Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige



Relaterede dokumenter
Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2011 i institutioner for de 0-6 årige

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige

Clearinghouse forskningsserien

15:23 FORSKNINGSKORTLÆGNING, KVALITETSVURDERING OG ANALYSE AF UDVIKLINGEN I SKANDINAVISK DAGTILBUDSFORSKNING FOR 0-6-ÅRIGE I ÅRET 2013

Clearinghouse forskningsserien

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2007 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2008 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen)

forskning dagtilbud Forskningskortlægning og -vurdering af skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2015

forskning dagtilbud NCS NATIONALT CENTER FOR SKOLEFORSKNING

forskning dagtilbud NCS NATIONALT CENTER FOR SKOLEFORSKNING CLEARINGHOUSE RESEARCH SERIES 2019 NUMBER 33

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews.

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens juni 2014

Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6-årige (førskolen)

Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i grundskolen

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Danske lærebøger på universiteterne

NOV Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

Metodebeskrivelse for vidensnotat om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Samfundsvidenskaben og dens metoder

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

11.12 Specialpædagogik

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Revision af de aldersopdelte fokusområder i ICS: modsætningsfyldte vilkår

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Manuskriptvejledning pr Bachelorprisen

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

undervisning, praktik og vejledning på Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Google Scholar. Søgning. Udgiver Google

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

The Joanna Briggs Institute Database EBP

Nyhedsbrev - september 2010

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Analyseinstitut for Forskning

Forskningskortlægning. til gavn for fastholdelse, øget optag og forbedrede resultater i de gymnasiale

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Artikler

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Følge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder

Vidensmedier på nettet

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Didaktik i børnehaven

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

Et oplæg til dokumentation og evaluering

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

KVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Hånd og hoved i skolen

FORSKNINGSKORTLÆGNING AF HÅNDTERBARE FORHOLD TIL GAVN FOR FASTHOLDELSE, ØGET OPTAG OG FORBEDREDE RESULTATER I ERHVERVSUD- DANNELSERNE

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

VIA University College VIA Bibliotekerne CINAHL Plus

Mellem skole og praktik

Transkript:

Clearinghouse forskningsserien 2014 nummer 19 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige af Trine Kløveager Nielsen Hanna Bjørnøy Sommersel Neriman Tiftikci Stinna Vestergaard Michael Søgaard Larsen Tomas Ellegaard Jan Kampmann Thomas Moser Sven Persson Niels Ploug

København 2014 Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige 2

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning er en enhed ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Titel Copyright Clearinghouse Forskningsserien. Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige 2014 by Danish Clearinghouse for Educational Research ISBN 978-87-7684-838-5 Reviewgruppe Professor Jan Kampmann, Roskilde Universitet Professor Sven Persson, Malmö Högskola Professor Thomas Moser, Høgskolen i Vestfold, Direktør Niels Ploug, Danmarks Statistik Lektor Tomas Ellegaard, Roskilde Universitet Assistance til reviewgruppen Medarbejdere fra Clearinghouse Sektion Forfattere Dansk Clearinghouses referencenummer Postdoc Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Michael Søgaard Larsen, Trine Kløveager Nielsen, Hanna Bjørnøy Sommersel, Neriman Tifticki, Stinna Vestergaard og Rikke Eline Wendt Teknisk rapport Trine Kløveager Nielsen, Hanna Bjørnøy Sommersel, Neriman Tiftikci, Stinna Vestergaard, Michael Søgaard Larsen, Sven Persson, Jan Kampmann, Thomas Moser, Niels Ploug, Tomas Ellegaard. Projekt SR20 Publikationsmåned og -år Marts 2014 Denne rapport citeres som Kontaktadresse (adresse, telefon, e-mail) Nielsen, T.K., Sommersel, H.B., Tiftikci, N., Vestergaard, S., Larsen, M.S., Ellegaard, T., Kampmann, J., Moser, T., Persson, S. & Ploug, N., (2014). Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i institutioner for de 0-6-årige. Clearinghouse Forskningsserien.2014:19. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København NV msl@dpu.dk http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/ 3

