Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse
|
|
- Claus Nygaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Vidensnotatet om pædagogisk ledelse er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om pædagogisk ledelse. Vidensnotatet tager afsæt i en systematisk forskningskortlægning om pædagogisk ledelse udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning i 2014: Forskningskortlægning. Pædagogisk ledelse. Undersøgelsesspørgsmål og afgrænsning Undersøgelsesspørgsmålet for vidensnotatet om pædagogisk ledelse er identisk med det undersøgelsesspørgsmål, som er formuleret i kortlægningen fra Rambøll: Hvilke metoder og indsatser inden for pædagogisk ledelse, herunder evalueringskultur, har effekt på eller betydning for elevers læring, trivsel og udvikling?. Dato Ref. thj 1/7 Ligeledes anvendes den samme definition og afgrænsning i videnspakken, som er beskrevet i den eksisterende kortlægning fra Rambøll: Pædagogisk ledelse afgrænses til ledelse, der er relateret til skolens pædagogiske mål, såsom elevernes læring, trivsel eller udvikling. Kortlægningen er baseret på en forståelse af, at pædagogiske, organisatoriske og administrative aspekter af skoleledelse ikke kan adskilles meningsfuldt fra hinanden. Dette understøttes bl.a. af Robinson, Hohepa & Lloyd (2009), der fremhæver, at skoleledelsens allokering af materielle, intellektuelle og menneskelige ressourcer i overensstemmelse med de pædagogiske mål har stor betydning for børns læring. Idet skolelederen i praksis uddelegerer mange ledelsesopgaver, indbefatter undersøgelsen af pædagogisk ledelse også uddelegeret ledelseskompetence. Dertil ses både på direkte ledelse og ledelse gennem etablering af faste praksisser, kontekster eller organisatoriske strukturer. Det kunne fx være en evalueringskultur, der i henhold til opdraget har særlig fokus i kortlægningen. Pædagogisk ledelse omfatter dermed også, hvilke redskaber der anvendes til ledelsen af skolen, og hvordan skolen er organiseret. Evalueringskultur forstås som en fælles praksis, hvorigennem der løbende indsamles systematisk viden om den pædagogiske udvikling på en skole med henblik på at levere feedback om eksisterende praksis og initiativer og/eller pege på muligheder for udvikling og etablering af nye. Evalueringskultur afgrænses til evaluering af specifikke pædagogiske mål med henblik på at styrke elevernes udbytte af undervisningen og er således en Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 del af den pædagogiske ledelse. Evalueringskulturen dækker både summative og formative evalueringspraksisser. Derimod er der med denne definition ikke fokus på den del af evalueringspraksis, der sigter mod at tilvejebringe dokumentation til det politiske niveau. Forskningskortlægningen undersøger betydningen af pædagogisk ledelse på henholdsvis elevernes trivsel, læring og udvikling. Trivsel refererer til børns almene psykiske og sociale velvære. Problemadfærd, såsom mobning, vold eller kriminalitet, såvel som patologisk adfærd, er ikke omfattet af kortlægningens trivselsbegreb. Med læring forstås styrkede kundskaber eller færdigheder. Design for udvikling af vidensnotat Søgeprocessen Der er gennemført to separate søgeprocesser: en i forbindelse med international viden og en i forbindelse med skandinavisk viden. Fælles for de to processer er, at der er fokuseret på indsamling af såkaldt metaviden, det vil sige udgivelser, der samler og syntetiserer en væsentlig mængde sekundær litteratur inden for et område. Her kan der fx være tale om systematiske reviews, systematiske forskningskortlægninger, systematiske litteraturreviews/deskresearch, metaanalyser eller lignende. De skandinaviske søgninger har haft særligt fokus på at identificere praksisnær viden, der er mest muligt omsættelig i en dansk uddannelseskontekst. Der er inkluderet enkeltudgivelser, hvis der ikke var tilstrækkelig skandinavisk metalitteratur. 2/7 For vidensnotatet om pædagogisk ledelse gælder det særskilt, at der er gjort brug af den eksisterende forskningskortlægning om pædagogisk ledelse (2014), og at der er suppleret med samme søgestreng på EUD- og gymnasieområdet udelukkende i Education Resources Information Center (ERIC) i forbindelse med den internationale litteratur. Desuden er der gennemført skandinaviske håndsøgninger. Håndsøgningerne er foretaget på udvalgte vidensproducenters hjemmesider fra 2012 og frem til Derudover er der søgt i skandinaviske databaser fra med samme søgestrenge som i Rambøll-kortlægningen, men hvor der udelukkende er inkluderet studier fra EUD- og GYM-området. Internationale udgivelser Søgninger Der er udelukkende søgt efter internationale udgivelser i den internationale database ERIC. Afgrænsninger Der er udelukkende søgt efter udgivelser publiceret på dansk, engelsk, norsk og svensk. Der er udelukkende søgt efter udgivelser publiceret i perioden januar 2003 januar Der er søgt efter udgivelser, der omhandler sammenlignelige skolesystemer, det vil sige skolesystemer i OECD- eller EU-lande. Der er udelukkende søgt efter studier, der omhandler EUD- og gymnasieområdet. Skandinaviske udgivelser Databasesøgninger De skandinaviske databasesøgninger er udført i følgende databaser: Oria (NO) NORA (NO)
