Sprogpjece Gl. Åby Dagtilbud Introduktion til sprogarbejdet i dagtilbuddet
Indhold Introduktion til sprogarbejdet i Gl. Åby dagtilbud Hvad kan du bruge sprogvejlederne i dagtilbuddet til? Hvad er sprogpædagogernes rolle - og hvilke møder er der i sproggruppen? Hvornår, hvorfor og hvordan med: Sprogvurdering Sprogscreening TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) Litteratur om sprogtilegnelse og nyttige links Oversigt over sprogpædagoger og sprogvejledere udarbejdet i 2015 af Anne Storgaard
Introduktion til sprogarbejdet i Gl. Åby dagtilbud Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære nyt. Sproget er også identitetsskabende, og det spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Man ved, at børns sproglige udvikling i de tidlige år har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder, og derfor arbejder vi i vores dagtilbud målrettet med at udvikle børnenes sproglige kompetencer. Det sker gennem leg, i meningsfyldte aktiviteter og ved samtaler med nærværende voksne. Man lærer sprog ved at bruge sprog - og det er i dagligdagen, langt størstedelen af den sproglige udvikling sker. De 10 understøttende sprogstrategier i 'Sprogpakken' (www.sprogpakken.dk) kan varmt anbefales: 1. Følg barnets interesse. 2. Brug åbnende spørgsmål. 3. Vent på barnets svar. 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger. 5. Hjælp barnet med at sætte ord på. 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen. 7. Relater til noget, barnet kender. 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen. 9. Ret ikke barnets fejl direkte. 10. Leg med sproget, når det er muligt. Mange af pædagogerne i dagtilbuddet arbejder med 'Dialogisk Læsning'. Man ved, gennem forskning og en del års erfaring med denne arbejdsmetode, at den har en rigtig god effekt på sprogtilegnelsen - ikke mindst hos børn, der er udfordrede i forhold til sprogudviklingen. Metoden bygger på tanken om, at man lærer sprog ved at bruge sprog: Børnene hører gode børnebøger oplæst, arbejder med fokusord fra bogen (de ord pædagogen øn-
sker børnene skal få en dybdeforståelse af), samtaler om, genfortæller og dramatiserer historien. Gode børnebøger bidrager i høj grad til den sproglige nuancering, for i bogen møder børnene ofte ord og vendinger, som man sjældent møder i talesproget. Aarhus Kommune har udarbejdet pjecer om 'Dialogisk Læsning' både for de 0-3-årige og de 3-6-årige børn. Der findes også sprogpjecer (arbejdspapirer) til mange konkrete børnebøger på kommunens hjemmeside. Hos Center for Læring kan man låne pædagogiske læreplanskasser til sprogarbejdet. Kasserne indeholder f.eks. et eventyr i flere udgaver, udklædningstøj og -dukker i relation til netop det eventyr, spil, udklipsark, sange osv. Der er også kasser om bestemte emner, tablets osv. Se alle mulighederne på hjemmesiden www.centerforlæring.dk. Bogkasserne leveres til Åby Skole, hvor man så kan hente dem. Børn med andet modersmål end dansk har en særlig udfordring i sprogtilegnelsen. Det er vigtigt at bakke forældrene op i at tale deres modersmål med barnet hjemme, for et godt og nuanceret modersmål har stor betydning for tilegnelsen af det danske sprog: Hvis man allerede kender ord, måske endda har en dybdeforståelse af en del ord, er det væsentligt lettere at få det danske ord sat på også. Især i arbejdet med børn med andet modersmål end dansk er det rigtig godt at bruge tid på at give børnene en forforståelse af det, som skal ske: Ture, aktiviteter, højtider osv. Se f.eks. billeder fra sidste års fastelavnsfest før fastelavnsforberedelserne begynder. Brug også tid på at snakke om det efterfølgende. Og så er det selvfølgelig vigtigt for alle børn, at deres forældre taler med dem, synger og læser med dem osv. Og det er særlig vigtigt at rådgive forældre med anden etnisk oprindelse end dansk i forhold til dette, for det er ikke nødvendigvis kendt viden. Biblioteket har børnebøger på mange sprog - eller kan skaffe det. Og i litteraturlisten er der links til forskellige hjemmesider m.m.