4

Forord Dette er den syvende forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i institutioner for de 0-6-årige. Kortlægningen behandler forskning publiceret i 2012. Seks tidligere kortlægninger har behandlet forskningen fra 2006-2011. Projektet er gennemført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning som et samarbejdsprojekt med Danmarks Evalueringsinstitut. Projektet støttes af Utdanningsdirektoratet i Norge og Skolverket i Sverige. Dataindsamling, analyse og manuskriptskrivning har fundet sted fra 1. april 2013 til 31. december 2013. Clearinghouse har i projektet igen i år arbejdet sammen med en reviewgruppe af førende skandinaviske forskere på feltet. Reviewgruppen har også i år ydet en stor og værdifuld arbejdsindsats ikke mindst med at tilvejebringe en pålidelig kvalitetsvurdering af forskningen. År for år er forskningen på feltet vokset. I år er den mere omfattende end nogensinde før, derfor har gruppens arbejde i år været betydeligt. Danmarks Pædagogiske Bibliotek har på effektiv vis bistået med søgninger og med at fremskaffe de mange artikler, bøger, afhandlinger og rapporter, som denne rapport er baseret på. Det skal de have tak for. Endelig siger vi i Clearinghouse tak til Enheden for Dagtilbud for Børn, Danmarks Evalueringsinstitut, for samarbejdet om opgaven med specialkonsulent Persille Schwartz og områdechef Anne Kjær Olsen. Redaktionen er afsluttet i december 2013. Michael Søgaard Larsen København, 3. december 2013 5

6

Sammenfatning Hvad ønsker vi at få at vide? Arten og kvaliteten af skandinavisk forskning i året 2012 i dagtilbud for de 0-6-årige gennem en forskningskortlægning og forskervurdering. Hvem ønsker at vide det og hvorfor? Projektet er udført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning som et samarbejdsprojekt med Danmarks Evalueringsinstitut. Projektet støttes af Utdanningsdirektoratet i Norge og Skolverket i Sverige. EVA anvender resultatet af den gennemførte forskningskortlægning og -vurdering til udarbejdelse af årsrapporten Bakspejlet og som baggrundsdata i Nordic Base of Early Childhood Education and Care (NB-ECEC). Hvad fandt vi frem til? Først og fremmest blev det konstateret, at den øgede opmærksomhed på dagtilbud, som har kunnet iagttages gennem de senere år i de skandinaviske lande, nu er slået igennem også i forskningen i form af en kraftig forøgelse af forskningen regnet i antallet af projekter. Forøgelsen i antallet af projekter er hovedsageligt forbundet med en øgning i antallet af undersøgelser fra Norge. Der blev i året 2012 publiceret 83 undersøgelser om dagtilbud for de 0-6-årige. Heraf havde 16 data fra Danmark, 47 fra Norge og 25 fra Sverige, mens fem udover skandinaviske data også havde data fra ikke-skandinaviske lande. 67 af undersøgelserne har god videnskabelig kvalitet. Det pædagogiske personale er undersøgelsesgenstand i 70 % af årets studier. I 48 % indgår børnene. Forældre indgår i 9 % af undersøgelserne. Flertallet (84 %) af årets undersøgelser inddrager et bredere samfundsmæssigt perspektiv i undersøgelsens analyser. Et sådant perspektiv findes ikke i de resterende 16 % af undersøgelserne. 40 % af undersøgelserne anvender et etnografisk design, efterfulgt af tværsnitsstudier (25 %) og holdningsundersøgelser (17 %). I årets forskning er der 31 % af studierne, som anvender kvantitativ analyse. Feltets typiske forskning har et kvalitativt design. De 67 undersøgelser om institutioner for 0-6-årige i Skandinavien, udgivet i 2012 med tilfredsstillende forskningskvalitet, er inddelt efter fem prædefinerede temaer, som der er opmærksomhed på i praksis og policy på feltet. De valgte temaer berøres i 44 af de 67 undersøgelser. Temaerne er: De yngste børn Sprogudvikling Dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer som læringsmiljø Udvikling af dagtilbud Dagtilbuddets betydning 7

