Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet



Relaterede dokumenter
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Børnehuset Molevittens formål;

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Forståelse af sig selv og andre

Opholdssted NELTON ApS

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Børneinstitution Hunderup

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Vuggestuen Mælkebøtten

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Basisgruppen i Holmebo

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Sammenhængende børnepolitik

Anmeldt tilsyn Rapport

Viborg Kommune. Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Retningslinjer for den kommunale dagpleje TILSYN TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hvordan kan forældrene

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Natur og natur fænomener:

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Om besvarelse af skemaet

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Praktikstedsbeskrivelse

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Læreplaner for Kernehuset

Indledning. Det betyder bl.a.:

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

Når katastrofen rammer

4. Sociale kompetencer

Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

BØRN OG UNGE LÆRING FOR ALLE JANUAR 2016 KL INSPIRATION LÆRING FOR ALLE DET STARTER I DAGTILBUD

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Læs præsentationer. Præsentation af opstillede til generalforsamlingen Opstillede til generalforsamlingen Indhold

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Hvad lærer børn når de fortæller?

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse

BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Tidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup,

De største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.

Alle skal gerne trække i samme retning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

Transkript:

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet Nedenstående er en sammenligning mellem en fuldt integreret institution som Espebo og Furesø Kommunes værdigrundlag på børneområderne 0-6 år og 6-13 år. De fremhævede punkter er de, hvor det vurderes, at institutionens model adskiller sig positivt i forhold til et todelt dagpasningstilbud (0-6 år adskilt fra 6-13 år). Kommunens vision for det gode børne og ungdomsliv i furesø er: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber I kommunens beskrivelse "Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik for børn med særlige behov lægger kommunen, i sin indledning, vægt på "den røde tråd" og "de bløde overgange". "De bløde overgange" refererer til de mange skift og overgange, som børn og forældre oplever imellem institutioner, skoler og fritidsaktiviteter. Det er kommunens ønske, at disse skift opleves af børnene som koordinerede og fleksible, og at de professionelle har et godt og konstruktivt samarbejde, så der skabes trivsel og tryghed for det enkelte barn. "Den røde tråd" er kommunens ønske om, at der skabes en sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen overfor børn og unge i hele deres opvækst. I nedenstående sammenligning vil det tydeligt fremgå at netop i en fuldt integreret institution som Espebo, lever man allerede op til kommunens vision og til kommunens værdigrundlag på området. Det fremgår tydeligt, at man i væsentlig højere grad er i stand til at tage hensyn til det enkelte individs trivsel og udvikling uden at gå på kompromis med helheden. Specielt på området for 6-13 års børn er der store fordele for børnene, de kender hinanden igennem mange år og har derfor nemt ved at skabe relationer med både jævnaldrende, ældre som yngre børn. Denne gruppe vil også opleve, at overgangen fra småbørnsinstitution til fritidsinstitution vil være nem og glidende. Pædagogerne kender dem allerede, der er ikke behov for at skulle tilkæmpe sig en status i en gruppe, man kender allerede hinanden. 1

Økonomisk er denne model også en fordel for kommunen, da man, qua det store kendskab til børnene hos personalet, vil være i stand til meget tidligere at lave en proaktiv indsats over for børn, som har et ekstra behov for opmærksomhed. Gennem den tætte kontakt mellem hjem og institution, som der naturligt vil være, når man er tilknyttet en institution i så mange år, vil man i langt højere grad kunne koordinere en evt. tidlig indsats over for børn med anden kulturel og sproglig baggrund. Jo tidligere man kan lave denne indsats, jo større er sandsynligheden for en vellykket integration. I en institution som Espebo har personalet, som i andre institutioner, mulighed for at sparre med hinanden i forhold til børn i samme aldersgruppe, men desuden mulighed for at sparre med kollegaer, der arbejder med yngre eller ældre børn. Denne faglige sparring er i høj grad med til at udvikle og motivere personalet og den er til stor gavn for børnene som individer og som grupper. Muligheden for intern rokering imellem stuerne er også en motivationsfaktor for personalet og er samtidig med til at mindske personaleudskiftningen. Dette er endnu en faktor, som er til gavn for børnene og en faktor som kommunen lægger stor vægt på i sin personalepolitik.. ESPEBO BØRNECENTER Espebo er i dag en fuldt integreret institution med børn i alderen fra 0-13 år, fordelt på en vuggestue, 2 børnehavestuer og 2 skolebørnsstuer. Normeringen for de enkelte områder er: Vuggestue: 12 børn Børnehave: 27 børn Skolebørn: 49 børn - med en fremmødeprocent på ca. 70 % i dagligdagen i forhold til normeringen. Økonomisk har Espebo i en lang periode været en veldrevet institution, som er kommet ud med overskud igennem de sidste mange år. Espebo har ry for at være en rummelig institution, som kan håndtere børn, der ikke lige passer ind i normen, og dette vel at mærke inden for de normale personalemæssige rammer for institutionerne. Espebo har, efter en periode med en del personalemæssige udfordringer, igen fået et stabilt og loyalt personale. Et personale, som værdsætter "Espebo modellen". Se en nærmere beskrivelse af dagligdagen i "Pædagogisk tilsyn / Børnemiljøvurdering" fra 6/5-2008. Bestyrelsen har fået tilkendegivelser fra dele af personalet, der viser, at de pågældende er glade for at være ansat i Furesø kommune netop p.g.a. det særlige miljø, der Espebo giver. Hvis de skulle være ansat i en almindelig vuggestue, børnehave eller fritidshjem kunne de lige så godt vælge en arbejdsplads nærmere deres bopæl. 2