Hvad kan du bruge sprogvejlederne i dagtilbuddet til? Vi kan bruges af forældre, dagplejere, pædagoger, medhjælpere og studerende til oplæg om - eller introduktion af - forskellige emner som f.eks.: hvordan arbejder man bevidst med sprogtilegnelse. hvordan hjælper man bedst et barn med specifikke udfordringer i sprogudviklingen. hvordan kan man tilrettelægge arbejdet i små grupper med børn med andet modersmål end dansk. hvordan arbejder man med dialogisk læsning. hvordan laver man en sprogvurdering. hvordan laver man en sprogscreening. hvordan laver man en handleplan efter en sprogvurdering eller -screening. hvordan bruger man TRAS-materialet. hvordan laver man en BCB-test - som oplæg til konsultativt forum med talepædagogen. Vi kan enten samle en lille gruppe, der har brug for viden om samme emne eller komme ud i institutionen eller dagplejen og vejlede dig. Vi kan også deltage i f.eks. sprogtestning sammen med dig og barnet. Inge holder ca. hvert halve år et sprogmøde for hele dagtilbuddets studerende om børns sprogtilegnelse. Sprogpædagoger og andre interesserede pædagoger er velkomne til at deltage. Inge indkalder til mødet i god tid. Sprogvejlederne er: Inge Fynboe Pædagogisk leder i Vuggestuen Silkeborgvej Tlf. 21314182. Mail: ify@aarhus.dk Anne Storgaard Pædagog i SolsikkenÅby, Tlf. 21158526. Mail: asgra@aarhus.dk Anne laver sprogvejlederarbejde i dagtibuddet hver tirsdag.
Hvad er sprogpædagogernes rolle? Alle institutionerne og dagplejen i vores dagtilbud har en sprogpædagog. I enkelte af de integrerede institutioner har både vuggestue- og børnehavedelen en sprogpædagog. Pædagogen deltager i sprogmøderne med vores sprogkonsulent Anette Bendixsen fra Århus Kommune. Der er to årlige møder i vores dagtilbud i forbindelse med udgivelsen af sprog-temabrevet fra B&U, Pædagogik og Integration. Der knytter sig også et temaarrangement en formiddag fra 9-11 til hvert nyt temabrev. Find temabrevene på www.aarhus.dk/temabreve Sprogpædagogerne deltager desuden i interne møder i vores dagtilbud indkaldt af sprogvejlederne. Og de er en del af 'sproggruppen' i vores kompetenceudviklingsforløb. Sprogpædagogerne bærer viden og information med hjem til egen institution/dagpleje, og er ansvarlige for at få informationerne delt med deres kolleger. Sprogpædagogen er også den, det øvrige personale kan hente viden og hjælp til sproglige problematikker hos. Man forventes ikke at kunne svare på alt, men man kan henvise til litteratur, hjemmesider, sprogvejlederne, sprogkonsulenten, talepædagogen eller andre relevante personer. I mange af institutionerne er sprogpædagogen også den, der varetager det særlige sprogstøttende arbejde med børnene, der har andet modersmål end dansk. Sprogpædagogerne vejledes i deres arbejde af sprogvejlederne. Det er altid muligt at få en sprogvejleder ud til institutionen. Se afsnittet her i pjecen om, hvad man kan bruge sprogvejlederen til.