3 SwePub (SE) DIVA (SE) Forskningsdatabasen (DK) bibliotek.dk (DK) Evidensbasen (DK). Der er så vidt muligt anvendt ens søgestrenge (med sproglige tilpasninger) i de forskellige databaser. Da skandinaviske databaser er langt mindre effektive at søge i og indekserer langt færre udgivelser end fx ERIC, har det været nødvendigt at foretage omfattende håndsøgninger. Håndsøgninger Skandinaviske håndsøgninger er blevet udført hos centrale vidensproducenter, herunder: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Det Nationale Forskningcenter for Velfærd (SFI) Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Rådet for Børns Læring Nationalt Center for Erhvervspædagogik Gymnasiepædagogik/SDU Kunnskapssenter for utdanning Utdanningsforskning.no Nordic Institute for Studies in Innovation, Research and Education (NIFU) Velferdsforskningsinstituttet NOVA Nasjonalt organ for kvalitet i utdanninga (NOKUT) NordForsk Skolforskningsinstitutet Skolverket Skolporten ifous.se (innovation, forskning och utveckling i skola och förskola). 3/7 Afgrænsninger Der er udelukkende søgt efter udgivelser publiceret på dansk, engelsk, norsk og svensk. Der er udelukkende søgt efter udgivelser publiceret i perioden efter Screening, herunder kriterier for inklusion og eksklusion Al litteratur er screenet på baggrund af de herunder anførte eksklusionskriterier. Litteratur identificeret i de internationale søgninger Inklusion Studiet undersøger, hvilke former for pædagogisk ledelse, herunder evalueringskultur, der har effekter på eller betydning for elevers læring, trivsel og udvikling. Eksklusion
4 Forkert dokumenttype: Studiet redegør ikke for empirisk forskning. Følgende betragtes ikke som empirisk forskning: editorials, kommentarer, anmeldelser, policydokumenter, lærebøger, biografier, rent teoretiske udgivelser og konferencepapirer. Specialer, masteropgaver mv. eksluderes. Forkert type studie: Studiet er ikke metalitteratur, det vil sige udgivelser, der samler og syntetiserer en væsentlig mængde sekundær litteratur inden for et område, fx systematiske reviews, systematiske forskningskortlægninger, systematiske litteraturreviews/deskresearch, metaanalyser eller lignende. Forkert udgivelsestidspunkt: Studiet er ikke publiceret i perioden januar 2003 januar Forkert land: Studiet indeholder ikke data fra OECD- eller EU-lande. Det vil sige, at studiet ekskluderes, hvis empirien ikke er indsamlet i et af disse lande. Forkert uddannelsesområde: Studiet undersøger ikke aktiviteter, der finder sted i relation til EUD- eller gymnasieområdet. Forkert sprog: Studiet er ikke publiceret på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Forkert scope: Studiet undersøger ikke effekter på eller af betydning for elevers trivsel, læring og/eller udvikling. Forkert scope: Studiet undersøger kun betydningen af vilkår for skoleledelse på elevernes læring, trivsel og/eller udvikling. Udefra definerede forhold, som har betydning for ledelsen af skolerne, såsom skolernes størrelse, autonomi eller baggrundsvariable, er ikke omfattet af pædagogisk ledelse. Forkert scope: Studiet ekskluderes, hvis der i studiet kun søges efter effekter, der indtræder efter ungdomsuddannelsesniveauet. Forkert scope: Studiet undersøger indsatser eller praksisser på klasserumsniveau, der ikke i undersøgelsen er forbundet med den pædagogiske ledelse af skolen. Det vil sige, at studiet ekskluderes, hvis indsatsen eller praksissen ikke er skolebaseret. 4/7 Yderligere screeningskriterier Utilstrækkelig information: Studier, der ikke kunne ekskluderes på baggrund af titel-/abstract-screening. Litteratur identificeret i de skandinaviske søgninger Inklusion Studiet undersøger, hvilke former for pædagogisk ledelse, herunder evalueringskultur, der har effekter på eller betydning for elevers læring, trivsel og udvikling. Eksklusion Forkert dokumenttype: Studiet redegør ikke for empirisk forskning. Følgende betragtes ikke som empirisk forskning: editorials, kommentarer, anmeldelser, policydokumenter, lærebøger, biografier, rent teoretiske udgivelser og konferencepapirer. Specialer, masteropgaver mv. eksluderes. Forkert type studie (NB: anvendes kun, i tilfælde af at der kan identificeres metalitteratur i de skandinaviske søgninger): Studiet er ikke metalitteratur, det vil sige udgivelser, der samler og syntetiserer en væsentlig mængde sekundær litteratur inden for et område, fx systematiske reviews, systematiske forskningskortlægninger, systematiske litteraturreviews/deskresearch, metaanalyser eller lignende.
