Seksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007



Relaterede dokumenter
Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Børns seksuelle udvikling og lege.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Information om afløsning i eget hjem

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse

Opholdssted NELTON ApS

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Hvordan kan forældrene

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Motorik og sprog regler

Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgode og boligindretning i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116.

Praktisk hjælp til indkøb

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

OSTED IDRÆTSFORENING

Stop mobning. -du har også et ansvar

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune

Lokal Handlingsplan mod mobning

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Børn og Unge sekretariatet Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Center for Social og Sundhed Træning og støtte i dit hjem

ICF Etiske Regler Juli 2015

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76

Holbæk Kommunes tilsyn med dagtilbud jævnfør Lov om Dagtilbud for Børn og Unge

Svanen Må vi lege doktor

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Mobbe- og chikanepolitik

Sygefraværspolitik i Statens Administration

SIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE. Etiske Retningslinjer

Sammenhængende børnepolitik

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Frivilligpolitik. Søndergien Kulturhuset& Hvad betyder det at være frivillig?

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene til eleverne printes.

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Træning og hjælp i dit hjem

DØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR!

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)

Center for Social og Sundhed Træning og hjælp i dit hjem

VOLD, MOBNING OG CHIKANE

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Overvåget samvær. En pjece til forældre

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Maglebjergskolens seksualpolitik

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

Derfor bør du give dig selv

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2016

ICF-CY kapitler på området for børn og unge med handicap

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Læring, der giver mening

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

En go` start... fra dagpleje til børnehave.

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Flemming Jensen. Parforhold

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Transkript:

Seksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007 Formål: Side 2 Et seksualvenligt miljø i Fyrparken: Side 2 Etiske overvejelser: Side 2 1

Sociale spilleregler uden for lejligheden: Personalets signaler, opførsel og påklædning Side 2 Beboerens signaler, opførsel og påklædning Side 2 Personalet skal oplyse omkring sex/adfærd Side 2 i offentligt rum Jura: Side 3 Hvad er personalet forpligtet til?: Side 3 Hvordan tolker vi beboerens signaler og grænser? Side 3 Hvem skal involveres og hvordan? Side 4 Støtte og hjælp til seksualitet: Valg af partner Side 4 Kæresteforhold og kursus Side 4 Onani Side 5 Prævention Side 5 Ønske om graviditeter/at blive forældre Side 5 Internettet og telefonsex Side 5 Seksuelt legetøj / Hjælpemidler/ porno Side 5 Køb af seksuelle ydelser Side 6 Seksuelle overgreb: Side 6 Udadrettet seksuel adfærd: Side 6 Formål: - At beskrive den støtte og hjælp der tilbydes beboerne i forhold til deres seksualitet. - At øge livskvaliteten ved at have fokus på alle aspekter i den enkelte beboers liv. 2

- At personalet via observation og samtale kan forsøge at forebygge overgreb og krænkelser. - At oplyse personalet om hvilke forpligtelser og rettigheder de har ved at yde støtte og hjælp til seksualitet. - At henvise til de retslige rammer i forhold til at give og modtage seksuel hjælp og vejledning. Et seksualvenligt miljø i Fyrparken: Åbenhed og anerkendelse samt bevarelse af privatlivet, er vigtigt for at skabe et trygt og positivt seksualmiljø for beboerne. Beboerne skal føle at de kan tale med personalet om emner vedrørende sex, kærester mm. Gennem observation, vurdering og beboerens egne ønsker, skal personalet danne grobund for en løbende samtale om emnet. Etiske overvejelser: Det er vigtigt at beboeren ikke sidder inde med frustrationer som evt. kan løses ved at lære hvordan kroppen fungere mm. Beboeren skal tilbydes et normalt kendskab til deres seksualitet samt vejledning der passer til deres formåen. I tilfælde af at beboeren ikke forstår samtalen, kan det være nødvendigt at anvende billede materiale mm. Dette kan gøres for at bedre kommunikationen og skabe en større forståelse for deres seksuelle interesseområder. Det er vigtigt at personalet gennem samtalen, undersøger om beboeren ønsker at have/udvikle sin seksualitet. Sociale spilleregler uden for lejligheden: Personalets signaler og påklædning. Man skal som personale i Fyrparken fremstå som rollemodel for beboerne. Derfor er det vigtigt at undgå at udsende seksuelle signaler via påklædningen og væremåde. Der er beskrevet retningslinjer om personalets påklædning i personaleorienteringen. 3

