Børns udvikling og naturen



Relaterede dokumenter
Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse i naturen

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

FOrside. Hej. skal vi lære?

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Alsidige personlige kompetencer

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Guldsmeden en motorikinstitution

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Kendetegn på labyrintproblemer:

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

De pædagogiske læreplaner og praksis

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Sommer Juni, Juli, August

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC

Klub Æblebørn. April 2013

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Læreplan for vuggestuegruppen

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Hvad har du stjålet fra dit barn i dag?

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

Pædagogiske læreplaner.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Gode tiltag i dagplejen i Allerød FOA

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Vi vil være bedre Skolepolitik

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Den voksne går bagved

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Læs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Pædagogiske læreplaner

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Evaluering af læreplaner 2013

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag

Transkript:

Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang

45 minutter Sanserne vores adgang til verden Kroppen som grundlæggende vilkår Den professionelle voksne i børnenes hverdag Naturens om medspiller Referencer: Grethe Sandholm og Mogens Hansen

Sanserne adgang til verden, adgang til udvikling og adgang til andre mennesker Sanserne: udvikles og bruges allerede tidligt i fosterstadiet Men! -når vi fødes er kun 30 % af nervecellerne aktive, resten skal først stimuleres/aktiveres af det omgivende miljø.

De tre primære sanser De primære sanser: Taktiksansen (berøring) Vestibulærsansen (ligevægtsansen) Proprioceptive sans (muskel led sans - kinæstetisk sans).

Taktilsans (berøring) Særligt mund, fødder og ansigt. Berøring, smerte, temperatur, tryk. Nogen forstyrres nemt ved berøring

Vestibulærsansen (ligevægtsansen) Placeret i det indre øre. Registrerer hovedets bevægelser. Ubevidst og bevidst balance. Samarbejder med synet. Voksne er utrænede pga for meget havblik. Kan give rygproblemer mm.

Proprioceptiv sans (muskel-led sans - kinæstetisk sans) Er afhængig af de to andre sanser. Registrerer musklernes spænding og lemmernes stilling. Kroppen som en samlet dynamisk enhed. F.eks: Øje/ hånd koordination forståelse af rum og retning At gribe Præcision At løfte en mælkekarton

De fire sekundære sanser - Dem vi godt kan undvære Syn lugt høre smage

Motorik og bevægelse - Kroppen som grundlæggende vilkår Nogle grundlæggende vilkår: du er din krop kroppen bliver som den bliver påvirket lille krop imiterer stor krop kroppen husker Bevægelsesglæde

Du er din krop I hvilke situationer oplever du, at denne påstand gør sig gældende?

Lille krop imiterer stort krop Børnene ser og spejler de voksne: er det sjovt at bevæge sig? er det rart at være ude? er vi trygge ved naturen?

Kroppen husker Læring og de forskellige intelligenser Kroppens hukommelsesknager Viden og forståelse relaterer sig til steder, oplevelser og følelser.

Bevægelsesglæde Bevægelsesglæde afhænger af egen formåen, samspil med andre samt omgivelsernes beskaffenhed

hvorfor er der vigtigt med et velstimuleret sanseapparat og god motorik? Fordi børnene dermed frigør hjerne og opmærksomhed til andre ting, f.eks. samspil med andre Fordi god motorik skaber succes og sundhed - Også senere i livet. - Forskning viser at fysisk aktive børn har større selvtillid, højere strestærskel, er gladere og klarer sig bedre i boglige fag

Børnenes kropsudvikling - de voksnes ansvar De voksne opstiller rum og rammer for børnenes kropslige udvikling De voksne skal sikre at: Børnene motiveres til at lege og laver aktiviteter, der stimulerer alle sanser. Børnene kommer hen hvor underlag og omgivelser udfordrer kroppen Bringe de børn i bevægelse/ro, som ikke selv gør det

hvordan er kropskulturen i din institution? Signalerer de voksne kropslighed og bevægelsesglæde?

