Workshop 3, 29. februar



Relaterede dokumenter
Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen

Udvikling i pladsbehov og kapacitet for 0-2 årige børn

Vi afsøger nye veje i praksis. Vi tilpasser tilbud og indsatser, så alle oplever, at vi opnår den bedst mulige kvalitet indenfor rammerne SIDE 1

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Sammenhængende børnepolitik

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Læs præsentationer. Præsentation af opstillede til generalforsamlingen Opstillede til generalforsamlingen Indhold

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Februar 2016 Holstebro Kommune Børn og Unge afdelingen Ferieåret 2016/2017

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Hvordan kan forældrene

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Basisgruppen i Holmebo

Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Unge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Nyhedsbrev for Tangebo

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Den 10. september 2013 Aarhus Kommune

Motorik og sprog regler

Temapakker fra PPR August 2013

REFERAT FRA DIALOGMØDET D

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Børneinstitution Hunderup

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Skoleassistent ekstra vitaminer til undervisningen. Evaluering af forsøg med undervisningsassistenter på fem skoler i Holstebro Kommune

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Christiansø Skole Christiansø Skole - forældretilfredshed April

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Organisering af specialklasseområdet i Holstebro Kommune

Herningegnens Lærerforening DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ HERNING TLF

Udviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen

Kort VÆRD AT VIDE OM PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEMSPLADS. Ådalsparkvej Hørsholm. Tlf august/2011. Side 12

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Indledning. Det betyder bl.a.:

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Mandag den 07. december 2015 Kl. 12:30 Solgården (Ungdomsskolen) Mosevej 9, Mørke

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

GLOSTRUP KOMMUNE. Socialudvalgets møde

Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup,

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Kriseplan 1. Evt. tolk. Leder. Leder. Leder. Leder. Leder.

Oplæg om lektieintegreret undervisning. Data og overvejelser

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udvalget for Børn og Unge Folkeskolen m.v. Drift/Refusion

Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April Sags-id:

Kvindelige meningsdannere

Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011

Børnehuset Molevittens formål;

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Når katastrofen rammer

Børnehave i Changzhou, Kina

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Høring om Landsbyordninger. Baggrundsmateriale

Det talte ord på samrådet gælder

Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden

Bilag F - Caroline 00.00

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

K ære deltager & forældre

Transkript:

Workshop 3, 29. februar OPSAMLING GRUPPE 1: ULFBORG/VINDERUP 1. Visitation - sker på baggrund af en vurdering af den enkelte elevs behov - ønske om, at eleverne er så tæt på almenområdet, som muligt. - Tilbuddet til den enkelte elev skal sikre kvalitet og nærhed Specialklasserne på Vinderup og Ulfborg Skole fastholdes, dog overvejes det, om distrikterne udvides således: Vinderup, Sevel, Borbjerg og Skave Ulfborg, Staby, Vemb, Idom og Naur Sir 2. Specialklasser vs. styrkeklasser Der er behov for både og i Vinderup og Ulfborg 3. Specialkompetence Vinderup og Ulfborg Skole vil gerne være en del af Specialkompetence Holstebro, da vi også har fagpersoner, der har specialiseret praksisviden. Vi vil også gerne benytte praksiskompetencerne i Specialkompetence Holstebro. PPR skal fortsat være en mulighed. Side 1 af 5

GRUPPE 2: FØRSKOLE + PPR Repræsenteret var ledere fra Børnehuset NOVA, Susanne Eg fra Gl. Struervej, Carsten Esager, Steen Frederiksen fra PPR. Fokus på hvordan overgangene kan styrkes. I forhold til skolekonferencerne kan der bygges videre på den solide erfaring der allerede er. I kommunen er der allerede gode overgangssystemer. Vigtigt at der er en afstemning vedr. hvornår det er inklusionsvejledere eller PPR der anvendes. PPR vil gerne på banen i forhold til vurdering af elevernes placering. PPR har nødvendig viden at supplere med. Hvis man har et særligt behov, er det også vigtigt for børnene at have andre som dem at spejle sig i. Jo mindre enheder man har jo mindre fleksibilitet. Ressourcer er vigtigt. Det er nødvendigt for børnene i dagtilbud at vide tidligt hvor de skal gå i skole, det er vigtigt at børnene som andre børn kan sige at de skal på X skole. Kan visitation til specialskole og til special SFH gøres samlet? Side 2 af 5