Beboerens signaler og påklædning. Beboerens skal vejledes alt efter situationen til hensigtsmæssig påklædning og i indkøb af smart tøj. Dette gøres for at beboeres ikke kommer i en uønsket situation. Personalet skal oplyse omkring sex/adfærd i offentligt rum. Det er personalets opgave at forklare beboeren hvordan signaler, væremåde og påklædning kan opfattes af andre, ved uhensigtsmæssig fremtræden. Ved optakt til onani i fællesrum, skal medarbejderen sende beboeren ind i egen lejlighed. Dette gøres efterfulgt at en samtale omkring opførsel i offentligt rum. Når beboeren har en kæreste med i fællesrummet, må medarbejderen være opmærksom på de andre beboere i gruppen så ingen bliver krænket. Jura: Mindst 3 forskellige love spiller sammen, når der tilbydes seksualvejledning og seksualoplæring. Personalet henvises til at være orienteret omkring: Serviceloven 67 Straffeloven 216-236 Tavshedspligt 27-32 - Samtykke 28, stk. 2-6 Hvad er personalet forpligtet til? Personalet skal have viden om lovgivningen (serviceloven, straffeloven og forvaltningsloven) og det er vores pligt at give informationerne videre til beboerne. Personalet har pligt til at vejlede beboerne til alle aspekter af deres 4

seksualitet, samt pligt til at give bolden videre, i samråd med beboeren, hvis medarbejderen ikke kan håndtere opgaven. Vores opgave er at finde frem til den enkelte beboers forhold til deres seksualitet, samt hjælpe dem med at blive bevidst om deres seksuelle behov og niveau. Vi skal opdage og anerkende beboerens følelser/behov/problemer når de opstår. Dette gælder også når der er tale om bi- eller homoseksualitet. Personalet har tavshedspligt, og må kun videre give oplysninger hvis beboeren samtykker. Hvordan tolker vi beboernes signaler og grænser?: Personalet skal via bl.a. kommunikationsuddannelser, kurser mm. være i stand til at aflæse kropssprog, høre det verbale sprog samt opfange tegn fra beboerne. Vi skal kunne analysere, tolke og gennemskue beboerens behov. Ydermere skal vi kunne vurdere på hvor langt beboeren er i deres seksuelle udvikling/identitet både fysisk, psykisk og socialt. Der udarbejdes en handleplan for det seksuelle samtaleforløb og dokumenteres løbende, for ikke at forulempe beboeren. Dette gøres i samråd med personalet i gruppen og Britta. Hvem skal involveres og hvordan? Beboeren informeres under samtaler omkring seksualitet. Personalet giver oplysningerne videre til det faste personale i gruppen. Dette gøres for at beskytte medarbejderen og sikre beboeren i forhold til straffeloven. Kontaktpersonen starter en løbende dialog omkring seksualitet. Dette kan gøres ved hjælp af evt. billeder, film. Dette beskrives i handleplanen. 5

Når der er brug for mundtlig vejledning af et hjælpemiddel eller en metode, skal der laves en kontrakt i samråd med Britta. Dette gøres for at få nogle faste rammer og aftaler for hvad personalet gør/guider beboeren i, samt for at holde medarbejderens ryg fri. Personalet udfører ikke vejledningen samtidig med at beboeren benytter hjælpemidlet. Vejledningen udføres af det faste personale i gruppen, der påtager sig opgaven og som ikke overskrider egne grænser. Beboeren kan selv vælge hvilket personale beboeren gerne vil tale med, hvis alle er indforstået med valget. I forbindelse med oplæring i fx onani eller samleje, er det en fællesholdning i huset - Fyrparken, at der altid hentes hjælp udefra. Det vil sige, at der vil blive taget kontakt til en seksualvejleder eller en prostitueret alt efter beboerens ønske. Dette foregår altid i samråd med Britta. Forældre og pårørende skal ikke involveres i beboerens seksualitet, med mindre beboeren selv opfordre hertil. Ved store problemstillinger omkring udadrettet seksualitet kan det være til hjælp, at have en dialog med forældrene, men kun hvis begge parter ønsker dette. Støtte og hjælp til seksualitet Valg af partner: I forhold til valg af partner er det vigtigt at personalet er opmærksom på om beboeren er kritisk nok i forhold til valg af partner. Personalet skal hjælpe beboeren til at sige til og fra over for den valgte partner. Dette gøres bl.a. for at beskytte beboeren mod eventuelle overgreb. Det kan også blive nødvendigt for personalet, at gribe konkret ind i en handling/samtale når der opleves at den ene part bliver/kan blive forulempet. 6