5 For håndsøgninger gælder: Forkert udgivelsestidspunkt: Studiet er ikke publiceret i perioden fra januar 2012 og frem. For databasesøgninger gælder: Forkert udgivelsestidspunkt: Studiet er ikke publiceret i perioden januar Forkert land: Studiet indeholder ikke data fra OECD- eller EU-lande. Det vil sige, at studiet ekskluderes, hvis empirien ikke er indsamlet i et af disse lande. For håndsøgninger gælder: Forkert uddannelsesområde: Studiet undersøger ikke aktiviteter, der finder sted i relation til grundskole-, EUD- eller gymnasieområdet. For databasesøgninger gælder: Forkert uddannelsesområde: Studiet undersøger ikke aktiviteter, der finder sted i relation til EUD- eller gymnasieområdet. Forkert sprog: Studiet er ikke publiceret på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Forkert scope: Studiet undersøger ikke effekter på eller af betydning for elevers trivsel, læring og/eller udvikling. Forkert scope: Studiet undersøger kun betydningen af vilkår for skoleledelse for elevernes læring, trivsel og/eller udvikling. Udefra definerede forhold, som har betydning for ledelsen af skolerne, såsom skolernes størrelse, autonomi eller baggrundsvariable, er ikke omfattet af pædagogisk ledelse. Forkert scope: Studiet undersøger indsatser eller praksisser på klasserumsniveau, der ikke i undersøgelsen er forbundet med den pædagogiske ledelse af skolen. Det vil sige, at studiet ekskluderes, hvis indsatsen eller praksissen ikke er skolebaseret. 5/7 Yderligere screeningskriterier Utilstrækkelig information: Studier, der ikke kunne ekskluderes på baggrund af titel/abstractscreening. Diskussion: Der er tvivlsspørgsmål i forhold til inklusion/eksklusion, der skal drøftes med en kollega. Screeningsproces Screeningen foregik i tre trin: 1) Den samlede litteratur, som blev identificeret i søgningen, blev gennemgået på baggrund af titler, årstal og eventuelt abstracts. 2) Den litteratur, som var tilbage efter screeningen i trin 1 (cirka 60 studier), blev screenet på baggrund af titler, årstal og abstracts med henblik på at nedbringe antallet af studier til et antal, som var realistisk at inddrage i videnskondenseringen (33 studier). 3) I forbindelse med videnskondenseringen blev et antal studier ekskluderet efter gennemlæsning af studierne. Den anvendte referenceliste indeholder 20 studier. Yderligere litteratur I forbindelse med gennemlæsningen af litteraturen blev et mindre antal studier identificeret ved hjælp af referencer i de studier, der var identificeret i søgningerne. Disse studier blev inkluderet i referencelisten og blev videnskondenseret.
