Understøttende undervisning

Relaterede dokumenter
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Lidt om næste skoleår, eksempler på strukturen for en. Den gode skole skaber vi sammen

Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Raketten - klar til folkeskolereformen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Krop & Kompetencer Den Åbne Skole

Skolereform på Hjallerup skole

Raketten - klar til folkeskolereformen

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Hedegårdsskolen 2015

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Forældre skal kobles på den fagligt fordybende Lektiecafé

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Go On! 7. til 9. klasse

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Egebjerg Mobile Udeskole

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Vi passer på hinanden

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

APV og trivsel APV og trivsel

TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015

Temapakker fra PPR August 2013

Vejledning. Vejledning. Grundskoleindberetning til UVM 2015

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Motorik og sprog regler

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Overordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Evalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

Rammer til udvikling hjælp til forandring

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG

Sorteringsmaskinen. Hej med dig!

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

Helsingør Kommune Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Profilfag Indskoling. Valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Mig som professionel. Fagidentitet

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Folkeskolereform i Hjørring Kommune

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Vejledning til AT-eksamen 2016

Godt at vide, når man skal i 3. klasse

Forståelse af sig selv og andre

6. klasse BLIK OR EUD - Strandpromenaden - Lektionsoversigt

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, KLASSE

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG

Lektiehjælp er ikke obligatorisk. Hvis dit barn ikke skal have lektiehjælp, er fritidshjem og klubber åbne i den tid, der er lektiehjælp.

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge

Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Arbejdsgruppe _nr. 1 Tema Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse

Dette kursus henvender sig til klasser, der skal i gang med nulmanus-filmproduktioner via Filmlinjen.dk.

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Hvad kan børn få ud af at opleve forkyndelse på en sommerlejr? Hvordan kan forkyndelsen blive stærkere af at hænge sammen med et sommerlejrtema?

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Relationel klasseledelse

Dimissionstale d. 28/6 2016

OV0_Våben_Rød. designundervisning i folkeskolen

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

FEEDFORWARD FEEDBACK

Prioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG. På nuværende tidspunkt har Faxe Kommune følgende fritidstilbud til børn i skolealderen:

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Skolemedarbejder 9. klasse. Brugervejledning Optagelse.dk

Hanna Cohen s Holy Communion

Program for læringsledelse

Af Marianne Grønbæk og Henrik Pors. VækstModellen. vejen til den gode samtale

Transkript:

Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014

Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk konsulent Lærebogsforfatter engelsk og tysk Skoleleder på Deutsch Skandinavische Gemeinschftsschule i Berlin www.dsg-schule.de / følg os på Facebook

Hvad er intentionen? At inspirere jer til, hvordan en sammenhængende hverdag med understøttende undervisning kan se ud på jeres skole. At eksemplificere, hvordan fleksibel planlægning kan bygge bro mellem den fagopdelte undervisning og den nye understøttende undervisning. At facilitere et rum, hvor I får ideudviklet og afgrænset ønsker og handlinger for udviklingen på jeres skole. At inspirere jer med en proces, der kan bruges sammen med eget personale/kollegaer.

Fire kerne-spørgsmål Hvordan skal hverdagen se ud på vores skole fra august? Hvordan hænger den understøttende undervisning sammen med den fagopdelte undervisning og alt det andet? Hvordan kan vi tænke ud af boksen og være fleksible i vores planlægning af en længere og mere sammenhængende skoledag? Hvordan undgår vi aktivisme og holder fokus på elevernes læring og trivsel?

Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. lægges i den del af skoledagen, der ligger ud over den fagopdelte undervisning. skal være med til at hæve det faglige niveau og elevernes trivsel. skal give eleverne mulighed for at lære på flere forskellige måder.

Understøttende undervisning handler om at skabe sammenhænge. skal sikre fordybelse både i dybden og bredden. skal nedbryde faggrænser, da den både kan varetages af lærere, pædagoger eller andet kompetent personale. giver endelig tid til alt det, vi normalt ikke har tid til. er skemalagt, men har ikke egne fællesmål. er ikke underlagt reglerne om holddannelse.

