORT / TRAFIKALE FORBINDELSER De muligheder eller begrænsninger der er i den trafikale infrastruktur, er afgørende for om bebyggelsen ligger attraktivt i forhold til beboernes behov for at pendle til og fra deres arbejdsplads, fritidsaktiviteter, institutioner, indkøb og servicefunktioner. Det skal være sådan at beboerne både kan komme let og sikkert til den nærmeste station. Ligeledes kan adgangen til vejnettet være afgørende for om man omfatter området som attraktivt. Analysen af det enkelte boligområde vil vise hvordan nærheden til offentlig transport er for beboerne. Disse kollektive transportformer bør fremmes og udbygges hvor det er muligt, i bæredygtighedens tegn. Det vil i fremtiden være et plus at kunne tilbyde beboerne bæredygtige transportmuligheder, da der fremover vil være fokus på forurening og energi fra fossile brændstoffer. Det er vigtigt at der i bebyggelsen er overskuelige sikre veje og parkeringsforhold, der har en passende kapacitet i forhold til behovet. ARBEJDSPLADS TRAFIKALE ANBINDINGER TRANSPORT CYKLISTFORHOLD / EL-BILER, LADESTATIONER Visionen er at beboere, i både Græse Bakkeby og i de andre bebyggelser, inddrages i fællesskaber baseret på en tanke om ressourcedeling og økonomisk fordelagtige fælles initiativer. Ved at lancere en delebils ordning, enten som el-biler eller alm. biler, tages der et hensyn til både miljø og fællesskab. Der bør i bebyggelserne integreres ladestationer til el-biler for at fremme et sundt transport alternativ. Disse kunne med fordel være som et fælles projekt i bebyggelsen. INDKØBSMULIGHED ELBILER LAR/ NEDSIVNING AF REGNVAND / CYKLIST FORHOLD Fra bebyggelsen og til vigtige funktioner i nærområdet og stationen er det vigtigt med optimale forhold for cyklisterne. Det handler om gode cykelstier der er velbelyste, indbydende og sikre at færdes på. Det skal sikres velindrettede cykelparkeringspladser hvor cykler kan stå trygt og godt, og hvor man evt. kan få luft til sine dæk mm. Især for børnefamilier er sikkerheden et vigtigt parameter, at man kan færdes fra og til skole og fritidsaktiviteter mm. MIKROOMRÅDE INSTITUTIONER/ KULTURTILBUD JORDBUNDUNDERSØGELSE RADON CYKLISTFORHOLD 23
ARKITEKTONISK VISION TEKNISK VISION TERMISK KOMFORT KONCEPT FOR NEDTAGNING OG GENANVENDELSE PRÆFABRIKEREDE ELEMENTER KLIMASKÆRM FUGTSIKRING BYGNING/ KLIMASKÆRM ENERGIKLASSER MODERNISERING/OPGRADERING ISOLERINGSGRAD SYSTEMINTEGRERING TEKNISKE SYSTEMER TILGÆNGELIGHED TIL SYSTEM 25
MODELPROGRAM HJULET SPILDEVANDSPLAN DRIFT FINANCIELLE MODELLER SERVICE- OG LEASINGAFTALER AREALUDNYTTELSE KONSTRUKTION TEKNISKE INSTALLATIONER LEVETIDER BRUG AF VEDVARENDE ENERGI FJERNVARME DELEØKONOMI TOTALØKONOMI FLEKSIBILITET OG OMSTILLINGS- EVNE BRUGERVENLIGHED LIVSCYKLUS- VURDERINGER DEN INTELIGENTE BOLIG MATERIALITET/ STOFLIGHED ENERGI DESIGN ROBUSTHED BYRUM CERTIFICEREDE MATERIALER MATERIALER OMRÅDETS IDENTITET GENANVENDELSE INDEKLIMA BIODIVERSITET ØKONO- MISK VISUEL KOMFORT/ DAGSLYS MILJØ- PÅVIRKNINGER GLOBALT OG LOKALT MILJØMÆS- SIG SOCIAL KOMFORT ANVENDELSES- FLEKSIBILITET GEOGRAFISK SOCIALE VÆRDIER AFFALDSHÅNDTERING MIKROOMRÅDE TEKNISK PLADS TIL ALLE KLIMATILPASNING RADONSIKRING TEKNISKE SYSTEMER JORDBUNDSFORHOLD TRANSPORT CYKELIST FORHOLD SERVICETILBUD /FACILITETER BYGNING/ KLIMASKÆRM TERMISK KOMFORT EL-BILER/ LADESTATIONER TRAFIKALE FORBINDELSER INSTITUTIONER/ KULTURELLE TILBUD FORBINDELSE TIL ARBEJDSPLADSER INDKØBSMULIGHED PRÆFABRIKEREDE ELEMENTER PARAMETRE ANALYSE EMNER BYGGESTEN TILTAG BESLUTNING TILGÆNGELIGHED FÆLLESSKAB TILGÆNGELIGHED TIL SYSTEM SYSTEMINTEGRATION MODERNISERING/ OPGRADERING DESIGN FOR ADSKILLELSE KONCEPT FOR NEDTAGNING OG GENANVENDELSE FUGTSIKRING ENERGIKLASSE ISOLERINGSGRAD 90210 28