6 I vidensnotatet er der desuden foreslået relevant dansk litteratur, som beskriver forskningen inden for pædagogisk ledelse. Denne litteratur er foreslået på baggrund af forslag fra ekspertgruppen og håndsøgninger. Videnskondensering Efter søge- og screeningsprocessen beskrevet ovenfor er de centrale resultater og konklusioner fra udgivelserne blevet systematisk registreret og kondenseret med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvad kan man lære af den internationale forskning? Hvad ved man fra kontekstnær skandinavisk forskning og vidensproduktion? Hvordan kan denne viden bringes i anvendelse? Analyserammen for videnskondenseringen af hvert studie udgøres af fem centrale temaer inden for pædagogisk ledelse, som er beskrevet i forskningskortlægningen fra Rambøll: 1) udvikling af skolens professionelle kapacitet, 2) organisering af den samarbejdende skole, 3) læringskultur og faglig progression, 4) skolelederens rolle i udviklingen af undervisningspraksis og 5) evalueringskultur. Derefter er produktionen af det egentlige vidensgrundlag til videnspakken gennemført, hvor fokus har været på formidling i en kort og anvendelsesorienteret form efter følgende principper: Fokus på målgruppen (læringskonsulenter og praktikere) og på lokal anvendelse af den indsamlede viden Fokus på en pointedrevet formidling, hvor de mest centrale og anvendelige pointer i vidensgrundlaget klart og konkret fremhæves Fokus på hele eller dele af omsættelige indsatser, der meningsfuldt kan bringes i spil og/eller afprøves i den lokale kontekst Fokus på forskelle og ligheder mellem ungdomsuddannelsesniveauet og grundskoleniveauet. 6/7 Ekspertgruppe En ekspertgruppe bestående af 1) Helle Bjerg, pædagogisk leder og souschef, Skolen på Grundtvigsvej, og ekstern lektor, Aarhus Universitet, og 2) Justine Grønbæk Pors, lektor, ph.d., Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, har gennemlæst listen over de udgivelser, der er identificeret i litteratursøgningen, og har tilføjet relevant kernelitteratur, som ikke allerede var fundet i søgningen. Desuden har ekspertgruppen på baggrund af et fastlagt skema foretaget et fagligt review af et udkast til vidensnotatet. Læringskonsulenters kommentarer til vidensnotatet EVA præsenterede vidensnotatet for Undervisningsministeriets læringskonsulenter på deres månedsmøde i juni På mødet drøftede cirka 100 læringskonsulenter fra grundskole-, gymnasie- og EUD-området anvendelsen af vidensnotatet. EVA modtog kommentarer fra læringskonsulenterne om, 1) hvordan læringskonsulenterne oplevede vidensnotatets anvendelighed i forhold til deres arbejde på skolerne, og 2) hvor læringskonsulenterne så styrker eller faldgruber, som EVA skulle være opmærksom på i forhold til færdiggørelsen af notatet. 1 På månedsmødet blev læringskonsulenterne ikke alene bedt om at forholde sig til vidensnotatet, men også til plakaten og udviklingsredskabet, der indgår i Viden om Pædagogisk ledelse.
7 Kommentarerne fra læringskonsulenterne blev systematisk noteret og analyseret og er efterfølgende blevet anvendt til at kvalificere vidensnotatet. Afprøvning af vidensnotat og udviklingsredskab Efter at videnspakken blev præsenteret for den samlede gruppe af læringskonsulenter (juni 2017), blev videnspakken afprøvet i praksis. Afprøvningen havde til formål at skabe indblik i, hvordan videnspakken understøtter to forskellige brugssituationer, som er beskrevet i de følgende afsnit. Læringskonsulenternes understøttelse af skolernes arbejde Læringskonsulenterne har afprøvet videnspakken på skoler, der allerede var i et forløb med læringskonsulenterne. Undervisningsministeriet udvalgte en skole fra henholdsvis grundskole-, gymnasie- og EUD-området. Den tidsmæssige ramme betød, at det ikke var muligt for læringskonsulenterne at følge skolerne i alle dele af et selvevalueringsforløb. Der var derfor alene fokus på opstarten af forløbet, det vil sige læringskonsulenternes første møde med skolens ledelse. Læringskonsulenterne reflekterede over følgende spørgsmål i forbindelse med afprøvningen: 1 Hvordan understøtter videnspakken læringskonsulenternes rammesætning for den proces, der skal foregå på skolen? 2 Hvordan understøtter videnspakken læringskonsulenternes rolle i forbindelse med arbejdet med at understøtte den proces, der skal foregå på skolen? 3 Hvordan spiller videnspakken indholdsmæssigt sammen med det fokusområde, skolen skal arbejde med? 4 Hvordan forventes videnspakken at kunne understøtte og kvalificere den videre proces, der skal foregå? 5 Hvilke forhold i læringskonsulenternes arbejde med at understøtte skolernes arbejde dækkes ikke af videnspakken? Hvad ville det fx kræve, hvis videnspakken i højere grad skulle understøtte en god selvevalueringsproces på skolen? 7/7 Efter afprøvningerne afholdt EVA et tværgående møde og et fokusgruppeinterview med de læringskonsulenter, der stod for afprøvningerne. På et opfølgende møde mellem EVA og Undervisningsministeriet blev det indkredset, hvilke justeringer der var behov for. Skolernes egen brug af videnspakken EVA har afprøvet videnspakken i ledelsesteams, der selv har ønsket at gøre brug af videnspakken for at udvikle deres pædagogiske ledelsesarbejde. Designet for disse afprøvninger er observationer af møder fulgt op af gruppeinterviews med de deltagende ledere. Fokus i denne afprøvning er, at videnspakken er selvinstruerende. Projektgruppe og samarbejdspartnere Videnspakken er udviklet af en projektgruppe under projektledelse af chefkonsulent Mia Lange. Designbureauet BGRAPHIC har udarbejdet den grafiske linje og stået for opsætning af vidensnotat, udviklingsredskab, plakat og PowerPoint-præsentation. Det infografiske bureau Ferdio har udviklet figurerne i videnspakken.
Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde
Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet
Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i gymnasiet Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i gymnasiet er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i grundskolen
Metodebeskrivelse for vidensnotat om undervisningsdifferentiering i grundskolen Vidensnotatet Undervisningsdifferentiering i grundskolen er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk
Læs mereMetodebeskrivelse for vidensnotat om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse
Metodebeskrivelse for vidensnotat om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse Vidensnotatet om overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse er baseret på en vidensopsamling af international og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBILAG 1: SØGEPROTOKOL
BILAG 1: SØGEPROTOKOL Projekt Litteraturstudie om lærernes engagement og professionelle ansvar 1. Baggrund og genstandsfelt Rambøll gennemfører på opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereProduktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning
Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller
Læs merePÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat
PÆDAGOGISK LEDELSE Vidensnotat Indhold 3 God pædagogisk ledelse fokuserer på elevernes læring 7 Sæt retning for arbejdet med elevernes læring 9 Organisér kompetencer med blik for læring 11 13 Gå i dialog
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereA. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.
A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter
Læs mereMod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereBILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER
Læs mereVidensbaseret socialpolitik og -praksis
KONFERENCEPROGRAM Vidensbaseret socialpolitik og -praksis Arrangeret af Socialstyrelsen i samarbejde med UCL og KORA Konferencen sætter spot på, hvordan vi på socialområdet styrker en vidensbaseret socialpolitik
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereEKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)
EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereDagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2
Læs mereBILAG 1 - LITTERATURSØGNING
BILAG 1 - LITTERATURSØGNING Litteraturstudiet er baseret på kilder fra databasesøgninger og følgende kriterier har gjort sig gældende for litteratursøgningen. Jeg søgte indledningsvist på bibliotek.dk,
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereSamarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud
Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 3 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 3 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereOvergreb mod børn og unge
Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs merePRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereEvalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Læs mereForskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Læs mere1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer
Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs mereBILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKS- KLUSIONSKRITERIER
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKS- KLUSIONSKRITERIER BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSKLUSIONSKRITERIER
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereVerktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014
www.eva.dk Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 Anne Kjær Olsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Oplægget Kort om EVA EVA s position
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereforskning dagtilbud NCS NATIONALT CENTER FOR SKOLEFORSKNING CLEARINGHOUSE RESEARCH SERIES 2019 NUMBER 33
CLEARINGHOUSE RESEARCH SERIES 2019 NUMBER 33 forskning dagtilbud Empirisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i de skandinaviske lande. Forskningskortlægning og -vurdering for året 2017 Teknisk rapport fra
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereSpørgsmål/svar til udbud om Kontrakt om Materialeudvikling og kompetenceudvikling til tidlig forebyggelse af radikalisering og social kontrol
Spørgsmål/svar til udbud om Kontrakt om Materialeudvikling og kompetenceudvikling til tidlig forebyggelse af radikalisering og social kontrol Der er til dags dato modtaget og besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereDet udvidede og differentierede forældresamarbejde
Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2 Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereNKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN
NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN Fagkonsulentens version 22. januar 2018 Den systematiske søgning Søgeprocessen planlægges i tæt samarbejde mellem søgespecialisten, fagkonsulenten, metodekonsulenten og
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereÅrsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.
Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereReferenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse
Referenceliste Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Bell, L., Bolam, R., & Cubillo, L. (2003). A systematic review of the impact of school headteachers and principals on student
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereBILAG 1. Vi har brugt fem inklusionskriterier:
BILAG 1 Dette kapitel beskriver, hvilke typer af studier, vi har søgt efter, hvilke metoder, vi har brugt for at søge efter relevant litteratur og screene fundne studier, samt hvordan vi har kodet og analyseret
Læs mereFremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling
Fremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling Baggrund KORA gennemførte i 2015 en statusrapport om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mere2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1
Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereResumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse
Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR FAGLIGE LEDERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mere