Hvordan kom vi frem til disse resultater? Projektet har haft tre hovedfaser: Først afsøgte vi alle relevante kilder efter forskning udkommet i året 2012. Derpå sorterede vi de fundne undersøgelser for at sikre, at kun relevant forskning blev medtaget. Den relevante forskning blev endelig genbeskrevet og kvalitetsvurderet. Hele arbejdsprocessen er gennemført med et software, EPPI, udviklet specielt til dette formål ved London University. Hvor kan man finde mere information? Undersøgelsen indgår i Evidensbasen, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har etableret, se: http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning Her findes også et link til det forskningsgrundlag, Konceptnotatet, som styrer forskningsprocessen i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Sammesteds er der også adgang til Clearinghouse s Notat om forskningskvalitet, som redegør for grundlaget for kvalitetsvurderingen Data fra undersøgelsen indgår også i databasen NB-ECEC (Nordic Base of Early Childhood Education and Care) om forskning i dagtilbud for de 0-6-årige. I databasen kan der søges på tværs af studier fra DCU s kortlægninger af årene 2006-2012. Databasen er tilgængelig på http://www.nb-ecec.org Man kan læse mere om udvalgte dele af forskningen i Danmarks Evalueringsinstituts magasin Bakspejlet, som redegør for, hvilken ny forskning der er identificeret og fundet af god kvalitet, samt formidler resultater af udvalgte studier omsat til en pædagogisk kontekst. Udvalgte dele af forskningen bliver ligeledes præsenteret i magasinet Vetuva, som udgives af det norske Utdanningsdirektorat. 8

Indhold 1 Baggrund... 13 1.1 Baggrund og problemfelt... 13 1.2 Formål... 13 1.3 Reviewgruppe... 13 1.4 Rapportens struktur... 14 2 Forskningskortlægningen metodisk set... 17 2.1 Design og metode... 17 2.2 Kortlægningens begrebsmæssige univers... 17 2.3 Søgning... 19 2.3.1 Anvendte søgeprofiler... 21 2.4 Screening: kriterier for inklusion og eksklusion... 23 2.4.1 Fase 1: Referencescreening... 23 2.4.2 Fase 2: Fuldtekstscreening... 24 2.5 Genbeskrivelse og kvalitetsvurdering af studier... 24 2.6 Samlet oversigt over reviewprocessen... 26 3 Karakteristik af forskningen i 2012... 29 3.1 Almen karakteristik... 29 3.2 Sigte, design og metode... 30 3.3 Indhold... 34 3.4 Vurdering af forskningskvalitet... 37 4 Udvalgte temaer fra forskningen i 2012... 41 4.1 De yngste børn... 42 4.1.1 Introduktion... 42 4.1.2 Rammer for dagtilbuddet... 43 4.1.3 Læring... 46 4.1.4 Opsummering... 50 4.2 Sprogudvikling... 51 4.2.1 Introduktion... 51 4.2.2 Pædagogisk arbejde med sproglig udvikling for flersprogede børn... 51 9

4.2.3 Opsummering... 53 4.3 Dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer som læringsmiljø... 54 4.3.1 Introduktion... 54 4.3.2 Dagtilbuddets fysiske rammer som læringsmiljø... 55 4.3.3 Dagtilbuddets strukturelle rammer som læringsmiljø... 64 4.3.4 Opsummering... 67 4.4 Udvikling af dagtilbud... 69 4.4.1 Introduktion... 69 4.4.2 Innovation og fornyelse... 70 4.4.3 Pædagogisk ledelse... 73 4.4.4 Kobling mellem praksis og forskning... 76 4.4.5 Opsummering... 77 4.5 Dagtilbuddets betydning... 78 4.5.1 Introduktion... 78 4.5.2 Dagtilbuddet som institution for opdragelse og civilisering... 78 4.5.3 Dagtilbuddets betydning for specielle grupper af børn... 80 4.5.4 Syntetisering af forskning... 82 4.5.5 Opsummering... 83 5 Perspektiver... 84 5.1 Forskningen i tal... 84 5.1.1 Antallet af hits fra søgninger... 84 5.1.2 Relevans af studier... 85 5.1.3 Antal inkluderede studier... 86 5.1.4 Studier fordelt på lande... 87 5.1.5 Publiceringssprog... 88 5.1.6 Omfang... 91 5.2 Forskningens design og metode... 91 5.2.1 Design... 91 5.2.2 Formål... 95 5.2.3 Anvendte metoder... 96 5.2.4 Validitet... 98 5.2.5 Evidensvægtning... 98 5.3 Forskningens indhold... 100 5.3.1 Aktører... 100 10