Sprogvurdering Hvornår: Alle børn med dansk som modersmål sprogvurderes i vores dagtilbud medmindre forældrene siger nej tak. Det skal ske før de er fyldt 3,4 år. Hvis personalet vurderer, at der er behov for en test, kan den gennemføres uden forældrenes tilladelse. Det er naturligvis undtagelsen, at vurderingen foretages uden forældrenes accept. Hvorfor: Formålet med at sprogvurdere alle børn er at sikre, at deres sproglige udvikling forløber alderssvarende. Hvis der er områder, hvor barnet har særlige udfordringer, bliver det opdaget i forbindelse med testen, og vi kan lave en handleplan for at støtte barnets sproglige udvikling. Ved "almindelige udfordringer" kan man evt. kontakte sprogvejlederen for at få gode ideer til en sproglig indsats. Ved mere gennemgribende problemer er det vores talepædagog, Malene Bue Andersen, der skal inddrages. Barnet skal i så fald først på konsultationsforum, hvor også forældrene deltager. Her udarbejdes en evt. henvisning til talepædagogen. Hvordan: Vi bruger Ministeriets materiale, som du kan finde via Aarhus Kommunes hjemmeside. Det står også i en mappe i alle afdelinger. Materialet består dels af nogle papirer forældrene skal udfylde, dels af nogle papirer barnets nærmeste pædagog skal udfylde, og dels af materiale der skal bruges i selve testningen af barnet. Hvis du ikke har lavet en sprogvurdering før, kan det være en god idé at lave den sammen med en pædagog, der har prøvet det før eller sammen med sprogvejlederen. Det er ret omfattende selv at sætte sig ind i testen. Efter testningen sendes scoringsarket elektronisk til B&U i Aarhus Kommune af din pædagogiske leder. Vær opmærksom på: Hvis forældrene ikke ønsker en sprogvurdering, eller hvis barnet er startet i institutionen efter det er fyldt 3,4 år, skal der alligevel sendes et scoringsark ind. Så krydser man blot af i rubrikkerne og noterer, hvorfor sprogvurderingen ikke er gennemført.
Sprogscreening Hvornår: Alle børn med andet modersmål end dansk skal sprogscreenes før de er 3,4 år. Aarhus Kommunes definition af at være et tosproget barn er, at begge barnets forældre har et andet modersmål end dansk. Hvis den ene forælder er dansk, og barnet har mødt det danske sprog på et "modersmålslignende niveau" ved fødslen, betragtes barnet ikke som tosproget. Hvorfor: Institutioner med børn med andet modersmål end dansk får tildelt ekstra personaleressourcer. Det kræver en opgørelse over antallet af børn og en vurdering af deres dansksprogede niveau, så vi kan støtte barnets dansksprogede udvikling bedst muligt. Samtidig bruges sprogscreeningerne til at vurdere institutionernes evne til at løfte børnenes sproglige udvikling i løbet af børnehaveårene: Ved skoleindskrivningen testes børnene igen i skoleregi, og niveauet sammenlignes med sprogscreeningen fra 3-års-alderen. Institutionerne får hvert forår resultatet af disse tests. Hvordan: Vi bruger Ministeriets materiale, som du kan finde via Aarhus Kommunes hjemmeside. Det står også i en mappe i alle afdelinger. Materialet består dels af materiale som barnets nærmeste pædagog skal udfylde, dels af materiale der bruges i forbindelse med testningen af barnet. Hvis du ikke har lavet en sprogscreening før, kan det være en god idé at lave den sammen med en pædagog, der har prøvet det før eller sammen med sprogvejlederen. Det er ret omfattende selv at sætte sig ind i testen. Efter testningen sendes alle siderne i sprogscreeningsmaterialet til B&U i Aarhus Kommune af din pædagogiske leder. Vær opmærksom på: Barnets forældre skal underskrive en erklæring på scoringsarkets forside om, hvilket modersmål barnet har. Du skal også spørge til barnets modersmål; på screeningspapirerne kan du læse, hvilke oplysninger, du skal have.