Opmærksomhed Børn fødes med både nysgerrighed og opmærksomhed over for verden. At få retning på opmærksomheden, så man sanser og oplever det vigtige, - det er noget, børn lærer af deres voksne. Der skal to ting til, dels nysgerrige voksne og dels en aktiv brug af krop og sansning.

Rettet opmærksomhed Når kroppen kan selv, er blevet automatiseret, kan opmærksomheden investeres i at erfare og lære. Uden en viljestyret opmærksomhed er der så at sige ikke hul igennem til verden. Rettet opmærksomhed giver mulighed for: At forstå, At øve sig, At lære, At have et positivt samvær med andre

Nysgerrige voksne er gode at lære opmærksomhed af. Nysgerrige voksne gør fire ting sammen med børn: at pege, så barnet hjælpes til at fokusere på det vigtige og betydningsfulde; det er ikke altid det mest sansemæssigt pågående, Vi peger med pegefingeren men også med blikkets retning og stemmen at vise, det at finde ting frem, fordi man som den voksne synes, at det her er vigtigt indtil det livsnødvendige, at forklare, nysgerrige voksne forklarer om alting, nu skal I se, nu skal du høre; at fortælle, der er fortællinger uden om alting, historier, eventyr, sange, myter; remser marie marie marolle

Mogens Hansen: Man kan tvivle på, om der er nok af nysgerrige voksne (og nok tid!) til at dække børne-befolkningens behov for at lære sig en viljestyret opmærksomhed. Dagplejer: Vi kom helt ned på knæ for at studere livet i græsset på nært hold. Nu kan jeg bedre indleve mig i hvordan mine børn oplever skoven.

At opleve At opleve handler om at opsøge det spændende og møde skrækken og rædslen til kanten af, hvad man har mod til. Klatre, holde en edderkop og høre de forfærdende eventyr. Vi kender det hos de voksnes vanvidsidrætter (ekstremsport) som elastikspring, fjeldklatring, rafting.

At forstå og erkende Det handler om at få mening og opleve sammenhæng i erfaringer og oplevelser

Tillid, tryghed, samspil Børn går imidlertid kun på jagt efter erfaringer hvis deres liv er - nogenlunde - i orden. Hvis de har og føler tilknytninger til deres nære voksne, og hvis de indgår i kommunikative og sociale fællesskaber, hvor de føler, de hører til. Mogens Hansen

Hjernen udvikles ved brug af krop og sanser Hjernen er indrettet til at få input fra sanser og krop Hjernen venter sig at få informationer ind fra aktiv kropsbrug, sansning og undersøgen. Det er den indrettet til gennem årmillioner. Hvis vi snyder den, så den får informationerne ind som elektroniske punkter og lysprikker fra en computerskærm, styret af en lille vissen hånd på joysticken, så bliver hjernen snydt. Hjerneforsker Kjeld Fredens: Man kan godt sætte et barn på en stol ved et bord og lærer det noget, men man har virkelig oddsene imod sig...

Samspil med andre Fællesskab, fællesskab og atter fællesskab

Flow Man kan opleve flow ved at kunne, at turde, at spille tæt sammen med andre eller blot ved at føle kroppen arbejde, når man løber. Flow er når udfordring matcher kompetencer. Flow er fuldstændig fordybelse og at miste fornemmelsen af tid og sted, at bruge sig selv optimalt og dog føle en tilstand af lethed. Aktiviteten i sig selv giver motivationen og man ved at man vil lykkes med det. Flow kan give følelse af mening med livet

Hvad kan naturen?

Nogen former for kropslighed bliver pludseligt muligt

Naturen byder på kropslige udfordringer og sanselige indtryk

Naturen byder på følelsesmættende oplevelser

Rammerne skifter og nedbryder vaner

Naturen udfordrer opfindsomheden (Vigsø og Nielsen 2006)

og skærper koncentrationen (Vigsø og Nielsen, Grahn)

Brug af redskaber Et tov til at holde fast i på vejen gennem vildnisset En opvaskebalje til at samle små dyr fra søen eller skovbunden i Et tæppe til at slappe af på Poser til at samle i