5.3.2 Undersøgelsesfokus... 102 5.3.3 Institutionelle aspekter... 104 5.3.4 Dagtilbuddet i samfundet... 106 5.3.5 Tematiske tendenser... 107 5.4 Forskningskortlægningen... 108 6 Appendiks 1: Et eksempel på en genbeskrivelse... 110 6.1 EPPI-Centre data extraction and coding tool for education studies Version 2.0... 110 6.2 Review specific keyword guideline... 121 7 Appendiks 2: Resuméer og indeksering af 67 undersøgelser omtalt i kapitel 4... 123 8 Appendiks 3: Samlet oversigt over kortlagte undersøgelser... 252 9 Appendiks 4: Tidligere års forskning fordelt på temaer... 259 9.1 De yngste børn... 259 9.2 Sprogudvikling... 260 9.3 Dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer som læringsmiljø... 263 9.4 Udvikling af dagtilbuddet... 267 9.5 Dagtilbuddets betydning... 270 11

12

1 Baggrund 1.1 Baggrund og problemfelt Dette er den syvende årsrapport fra forskningskortlægningen og kvalitetsvurderingen af den skandinaviske forskning om dagtilbud for 0-6-årige. Rapporten behandler feltets skandinaviske forskning udgivet i 2012. De tidligere udgivne seks rapporter er under udgivelser tilgængelige på Clearinghouse s hjemmeside: http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/ I metodisk henseende er arbejdet med årets kortlægning som helhed gennemført som tidligere. En samlet fremstilling af kortlægningens metodiske grundlag er i kapitel 2. Her er også beskrevet de få, nødvendige afvigelser, der har været i år i forhold til tidligere år. Forskningskortlægningerne er gennemført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på baggrund af et initiativ fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem disse to institutioner. Projektet er tillige finansieret af Skolverket (Sverige) og Utdanningsdirektoratet (Norge). Kortlægningerne sigter mod at gøre indhold og resultater af forskningen om institutioner for de 0-6-årige mere tilgængelige, således at den indsigt, forskningen kan bidrage med, kan deles af flere. En sådan bedre indsigt kan skabes ved løbende at udarbejde oversigter over resultaterne fra feltets kvalificerede og relevante forskning. 1.2 Formål Formålet har været at finde, kortlægge og vurdere al relevant og kvalificeret forskning om dagtilbud for 0-6-årige fra året 2012 i Danmark, Norge og Sverige. Herved kan to mål realiseres: 1. At lette adgangen til god skandinavisk forskning på dagtilbudsområdet for pædagoger, administratorer, policy-makers og forskere ved at skabe overblik over den eksisterende forskning, der gennem peer review er vurderet til at leve op til internationalt anerkendte kvalitetskriterier. 2. At synliggøre god skandinavisk forskning i dagtilbud for de 0-6-årige i international sammenhæng, blandt andet ved at data fra det her gennemførte projekt indgår i Nordic Base of Early Childhood Education and Care (NB-ECEC). 1.3 Reviewgruppe Clearinghouse har sammensat en reviewgruppe til arbejdet med forskningskortlægningen og vurderingen: 13