Kæresteforhold og kursus: Personalet skal vejlede og tilbyde løbende samtaler gennem kæresteforholdet. Fx kan medarbejderen oplyse om at det kan være muligt at sove sammen, tage i biografen, på ferie sammen og meget mere. Vi oplever, at beboerne kan have svært at finde ud af hvad man skal lave når man er kærester. Derfor kan det for nogen være en løsning at tage på kærestekursus, hvor der bliver fortalt om de ting man bør vide. Personalet kan undersøge om det er muligt at komme på kursus her i nærheden. Spørg en seksualvejleder. Onani: Det er vigtigt at beboerne kender de sociale spilleregler via samtaler og de kulturelle normer. Personalet vejleder beboeren i, at onani skal foregå i egen lejlighed bag lukkede dør. Beboeren kan vejledes i at låse døren, eller at svare vent når personalet eller andre banker på døren. Hvis en beboere har brug for konkret hjælp til onani, kontaktes en seksualvejleder. Prævention: Personalet skal skabe tillid til at kunne vejlede i forskellige præventionsformer, samt til et evt. lægebesøg for at få den rigtige prævention. Der skal oplyses om kønssygdomme og muligheden for sterilisation. Ønske om graviditeter/ at blive forældre: Personalet skal snakke med beboeren og anerkende ønsket om at få børn. Samtidig skal personalet tydeliggøre konsekvenserne ved at have et barn. Det er huset holdning at beboeren ikke kan opfylde rollen som forældre, når beboeren ikke kan tage vare på sig selv, og derfor ikke bør få børn. 7

Internet og telefonsex: Personalet kan ikke forhindre beboeren i at bruge disse kanaler. Men vi kan vejlede og hjælpe til at tage de rigtige beslutninger, igen for at beskytte beboerne mod at komme ud på dybt vand som fx høje regninger eller kontakt med de forkerte mennesker. Det er vigtigt at tage højde for den enkeltes beboeres behov og anerkende behovet. Seksuelt legetøj / Hjælpemidler / Porno: Nogle af vores beboere kan have brug for seksuelt legetøj/hjælpemiddel. Det kan være massageapparater, pornofilm, sexet undertøj mm. Personalet skal hjælpe til at oplyse om hvilke hjælpemidler/seksuelt legetøj der findes på markedet og fremskaffe de ønskede hjælpemidler. Vi vægter højt at det er kvalitets produkter som anskaffes og derfor skal det sikkerhedsmæssige være i top. Der kan ydermere hentes råd og vejledning på hjælpemiddelcentralen. Der er indhentet materiale, kataloger, film og blade, der kan lånes fra personalestuen, som kan give inspiration. Personalet skal løbende vejlede i rengøring og vedligeholdelse af hjælpemidlet. Det er ok at beboerne anvender pornografi i deres lejlighed, så længe det er lovligt og inden for normal området. Personalet må vejlede beboeren i, om materialet kan virke frastødende, samt om det anvendes hensigtsmæssig dvs. om materialet hænger på væggen eller ligger i en skuffe når der fx kommer besøg! Køb af seksuelle ydelser: I nogle tilfælde er verbal information og vejledning ikke tilstrækkeligt, og der kan være brug for konkret oplæring i fx anvendelse af hjælpemidlet/legetøjet, 8

hjælp til onani, hjælp til samleje e. lign. Dette kan være med hjælp fra en seksualvejleder eller en prostitueret. Det er ikke acceptabelt, at medarbejderen giver den direkte hjælp, da det vil give konsekvenser for ansættelsesforholdet. Seksuelle overgreb: Hvis der opstår mistanke om eventuelle overgreb/forulempelse, må personalet kigge efter tegn og handle herpå. Hvis der opleves at beboeren har været udsat for overgreb, skal en evt. hjælp til vejledning/oplæring være en udefra kommende, for at sikre at beboeren ikke oplever hjælpen som endnu et overgreb. Hvis den ene part i et forhold ikke forstår den andens hensigt, kan der være tale om seksuel overtrædelse, der kan føre til anmeldelse og straf. Har man kendskab til en beboer, hvor der er tale om pædofili, incest eller voldtægt samt anden seksuel krænkelse, har man som personale en særlig skærpet indberetningspligt. Udadrettet seksuel adfærd: En beboer kan udvise en udadrettet seksuel adfærd der kan være stødende, eller mod andres vilje. Beboeren har derfor brug for hjælp til at sætte grænser for sine seksuelle lyster, da denne adfærd kan være skadende for den enkelte og dens omgivelser samt ulovlige. Personalet skal hjælpe beboeren til at forstå det forkerte i sin adfærd, stoppe handlingen og vejlede til en hensigtsmæssig adfærd. Personalet må også tage højde for, om handlingen er en seksuel handling eller udtryk for andre behov. 9