TRAS - Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Hvornår: TRAS er et materiale, du kan bruge, hvis du har en bekymring for et barns sproglige udvikling. Man kan starte med at bruge det, når barnet er to år, og man kan bruge skemaet til barnet er 5-6 år. Hvorfor: Sprogsynet i materialet er bredt og omfatter også f.eks. barnets samspil med andre og evne til at fastholde opmærksomheden. Det kan derfor give dig et godt overblik over barnets udvikling i relation til sprog. TRAS er et udviklingsmateriale, og du kan således følge et barns udvikling gennem flere år på samme skema. Skemaet kan også være med til at afklare, hvor barnets nærmeste zone for udvikling er. Et TRAS-skema kan være et godt forarbejde ved henvisning af barnet til f.eks. talepædagog. Hvordan: Specialpædagogisk Forlag udgiver både grundbogen om TRAS og skemaer til at udfylde på baggrund af observationer i samspil med det enkelte barn. Det anbefales at man læser grundbogen før man bruger skemaet eller at man arbejder sammen med en, der har læst den og kender materialet. Det kunne f.eks. være sprogvejlederen. Vær opmærksom på: Der er udgivet et nyt skema - med nogle ændringer - i 2015. Du kan få et eksemplar af sprogvejlederne eller selv købe den nye version via forlaget. Man kan sagtens bruge de gamle skemaer op, før man anskaffer de nye.
Litteratur om sprog og nyttige links TRAS. En håndbog om sprog og sprogudvikling Special-pædagogisk forlag - alle afdelinger i dagtilbuddet har den Sprogets milepæle. Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh (Dafolo, 2014) - sprogvejlederne har den En bog om sprog - i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Lars Holm og Helle Pia Laursen (red.) (Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2009) Hvis du har ønske om særlig litteratur i forhold til problematikker i forbindelse med børns sproglige udvikling, så henvend dig gerne til sprogvejlederne. Socialministeriets bidrag til opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog - og også en fin forældredel: www.sprogpakken.dk Her kan du læse om sprogkasserne - og hvordan man låner dem: www.centerforlæring.dk Film (fra 2014) til tosprogede forældre om hvordan man kan stimulere børns sprog. Den findes på en del sprog - og er meget anbefalelsesværdig - også til pædagoger: - se filmen på: www.ltk.dk/sprog-er-en-gave
Børnekulissens sprogkalendermateriale. Både til pædagoger og forældre: www.sprogkalender.dk Nationalt Videncenter for Læsning har en fin hjemmeside om børns skriftsproglige udvikling, ideer til gode børnebøger osv. : www.videnomlaesning.dk Hjemmeside med gode apps (bl.a. udvalgt af Søren Gundelach): www.lege-apps.dk Og så selvfølgelig Aarhus Kommunes hjemmeside, hvor du finder alt fra materiale til Sprogvurderinger, håndbogen om 0-3-åriges + 3-6-åriges sproglige udvikling og tema-sprogbreve fra Børn og Unge m.m.: www.aarhus.dk
Oversigt over sprogpædagoger og sprogvejledere Gl. Åby Dagtilbud Ane Hacke D.I.I. Perlen Mail: anph@aarhus.dk Line Rasch D.I.I. Perlen Mail: lihar@aarhus.dk Anne Grandt SolsikkenÅby Mail: asgra@aarhus.dk Gunnel Tarp D.I.I. Hobbitten Mail: angt@aarhus.dk Birgitte Petersen Vuggestuen Nannasvej Mail: pebi@aarhus.dk Rikke Hjorth Vuggestuen Heimdalsvej Mail: ridh@aarhus.dk Kirsten Verner SolsikkenÅby Mail: kiva@aarhus.dk Vivi Stenkjær D.I.I. Perlen Mail: viste@aarhus.dk Inge Fynboe Vuggestuen Silkeborgvej Mail: ify@aarhus.dk Annette Poulsen Dagplejen Åby Tlf. 86 25 62 60 Mail: annettemai@rocketmail.com