0-6 års børn Følgende er set i forhold til "Værdigrundlag på daginstitutionsområdet 0-6 år" og de enkelte punkter er udtræk derfra. Daginstitution som mødested. Skabe trygge rammer Institutionen skal afspejle de forskelligheder som er i det omgivende samfund I forhold til integration har daginstitutionen en særlig opgave i at sikre at børn og voksne bliver en del af helheden For forældre er daginstitutionen et oplagt sted til at etablere netværk Det unikke for "Espebo-modellen" er, at den netop lever op til ovenstående udsagn. De trygge rammer skabes ved at hele personalet kan følge børnene fra 0-13 år, det skaber en sikkerhed og en rolighed hos børnene, som føler sig trygge ved alle de ansatte som de kender igennem mange år, dette smitter også af på børn i 0-6 års alderen. Sidstnævnte gruppe oplever ligeledes stor tryghed ved at have større søskende i samme hus dette er også med til at lette indkøring af nye børn. Netop ved at have den store aldersspredning på børnene, er der en overvejende stor sandsynlighed for, at man altid vil have repræsentanter for forskellige kulturer. Både børn og voksne vil derfor altid kunne opleve "rollemodeller" for en velfungeret integration og lære af dette. Samtidig vil den store aldersspredning i højere grad også afspejle det omgivende samfund, primært i nærmiljøet. Det faktum, at forældrene kommer i den samme institution i mange år, gør det mere naturligt for forældrene at skabe netværk ikke kun med forældre med børn i samme aldersgruppe, men også med forældre, som har yngre/ældre børn i institutionen. Dette vil typisk ske igennem diverse aktiviteter sat i værk af institutionen så som grill arrangementer og "årsfester". Disse netværk er ligeledes med til at fremme integrationen. Barnesyn. Barnet er omgivet af voksne, der forstår betydningen af indlevelse og omsorg Vigtigt at barnet er omgivet af voksne, der kan indgå stabile kontakter Miljøet omkring barnet er alsidigt og med passende udfordringer I det at barnet skal være i institutionen i mange år, vil personalet, på tværs af ansvarsområder, føle et større ansvar for at skabe et velfungerende barn. Barnet vil opleve, at mange voksne vil være der for barnet, da de selv senere i forløbet skal overtage ansvaret for barnet og barnet vil stadig opleve en tæt kontakt til de "gamle" pædagoger. Dette skaber et stabilt miljø, hvor barnet, på trods af evt. sygdom eller udskiftning blandt personalegruppen, altid vil opleve, at der er voksne i nærheden, som barnet kender og som kender barnet og derved skabe et godt miljø for barnet. Qua den langvarige kontakt mellem børn og personale, vil man ved sygdom i personalegruppen, omrokere på personalet, så man aldrig vil opleve, at en børnegruppe pludselig står uden en voksen på stuen, som de kender og føler sig tryg ved. 3