Professor Sven Persson, Malmö högskola, Sverige Lektor Tomas Ellegaard, Roskilde Universitet, Danmark Professor Jan Kampmann, Roskilde Universitet, Danmark Professor Thomas Moser, Høgskolen i Vestfold, Norge Direktør Niels Ploug, Danmarks Statistik, Danmark. Da der i år viste sig at være rigtig mange, nye forskningsprojekter på feltet, var det nogle måneder inde i forløbet med kort varsel nødvendigt at assistere reviewgruppen. Reviewgruppen blev her assisteret af postdoc Ole Henrik Hansen, IUP, Aarhus Universitet. Reviewgruppens medlemmer er alle selv aktive forskere på dagtilbudsområdet. Det har derfor været nødvendigt specielt at sikre, at der i arbejdet ikke forekom habilitetsproblemer. Ved fordelingen af årets studier er eventuelle habilitetsproblemer blevet åbent drøftet i reviewgruppen. Reviewgruppemedlemmer, der har haft roller som medforfatter, projektdeltager eller forfatter på et af årets projekter, har fået deres projekter vurderet af andre fra reviewgruppen. Hvis et medlem af reviewgruppen tidligere har fungeret som medforfatter sammen med en forfatter til et af årets studier, er genbeskrivelsen og kvalitetsvurderingen ligeledes gennemført af andre. 1.4 Rapportens struktur Det metodiske grundlag for forskningskortlægningen og -vurderingen er gennemgået i kapitel 2. Her beskrives den systematiske fremgangsmåde anvendt i forskningskortlægningen: Fra bestemmelse af begreber og scope, til søgeunivers, søgeprofiler, søgninger og søgehits, over screening for relevans af alle hits. Dernæst beskrives den genbeskrivelse og kvalitetsvurdering, som er udført for alle relevante undersøgelser. I kapitlet redegøres der både for fremgangsmåder og det grundlag, de hviler på. I forbindelse med kvalitetsvurderingen tildeles alle relevante studier en lav, middel eller høj evidensvægt. Dette anvendes til at finde frem til den forskning, som er rapporteret på en måde, der kan fæstes lid til. Kapitel 3 giver en samlet karakteristik af årets forskning både ud fra sigte, indhold, resultater, forskningsdesign og -metode og kvalitet. Her behandles alle relevante undersøgelser om dagtilbud for 0-6-årige fra 2012. Kapitel 4 er alene baseret på de undersøgelser, som er vurderet som pålidelige, dvs. som har fået middel eller høj evidensvægt. Kapitlet gennemgår fem temaer: De yngste børn, Sprogudvikling, Dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer som læringstilbud, Udvikling af dagtilbud samt Dagtilbuddets betydning. Temaerne er valgt, så årets undersøgelser sættes i spil i forhold til aktuelle og væsentlige problemstillinger for praksis og policy i dagtilbud for 0-6-årige i Skandinavien. Det sidste og femte kapitel er skrevet med udgangspunkt i fremstillingen i kapitel 3 og 4 med inddragelse af data fra tidligere års analyser. Sigtet er at give et overordnet billede af årets forskning på området både i lyset af tidligere års forskning og i lyset af den internationale forskning på feltet. Der er derudover fire appendikser: I kapitel 6 er der et eksempel på en fuld genbeskrivelse og kvalitetsvurdering af en enkelt undersøgelse. Kapitel 7 indeholder resuméer fra alle undersøgelser, som er omtalt i kapitel 4. Kapitel 8 indeholder referencerne til alle 14

de undersøgelser, som indgår i årets forskningskortlægning, som den er beskrevet i kapitel 3. Kapitel 9 indeholder en oversigt over tidligere års studier, som behandler temaerne fra dette års kortlægning. Med undtagelse af referencerne i kapitel 9 er alle referencer fra 2012, og de indgår derfor i teksten uden angivelse af årstal. 1 1 Enkelte sekundære referencer er fra tidligere år, hvilket er angivet. 15

16

2 Forskningskortlægningen metodisk set 2.1 Design og metode Denne kortlægning er i videnskabsteoretisk henseende baseret på to dokumenter fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Konceptnotat samt Notat om forskningskvalitet. 2 Begge dokumenter er iterative de revideres løbende baseret på den erfaring, som Clearinghouse indhøster under sit arbejde med evidens, som siden 2006 har fundet sted sammen med mange forskellige grupper af førende internationale uddannelsesforskere. Den konkrete arbejdsproces består i systematisk og transparent gennemløb af en række trin, hvor der anvendes særlige metoder. Dette er forud for processen beskrevet i en protokol. Trin og metoder behandles i kapitlet her. Der er anvendt et særligt software for at sikre systematik og transparens. EPPI-Reviewer er anvendt til at sikre transparens i kortlægningens proces: fra søgninger, referencer, screening af referencer, genbeskrivelser og til kvalitetsvurderinger. 3 I dette software er hele reviewprocessen knyttet til alle årets undersøgelser gennemført og dokumenteret. Kommunikationen om processen undervejs mellem reviewgruppens medlemmer internt og mellem reviewgruppen og Clearinghouse er også transparent og tilgængelig ved, at alle mails og referater fra møder er gemt. Forskningskortlægningen er skabt i et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra Clearinghouse og reviewgruppen. Forskningskortlægningen kan der redegøres for på grundlag af genbeskrivelser og kvalitetsvurdering af alle relevante undersøgelser. I EPPI-Reviewer findes en spørgeramme udviklet af EPPI-Centre ved Institute of Education, University of London, til brug for arbejde med systematiske reviews og forskningskortlægninger i pædagogik- og uddannelsesforskning. Denne spørgeramme er her suppleret med en ekstra spørgeramme, der i sit indhold omhandler dagtilbudsfeltet. Den sidstnævnte spørgeramme er udformet af reviewgruppen i samarbejde med Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. 2.2 Kortlægningens begrebsmæssige univers Den opgave, der skal løses, er: at foretage en forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2012 i dagtilbud for de 0-6-årige. Det heri indeholdte begrebsmæssige univers bestemmes som beskrevet herunder: Skandinavisk indebærer, at der skal være tale om undersøgelser udført i ét eller flere af de skandinaviske lande: Danmark, Norge og Sverige. Dvs. at undersøgelser, for at kunne indgå, skal have data fra et eller flere af de skandinaviske lande. Undersøgelser, der derudover har data fra andre lande, indgår også. 2 http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/konceptnotat/ 3 EPPI-Reviewer. Softwaren er nærmere beskrevet på producentens hjemmeside: http://eppi.ioe.ac.uk 17