GRUPPE 3: FORÆLDREPERSPEKTIVET Et ønske om at forældrene også kunne henvende sig til PPR og inklusionsteamet til en drøftelse (særligt hvis ikke forældrene er enige med skolens ledelse). Tid og ressourcer til inklusionsindsatser på skolerne. (lederne) Hvad er vigtigt for prioriteringer indenfor visitationsudvalget: Vidt forskelligt Kammerater! Sociale relationer Specialkompetencer (lærere/pædagoger) Fysisk placering Se det hele barn, så fritiden er også vigtig De 60 børn bliver ekskluderet. - ikke kunne spejle sig i almensporet. Hvem er tovholder for elevernes læringsmål? Tandlægeklinikken og Nørreland skal IKKE i brug til specialklasserne. Tidsplan For de store elever skal der hurtigt svar på! Hvor kommer teamet hen? Det vil være ret vigtigt for mit barn. Jeg kunne godt tænke mig en messe hvor jeg kunne spørge mere ind. Vigtigt at forældrene bliver draget ind! Side 3 af 5

GRUPPE 4: MEDARBEJDERPERSPEKTIV Bekymring for at få styrkeklasserne ud på for mange skoler Fare for at miste fagligheden ved at splitte specialklasserne i stedet for at flytte som et samlet hele Vigtigt at have specialklasserne tæt på almen delen, for at eleverne har mulighed for at spejle sig i almene elever Forbehold i forhold til om personalet har tid til at mødes og videndele mellem special og almen Vigtigt at kunne undervise i både special og i almen, at have timer i begge dele. Det vil være ekskluderende at tænke i at placere specialklasserne i forbindelse med Storåskolen, det er langt fra de tanker, man gør sig i forskning omkring inklusion og specialpædagogiske tiltag. Specialklasserne skal være ude mellem almenklasserne, så de bor side om side på skolerne. Det vil være optimalt at tage udgangspunkt i de erfaringer, personalet har gjort sig på Sct. Jørgens skole de vil meget gerne høres! Der efterspørges mulighed og sted for dette. Vigtigt at lave en ordentligt specialklasse-organisering, og derfor skal vi passe på med at forhale beslutninger. Tid er vigtig for at kunne træffe de rette valg! Ansættelses af personalet skal køre efter den tidsplan, der allerede er sat. Det er placering af eleverne og specialklasserne, der skal have tid. Bekymring for ventetid i forhold til at modtage hjælp fra Specialkompetence Holstebro. Side 4 af 5

GRUPPE 5: AKT + UNGDOMSSKOLEN Bekymring for fjernelsen fra normalområdet. Bekymring for at der udsluses færre elever til normalområdet, det er svært at komme i praktik i en almen klasse, når skolen ikke er tæt på. Der skal være mulighed for tilknytning til en almen skole. Ungdomsskolen har et dårligt ry, de ældre elever vil have dårlig indflydelse på de yngre. Eleverne skal kunne skærmes aldersmæssigt. Det bliver en kæmpe udfordring at have rammer og rumme de yngste elever i tilbuddet. Er der plads og rum nok? Og kan det omvendt blive for stort, for mange specialbørn, med den type vanskeligheder, de plejer at være i mindre enheder med større afstand, end ungdomsskolen kan tilbyde. Er man i et specialtilbud for resten af livet? Der er behov for en ny struktur på området, det er der opbakning til. Godt med det naturlige samarbejde gennem hele skoleforløbet. Behov for små enheder, få relationer af gangen. Der skal tænkes i overtagelse af nye elever Der skal tænkes i udslusning af elever. Der skal være let tilbagetrækningsmuligheder, hvis det almene ikke går. En åben dør. Der mangler viden og forståelse for Ungdomsskolen Side 5 af 5