Understøttende undervisning kræver nyt syn på skoledagens struktur og rytmitisering. sætter teamet i højsædet. kræver stor grad af fleksibilitet i planlægningen. betyder et farvel til de fire et-tallers tyrani. giver mulighed for at opbygge mange små skoler i den store skole SKOLA 2000.

Organisatorisk Lernbüro / Freiarbeit / Kursus Selvstændigt arbejde med individuelle læringsmål Arbejde med ugeplan Logbog / Portfolio Hvorfor skal alle lære det samme på samme tidspunkt?

Indhold Mere tid til fagundervisning og alt det andet Mulighed for at gå i dybden og for at tage det bredere blik og åbne skolen op Virkeligsnære eksperimenter Knytte sanser til læringen Byen som undervisningslokale udeskole Øge læring og trivsel

Aktører Foreningerne skal ind i folkeskolen Internationale projekter Motivation og bevægelse Lærere / pædagoger / andet kompetent personale Forældre?

Understøttende undervisning udgør differencen mellem den tid, skolerne bruger på den fagopdelte undervisning i fagene og den samlede undervisningstid. afhænger af lokale aftaler. svarer i snit til ca. 35-40 minutter om dagen alt efter klassetrin.

Understøttende undervisning Den samlede undervisningstid: 0.-3. kl.: 30 timer (28) 4.-6. kl.: 33 timer (31) 7.-9. kl.: 35 timer (33) Den samlede tid består af: Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning Pausetid Lektiehjælp / faglig fordybelse

Hvordan planlægges UU? For at den understøttende undervisning skal få succes, skal den planlægges godt. Teamet skal tænke ud af boksen og få øje på de nye muligheder.

Hvordan planlægges UU? Hvordan hænger UU sammen med faglige projekter? Hvordan kan vi få de forskellige aktører i sving? Hvordan kan vi planlægge til til fordybelse og tid til at åbne skolen op? Hvor giver UU bedst mening i morgenbåndet, i forbindelse med pauser eller sidst på dagen? Kan vi være fleksible med besætningen, inddelingerne og summer af UU fra uge / periode til næste?

Teamet skal være omdrejningspunktet for planlægningen. Det selvstyrende team får stor betydning. Årsplanen og periodeplanerne bliver vigtige værktøjer. Nøgleordet er fleksibilitet.

Nu skal I skabe jeres nye hverdag! Idekatalog skal lede til en handleplan UU WS i 6 trin individuelt og med kollegial feedback

UU WS #1 (15 min) Hvad gør I allerede på jeres skole? Skriv tre tanker eller ideer omkring understøttende undervisning og den sammenhængende skoledag på en liste. 5 minutter individuelt Del dine ideer i Fang en makker. 10 minutter med kollegaerne

UU WS #2 (5 min) Saml de bedste ideer. Tilføj de bedste ideer, som du vil tage med hjem til din skole, til din egen liste. 5 minutter individuelt Uddyb gerne eller tegn.

UU WS #3 (10 min) Hvordan kan den understøttende undervisning indgå i en fleksibel planlægning af hverdagen på jeres skole? Tag udgangspunkt i et team eller en klasse og lav en skitse for, hvordan en dag eller en uge kan se ud med understøttende undervisning på skemaet. 10 min individuelt Tænk enten i dybden eller i bredden Er I flere fra samme skole, kan I godt arbejde sammen. Men vælg hurtigt ét fokus!

UU WS #4 (20 min) Fremlæg din plan for en dag eller en uge i grupper på tre. 5 minutter til at fremlægge den første plan. 5 minutter til at få feedback fra de to andre gruppemedlemmer. Byt derefter roller og den næste fremlægger sin plan.

UU WS #5 (10 min) Hvilken feed-back har du fået? Hvordan kommer I videre på din skole? Færdiggør din plan og notér dine nye ideer og forbedringer. Hvad er de første skridt, du skal tage når du kommer hjem? Lav en liste med de første tre punkter.

UU WS # 6 (10 min) Hvordan ser din plan ud? Hvordan vil du komme i gang med at føre den ud i livet? Fang en makker og skitsér kort din plan for en dag eller uge med understøttende undervisning på din skole. Fortæl hvordan du vil komme i gang. Modtag en kort feedback og byt roller.

Rigtig god fornøjelse og tak fordi I legede med!