Forskning skal forstås som primær forskning, der er afrapporteret i overensstemmelse med sædvanlige forskningsmæssige fremgangsmåder med det sigte at undersøge ekspliciterede forhold. Undersøgelser, der er udført i studieøjemed, indgår ikke. For eksempel indgår opgaver på BA-, master- og kandidatniveau ikke. Ph.d.-afhandlinger erhvervet i et af de skandinaviske lande indgår dog. Vi efterspørger kun primær rapportering af forskning. Derfor er populære fremstillinger, lærebøger, ren forskningsformidling, videnskabelige metodediskussioner etc. ikke relevante. Rapportering af primær forskning skal som minimum indeholde et forskningsspørgsmål, en metodedel og en konklusion. Kravet, der stilles til forskningsrapporteringens form, er derudover, at der relateres til anden forskning i form af teori eller empiri. 4 Sådanne krav skal forsøgs- eller evalueringsrapporter også leve op til, hvis de skal inkluderes. Både evaluering og forsøgsarbejder kan have karakter af primær forskning. Konsekvensen heraf er, at studier af evaluerende karakter, som indeholder et forskningsspørgsmål, en metodedel og en konklusion, kun medtages, hvis de er relateret til den eksisterende forskningslitteratur i form af kendt empiri, kendte teoridannelser eller ekspliciterede, kendte metodologier. Det er endvidere et krav, at der skal være redegjort nærmere for, hvordan bevægelsen fra empiriske data til konklusion er foretaget. Det skal således eksplicit fremgå, hvordan dataanalysen er foretaget. 2012 skal være året for publicering af undersøgelsen. Tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse (dataindsamling, analyse etc.) spiller ingen rolle her. Den enkelte undersøgelse indgår kun i kortlægningen én gang. Er der fx i 2012 publiceret en artikel om en undersøgelse, der er behandlet i en tidligere kortlægning, indgår denne ikke igen. 5 Daginstitutioner forstår vi i denne rapport altid som dagtilbud for de 0-6-årige børn. Desuden forstår vi ved institutioner i Danmark: dagpleje, vuggestue, børnehave og integrerede institutioner, i Norge: daghjem, barnehage og familiebarnehage og i Sverige: daghem, familjedaghem, lekskola og förskola. 6-årige kan gå i børnehaveklasse; derfor indgår disse også. I bestemmelsen af den institutionelle ramme har det været et krav, at studierne adresserer relevante institutioner både i sigte, dataindsamling og resultater. Fx indgår studier, der undersøger et forhold både i skole og dagtilbud for 0-6- årige, alene hvis det i sigte, data og resultater har bidrag, der særskilt beretter om dagtilbuddene. Kun forskning, der direkte forholder sig til institutionaliserede dagtilbud for 0-6-årige i skandinaviske lande, medtages. Det er således ikke tilstrækkeligt, hvis et studie kun implicit kan eller kunne have betydning for dagtilbud. Vi søger ikke viden om børn, forældre eller pædagoger generelt. Vi søger viden om dagtilbud. Kravet er, at barne-, forældre- eller pædagogperspektivet skal være eksplicit behandlet i forhold til dagtilbud. 4 For at det kan hævdes, at et studie relaterer sig til anden forskning, bør dette gøres mere uddybende end gennem enkelte referencer til anden forskning. 5 Den pågældende artikel vil dog blive knyttet til projektet i Nordic Base of Early Childhood Education and Care (NB-ECEC). 18

