Når katastrofen rammer

Relaterede dokumenter
NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Hvordan kan forældrene

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Go On! 7. til 9. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Skolereform på Hjallerup skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

KLASSER PÅ NØDHJÆLP. Undervisningsvejledning og elevaktiviteter.

Kvindelige meningsdannere

Årsplan for syvende klasserne

Raketten - klar til folkeskolereformen

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Fransk - 2. fremmedsprog

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Tysk (2. fremmedsprog)

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Hvad lærer børn når de fortæller?

Læreplaner for Kernehuset

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Hedegårdsskolen 2015

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Målstyret undervisning og tegn på læring

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Forslag til pædagogiske læreplaner

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Eleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017

Forståelse af sig selv og andre

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

katastrofen rammer Når Vejledning klasse til temaer og elevaktiviteter

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Om besvarelse af skemaet

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Invitation til orienteringsmøde om overgangen fra ung til voksen

Praktikstedsbeskrivelse

KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version

DIALOGISK LÆSNING, NYE MULIGHEDER Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU

Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse

Raketten - klar til folkeskolereformen

Pædagogiske læreplaner

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Sprog og læsning 2016

Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Mål- og indholdsbeskrivelse for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej Slagelse

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Transkript:

Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse

Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Kort om materialet Læringsmål Formål og Fælles Mål

Tom Van Cakenberghe/Red Barnet Til underviseren Børn oplever aktuelle katastrofer gennem dramatiske billeder i TV, på de sociale medier og gennem de voksnes samtaler. Det kan være svært som forælder, lærer eller skolepædagog at vide, hvordan man skal besvare alle børnenes spørgsmål om katastrofer. Børn søger ofte forklaringer på det, de ser. Børn er bekymrede for, hvad der skal og kan ske. HVORFOR SKAL BØRN ARBEJDE MED KATASTROFER? Forskning viser, at det at tale med børn om krig og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det: reducerer uro, mareridt og angst giver håb om og tillid til, at krig og katastrofer kan forebygges giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden giver håb Det er derfor, at Red Barnet har udarbejdet dette webbaserede undervisningsmateriale. Find onlinetema, elevaktiviteter med mere på: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/indskoling God arbejdslyst!

4 Information til forældre Hvad skal man være opmærksom på? Det er en god idé at forklare børnene, at store katastrofer som jordskælv, tsunamier etc. ikke sker særlig tit. Både større og mindre børn kan også have gavn af en forklaring på, hvem der er truede af sådanne katastrofer, og at vi i Danmark ikke er i risikozonen. Fortæl børnene, at alt bliver gjort for at beskytte de børn, der er direkte berørt af katastrofen. Sørg for, at de ved, at deres forældre og andre voksne vil gøre alt for at beskytte dem, hvis noget lignende skulle ske i Danmark. De skal få oplevelsen af, at de er i trygge hænder. Børn oplever ikke begivenhederne ens. Yngre børn vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem, mens større børn og teenagere vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom teenagere tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle børn bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati. Som underviser er det en god ide, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt børnene. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt, end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på et barns spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til barnet med et svar. Når der arbejdes med katastrofer i skolen er det en god idé at orientere forældre om, hvorfor man arbejder med temaet, og hvad børnene skal lære. Når en konkret katastrofe rammer ude i verden, kan forældre være meget i tvivl om, hvad de selv skal gøre og hvordan de skal tale med deres børn. Red Barnet har udarbejdet seks gode råd, som du som lærer kan give videre til din klasses forældregruppe. På siden for undervisere, kan du finde følgende dokumenter: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/ indskoling Et brev til elevernes forældre om Når katastrofen rammer Et brev med Red Barnets seks gode forældreråd til, hvordan man taler med sit barn om katastrofer i verden.

Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet For hvem Materialet er henvendt til elever og undervisere fra 0.-3. klasse. Hvornår? Det kan bruges i forbindelse med, at en katastrofe netop er indtruffet et sted i verden, eller fordi underviseren oplever et behov for, at eleverne har brug for redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om katastrofer. Materialet kan også bruges som en del af emner om børn i andre lande og til at perspektivere børnenes eget liv. Hvorfor? Materialet kan give eleverne en forståelse af, hvordan man kan hjælpe børn i katastrofer. Tidsforbrug Som underviser vælger man selv, hvor lang tid man vil bruge på materialet, men det er enkelt opbygget og udarbejdet til enkelte lektioner eller moduler. 5

Kort om materialet Undervisningsmaterialet Materialet er webbaseret og består af små undervisningsforløb med udgangspunkt i illustrationer, billedserier og aktiviteter. Illustrationerne fortæller en historie om børn i katastrofeområder, men det er børn, der får hjælp. Billedserierne, viser billeder fra steder i verden, hvor livsvilkårene er ganske anderledes. Materialet kan give eleverne en viden og et beredskab til at forstå vilkårene for børn i katastrofeområder, der geografisk set er langt væk, men som alligevel er tæt på grundet mediernes dækning af katastroferne. Temaet har fokus på børn i katastrofeområder og på hvordan den rette hjælp kan redde og markant forbedre børns liv. I materialet er der lagt vægt på tre former for hjælp, der alle sikrer nogle af børnenes helt basale rettigheder, nemlig skolegang, nødhjælp og leg og tryghed. Download konkret vejledning til elevaktiviteterne på sitet for undervisere: www.redbarnet.dk/megafonen/lærere/nårkatastrofenrammer/ indskoling Læringsmål Arbejdet med Når katastrofen rammer til 0.-3. klasse har to læringsmål som fokus. Eleverne skal kunne fortælle om, hvordan man hjælper børn i katastrofer. Eleverne skal deltage i en samtale om de billeder og tegninger, de arbejder med, der fortæller om hvordan børn andre steder i verden lever et markant anderledes liv end deres eget.

Formål og Fælles Mål Folkeskolens formål og Når katastrofen rammer Temaet Når katastrofen rammer lægger sig op ad centrale dele i Folkeskolens formål, idet der i materialet er stor fokus på områder som: forståelse for andre lande og kulturer, menneskets samspil med naturen, oplevelser og fordybelse, stillingtagen og handlen, deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter. 7 Færdigheds- og vidensmål (Fremstilling) 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fælles Mål Materialet dækker elementer fra fagene dansk og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover er der elementer fra tankerne bag Innovation og entreprenørskab. Her er uddrag fra nogle af de relevante fælles mål for 0.-3. klassetrin, som materialet er målrettet til og kan være med til at opfylde: Dansk (1.-2. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (Læsning) Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål. Eleven kan samtale om budskabet i en produktion Eleven har viden om produkters budskab.

Færdigheds- og vidensmål (Kommunikation) Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven har viden om turtagning Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde Eleven har viden om enkle samtaleformer. Dansk (3.-4. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (læsning) Eleven kan formulere enkle læseformål Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning. Færdigheds- og vidensmål (kommunikation) Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (0.-3. klassetrin) Færdigheds- og vidensmål (levevilkår) Eleven kan forklare, hvordan omgivelser påvirker sundhed Eleven har viden om bolig og nærmiljøs indvirkning på sundhed. Færdigheds- og vidensmål (rettigheder) Eleven kan samtale om børns rettigheder i relation til familie og skole Eleven har viden om børns grundlæggende rettigheder. Innovation og entreprenørskab Materialet er desuden målrettet Innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen omverdensforståelse, der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Understøttende undervisning Materialet kan anvendes i den understøttende undervisning, hvis lærerne og pædagogerne fx gerne vil tage en aktuel katastrofe og/eller hjælpearbejde op i undervisningen. Materialet vil kunne bruges som en del af et emne om børn i andre lande eller specifikt fx til hjælpearbejde og børn i katastrofer. Arbejdet med dette emne vil kunne supplere og understøtte undervisningen i de nævnte fag.