Fællesskab. Udvikling af venskabsrelationer Læring fra ældre børn Som det bliver skrevet i værdigrundlaget "ved at være sammen med mange andre børn opnås yderligere muligheden for, at yngre lærer af ældre og at ældre tager ansvar og drager omsorg for yngre". I Espebo har vi set dette praktiseret på flere forskellige områder og niveauer. 1. Tværgående arrangementer som Novemberfest og udflugter. 2. Fælles gang til skole hvor de større børn er rollemodeller for de mindre 3. Store børn synes det er sjovt at hjælpe til på vuggestue (læse historier, lege og lignende). Novemberfesten er et godt eksempel på, hvordan de små lærer af de store. Under forberedelserne oplever man ofte, at de små børn kigger på de store børn, som øver til stykke. De små børn vil gerne prøve at gøre det samme som de store, og man ser, at de store børn gerne vil hjælpe de små. Det giver en stolthed hos de store børn at kunne hjælpe, og det giver nogen at se op til for de små børn (rollemodeller). Et andet eksempel er den fælles gang til skolen, hvor de nye unge følges med de ældre elever og hvor de ældre elever hjælper de nye elever med at færdes i trafikken. Læring og udvikling. Børn kan lære af hinanden Der skabes mulighed for samarbejde på tværs af institutionerne Barnets læring sker i samspil mellem de individuelle forudsætninger, som barnet har, og det miljø barnet befinder sig i. Når barnet så befinder sig i et miljø, hvor det naturligt omgås børn i mange aldersgruppe, vil det også lære af de større børn, herunder f.eks. relationer mellem børn. 6 13 år børn. Følgende er set i forhold til "Værdigrundlag for fritidshjem, mini- og fritidsklubber" og de enkelte punkter er udtræk derfra. Barnesyn. De voksne tager udgangspunkt i børnenes ressourcer. De voksne har øje for, hvilke børn der har brug for særlig støtte Børn skal indgå i relationer med jævnaldrene samt aldre og yngre børn Det dybe kendskab som de ansatte har til børnene i institutionen giver de ansatte langt større mulighed for at tage udgangspunkt i børnenes ressourcer. De ansatte har langt større mulighed for at understøtte børnene i at lære at træffe valg og øge bevidstheden hos barnets om barnets muligheder og ønsker. 4

De tætte relationer som huset har til både barn og forældre giver pædagogerne en unik mulighed for at træde ind hjælpe børn, som har behov for støtte på et meget tidligt tidspunkt. Det er dokumenteret, at jo tidligere man kan lave en indsats over for børn som behov for støtte, jo nemmere er det at hjælpe, hvilket vil være med til at spare mange penge for kommunen. Netop ved at have en fuldt integreret institution, giver man barnet mulighed for at skabe relationer både med jævnaldrende samt med yngre og ældre børn. Barnet vil altid have både yngre, jævnaldrene og ældre børn omkring sig, hvilket giver barnet mulighed for at øve balancen mellem individuelle og kollektive hensyn samt skabe relationer som er jævnbyrdige på tværs af aldersskel.. Fællesskabet fritidsinstitutionen som mødested. De ansatte skal etablere et miljø, hvor børn og forældre føler sig velkomne Der er et godt samarbejde blandt forældre og de professionelle der er omkring børnene Netop på grund af den lange tids tilknytning til institutionen, er der et naturligt godt miljø mellem de ansatte, forældre og børn. Som forælder føler man sig altid velkommen, og man kan altid finde en ansat, som man kender og kan tale med. I Espebo har man mange arrangementer i løbet af året, som forældrene bakker op omkring og deltager i. Som eksempel kan nævnes Novemberfesten, hvor ca. 200 forældre børn og søskende mødes, og hvor børnene optræder med diverse skuespil og shows. Der afholdes også grillarrangementer for henholdsvis børnehave og skolestue, hvor forældre mødes og laves fælles tilbehør og medbragt mad vendes på grill. For begge arrangementers vedkommende er der stor tilslutning med ca. 60 70 voksne, søskende og børn. Den store tilslutning skal ses i lyset af at manges fritid bliver mere og mere sparsom og værdifuld, og at det kan konstateres at andre fritidsinstitutioner i distriktet har aflyst deres sommerfest på grund af manglende tilslutning. Læring og udvikling. Forældre og de professionelle afstemmer deres forventninger til børnene og til indholdet i fritidsinstitutionen Igen her vil børnene opleve en stor fordel i, at de voksne allerede kender børnene og deres forældre. Afstemningen vil ske løbende gennem barnets opvækst i "huset" og vil derfor i langt højere grad tage hensyn til barnet. Medbestemmelse og indflydelse. De voksne har øje for, at alle børn kommer til orde og får indflydelse De ansatte i institutionen har et dybt kendskab til børnene, til deres stærke og svage sider, til hvem der kravler langs væggene og til hvem der buldrer frem. Dette kendskab bliver brugt til at sikre, at de stille børn kommer til orde og også får medindflydelse på dagligdagen. 5

Kvalificering af den pædagogiske praksis. Den kollegiale sparring og fælles opdagelsesrejse er af stor betydning for kvaliteten af dagliglivet i institutionen En stor fordel for personalet ved at have en integreret institution som Espebo er den faglige vidensdeling, som man kan have internt i huset. Personalet kan vidensdele op mod det enkelte barn og den vej igennem kunne tilpasse sig det enkelte barns behov og personalet vil kunne vidensdele med kollegaerne op mod de store grupper. Begge former for vidensdeling er til gavn for børnene og for institutionen og er med til at skabe en endnu bedre hverdag for børnene i institutionen. 6