Der er anvendt dansk terminologi i forskningskortlægningen: Udtrykket dagtilbud for børn eller dagtilbud er anvendt som samlet betegnelse for daginstitutioner for de 0-6-årige. Når en undersøgelse angår en enkelt dagtilbudstype, anvender vi den særlige (nationale) betegnelse for denne fx børnehaven eller förskolan (Sverige). 6 2.3 Søgning Det ovenfor beskrevne begrebsmæssige univers og scope har fungeret som udgangspunkt for valg af databaser og ressourcer. I de udvalgte databaser og ressourcer er der derefter anvendt søgeprofiler, der også er skabt ud fra dette univers. Sigtet med arbejdet er at finde hele årets forskning på det undersøgte felt. Derfor er der på forskellig vis arbejdet med både nationale bibliografiske baser, nationale forskningsdatabaser, gennemgang af kernetidsskrifter samt afsøgning af en international pædagogisk database. Søgningerne er suppleret med referencer indhentet fra reviewgruppen. Derudover er alle relevante referencer undersøgt for, om de giver yderligere, relevante referencer. Clearinghouse har udført alle søgningerne i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Reviewgruppen har haft mulighed for at drøfte og korrigere både valgte ressourcer og baser samt anvendte søgeprofiler. Reviewgruppen har ligeledes haft mulighed for at foreslå nye referencer. Der er indkommet 10 referencer fra reviewgruppen, som ikke allerede var fundet. Afsøgte databaser og ressourcer samt antal hits fremgår af Tabel 2.1. Alle søgeprofiler og hits er lagt ind i softwaren EPPI-Reviewer. 6 Vi har dog fastholdt samme titel for publikationen som for de tidligere års kortlægninger. 19

Ressource Søgedato Hits Cristin (Norge) 18/04/2013 25 Bibsys (Norge) 18/04/2013 128 Libris (Sverige) 8/04/2013 201 Skolporten.com (Sverige) 16/04/2013 11 Diva-portal.org (Sverige) 17/04/2013 22 Bibliotek.dk (Danmark) 18/04/2013 125 Forskningsdatabasen.dk (Danmark) 9/04/2013 227 ERIC (Proquest) 9/04/2013 46 Håndsøgning af 11 skandinaviskeog europæiske tidsskrifter April /2013 48 Referencer fra reviewgruppen 10 Referencer fra reference 7 Tabel 2.1: Foretagne søgninger og hits Også i år har det været nødvendigt med en række ændringer i de udførte søgninger. For hvert år er det sigtet at finde al forskningen i databaser og ressourcer med de søgemuligheder, der stilles til rådighed. De anvendte søgeprofiler er angivet i afsnit 2.3.1. I Norge er det fortsat forbundet med store udfordringer at finde forskningen. Bibsysdatabasen er fælleskataloget for de norske biblioteker, der erstatter den tidligere Norsk bogfortegnelse (NORBOK). Desværre kan der fortsat ikke i denne base, som i Norbok, søges på udgivelsesland, kun på udgivelsessted (bynavne) eller sprog (norsk og nynorsk). I systemet er der imidlertid data om udgivelsesland disse er blot ikke søgbare udefra. I forbindelse med dette projekt har vi fået Bibsys til at søge på udgivelsesland Norge indefra i systemet og levere os alle hits fra denne søgning. Dette har reduceret udfordringerne forbundet med de norske data. Det er dog fortsat et alvorligt problem, at det norske forskningsdokumentationssystem, Cristin, stadig ikke giver mulighed for professionel afsøgning med vanlig boolsk logik. 7 To forhold gør dog, at årets norske forskning alligevel må anses for dækket: Ni af de ti forslag fra reviewgruppen kom fra gruppens norske medlem, og i år er antallet af gennemsete tidsskrifter væsentligt forøget. De svenske søgninger i Libris og skolporten.com er gennemført præcis som tidligere år. Det svenske nationale forskningsdokumentationssystem, forskning.se, er i lighed med tidligere år ikke blevet anvendt til dette formål. Problemet med forskning.se er dels søgesystemets relative uanvendelighed til specifik søgning, dels databasens orientering mod projekter, ikke mod publicering knyttet til projekter. For Sveriges vedkommende er 7 Søgning efter boolsk logik indebærer, at man kan kombinere flere termer (fx emneord, udgivelsesår, udgivelsessted osv.) ved at benytte en af de tre operatorer, og eller ikke. 20

der derfor i stedet søgt i www.skolporten.com samt i år suppleret med søgning i Divaportal.org, der er et dokumentationssamarbejde for svenske universiteter. De danske søgninger er som sidste år foretaget i bibliotek.dk. Der er også som tidligere år søgt efter danske undersøgelser i Forskningsdatabasen.dk, der nu på grund af bedre indrapportering giver en mere fuldstændig dækning af feltets forskning. Ud over de nævnte baser er det også i år blevet overvejet at søge i nationale artikeldatabaser: den danske (Artikelbasen), norske (Norart) og svenske (Artikelsök). Dette er imidlertid fravalgt. Vi har fastholdt dette fravalg, da vi fortsat skønner, at forskning i dagtilbud for 0-6-årige ikke primært publiceres i nationale tidsskrifter. Det forholder sig snarere sådan, at der i de skandinaviske lande primært publiceres i rapport, bogform eller international artikel, og at der derefter eventuelt formidles sekundært i de nationale tidsskrifter. En del af forskningen publiceres primært i de skandinavisk/nordiske tidsskrifter: Scandinavian Journal of Educational Research, Nordisk Pedagogik samt Nordisk Barnehageforskning. Disse tre tidsskrifter er derfor håndsøgt særskilt for året 2012. I år er der som supplement hertil også håndsøgt yderligere otte internationale tidsskriftstitler i 2012- årgangene. ERIC (i CSA-versionen), verdens største pædagogiske database, er som tidligere år blevet afsøgt for internationale eller udenlandske bidrag på feltet fra skandinaviske forskere. 2.3.1 Anvendte søgeprofiler Cristin: Title search done individually for each of these words: daginstitusjon* OR barnehage*or familiebarnehage*or daghem* OR førskol* OR dagt* OR daycare* OR kindergarten* OR nursery school* OR preschool* OR creche OR early childhood education Only: 2012 Only: Tidsskriftsartikkel eller Bok eller Rapport/avhandling eller Del av bok/rapport Bibsys: (daginstitusjon? eller barnehage? eller familiebarnehage? eller daghem? eller førskol? eller dagt? eller daycare? eller kindergarten? eller nursery school? eller preschool? eller creche? eller early childhood education? Eller D=(372.2? OR 372.11? OR 643.5? OR 362.712?) og årstall = 2012 og (materiale = e-bøker eller bøker eller doktoravhandlinger) AND Udgivet i Norge (Bibsys søgte selv på denne profil, da dette endnu ikke er muligt for eksterne brugere) Libris: 21

ÅR:2012 AND land:sw AND (kl:em-c.01 OR kl:eab.01 OR förskolan OR daghem OR lekskola OR förskolepedagogik OR familjedaghem OR dagis) Skolporten Listen over svenske doktorafhandlinger er blevet screenet for relevante bidrag til kortlægningen. Alt der kunne være relevant er uploadet. Diva-portal.org [Förskol* OR daghem OR lekskola* For: År=2012 FOR: Avancerad sökning forskningspublikationer, Artikel, forskningsöversikt, Doktorsavhandling, Refereegranskat, Övrigt vetenskapligt] Eller [ECE OR Early childhood education OR preschool* For: År=2012 FOR: Avancerad sökning forskningspublikationer, Artikel, forskningsöversikt, Doktorsavhandling, Refereegranskat, Övrigt vetenskapligt] Bibliotek.dk: ul=dk og (dk=37.21 eller dk=37.22 eller dk=24 eller dk=37.28 eller daginstitution? eller børnehave? eller dagpleje? eller vuggestue? eller førskole? eller småbørnspædagogi? eller dagtilbud?) og år=2012 og ma=(fag1 og bå) Forskningsdatabasen: daginstitution?=børnehave?=dagpleje?=vuggestue?=førskole?=småbørnspædagogi?=dagtilbud?=presch ool?=kindergarten?=daycare?=creche??="nursery school?"="early childhood education" With filter: 2012 ERIC (norway* OR norwegian OR denmark* OR danish OR sweden? OR swedish OR scandinavia* OR nordic) AND (LV(Early childhood education) OR LV(kindergarten) OR LV(preschool education)) Timespan 01012012-31122012 Håndsøgning af 11 tidsskrifter 2012-årgangen Disse tidsskrifter er i alle 2012-årgangs numre håndsøgt efter artikler om skandinaviske dagtilbud: Scandinavian Journal of Educational Research Nordic Studies in Education Nordisk Barnehageforskning European Early Childhood Education Research Journal 22